Unique visitors since 2015:

  • 216,941 people

ADHD, ASF, angst og skolegang

ADHD+ASF: Nyt svensk tvillingestudie påviser, at 89% af de faktorer der bestemmer din uddannelsespræstation skyldes genetik og internaliseringsproblemer (angst) og at miljø og opdragelse således kun har ringe betydning!

Share

ADHD+ASF: Nyt svensk tvillingestudie påviser, at 89% af de faktorer der bestemmer din uddannelsespræstation skyldes genetik og internaliseringsproblemer (angst) og at miljø og opdragelse således kun har ringe betydning!


Peter Vang (ca. 1979)

Jeg har netop læst dette nye studie fra de to anerkendte svenske forskere, Lichtenstein og Gillberg der står bag noget af den bedste forskning indenfor ADHD og Autismespektrumforstyrrelse (ASF), og det nye de fortæller her er, at vores akademiske muligheder ikke blot kan henføres til vores symptomer ADHD og/eller ASF eller vores “opdragelse” (miljø), men derimod for det for 2/3 vedkommende er direkte relateret til genetiske faktorer og for 1/3 vedkommende skyldes miljø. Derudover forklarer dette meget grundige og omfattende svenske tvillingstudie (knap 5.000 tvillingepar indgår i undersøgelsen), at 89% havde en samvariation (altså årsag/virkning) mellem internaliseringsproblemer (angst) og karaktergennemsnittet!

Omkring 50% skyldes internaliseringsproblemer og 50% skyldes symptomerne på ADHD, ASF, Udviklingskoordinationsforstyrrelse (ICD-11), Stereotypisk-bevægelseslidelse (ICD-11), Indlæringsforstyrrelse (ICD-11).

Ligeledes konkluderes det i studiet, at alle børn med internaliseringsproblemer, skal KLINISK testes (altså via PPR eller Børne- og ungepsykiatrien, ikke af pædagogerne!) for mulige neuroudviklingsforstyrrelser, og at børn med ADHD og/eller ASF altid skal testes for internaliseringsproblemer grundet det store sammenfald i symptomatologien (55-80% af alle med ADHD lider af samtidigt angst og/eller depression).

Slutteligt bekræfter studiet, det vi allerede vidste, nemlig at børn med ADHD og/eller ASF får de bedste muligheder for en god skolegang og efterfølgende liv, såfremt man bliver korrekt medicineret og får den rigtige psykosociale støtte i barndommen.


Bemærk: Da ICD-11 kommer 1/1/2022, så derfor anvender jeg allerede nu de nye betegnelser så vi kan vende os til dem. Jeg har lavet en dansk oversættelse af ICD-11 for “Neurodevelopmental Disorders!-afsnittet, som du kan finde her: Introduktion til ICD-11 (Dansk ADDspeaker Version)


NYT FRA VIDENSKABENS VERDEN

Internaliserings- og neuroudviklingsforstyrrelsesproblemer hos børn og unge: Uddannelsesmæssige resultater fra en stor svensk tvillinge-cohort


Doering, S., Lichtenstein, P., Gillberg, C., Kuja-Halkola, R., & Lundström, S. (2021). Internalizing and neurodevelopmental problems in young people: Educational outcomes in a large population-based cohort of twins. Psychiatry research298, 113794. Advance online publication. https://doi.org/10.1016/j.psychres.2021.113794


Resumé

Børn- og unge med internaliserende problemer, såsom angst og depression, har længe været forbundet med efterfølgende uddannelsesmæssig underpræstation. Imidlertid er det ikke blevet undersøgt, om relationen til neuroudviklingsforstyrrelser (NDD’er), såsom ADHD, Autismespektrumforstyrrelse, Udviklingskoordinations-forstyrrelse, Stereotypiskbevægelseslidelse, Indlæringsforstyrrelse.

Denne undersøgelse er den første, der beskriver forholdet mellem internaliserings-problemer i en alder af 15 år og uddannelsesmæssige resultater i senere ungdomsår, mens man kontrollerer for en bred vifte af NDD’er i barndommen og anvender et genetisk følsomt design.


Studiet fandt bl.a. følgende:

  • Internaliseringsproblemer i en alder af 15 år viste sig at være negativt forbundet med uddannelsesmæssige resultater i senere ungdomsår.
  • Genetik tegnede sig for 89% af samvariationen mellem internaliseringsproblemer og karaktergennemsnit, hvoraf ca. halvdelen var unikke genetiske effekter af internaliseringsproblemer og den resterende halvdel på grund af NDD’er.
  • Internaliseringsproblemer udgør en væsentlig risikofaktor for efterfølgende uddannelsesmæssig underpræstation, der går ud over den risiko, som NDD’er i barndommen giver.
  • Internaliseringsproblemer blev påvirket af moderat til stor genetisk og ikke-delt miljøpåvirkning.
  • Uddannelsesresultaterne skyldtes, for 2/3 vedkommende genetiske faktorer og for 1/3 vedkommende fælles miljøpåvirkninger, hvilket er blevet afspejlet i flere andre undersøgelser.
  • Den fænotypiske sammenhæng mellem internaliserende problemer og uddannelsesresultater blev hovedsageligt tilskrevet genetiske faktorer.
  • Screening af både NDD’er og internaliseringsproblemer bør altid foretages i kliniske omgivelser, uanset fokus for vurderingen, da det mest sandsynlige er, at børn der præsenterer med en NDD, også kan blive påvirket af internaliseringsproblemer og omvendt.
  • Korrekt (medicinsk og psykosocial) behandling af ​​NDD’er i barndommen kan positivt påvirke personens livsforløb, således at de faktorer der fører til udviklingen af ​​internaliseringsproblemer, muligvis kan imødegås med den rette medicinske- og psykosociale behandling i barndommen og dermed være et muligt bolværk for både internaliseringsproblemer og uddannelsesmæssig underpræstation senere i livet.

Resultat

I denne langsigtede, befolkningsbaserede tvillingundersøgelse blev det konstateret, at internaliseringsproblemer i en alder af 15 år var negativt forbundet med uddannelsesmæssige resultater i senere ungdomsår.

Denne sammenhæng var stadig forhøjet efter justering for en generel faktor for NDD’er vurderet tidligere i barndommen. Derudover fandt vi, at gener tegnede sig for størstedelen af ​​samvariationen mellem internaliseringsproblemer og uddannelsesmæssige resultater, hvoraf halvdelen af ​​den genetiske sammenhæng blev forklaret af NDD’er.

Dette giver robust bevis for, at unges internaliserende problemer som angst og depression repræsenterer en uafhængig risikofaktor for efterfølgende uddannelsespræstationer og åbner for muligheden for, at en reduktion af internaliseringsproblemer i ungdomsårene kan forbedre uddannelsespræstationen, selv i nærvær af NDD’er.

Ikke desto mindre angav multivariate tvillingeanalyser et lige så stort bidrag fra NDD’er til sammenhængen mellem internaliserende problemer og uddannelsesresultater, hvilket ikke er overraskende i betragtning af at NDD’er er indikative for internaliserende problemer som f.eks. angst og depression.

Korrekt behandling af ​​NDD’er i barndommen kan faktisk påvirke personens livsforløb, således at de faktorer der fører til udviklingen af ​​internaliseringsproblemer, muligvis kan imødegåes med den rette medicinske- og psykosociale behandling i barndommen og dermed være et muligt bolværk for både internaliseringsproblemer og uddannelsesmæssig underpræstation senere i livet.

I en undersøgelse af Lu et al.  (2017), havde studerende med ADHD højere score på adgangsprøver til videregående uddannelser, hvis de fik ADHD-medicin på det tidspunkt sammenlignet med gange, de ikke brugte medicin, hvilket tyder på, at ADHD-medicin kan forbedre uddannelsesresultaterne hos personer med ADHD.

Vores resultater tyder på, at interventioner målrettet mod uddannelsesmæssige resultater i ungdomsårene bør tage både NDD’er og internaliseringsproblemer i betragtning, dvs.  at det ikke er internaliserende problemer eller NDD’er, der forklarer uddannelsesmæssig underpræstation.

Derfor skal en screening af både NDD’er og internaliseringsproblemer altid foretages i kliniske omgivelser, uanset fokus for vurderingen, da det mest sandsynligt er, at børn, der præsenterer med en NDD, også kan blive påvirket af internaliseringsproblemer og omvendt.

Metode

Vi brugte det landsdækkende befolkningsbaserede tvillingestudie af børn og unge i Sverige, der omfattede 4997 femtenårige svenske tvillinger født mellem 1994 og 1998. Internaliseringsproblemer og NDD’er blev målt ved forældrerapport. Uddannelsesresultater stammer fra Folkeskolens afgangseksamen og adgangsgivende støtteberettigede gymnasiale uddannelser, hentet fra National School Register.

Konklusion

Disse fund er i overensstemmelse med resultater fra Tambs et al.  (2012) og Lewis et al.  (2017), omend sidstnævnte fandt ud af, at fælles miljøpåvirkninger på angst i barndommen var forudsigelige for uddannelsesmæssige præstationer i en alder af 16 år. Denne uoverensstemmelse kan afspejle vurdering af bias, og/eller at angst i barndommen adskiller sig i sin præsentation sammenlignet med ungdomsangst, f.eks.  er børn mere tilbøjelige til at blive diagnosticeret med separationsangst end unge, der oftere blev diagnosticeret med social angstlidelse.

I tråd med dette er, at symptomer på angst og depression ser ud til at adskille sig i deres fænotypiske og genetiske struktur i barndommen, ungdomsårene og ung voksenalderen.  Desuden fandt vi et stort genetisk bidrag til sammenhængen mellem internaliserende problemer og uddannelsesmæssige resultater, der skyldtes den generelle NDD-faktor. Dette indikerer, at de samme genetiske faktorer, der påvirker NDD’er, også påvirker internaliseringsproblemer og uddannelsesmæssige præstationer, hvilket er i tråd med det nye koncept om en fælles underliggende følsomhed for næsten alle psykiske lidelser.

Leave a Comment

Recent Posts

Theory of Mind, ASF og Kognitiv Fleksibilitet

Theory of Mind og Kognitiv Fleksibilitet er det der skaber en korrekt forståelse af andre. ToM er essentielt for succesfuld… Read More

5 days ago

ADHD: ICD-11 Dansk Version

ADDspeaker præsenterer her den første DANSKE oversættelse af den nye ADHD diagnose fra ICD-11, der bliver indført 1- januar 2022.​ Read More

1 month ago

ADHD: Nyeste fakta 2021

I et nyligt publicerede meta-studie om ADHD har mere end 70 topforskere fra hele verden der påviser, faktuelt, hvilke 208… Read More

1 month ago

ADDspeaker – hvem fanden tror du at du er – en ADHD guru?

En artikel om personen bag ADDspeaker - Peter Vang - og om hans motivation for at kæmpe kampen for de… Read More

2 months ago

9 ud 10 forældre mener Inklusion har ført til forringet livskvalitet!

I ADDspeaker’s omfattende research af konsekvenserne af Folkeskolereformen, har vi spurgt et bredt udvalg af forældre om deres vurdering af… Read More

2 months ago

“Inklusion” har reduceret støtten til børn med særlige behov med – 2 mia. kr. –

“Inklusion”: Efter at have analyseret de kommunale regnskaber for perioden 2008-2013 (før Folkeskolereformen) med perioden 2014-2019 (efter Folkeskolereformen) viser med… Read More

2 months ago

Hvad fanden er dit problem med min ADHD, Sanne?

"Sjovt nok er nogle af de børn, jeg har kendt, og som fik diagnosen, vokset op til at blive fuldkommen… Read More

2 months ago

ADDspeaker åbner ny research database

Da vi jo har fokus på at få afdækket som meget viden om ADHD og ASD som overhovedet muligt, har… Read More

3 months ago

ADHD: Inklusion er en kæmpefiasko

NYT dansk studie: 6 ud af 10 børn med ADHD gennemfører IKKE folkeskolen. Vi har længe vidst, at skolegang og… Read More

4 months ago

Fakta

This website uses cookies.

%%footer%%