ADHD for Newbies

On 30. September 2017 by Peter 'ADDSpeaker' Vang

ADHD for Newbies

I den følgende artikel, kan du læse om hvad ADHD i virkeligheden er, betyder og medfører ,,,

Da mange af de som netop har været igennem en udredning for ADHD med deres barn eller dem selv, oftest har et væld af spørgsmål, forståeligt nok, så har jeg samlet de mest almindelige spørgsmål og svar, i denne artikel.

Hvordan defineres ADHD?

ADHD er en fællesbetegnelse for et symptomkompleks, der defineres således:

ADHD (attention-deficit hyperactivity disorder) er betegnelsen efter det amerikanske DSM-5 system. I Danmark (og i hele EU) anvendes WHO’s ICD-10 diagnosesystem.

Definitionen af ADHD i DSM-5, er lidt bredere end i WHO’s ICD-10, hvor ADHD er benævnt, Hyperkinetiske Forstyrrelser og hvor der findes følgende diagnoser:

• Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed (F90.0)

• Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet (F98.8C)

• Hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse (F90.1)

• Hyperkinetisk forstyrrelse, anden (F90.8)

• Hyperkinetisk forstyrrelse, uspecificeret (F90.8)

Hvad er ADHD?

ADHD er en psykisk lidelse. Det er en lidelse, da den ikke kan helbredes, blot symptombehandles med medicin og adfærdsterapi.

ADHD er en udviklingsforstyrrelse i den fysiske del af hjernen, der gør at hjernen udvikler sig med ca 30% forsinkelse, set i forhold til jævnaldrende børn.

Dette medfører at et barn på 7 år, rent fysisk kronologisk, har en modenhed på impuls -og selvkontrol på hvad man ser hos et barn på ca 4 år (altså 7 år – 30% = 4 år) kaldt Executive Age.

Derfor er det meget vigtigt at man som forælder forstår dette og sætter forventninger og støtteforanstaltninger efter den såkaldte Executive Age og ikke forventer at et barn med medicinsk ubehandlet ADHD kan fungerer som deres jævnaldrende kammerater, uden ADHD.

ADHD medicin fjerner omkring 80-90% af de symptomer som den forsinkede udvikling medfører, idet den går ind og overtager styringen af den umodne impuls -og selvkontrol, samt forbedrer kommunikationen mellem de dele af hjernen, der er forsinkede i deres udvikling.

ADHD påvirker ikke barnets intelligens, men det påvirker den meget vigtige funktion, impuls -og selvkontrol, samt hæmning af følelsesreaktioner og overstimuleringer af det fysiske sanseapparat.

ADHD medfører ikke at man har svært ved at lære, men derimod at man har svært ved at NÅ at bruge det man har lært, inden man blot har reageret, impulsivt og følelsesmæssigt, uden omtanke.

Mange børn med ADHD oplever dog at have indlæringsvanskeligheder, hvilket er et symptom som skolerne i dag har ganske fint styr på og kan rådgive forældrene i.

Hvad er FAKTA, FORDOMME og MYTER omkring ADHD?

ADHD er IKKE en opmærksomhedsforstyrrelse, Adfærdsforstyrrelse eller Personlighedsforstyrrelse! ADHD er en udviklingaforstyrrelse i den fysiske udvikling af hjernen, altså ikke en sygdom, men en kronisk psykisk lidelse!

ADHD smitter ikke og man kan ikke få ADHD af hverken kost, opdragelse eller for meget TV, Computerspil, iPad eller mobiltelefon!

ADHD er en medfødt, kronisk, neurogenetisk eller neurobiologisk, neuropsykiatrisk udviklingstilstand karakteriseret ved kernesymptomerne: opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet.

Omkring 70 % af alle der fødes med ADHD, lider af den neurogenetiske variant, altså den hvor man har arvet gener fra en eller begge af sine forældre.

Omkring 30% af alle der fødes med ADHD, lider af den neurobiologiske variant, altså den hvor ADHD ikke skyldes genetik, men hvor det skyldes en biologisk forurening under selve graviditeten, f.eks. grundet rygning, stoffer, biologisk miljøpåvirkninger eller infektioner.

ADHD er ikke en børnesygdom! Omkring 1/3 af børnene udvikler sig positivt i løbet af barndommen og kan fremstå som symptomfri (på de mest alvorlige symptomer) i slutningen af teenage-årerne. Derimod fortsætter 2/3 med at have ADHD med alvorlige symptomer, der oftest kræver medicinsk behandling resten af livet.

Der er i dag flere voksne, end der er børn, der har recept på ADHD medicin i Danmark. Samlet set udgør gruppen af medicinerede ca. 50.000, hvoraf 20.000 er børn under 18 år og 30.000 er voksne fra 18 år og opefter.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er prævalens (den statistiske risiko) for ADHD på 5% af en befolkning, hvilket i Danmark betyder at knap 300.000 lider af ADHD. Desværre er blot 16-17% i behandling for deres ADHD, hvilket medfører meget store sociale, samfundsøkonomiske og ikke mindst, personlige omkostninger for den enkelte.

Medicinsk ubehandlet ADHD hos børn, medfører en forøget risiko på 43% for at barnet kommer ud for en ulykke, samt at der er 45% større risiko for at komme på skadestuen, end for alderssvarende børn, uden ADHD eller børn med ADHD der medicinsk behandlede.

Medicinsk ubehandlet ADHD blandt voksne medfører en overrepræsentation i befolkning af personer der “lider en unaturlig tidlig død”, hvilket skyldes ulykker, trafikulykker, misbrug, livsstilssygdomme og selvmord. Det er 3x højere risiko for at dø, inden man fylder 43 år, hvis man lider af medicinsk ubehandlet ADHD, og gennemsnitslevealderen er 10 år kortere, end det man ser i samfundet, bredt set. Generelt medfører medicinsk ubehandlet ADHD, en overdødelig på 50%, set i forhold til befolkning som en helhed.

80% af alle der lider af ADHD, lider samtidigt af en tillægsdiagnose og hele 60% lider af ADHD + 2 tillægsdiagnoser. Det betyder at det i gennemsnit er normalt at have ADHD + 2 yderligere psykiske lidelser, de såkaldt ko-morbide lidelser. Hyppigst ses angst og depression, samt Bipolar lidelse, Autisme, OCD, Tourette’s, TICS og ODD.

Der er store samfundsøkonomiske konsekvenser af ADHD, f.eks. har blot 2/3 gennemført Folkeskolen og fået et afgangsbevis. Det betyder at de oftest ikke har nogen videregående uddannelse og derfor er dårligt stillet på arbejdesmarkedet. Derudover har mange med ADHD meget svært ved at klare sig på det normale arbejdsmarked, da kravene for mange medfører stress og langtidssygemeldninger. 50% af alle på Sygedagpenge, lider af ADHD og 55% af alle voksne med ADHD lever på kontanthjælp, 35% på Førtidspension og de resterende 10% er enten selvstøndige i høj grad eller ansatte indenfor job med et højt tempo, f.eks. indenfor redning, akuthjælp og andre job med et højt adrenalinniveau.

Desværre medfører dette også at misbrug og kriminalitet er meget udbredt blandt voksne med medicinsk ubehandlet ADHD. Over halvdelen af danske heroin-misbrugere lider af ubehandlet ADHD, 20% af alle voksne med ADHD har ligeledes et alkohol eller stofmisbrug, og mellem 35-40% af de indsatte i de danske fængsler, lider af medicinsk ubehandlet ADHD. I rocker -og bandemiljøet er det velkendt at der er en overvægt af personer med ubehandlet ADHD.

Derfor er MEDICINSK behandling for ADHD allerede fra barndommen så absolut kritisk, idet man kan forebygge at barnet ikke udvikler en farlig, risikabel eller udsigtsløs fremtid, hvis der gives både medicin og pædagogisk bistand i skolen, fuldt op med adfærdterapi og andre psykosociale tiltag i ungdommen, samt psykologbistand i voksenalderen.

ADHD medicin – Effekt og bivirkinger

ADHD medicin er både sikkert, effektivt og giver ingen langsigtede alvorlige bivirkninger. Det har været anvendt siden 1930’erne og af millioner af mennesker, verden over. Det er et af de mest velkendte lægemidler og et af de mest videnskabligt undersøgte, hvilket gør at man med stor sikkerhed kan sige at;

• De hyppigste bivirkninger ved behandling med methylphenidat, dexamfetamin og atomoxetin er nedsat appetit, indsovningsbesvær, hovedpine, mavesmerter og svimmelhed. Disse er reversible og ses primært i starten af behandlingen – bortset fra appetitnedsættelsen, som kan udgøre et problem ved fortsat behandling

• Mindre hyppige bivirkninger er ængstelighed og irritabilitet.

• Sjældnere bivirkninger inkluderer tristhed, tab af spontanitet og dysfori. Methylphenidat og dexamfetamin kan forværre tics og nedsætte krampetærskelen

• Centralstimulerende medicin og atomoxetin har en stimulerende effekt på hjerte-karsystemet og kan potentielt øge puls og blodtryk. Behandling med centralstimulerende medicin øger puls og blodtryk signifikant i forhold til placebo, men oftest klinisk ubetydeligt (<10 slag/min, < 5mmHg, og uden at medføre forandringer i ekg). Men 5-15 % af børn og unge kan have et atypisk response og større øgning i puls og blodtryk. Det er derfor kontraindiceret at give methylphenidat, dexamfetamin og atomoxetin til patienter med kardielle arytmier, hypertension og angina pectoris. Skønnes behandling alligevel nødvendig, bør der konfereres med kardiolog

• Risikoen for pludselig uventet hjertedød ved behandling med centralstimulerende medicin er ikke større end i baggrundsbefolkningen. Atomoxetin kan i meget sjældne tilfælde give leverpåvirkning. Atomoxetin kan også give lang QT-tid og skal således ikke bruges hos patienter med medfødt forlænget QT

• Interaktioner: Samtidig behandling med andre QT-forlængende lægemidler eller ved samtidig behandling med andre CYP2D6 hæmmere

Andre mindre hyppigt brugte medikamenter :

Modafinil (ikke-registreret indikation) anvendes kun ved manglende effekt af methylphenidat, dexamfetamin og atomoxetin. Modafinil har således en meget begrænset plads i behandlingen.

Søvn-vanskeligheder ved ADHD

• En stor del af børn og unge med ADHD har søvnproblemer. Særlig indsovning og ujævnhed i søvnmønsteret

• Psykoedukation omkring god søvnhygiejne. F.eks. bør faste sengetider og vækning, nedlukning af elektroniske medier og beroligende tiltag være forsøgt

Melatonin i doser fra 2-6 mg har dokumenteret effekt

Anden behandling

• For de fleste ADHD-symptomer har kombinationsbehandling med medicin klart bedre effekt end adfærdsbehandling og støttegrupper alene

• Til voksne i farmakologisk behandling for ADHD med eller uden symptomer på angst og depression, kan man overveje at tilbyde kognitiv adfærdsterapi til voksne såfremt den ansvarlige behandler vurderer, at patienten vil kunne følge behandlingen og have udbytte deraf

 

Forskellige specialisttiltag

• Give forældrene råd, vejledning og træning i, hvordan de skal forholde sig til deres barn med den type funktionsvanskeligheder med henblik på at etablere/reetablere gode samspilscirkler

• Forældretræningsprogrammer som ‘New Forest Parenting Programme’

• Psykoterapi i forhold til ledsagende psykiatriske problemer for børn/unge, som er i stand til at profitere af dette

 

Diætetiske tiltag

• Tilskud af fedtsyrer har tilsyneladende ingen effekt på ADHD kernesymptomer

• Elimination af farvestoffer i diæten har tilsyneladende ingen effekt på ADHD kernesymptomer

• Elimination af sukker i diæten har ingen effekt på ADHD kernesymptomer

• Børn og unge anbefales at følge fødevarestyrelsens kostråd ligesom alle andre børn og unge.

 

“Alternativ behandling”

• Johannesurt (St John’s wort) er ikke bedre end placebo for symptomerne opmærksomhed, hyperaktivitet eller oplevelse af generel bedring

/ADDspeaker