Unikke besøgende siden 2015

  • 186,684 personer

ADHD: Circadian Disruption – et nyt kernesymptom?

Share

Cirkadisk Rytmeforstyrrelse (Circadian Disruption) er forstyrrelser i en persons cirkadiske rytme, den biologisk funktion der regulerer den (ca.) 24-timers cyklus. Cirkadiske rytmer (Circadian Rhythms) er et mønstre af hjernebølgeaktivitet, hormonproduktion, celleregeneration og andre biologiske aktiviteter i forbindelse med denne 24-timers cyklus. Ny forskning peger på, at dette kan være endnu et nyt kernesymptom på ADHD.

Indledning

Forskningen indenfor ADHD-området har virkeligt taget fart, inden for de senere år. I 2018 fandt danske Ditte Demontis evidens for at 12 såkaldte loci nu var blevet påvist at hænge sammen med den symptomatologi som vi kender ved ADHD. Siden 2012, har Dr. Russell A. Barkley, Ph.D., og andre, argumenteret for at Emotionel Dysfunktion ligeledes bør (gen)inføres som et kernesymptom på ADHD. Endnu et kernesymptom, Mind Wandering, har vundet stor opbakning blandt mange af de førende forskere inden for ADHD-området og dermed kan vi se frem til at kommende diagnosesystem-opdatering (DSM og ICD) formentligt vil udvide definitionen af ADHD til også at inkludere disse symptomer. I 2017 modtog 3 forskere (Jeffrey Hall, Michael Rosbash og Michael Young) Nobel’s medicinske pris for deres arbejde med Circadian Clocks (Cirkadiske ure), og dette satte gang i et væld af forskning i hvilken betydning dette havde, for sygdomme og lidelser af enhver art. I 2019 (endnu ikke publiceret) udgav Bijlengen et al. deres studie “The role of the circadian system in the etiology and pathophysiology of ADHD: time to redefine ADHD?“, et studie som vi her hos ADDspeaker har fået lov at læse, forud for dets officielle publicering. Vi her hos ADDspeaker, har i det seneste år arbejdet intenst med at lave research i selve årsagssammenhængen mellem alle de mange somatiske og psykiske symptomer på ADHD, som vi i dag kender til, og i samarbejde med førende forskere fra mange forskellige discipliner inden for biologiske studier, har vi nu udarbejdet en hypotese, der såfremt den kan påvises af andre, kan give os en mulig forklaring på hvad selve kerneproblemet i ADHD er og skyldes. Denne artikel beskriver grundlaget for denne hypotese, og har til formål at give et overblik så du som læser kan forberede dig på det paradigme-skifte som vi har stor forventning til, vil komme på området for ADHD forståelse. inden for den nærmeste fremtid.

Historisk baggrund

Den franske astronom Jean-Jacques d‘Ortous de Mairan opdagede i 1729 planters indre rytmer ved observation af en mimoseplante, som placeret i konstant mørke fortsatte med at åbne og lukke bladene. I 1980’erne begyndte forskere at undersøge om døgnrytmeforstyrrelser hos mennesker kunne forårsage affektive forstyrrelser. Sammen med opdagelse af lysets supprimerende effekt på melatoninproduktionen inspirerede det til forsøg med lysbehandling af depression. I 1984 blev begrebet seasonal affective disorder (SAD) introduceret [2], og lysbehandling blev indført i psykiatrien, initialt til patienter med SAD, men efterhånden også til patienter med årstidsuafhængig depression. I 1987 inkorporeredes vinterdepression som en seasonal pattern specifier i DSM-III-R og blev bibeholdt i det nuværende DSM-5 og kan også indpasses som tilbagevendende depression i ICD-10. I 1998 stiftedes selskabet Society for Light Treatment and Biological Rhythms, som er et multidisciplinært netværk af forskere inden for basal kronobiologi og kronoterapi (Martiny et al., 2018)

Kronobiologi

Kronobiologi er læren om primært cirkadiske rytmer i det biologiske system med en periode på ca. 24 timer. Entrainment beskriver, hvordan et regelmæssigt eksternt stimulus fra en såkaldt zeitgeber justerer døgnrytmen til 24 timer (Martiny et al., 2018).

Cirkadiske rytmer

cirkadisk, (efter eng. circadian, af lat. circa rundt om + diem dag), inden for biologien om processer, som forløber i rytmer på et døgn; jf. biorytme.

cirkadisk i Dansk Fremmedordbog

De fleste biologiske, fysiologiske og adfærdsmæssige funktioner hos pattedyr følger daglige rytmer. Disse rytmiske processer styres af miljømæssige stimuli, enten udefra (sollys, lysintensitet, årstid, temperatur) eller indefra (feedback fra organer), som tilsammen skaber en daglig rytme, der varer ca. 24 timer. Dette skaber et internt cirkadisk tidsstyringssystem, kaldet cirkadiske rytmer.

Zeitgeber: Et stimuli der modtages udefra (f.eks. sollys) eller indefra (f.eks. hormonproduktion) der medvirker til Entrainment (indlæring og synkronisering af cirkadiske rytmer). Zeitgeber (tysk) betyder tidsgiver.

Lys fungerer som den vigtigste zeitgeber, der via retinale receptorer til hjernens biologiske ur i nucleus suprachiasmaticus (SCN) opretholder en stabil 24-timers søvn-vågen-rytme. Et lyssignal om morgenen medfører en fremrykning af søvnen til tidligere på døgnet, mens lys om aftenen medfører en forsinkelse af søvnen til senere på døgnet. Andre vigtige zeitgebers er social kontakt, spisning og motion, som på lignende måde har forskellige effekt på døgnrytmen afhængig af tidspunktet for stimulering. Ved fravær af zeitgebers, dvs. under isolation og svagt lys, vil søvn-vågen-rytmen have en periodelængde på ca. 24,2 timer og således drive til senere på døgnet (Martiny et al., 2018).

I pattedyr har det cirkadiske tidsstyringssystem en kompleks arkitektur, sammensat af en central pacemaker i hjernens suprachiasmatiske kerne (SCN) og subsidiære ure i næsten enhver kropscelle. Det centrale ur er synkroniseret til geofysisk tid (Spacetime) hovedsagelig via fotografiske signaler opfattet af photoreceptorer i nethinden og transmitteret af transmitteret af elektriske signaler til SCN neuroner. Til gengæld påvirker SCN cirkulært fysiologi og adfærd via neuronale og humorale signaler og via synkronisering af lokale oscillatorer (ure), der opererer i cellerne i de fleste organer og væv. Således tjener nogle af SCN-projektionerne som indgangsveje til perifere væv (Dibner et al., 2010)

Sollys, årstid og temperatur

Gennem årene er der udviklet flere typer kronobiologiske behandlinger, der omtales nedenfor. En nyere basalbiologisk landvinding er opdagelsen af en primært nonvisuel fotoreceptor i gangliecellelaget i retina (ipRGC), som hovedsageligt styrer døgnrytmen via forbindelser til SCN, men også har forbindelser til hjerneområder, der har vist sig at være relateret til depression (Martiny et al., 2018).

Klokkegener

Næsten alle kroppens celler, inklusive kortikale neuroner, har klokkegener. Disse har behov for tidsgiversignaler fra SCN for at sikre et orkestreret samspil af organfunktionerne (Martiny et al., 2018).

Moderen træner fostrets cirkadiske rytmer

Studier af interaktionen mellem moder og foster har påvist et link mellem fostrets egen SCN, fostrets egne perifære klokkegener, og moderen fungerer som fostrets Zeitgeber under svangerskabet. Efterfødslen overtager den nyfødte baby selv opgaven med at synkroniserer sin cirkadiske rytme, dog med fortsat hjælp fra moderen, der via modermælken udskiller hormonet Melatonin, der ligeledes virker som en Zeitgeber. Dette træningsforløb fortsætter indtil barnet er mellem 3-4 måneder, hvorefter det mere og mere overtager opgaven med at regulerer og synkronisere dets egen cirkadiske rytme.

HPT-aksen

Der er talrige teoretiske måder, hvorpå døgnrytmeforstyrrelser kan medføre depression, f.eks. gennem monoaminsignalering, immunsystemet og hypothalamus-hypofyse-binyreaksen (HPT-aksen) (Martiny et al., 2018).

HPT-axis

Hypothalamus-hypofyse-skjoldbruskkirtlen (HPT) akse bestemmer sætpunktet for thyroidhormon (TH) produktion.

Hypothalamalt thyrotropin-frigivende hormon (TRH) stimulerer syntesen og udskillelsen af ​​hypofysetriotropin (thyroidstimulerende hormon, TSH), som virker i skjoldbruskkirtlen for at stimulere alle trin af TH-biosyntese og sekretion.

Reduktion af cirkulerende TH-niveauer som følge af primær thyroid-svigt resulterer i øget TRH- og TSH-produktion, medens det modsatte forekommer, når cirkulerende TH’er er overskydende.

Andre neurale, humorale og lokale faktorer modulerer HPT-aksen og bestemmer i bestemte situationer ændringer i den fysiologiske funktion af aksen. THs rolle er afgørende for udvikling af nervesystemet, lineær vækst, energisk metabolisme og termogenese.

THs regulerer også den hepatiske metabolisme af næringsstoffer, væskebalance og det kardiovaskulære system (Ortiga-Carvalho et al., 2016).

Kronotyper

Kronotyper er et klinisk begreb er, der angiver en persons præferencer for aktivitet gennem døgnet (A- og B-mennesker).

(Martiny et al., 2018)

Sæsonbetingede ændringer i søvn, social funktion, humør, appetit og energi kan vurderes med Seasonal Pattern Assessment Questionnaire (SPAQ) (Martiny et al., 2018).

Undersøgelser viser, at omkring 10,8% af befolkningen bredt set tilhører kronotypen Ugle (B-menneske) og derfor er mere tilbøjelige til at være aktive om aftenen og om natten og foretrækker at stå op sent op om morgenen. Derimod har 40,2% af befolkningen bredt set en præference for morgentimerne og foretrækker tidlig sengetid og at stå tidligt op, altså kronotypen Lærke (A-menneske). Undersøgelser af ADHD-patienter viser derimod, at disse personers adfærd er nøjagtigt det modsatte. ADHD er forbundet med præference for Owl (40%) og kun ca. 18,5% beskriver sig selv som en Lærke. Personer med ADHD af kronotypen Ugle har større vanskeligheder med at opretholde opmærksomhed og udviser en mere impulsiv adfærd. Et søvnunderskud kan være forbundet med dette, da kronotypen Ugle også er forbundet med en kortere sovetid (Popa-Wagner A., 2016).

Kronoterapi er behandling, der er baseret på korrektion af døgnrytmen og den sæsonbetingede rytme.

(Martiny et al., 2018)

I dyreforsøg har man fundet, at gentagen fremrykning af lys-mørke-rytmen, svarende til jetlag, hæmmer hippokampal neurogenese. I hjernen har man fundet cirkadian aktivitet af mange kortikale og limbiske områder styret af forskellige klokkegener. Synkroniseringen af disse klokkegener er forstyrret hos patienter med depression. Effekten af årstid er undersøgt for bl.a. depression, bipolar sygdom og skizofreni. I normalbefolkningen er der fundet en større årstidsvariation, målt med SPAQ, hos personer, der er født forår og sommer, og der er fundet højere risiko for udvikling af skizofreni hos personer, der er født om foråret, end hos personer, der er født resten af året. For bipolar sygdom er der fundet flere indlæggelser om sommeren. Der er i flere studier fundet højere selvmordsrater om foråret. Endelig har man fundet en sammenhæng mellem hurtig stigning i lysintensitet (ses primært ved høje nordlige og sydlige breddegrader) og en tidligere debut af bipolar sygdom (Martiny et al., 2018).

Cirkadisk Rytme og ADHD

Rapporter af søvnforstyrrelser i ADHD er almindelige hos både børn og voksne; imidlertid er ætiologien af sådanne forstyrrelser dårligt forstået. En potentielt vigtig mekanisme, der kan være involveret i forstyrret søvn i ADHD, er cirkadisk rytmicitet, en kendt primær regulator for søvn/vågen-cyklussen (Coogan et al., 2017).

Mellem 73-78% af alle personer med ADHD lider af en komorbid søvnforstyrrelse (Bijlengen et al., 2019). ADHD er enten årsagen til eller konsekvensen af søvnforstyrrelser, eller de kan have en fælles ætiologisk og genetisk baggrund (Bijlengen et al., 2019). I ikke-eksperimentelle undersøgelser, er søvnforstyrrelser forbundet med adfærdsmæssige karakteristika på ADHD hos både personer uden ADHD og personer med klinisk diagnosticeret ADHD, der ikke er medicineret (Bijlengen et al., 2019).

Udover de centrale kliniske kernesymptomer på ADHD er psykiatriske og ikke-psykiatriske komorbide sygdomme og lidelser blevet beskrevet hos ADHD patienter. Sammenlignet med de omfattende beskrivelser af psykiatrisk komorbiditet, har somatisk komorbiditet ved ADHD modtaget mindre opmærksomhed i forskningslitteraturen, især blandt voksne (Instanes et al., 2018).

Udover de centrale kliniske kernesymptomer på ADHD, er psykiatriske og ikke-psykiatriske komorbide sygdomme og lidelser blevet beskrevet hos ADHD patienter. De eneste ikke-psykiatriske symptomer, der specifikt nævnes, er medicinfremkaldte bivirkninger ved ADHD-medicin (Instanes et al., 2018).

Befolkningsbaserede cohorte undersøgelser har dokumenteret en øget risiko for unaturlig tidlig død (50% overdødelighed) (Dalsgaard et al., 2015) og nedsat forventet middellevealder (12,7 år) for personer med ADHD (Barkley et al., 2018), men det er endnu uklart, om denne risiko er forbundet med somatisk og/eller psykiatrisk komorbiditet.

Forskellige hypoteser vedrørende underliggende patofysiologiske mekanismer uddybes yderligere for nogle af mest almindeligt forbundne sygdomme. Fælles patofysiologi kan føre til både ADHD og søvnforstyrrelser. Desuden kan en person med en cirkadisk rytmeforstyrrelse kompensere for at være træt, ved at overspise i løbet af dagen, hvilket igen fører til fedme. En forsinket søvnfase og søvnunderskud kan være risikofaktorer for flere lidelser såsom fedme, diabetes og hjertekar-sygdomme. Hvad angår ADHD, har det dopaminerge system også været foreslået som en mulig faktor involveret i patofysiologien af astma, da dopaminerge receptorer er til stede i sensoriske nerver i luftvejene og indåndet dopamin kan fremkalde bronchodilation under astmaangreb. Andre fælles patofysiologiske faktorer for disse lidelser kan være inflammatoriske mekanismer og fedme, da fedme fører til en pro-inflammatorisk tilstand. Der er væsentlige tegn på, at dopaminerge mekanismer er involveret i migræne. Det er derfor muligt, at ændringer i dopaminerge systemer kan repræsentere almindelige ætiologiske faktorer for ADHD og migræne (Instanes et al., 2018).

Alkohol- og stofmisbrug (SUD), depression, bipolar lidelse, angst, diabetes type-2 og forhøjet blodtryk er mere udbredt hos voksne med klinisk diagnosticeret ADHD end hos dem uden. SUD, depression, bipolar lidelse og angst er velkendt fra tidligere undersøgelser. Chen et al., 2018 observerede prævalens estimater af SUD (35,12%), depression (42,28%), bipolar lidelse (14,29%) og angst (44,65%) hos voksne med ADHD. Desuden kan personer med ADHD opleve øget vanskeligheder efterhånden som livets krav stiger, hvilket kan bidrage til udvikling af depression og angst. Sammenhænge mellem klinisk diagnosticeret ADHD med diabetes type-2 og forhøjet blodtryk kan afspejle ernæringsmæssig risko adfærd hos voksne med ADHD. Symptomerne; letafledelighed, nedsat hæmningskontrol og nedsat organiseringsevne, hvilket ses i forbindelse med ADHD, kan gør det svært for patienterne at overholde behandlingsregimer for metaboliske sygdomme. ADHD-associerede dysfunktion med udskydelse af umiddelbare behov kan forringe de fremtidsorienterede aktiviteter, der er nødvendige for at fremme fysisk sundhed. Det er også tænkeligt at ADHD og metaboliske lidelser deler underliggende årsager, såsom oxidativ stress, immunsystem dysfunktion, og inflammation (Chen et al., 2018).

Hypotese

Som præsenteret her i denne artikel, er det fortsat stigende evidens for cirkadisk forbindelse mellem psykiatriske og somatiske lidelser. jeg har læst mere end 100 studier om cirkadisk biologi, og det er overvældende bevis for en sammenhæng mellem cirkadisk rytmeforstyrrelse og stort set alle de komorbide, psykiske og somatiske, som vi kender til og oftest ser, ved personer med ADHD. Derudover ved vi at tid og timing er et af de allerstørste problemer ved at have ADHD, man kommer for sent, har dårlig fysisk koordinering af ens kropsbevægelser (taber, spilder, støder ind i ting), samt det faktum at neuropsykologiske undersøgelser og neuroimaging scanninger konsekvent påviser, at vores interne timing er off, vi er konsekvent, inkonsekvente i vores timing, enten for hurtige eller for langsomme, sammenlignet med kontrolgruppen, men altid konsekvent enten for hurtige eller for langsomme. Sammenholder man dette med alle de somatiske komorbide lidelser såsom diabetes type-2, fedme, spiseforstyrrelser, mavetarm-sygdomme (Crohn’s, IBS), psoriasis, slidgigt, astma- og allergi, stofskiftesygdomme (for højt eller for lavt stofskifte), forhøjet blodtryk, og en 10x forhøjet risiko for selvmord ved ADHD med komorbid angst/depression, så er der ikke langt til at antage, at årsagen må ligge i cirkadisk rytmeforstyrrelse og at ADHD, der jo gør at hjernen, fysisk, udvikler sig med en 30-40% forsinkelse og at dette allerede påbegyndes under svangerskabet, hvor hele vores cirkadiske rytme bliver skabt og udviklet.

Konklusion

Baseret på ovenstående hypotese, kan man konkludere at den forsinkelse som er velkendt ved ADHD, ikke alene går ud over vores tidlige udvikling, men derimod skaber en medfødt dysfunktionel cirkadisk rytmeforstyrrelse, og at det er denne forstyrrelse, der er årsag til at vi udvikler så mange komorbide lidelser. Mange af de kormobide lidelser er genetisk arvelige, og da vi ved at 25% af alle mødre og 30% af alle fædre, til et barn med ADHD, selv har ADHD, og at 80% af samtlige personlighedstræk (ikke tillært adfærd) skyldes genetiske årsager, så kan man uden større forestillingsevne godt sammenkæde denne genetiske præ-disposition med den udviklede cirkadiske rytmeforstyrrelse der gør at risikoen for at man får ‘aktiveret’ latente, genetisk arvede lidelse, f.eks. diabetes type-2, bør være højere end for personer uden ADHD. Jeg mener, at det er videnskabeligt evident, at der er en forbindelse, og jeg har fortsat mit research arbejde videre end ovenstående hypotese, og foreløbige resultater tyder på at den mekanisme som skaber denne ‘perfect storm’ er at finde i den måde hvorpå vores krop forsøger at balancere dens ressourcer mellem at kæmpe, flygte, fordøje, restitutere og reproducerer. Mere om dette i kommende artikler.

/ADDspeaker

Referencer

Barkley, R. A., & Fischer, M. (2018). Hyperactive Child Syndrome and Estimated Life Expectancy at Young Adult Follow-Up: The Role of ADHD Persistence and Other Potential Predictors. Journal of Attention Disorders, 108705471881616. https://doi.org/10.1177/1087054718816164

Bijlenga, D., Vollebregt, M. A., Kooij, J., & Arns, M. (2019). The role of the circadian system in the etiology and pathophysiology of ADHD: time to redefine ADHD?. Attention deficit and hyperactivity disorders, 11(1), 5–19. doi: https://doi.org/10.1007/s12402-018-0271-z

Chen, Q., Hartman, C. A., Haavik, J., Harro, J., Klungsøyr, K., Hegvik, T.-A. A., … Harro, J. (2018). Common psychiatric and metabolic comorbidity of adult attention-deficit/hyperactivity disorder: A population-based cross-sectional study. Plos One, 13(9), e0204516. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0204516

cirkadisk i Dansk Fremmedordbog, 2. udg., Karl Hårbøl, Jørgen Schack og Henning Spang-Hanssen (red.), 1999, Gyldendal. Hentet 14. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57223

Coogan, A. N., & McGowan, N. M. (2017). A systematic review of circadian function, chronotype and chronotherapy in attention deficit hyperactivity disorder. ADHD Attention Deficit and Hyperactivity Disorders, 9(3), 129–147. https://doi.org/10.1007/s12402-016-0214-5

Dalsgaard, S., Ostergaard, S. D., Leckman, J. F., Mortensen, P. B., & Pedersen, M. G. (2015). Mortality in children, adolescents, and adults with attention deficit hyperactivity disorder: A nationwide cohort study. The Lancet, 385(9983), 2190–2196. https://doi.org/10.1016/S0140-6736(14)61684-6

Dibner, C., Schibler, U., & Albrecht, U. (2010). The Mammalian Circadian Timing System: Organization and Coordination of Central and Peripheral Clocks. Annual Review of Physiology, 72(1), 517–549. https://doi.org/10.1146/annurev-physiol-021909-135821

Instanes, J. T., Klungsøyr, K., Halmøy, A., Fasmer, O. B., & Haavik, J. (2018). Adult ADHD and Comorbid Somatic Disease: A Systematic Literature Review. Journal of Attention Disorders, 22(3), 203–228. https://doi.org/10.1177/1087054716669589

Martiny K., Svendsen S.D., Kragh M., Madsen H.Ø., Hafeman I. (2018). Psykiatri og døgnrytmer. Ugeskr Læger 2018;180:V04180278. http://ugeskriftet.dk/psykiatri-og-dognrytmer

Ortiga-Carvalho, T. M., Chiamolera, M. I., Pazos-Moura, C. C., & Wondisford, F. E. (2016). Hypothalamus-pituitary-thyroid axis. Comprehensive Physiology, 6(3), 1387–1428. https://doi.org/10.1002/cphy.c150027

Popa-Wagner A. (2016). Die Rolle zirkadianer Rhythmik im Alter und bei ADHS – ein Überblick [The Role of Circadian Rhythms in Aging and ADHD]. Fortschritte der Neurologie-Psychiatrie, 84(S 02), S77–S79. doi: https://doi.org/10.1055/s-0042-113959

Tags: ADHD
Leave a Comment

Recent Posts

ADHD: Inklusion er en kæmpefiasko

NYT dansk studie: 6 ud af 10 børn med ADHD gennemfører IKKE folkeskolen. Vi har længe vidst, at skolegang og… Read More

2 weeks ago

ADHD: Jeg ER jo en god mor!

PDA er mere udbredt end de fleste ved, og i denne artikel beskriver hvordan vi sammen med direktør Camilla Skovgård… Read More

1 week ago

ADHtisme: Hvad er det?

ADHD med komorbid Autisme har vi valgt at betegne som ADHtisme her hos ADDspeaker. Årsagen er, at mellem 50-70% af… Read More

9 months ago

ADHD: Når ferietiden er lig med utryghed

Hver sommer så oplever mange forældre til børn med diagnoser, at hele familiens stressniveau stiger, og ferien kan hurtigt ende… Read More

3 weeks ago

ADHD er ikke mit valg, det er til gengæld mit livsvilkår!

ADHD er som vejret, alle taler om det, men kun få forstår hvor komplekst vejret i virkeligheden er. Lad os… Read More

2 weeks ago

ADHD medicin for begyndere

Der findes få emner der er så megen debat om, som ADHD medicin, særligt i forhold til børn. Desværre bygger… Read More

3 years ago

Opdateret anbefaling for valg af ADHD-medicin

Et af de spørgsmål som jeg oftest bliver bedt om at svare på, handler om medicin. Folk ønsker at vide… Read More

7 months ago

ADHD: Pigerne bliver overset pga uvidenhed og kønsbias

I mange år har megen forskning tydet på, at mellem 50-75% af piger med ADHD er udiagnosticerede, og at de… Read More

2 weeks ago

Elvanse gav mig et liv og Intuniv gav mig mulighed for at leve det

Det, at finde den rette medicinske kombinationsbehandling når man har ADHD med en eller flere ko-morbide lidelser, er uhyre svært… Read More

2 years ago

Emotions are constructions of the world, not reactions to it

The science of emotion has been using folk psychology categories derived from philosophy to search for the brain basis of… Read More

1 month ago

Søvnproblemer og ADHD

Det er velkendt, at ADHD og søvnproblemer er noget det tit går hånd i hånd. Den gængse forklaring, som de… Read More

3 weeks ago

ADHD: Hvorfor pædagogik og adfærdsterapi ikke virker … alene

Hvorfor pædagogik og adfærdsterapi ikke virker ... alene. ‘Kampen’ mellem dem der for medicin og dem der imod medicin, bygger… Read More

6 months ago

ADHD: Medicin hæmmer ikke væksten!

Når man kommer til BUC med sit barn og får barnet udredt og efterfølgende medicineret, så er protokollen meget striks… Read More

2 months ago

Barkley’s Adult ADHD Checklist

Barkley’s Adult ADHD Checklist is an evidence based and scientifically valid, short screening for symptoms of Adult ADHD. It can… Read More

5 months ago

ADD findes ikke … længere

Det emne der kan få flest folk med ADHD op af stolene, er når jeg siger at ADD ikke findes.… Read More

1 year ago

The controversy about ADHD and ASD in ICD-11

There is growing evidence that ASD and ADHD share common genetic variants, similar psychological deficits and neuroimaging differences. Perhaps it… Read More

5 months ago

ADHTISM: it’s real, and it’s here …

In recent years, there has been a move to diagnose some kids with both Autism Spectrum Disorder (ASD) and Attention… Read More

5 months ago

ADHD: Forstå VORES medicin

Myter og fordomme omkring ADHD-medicin er mere udbredt end viden og fakta. Derfor har vi lavet denne forklaring, som burde… Read More

1 year ago

ADHD: Dit barn med medicinsk ubehandlet ADHD er 30% “yngre” end du tror …

ADHD er en udviklingsforstyrrelse, altså noget man er født med og som er fysisk/anatomisk, ikke noget der har med vilje… Read More

10 months ago

ADHD: Komorbiditet dræber …

I et helt nyt svensk studie er det blevet påvist at blot det at have ADHD medfører en 4,4 gange… Read More

10 months ago

Slut med at forskelsbehandle personer med ADHD!

Siden Danmark ratificerede “FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap” i juli 2009 har disse regler alene haft betydning… Read More

7 months ago

ADHD: Medicin er ikke en mirakelkur!

ADHD er ikke en sygdom, og netop derfor kan man ikke forvente at ADHD-medicin er en mirakelkur imod symptomerne på… Read More

10 months ago

ADHD: Melatonin er både sikkert, effektivt og anbefalet.

Jævnligt ser vi overskrifterne i aviserne om at 'danske børns forbrug af sovemedicin er eksploderet' og lignende. Men i sandhed… Read More

1 year ago

ADHD: Medicin fjerner ikke din ADHD, uanset hvor meget du tager af den!

Indimellem får jeg rodet mig ud i en debat om ADHD-medicin og dosis. Dette udvikler sig indimellem til nærmest religionskrig,… Read More

1 year ago

ADHD Parenting 101

Denne artikel indeholder gode råd til forståelse af dit barns ADHD, samt massevis af konkrete, brugbare og videnskabeligt evidente råd,… Read More

5 years ago

ADHD er et handicap – kend dine rettigheder!

At have ADHD er at leve med et handicap. I denne artikel forklarer jeg, hvad det betyder, samt hvilke rettigheder… Read More

5 years ago

ADHD og Arvelighed

Når der står at ‘ADHD har en arvelighed på 70-90%’, så tror mange fejlagtigt, at det betyder at har forældrene… Read More

1 year ago

PDA: Hvad er nu det for noget?

PDA (Pathological Demand Avoidance) er en tilstand, der er en del af autismespektret, og er præget af et overvældende behov… Read More

1 year ago

ADHD – Fakta

Fakta om ADHD, baseret på videnskabelig evidens. Read More

9 months ago

ADHtisme: Kan man få Autisme af ADHD medicin?

ADHtisme: ADHD med komorbid Autisme (eller omvendt) er et begreb som vi har skabt her hos ADDspeaker, da vi har… Read More

11 months ago

Tid til (endeligt) at medicinere Autisme?

I en meget stor og omfattende ny undersøgelse, et såkaldt meta-studie, har man nu identificeret 6 midler der alle har… Read More

7 months ago

ADHD: Atopisk Dermatitis inden 3 års-alderen giver 3x højere risiko for ADHD

Nyere forskning har påvist, at risikoen for at være født med ADHD er 3 gange højere, såfremt man har lidt… Read More

10 months ago

ADHD: Er du en Ugle eller en Lærke?

Hvorvidt du er en ugle eller en lærke har særlig stor betydning for personer med ADHD, viser ny forskning. Den… Read More

1 year ago

Op imod hvert tredje selvmord kan skyldes ADHD

Nyt studie har påvist at personer med ADHD har en 6,69x højere risiko for at dø pga. selvmord, end baggrundsbefolkningen.… Read More

1 year ago

Hvordan virker ADHD-medicin, rent videnskabeligt?

Det er sgu noget af et langhåret emne at forsøge at forklare, sådan i en PIXI-bog udgave som vi allesammen… Read More

1 year ago

Neuroimaging påviser nye forskelle i udviklingen af den frontale cortex, hos børn med ADHD, men ikke hos unge og voksne

NYHED: Forskere fra bl.a. Holland har fundet bevis for at der kan ses subtile forskelle i kortikale overfladearealer (den yderste… Read More

1 year ago

Mindfulness viser lovende effekt på ADHD symptomer hos voksne med ADHD

NYHED: Forskere fra Université du Quebec à Montréal, Education and Pedagogy Department, Montréal, Quebec, Canada har lavet en stor meta-analyse… Read More

1 year ago

ADHD: Oversigt over de seneste 20 års research

Denne artikel er baseret på Cortese et al., (2018) og er en opdatering af forskningen om ADHD i de sidste… Read More

1 year ago

ADHD giver en 1,5x højere risiko for Astma

NYHED: Forskere fra Karolinska Institutet, Stockholm, Sverige har i en omfattende meta-analyse af 42 dataset fra studier af sammenhængen mellem… Read More

1 year ago

ADHD giver en 6x højere risiko for selvmord

NYHED: En ny meta-analyse af risikoen for selvmord, associeret til ADHD fra Børne- og unge psykiatrien i Paris, Frankrig, viser… Read More

1 year ago

Kønsforskelle ved ADHD og Autisme skyldes genetiske, hormonelle og miljømæssige faktorer

NYHED: Forskere fra Deakin University, Victoria, Australien har oversøgt hvad mulige årsager til at flere drenge end piger bliver diagnosticeret… Read More

1 year ago

Moderat alkoholforbrug under graviditeten frikendt for at være årsag til afkoms ADHD

I en ny meta-analyse, har forskere fra University of Queensland, Australien undersøgt en lang række studier af om alkoholforbrug under… Read More

1 year ago

ADHD: 20 Years of research

This article is based on Cortese et al., (2018), and is an update on the research on ADHD for the… Read More

1 year ago

ADHD-tid fucker med … alt

Stort set alle med ADHD har problemer med tid, timing og tidsfornemmelse. Kronisk tidsoptimisme gør at man sætter for lidt… Read More

1 year ago

ADHD er hjernens Diabetes!

ADHD og Diabetes deler stort set samme type af årsagskompleksitet og alle ved at det er livsnødvendigt at symptombehandle Diabetes… Read More

1 year ago

ADHD: Adult ADHD is overlooked and causes 50% higher mortality!

Around 6% of the World's population suffers from ADHD, and as ADHD is a specific neurodevelopmental disorder, that we are… Read More

1 year ago

ADHD: Girls are 50% less likely of being diagnosed due to discrimination

Deliberately having excluded the more internalised symptoms of ADHD (Mind Wandering and Emotional Dysregulation) in modern diagnosis of ADHD, we’ve… Read More

1 year ago

ADHD: I told you so, it’s genetics, not bad parenting!

The world’s largest and most comprehensive study on the origins of ADHD concludes, that 12 different and distinct loci are… Read More

1 year ago

ADHD: Kan man vokse fra ADHD?

I mange år mente man, at ADHD var en børnesygdom, og at man voksede fra den. Selvom vi har vidst… Read More

1 year ago

ADHD: Minister diskriminerer bevidst unge med ADHD … igen …

Diskrimination imod personer med ADHD er desværre ikke et ukendt fænomen i Danmark. Eksempler på grov diskrimination har vi her… Read More

1 year ago

ADHD: Så tag dig dog sammen, mand!

Dit humør og din adfærd er på sin vis både under og ikke under, din viljes egenkontrol, og ved at… Read More

1 year ago

ADHD: Stigmatisering og diskrimination

I Danmark bliver, især børn, men også voksne med ADHD udsat for systematisk diskrimination. Børnene bliver socialt udstødt, de voksne… Read More

1 year ago

Elvanse hjælper kvinder med BED

BED (Binge Eating Disorder) eller spiseforstyrrelser på dansk, kan nu få hjælp af medicinsk vej, viser nyt studie. Studiet afslører… Read More

1 year ago

Storebø et al.: How’d you like them Apples?

Since 2015, Storebø et al. have tried to vilify Methylphenidate, by creating doubt around the validity of the scientific evidence… Read More

1 year ago

Ny forskning: ADHD gør dit liv 12 år kortere

Jeg har fået eksklusiv og tidlig adgang til det nyeste videnskabelige studie om ADHD, der inden længe vil blive publiceret… Read More

2 years ago

Hvad er ODD?

Mellem 65 og 84% af alle børn med medicinsk ubehandlet ADHD lider af ko-morbid Oppositionel Adfærdsforstyrrelse (ODD). ODD er en… Read More

3 years ago

ADHD – Lev stærkt, dø ung?

For første gang siden jeg begyndte at skrive blogindlæg på ADDspeaker.net, har jeg valgt at oversætte et helt videnskabeligt review/studie… Read More

2 years ago

ADHD: Forstå ADHD ifølge ICD-11

18. Juni 2018 var en milepæl i vores fælles kamp for at få udbredt den korrekte forståelse af hvad ADHD… Read More

2 years ago

Nocebo, ADHD and Cochrane

For the past few years now, I've been following the debate on the quality of the studies of ADHD medication,… Read More

1 year ago

ADHD: Storebø accused of false results and inadequate conclusions

In a thorough and evidence-based commentary on Storebø OJ. et al.'s 2015 Cochrane System Review, Dr. Dr. Tobias Banaschewski et… Read More

1 year ago

ADHD: Methylphenidate (Ritalin etc.) is safe and effective for 99% of all people

Great news! In a 2018 review by Storebø et al. it was proven that Methylphenidate was safe and effetive for… Read More

1 year ago

Hvorfor er ADHD ikke en psykisk sygdom?

ADHD er ikke en psykisk sygdom, da en sygdom er noget man kan "kurere", hvorimod en lidelse er noget man… Read More

3 years ago

ADHD er medfødt, acceptér det nu!

ADHD er en neuro-genetisk eller neuro-biologisk psykiske lidelse. Man kan ikke blive smittet med ADHD. Man er født med ADHD i sine… Read More

5 years ago

ADHD: Er du bare hysterisk?

Mange af vi der lever med ADHD kender til det med at ‘springe en sikring’. Nu har videnskaben endeligt anerkendt,… Read More

1 year ago

ADHD: Medicin og kørekort

I Danmark foretrækker vi altid ingenting og alting, andet end ADHD-medicin. Sådan er det bare, selvom det er gumpetungt og… Read More

1 year ago

ADHD: Psykoser pga ADHD medicin skyldes komorbid Skizofreni eller Bipolar lidelse, ikke ADHD-medicin

Familiel højrisiko (FHR) af skizofreni (FHR-SZ) og bipolar lidelse (FHR-BP) er yderst signifikant i komorbiditet til ADHD. En ny undersøgelse… Read More

1 year ago

ADHD: The Jury Is In On Storebø – You’re Done!

After 4 years of bickering and with no useful results, Storebø OJ. and Simonsen E. et al. have just wasted… Read More

1 year ago

Very low risk of Psychosis due to ADHD medication

Great news! New study published on March 21, 2019 provides yet more evidence to safety and efficacy of psychostimulants like… Read More

1 year ago

WTF is Emotional Dysregulation?

Emotional Dysregulation has become the talk of the town, but what is it, and why should we with ADHD even… Read More

1 year ago

Fundamental Neurobiology of ADHD and ASD

“Everybody is talking about the weather, but nobody does anything about it!” - (Storm P.). It’s the same in regards… Read More

1 year ago

ADHD: Acceptance, WISC-IV and understanding what it all means.

As a part of the diagnostic process, it is required to make both observations (subjective measures) and testing (objective measures),… Read More

1 year ago

ICD-11 Ny ADHD Diagnose

Den 18. juni 2018 udkom version 11 af WHO's diagnosesystem ICD. Med denne version er der sket en hel del… Read More

2 years ago

ADD does not exist!

ADD is widely known as the type of ADHD were you don't bounce off the walls, some call it The… Read More

1 year ago

ADHD: Can Aphantasia supercharge your gut feeling?

Having no Mind’s Eye, also known as Aphantasia, I have to rely heavily on my intuition instead. According to the… Read More

1 year ago

ADHD: 5x højere risiko for fængselsstraf

At have en nedsat hæmningskontrol medfører ikke blot fysisk hyperaktiv/impulsiv adfærd og letafledelighed. Et overset symptom ved ADHD er den… Read More

1 year ago

ADHtism – New Diagnosis?

At ADDspeaker we have our own term: ADHtism, which refers to those of us who have both ADHD and ASD,… Read More

1 year ago

Kære Camilla …

I 2016 blev jeg, via vanligt brev mail og sågar underskrevet af selveste Jette Myglegaard, daværende formand for ADHD-foreningen, ekskluderet… Read More

2 years ago

ADHD: From Cradle to Grave

ADHD is known to be associated with a wide array of comorbid psychiatric disorders and somatic diseases, which greatly influences… Read More

2 years ago

Restless Legs Syndrome (RLS) and ADHD

Having chronic or periodic involuntary limb movements, also called Periodic Limb Movement Disorder (PLMD) or Restless Legs Syndrome (RLS) are… Read More

2 years ago

Børn med ADHD voldtages af voksnes ideologiske magtkamp?

Siden 2010 har vi observeret at debatten omkring hvilken behandling der er anbefalet til børn med ADHD, primært har haft… Read More

2 years ago

New EU Consensus on Adult ADHD

Research in the field of Adult ADHD is in rapid growth in Europe in these years, last fall Franke et… Read More

1 year ago

Is it ADHD or ASD or ODD?

Many of us have difficulties with telling these three distinct disorders apart, due to their overlapping symptomalogy on self-control and… Read More

1 year ago

ADHD: Why Don’t You ‘Recall’ anything?

That ADHD causes massive impairment of Executive Functioning particular in Working Memory is not news ... But did you know… Read More

2 years ago

ADHD: Infektioner i barndommen giver højere risiko for psykiske lidelser

Vi kigger her på et helt nyt studie fra den danske stjerneforsker, Søren Dalsgaard, Ph.D. (AU) påviser en sammenhæng mellem… Read More

2 years ago

ADHD – Når timing ikke virker

Allerede tilbage i 1997, beskrev Dr. Russell A. Barkley, Ph.D. at ADHD havde stor indflydelse på hvordan tid opleves, når… Read More

2 years ago

Maskering – et nødvendigt onde eller selvdestruktion?

For at være en del af samfundet er tilpasning nødvendigt, men for mange, hvis ikke de fleste, med autisme og/eller… Read More

2 years ago

Fortæller danske ADHD forskere sandheden?

Fortæller danske ADHD forskere sandheden, når deres forskningsresultater siger et og deres udtalelser til pressen siger noget andet? Er det… Read More

5 years ago

Har mit barn ADHD?

Har mit barn ADHD ? - Dette spørgsmål stiller mange forældre sig selv, særligt efter en ferie hvor man har… Read More

3 years ago

ADHD BASIS TEORI

ADHD er et emne der tales meget om i disse tider, med særligt fokus på inklusion, om for mange får… Read More

3 years ago

Dit 10 årige barn med ADHD er moden som en 7 årig!

Dit 10 årige barn med ADHD er moden som en 7 årig! Forstå hvorfor dit 10 årige barn med ADHD… Read More

5 years ago

New ADHD Diagnosis in ICD-11 gives people hope

In June, 2018, WHO announced it's new ICD-11, and with this ADHD got a facelift and was aligned with the… Read More

2 years ago

ADHD for Newbies

I den følgende artikel, kan du læse om hvad ADHD i virkeligheden er, betyder og medfører. Da mange af de… Read More

3 years ago

ADHD er helt misforstået i Danmark

Siden jeg selv fik min ADHD diagnose for mere end 6 år siden, har jeg kæmpet med alt jeg havde… Read More

2 years ago

ADHD og Inklusion

I Danmark har vi en lang og god tradition for at pædagogiske principper er fundament for vores Folkeskole. Problemet er… Read More

3 years ago

ADHD og seksualitet

Trods det at vi ved at den nedsatte eller helt manglende impuls -og selvkontrol som er et symptom på ubehandlet… Read More

3 years ago

Danmark er et ADHD u-land

I Danmark forstår man ikke ADHD. Det står fuldstændigt klart for mig, efter at jeg nu har researchet indgående i danske publikationer… Read More

5 years ago

Den første pille – starten på mit nye liv

I dette indlæg fortæller en 35-årige sen-diagnosticeret kvinde, om sin oplevelse af at tage medicin for sine ADHD symptomer, for… Read More

3 years ago

PTSD and CPTSD in ICD-11

On June 18th, 2018, WHO released their 11th version of their International Classification of Diseases (ICD-11). I have previously taken… Read More

2 years ago

Tryk på ANDERKENDELSES-knappen – hvorfor ‘pyt-knappen’ ikke virker!

Som forælder til et barn med en udviklingsforstyrrelse er man ofte på overarbejde. Det kræver ufatteligt meget energi at kæmpe… Read More

2 years ago

This website uses cookies.