ADHD – et liv på bunden af samfundet?

On 24. September 2015 by Peter 'ADDSpeaker' Vang

ADHD – et liv på bunden af samfundet?

Når 66% af vi med ADHD er arbejdsløse, 87.000 er på kontanthjælp, 31% ikke har afsluttet folkeskolen og dem der har et arbejde tjener 100.000 kr. mindre om året end befolkningen bredt set og når der er dobbelt så stor risiko for at blive fyret, så er det måske ikke så underligt at der er 3 gange så stor risiko for at blive skilt og samtidigt har 12 gange større risiko for at blive dømt for personfarlig kriminalitet, så er det måske slet ikke overraskende at vi udgør mellem 55.000 – 75.000 af de 90.000 der dagligt lever med depression.

ADHD - et liv på bunden af samfundet?

ADHD og samfundet

I Danmark er vi med ADHD,  statistisk set, den gruppe af borgere der udgør hovedparten af kontanthjælpsmodtagere. Af de ca. 146.000 der er ialt, udgør vi med ADHD omkring 60% eller 87.000 af dem. Det koster samfundet ca. 9 mia. kr. om året at forsørge os og det er udelukkende i direkte omkostninger til kontanthjælp og inkluderer ikkw alle de indirekte omkostninger til medicin, terapi, rådgivning osv.

Så vi med ADHD udgør et kæmpe socio-økonomisk problem for samfundet. Når man så ovenikøbet lider af et usynligt handicap kan det være rigtigt svært at retfærdiggøre sine behov for bistand, socialt og økonomisk. Samfundet har svært ved at relatere til vores vanskeligheder og når så de fleste af os samtidigt lider af kronisk lavt selvværd, har rygsækken fuld af nederlag fra skoletiden, ungdomslivet, uddannelsessystemet og fra arbejdsmarkedet, så har vi opskriften på hvorfor vi med ADHD har en vanvittig overrepræsentation i de fleste statistikker, hvoraf de værste er vold og misbrug.

ADHD - et liv på bunden af samfundet?

En dårlig start på voksenlivet

Så mit spørgsmål er, om ADHD er årsagen til vores udfordringer, eller er det måske at samfundet ikke har tilpasset sig til vi med ADHD i en sådan grad at vi kan blive de produktive skatteydere som langt de fleste af os, gerne vil være. Min egen nevø er 20 år og har “hele bonuspakken” som han selv siger, ADHD, Epilepsi, Tourette’s – you name it. Han har aldrig haft et job, har ikke akademisk mulighed for at studere og bor hos sine forældre, fordi han ikke er berettiget til mere støtte end laveste kontanthjælp, hvilket gør at han ikke har råd til at flytte hjemmefra. Hans eneste og højeste ønske er at få et job, både af økonomiske årsager, men ikke mindst af menneskelige årsager. Han har været vidne til hvordan hans egne forældre har klaret sig super flot, hvordan hans onkel har “været millionær” som han kalder det og han ønsker så inderligt at blive brugt til noget, men hvad? Hvad kan samfundet tilbyde ham? Intet.

Han bliver sendt rundt fra aktivitet til aktivitet fra Jobcenteret’s side, uden noget som helst plan for hvad det skal føre henimod i længden. Han bliver bare “parkeret” hist og pist og har været på cateringsskole, “arbejdet” på kommunens landbrugsted, sat dåser på hylder i Irma i meget kort tid, samt massevis af andre små projekter. Og hvorfor så det? Det skyldes at der ikke er nogen der virkeligt har sat sig ned og fundet ud af hvad han er god til! For så ville de have opdaget at han er super sjov, sød, empatisk og videbegærlig, høflig, kender sin ADHD og kan recitere Uffe Holm’s 3 sidste sceneshow – ord for ord. Men det kan man jo ikke få et arbejde på baggrund af, vel?

ADHD - et liv på bunden af samfundet?

Kompetencerne bag kompetencerne

Da jeg arbejdede med kompetenceudvikling i det danske erhvervsliv få år tilbage, fandt jeg hurtigt nøglen til at “genbruge” mennesker hvis jobfunktion skulle ændres eller nedlægges. Hvis man blot brugte nogle få timer på at sludre om hvad de havde lavet i deres liv, hvad de lavede i fritiden, hvad de brændte for og hvad de virkeligt godt kunne tænkte sig at arbejde med, så fremstod der pludseligt, helt klart og tydeligt, et billede af “kompetencerne bag kompetencerne”.

Jeg fik en gang en medarbejder omplaceret fra at være printer tekniker gennem 20 år, til at han efter 25 timers samtale og uddannelse blev udnævnt til at være “brandmajor” i IT-afdelingen, altså ham der bestemte ALT når et vigtigt system var nede og hans rolle var så at kommunikere med alle de forskellige mennesker der var involveret i løsningen af problemet, holde hovedet koldt og give ledelsen besked om fremdriften. En sådan stilling kræver normalt mange års træning og uddannelse, men han havde nogle fysiske træk som indgød naturlig respekt, høj og med en mørk, dyb og behagelig stemme, han var imødekommende og rar, havde sine kollegers respekt og så var han korrekt, ydmyg og velformuleret. Han havde alle de nødvendige “kompetencer bag kompetencerne” som det job krævede, og den dag i dag er han kommet endnu højere op i hierakiet og elsker sit job! Alternativet var at han var røget “ud med badevandet” dengang de besluttede at outsource hans stilling.

Fire-Chief-Brian-Cummings_t580

ADHD og studierne

Mit budskab er at vi i Danmark har valgt at håndtere hele denne problematik på den mest usmidige og ufleksible måde, nemlig ved at presse vi med ADHD til at være konforme med samfundet og fejle. Vi møder nederlag i alle livets vigtige områder, alene fordi vi ikke “gør som man plejer” og derfor ikke opnår det man skal, for at være en del af samfundet.

I USA er de begyndt at få øjenene op for problemet, bl.a. har man på visse universiteter indført som en test, at studerende med ADHD kan få tildelt den samme tidsramme, f.eks. 2 timer, til en eksamen, det samme pensum osv., men får samtidigt udleveret et stopur med 120 minutter på og dem kan de så bruge (principielt) lige så længe de vil på at nå alle opgaverne i eksamen. Hvis en studerende med ADHD har brug for en pause og gå rundt og røre sig, så stopper man uret imens og når den studerende så er klar til at fortsætte, så starter man uret igen. Så der er ikke forskel på den tid man har til rådighed til opgaveløsning, men alene den måde man bruger sin tid på.

ADHD - et liv på bunden af samfundet?

Da mange af vi med ADHD er meget impulsive, innovative, kreative og energiske, så er det danske skolesystem en dræber af karat. Jeg har selv taget kurser på IT-Universitet i København, som voksen, og hele formatet med at en professor står og taler i timevis til en gruppe af 100 elever på en gang, er stærkt umotiverende, uengagerende og ikke mindst ukoncentrerende for vi med ADHD, alene fordi det at sidde sammen med 99 andre, der alle laver lyde, sidder uroligt, skriver på computer, sms’er osv osv. kun er med til at “kidnappe” vores opmærksomhed og vi mister totalt koncentrationen på fagets indhold.

Til gengæld er den bedste uddannelsesform jeg har prøvet, været den vi brugte til mit studie i NLP. Her var der en super god blanding af gruppearbejde, forelæsning, ene opgaver, fysiske opgaver og 1 til 1 coaching sessioner, samt en stemning af harmoni mellem deltagerne i det alle var der for at lære at forstå sig selv, for at lære at kunne forstå andre.

ADHD - et liv på bunden af samfundet?

ADHD og kreativiteten

Så mit budskab er at hvis vi ønsker at bruge denne kæmpe gruppe af mennesker til noget, så er vi nød til at indrette arbejdsmarkedet langt mere fleksibelt og imødekommende, med forståelse for den enkeltes udfordringer og kompetencer, samt slippe alle de fordomme om at vi med ADHD ikke kan byde ind med noget. Jeg har selv bevist det modsatte, bl.a. som teknisk projektleder for mere end 40 mennesker på det system der gør at du kan gå til lægen og få en recept og så 5 min. efter hente din medicin på et hvilket som helst apotek i landet. Jeg har skabt en virksomhed der havde mere end 3.500 kunder i Danmark, Sverige og Norge, alene og fra bunden. Jeg har været kommerciel leder for et team der levererede verdens 3. største IT-system indenfor intranet og som havde mere end 100.000 brugere, 24x7x365. Jeg har skrevet 2 bøger, en om ledelse og en om poker. Jeg har lært at ride som 40-årig og passet min gamle svigerfar gennem 2 år, med alle hans daglige behov for omsorg, fysisk og psykisk.

ADHD - et liv på bunden af samfundet?

ADHD og styrkerne

Og jeg er ikke et særtilfælde, vi er rigtigt mange der er ekstremt kreative, vidende og innovative, energiske og motiverende, og loyale overfor vores “team” – når bare vi bliver mødt med forståelse af vores plusser og minusser – og bliver respekteret som de følsomme mennesker vi er. Længere er den ikke.

Vidste du iøvrigt at?

ADHD og statistikkerne

  • ca. 9,8% af alle børn i alderen 0 – 17 år har ADHD. (Centers for Disease Control, USA)
  • ca. 4,4 % af alle voksne i alderen 18 – 67 år har ADHD (Centers for Disease Control, USA)
  • ca. 75% af vi med ADHD er udenfor arbejdsmarkedet (FN)
  • 31,1% har oplevet en eller flere skilsmisser, mod 11,8% i kontrolgruppen (Klein et al., 2012)
  • Der er 12 gange større risiko for at blive dømt for personfarlig kriminalitet når man har ADHD. (Thomsen og Damm, 2011)

ADHD og uddannelse

  • 69% af børn og unge med ADHD/DAMP gennemfører grundskolen i Danmark. (Capacent, 2009)
  • 19% af unge med ADHD/DAMP starter på en ungdomsuddannelse i Danmark. (Capacent, 2009)
  • 3,7% fuldførte en videregående uddannelse mod 29,4% i kontrolgruppen i USA. (Klein et al., 2012)
  • ADHD-diagnosticerede i USA har i gennemsnit 2 ½ års kortere uddannelse end kontrolgruppen. (Klein et al., 2012)

Så hvordan kommer man frem til sit drømme-ADHD-job, når blot 19% gennemfører en ungdomsuddannelse? Og hvordan bliver man læge når blot 3,7% gennemfører en videregående uddannelse? og hvad med de 31% der ikke en gang får gennemført folkeskolen?

ADHD og arbejde

  • I Danmark har ca. 66% af mennesker med ADHD ikke et job. (Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2014)
  • I Danmark er den gennemsnitslige årlige lønindkomst for voksne som først blev diagnosticeret med ADHD som voksne 114.000 kr. lavere end befolkningen bredt set. (Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2014)
  • 55% af voksne med ADHD har oplevet at blive fyret fra et job, hvor tallet normalt er på 23%. (Thomsen og Damm, 2011)

Hvis man så er så heldig at være en af de ca. 33% der når ud på arbejdsmarkedet, så tjener man mere end 100.000 mindre end alle andre og har dobbelt så stor risiko for at miste sit job igen end alle andre.

ADHD og behandling

  • I alt 39.047 personer får medicin for deres ADHD (MedStat.dk)
    • 15 – 19 år udgør 7.404 personer
    • 20 – 39 år udgør 14.052 personer
    • 40 – 64 år udgør 6.084 personer
    • 65 – 79 år udgør 675 personer
    • 80+ år udgør 116 personer
  • Det anslåes at vi med ADHD er fordelt med (National ADHD Handleplan 2012, Socialstyrelsen)
    • 25% er mellem 0 – 17 år,
    • 50% mellem 18 – 67 år
    • 25% er 68+ år.

ADHD og drømmejobs

Det 10 bedste jobs for vi med ADHD er, ifølge HEALTHLINE

  1. Politimand eller brandmand
  2. Læge eller sygeplejerske
  3. Salgskonsulent
  4. Kunstner eller entertainer
  5. Soldat
  6. Selvstændig erhvervsdrivende
  7. Kommissionssalg
  8. Mekaniker
  9. Håndværker
  10. Lastbilschauffør

Fælles for alle disse fag er, at de indeholder elementer af spænding, autoritet, struktur og ikke mindst selvstændighed. Det virker jo ganske åbenlyst som om vi med ADHD har brug for at have et job der er meningsfuldt og betydningsfuldt, samt at man selv har indflydelse på arbejdstider, arbejdsopgaver, initiativ og kreativitet i opgaveløsningen, og hvor man får hurtig belønning, er resultatorienteret og hvor ens personlige værdier spiller en stor rolle.

Comments are closed.

%d bloggers like this: