Unikke besøgende siden 2015

  • 186,718 personer

ADHD: Forstå VORES medicin

Share

Myter og fordomme omkring ADHD-medicin er mere udbredt end viden og fakta. Derfor har vi lavet denne forklaring, som burde fjerne denne (mis) forståelse.

Resumé

DISCLAIMER: ADDspeaker har ingen tilknytning til nogen form for ideologiske, økonomiske, religiøse eller politiske interesser og er 100% baseret på videnskabelig evidens og not-for-profit. Vi er patienter med bred og dyb indsigt, men ikke uddannet indenfor medicin.

Denne artikel gennemgår de 5 forskellige midler imod symptomer på ADHD der er godkendt i EU (og dermed lov i Danmark), og vi forklarer både hvad de hver især er, gør og kan, samt hvordan de opleves og føles, af vi der tager denne medicin – hver dag.

Introduktion

ADHD-medicin er delt op i 2 forskellige typer; CNS stimulerende og ikke-CNS stimulerende, samt i 5 typer, opdelt efter det virksomme stof i midlet.

De 5 typer er:

  • Methylphenidat (Ritalin, Concerta, Medikinet m.fl.)
  • Dexamfetamin (Attentin)
  • Lisdexamfetamin (Elvanse og Aduvanz)
  • Atomoxetin (Strattera)
  • Guanfacin (Intuniv)

Alle 5 midler behandler symptomer på ADHD, og som tommelfinger-regel kan man sige at de dækker de samme 70% af symptomerne, blot fra hver deres vinkel og ved at påvirke vores neurobiologi (neuroanatomisk, neurokemisk) samt vores psykologi (neuropsykologisk), og dermed have forskelle i hvilke specifikke symptomer, de hver især håndtere bedst.

Ved at kombinere disse, kan man således opnå en højere dækningsgrad af symptomer, og den videnskabelige evidens er i konsensus om at medicinsk kombinationsbehandling (kaldes polyterapi) er det der giver den største målbare effekt. Praksis i Danmark er at man ikke må få mere end et middel ad gangen (kaldet monoterapi), på trods af den videnskabelige evidens og konsensus om det modsatte. Denne praksis begrundes i sikkerhed for patienten, her hos ADDspeaker er vi dog af den opfattelse at det primært er af økonomiske og/eller ideologiske grunde, fremfor patientsikkerheden.

Vi er dog en stigende gruppe af voksne der har fået kæmpet os frem til at få tilladelse til polyterapi idet vi har afprøvet alle 5 typer og har kunne påvise, at intet enkeltstående middel kan dække vores behov for symptomdækning. Det er dog fortsat en tilladelse uden nogen form for garanti, idet Lægemiddelsstyrelsen kan ændre på dette, uden at vi har nogle rettigheder eller klagemuligheder.

Derfor tager vi, i denne guide, udgangspunkt i det som er den officielle politik og retningslinje i den første del af denne artikel, og vil slutteligt komme med vores argumentation for at polyterapi er både naturligt og nødvendigt, sikkert og økonomisk fornuftigt, set ud fra et holistisk samfundsperspektiv.

Methylphenidat

Methylphenidat er førstevalg ved indikation for medicinsk behandling af ADHD: 

Børn over 6 år og unge: Initialt 5 mg 1-2 gange dgl. Dosis øges med 5-10 mg ugentlig og fordeles på 3-4 doser dgl. (kapsler med modificeret udløsning og depottabl. 1-2 doser). Dosis bør ikke overstige 2,1 mg/kg legemsvægt/dag (eller i alt 90 mg dgl. for almindelige tabletter og den ækvivalente dosis for depottabletter og kapsler med modificeret udløsning). Nogle børn kan nøjes med at være dækket ind i skoletiden.

Voksne. Initialt 5 mg 2-3 gange daglig. Dosis øges alt efter effekt og eventuelle bivirkninger med 10-20 mg ugentlig.

Vedligeholdelsesdosis. Stor individuel variation. Den optimale dosis regnes ikke længere for at være afhængig af hverken alder, vægt eller sværhedsgrad af ADHD-symptomerne. Det drejer sig om den enkelte patients følsomhed over for methylphenidat (gælder også for dexamfetamin-præparater), og det er derfor nødvendigt at titrere patienterne individuelt, startende med små doser og langsomt stigende. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg daglig. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at give højere doser (RADS anbefaler højst 90 mg dgl. til børn og høst 100 mg dgl. til voksne). 

I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller der foreligger misbrug eller videresalg.

Der vil ofte være behov for, at doseringen hos voksne sikrer dækning i hele vågenperioden, hvilket medfører, at hurtigvirkende (immediate release) tabletter må gives 4-6 (i sjældne tilfælde op til 8) gange i løbet af dagen med 2-4 timers interval. 

Virkningen indtræder straks. Efter titrering til optimal dagsdosis anbefales generelt skift til langtidsvirkende præparat (depotpræparat) for at bedre compliance. Det er ofte nødvendigt at give depotpræparaterne fordelt på 2-3 doser dgl. 

Du finder den godkendte liste over midler med Methylphenidat her

Dexamfetamin

Dexamfetamin anvendes ved manglende effekt eller generende bivirkninger af methylphenidat.

Børn. Initialt 5 mg 1-2 gange dgl. med 4-5 timers interval. Kan øges med 5 mg ugentlig. Højeste daglige dosis normalt 20 mg – i særlige tilfælde op til 40 mg dgl. 

Voksne. Initialt 5 mg 1-2 gange daglig med 4-5 timers interval. Kan øges med 5-10 mg ugentlig. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 15-80 mg daglig. – oftest fordelt på 3-4 doser. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at give højere doser. Som ved methylphenidat er den optimale dosis ikke afhængig af hverken alder, vægt eller sværhedsgrad af ADHD-symptomer, men af den enkelte patients følsomhed over for dexamfetamin. 

I fald der er tale om meget høje doser dexamfetamin, bør det overvejes om stoffet er effektivt eller der foreligger misbrug eller videresalg.

Du finder den godkendte liste over midler med Dexamfetamin her

Lisdexamfetamin

Lisdexamfetamin er et prodrug, der langsomt omdannes til dexamfetamin i blodbanen ved kontakt med et enzym produceret i de røde blodlegemer.

Lisdexamfetamin behandling initieres med 20 mg dgl. som éngangsdosering. Hos voksne kan døgndosis fordeles på to doser med 7-8 timers interval, for at sikre effekt i alle vågentimer. Kan øges med 10-20 mg ugentlig til sædvanligvis 20-70 mg daglig. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at give højere doser.

Dexamfetamin-indholdet i lisdexamfetamin (8,9 mg pr. 30 mg lisdexamfetamin) er, muligvis på grund af mindsket first-pass metabolisme og/eller langsom frigivelse i blodbanen, ud fra klinisk erfaring 2-3 gange så effektiv som almindelig dexamfetamin.

Optimal dosis er som beskrevet under dexamfetamin, afhængig af den enkelte patients følsomhed over for dexamfetamin.

Lisdexamfetamin har ikke misbrugspotentiale, formentlig på grund af den langsomme aktivering i blodbanen.

Du finder den godkendte liste over midler med Lisdexamfetamin her

Atomoxetin

Atomoxetin vælges ved manglende effekt af stimulantia, men anvendes tillige hvor der foreligger co-morbide tilstande som angst, forværring af tics og misbrugsrisiko, samt ved behov for døgndækning. 

Begyndelsesdosis er 0,2-0,5 mg/kg/døgn. Efter en uge øges dosis til 1,2-1,8 mg/kg/døgn. Dosis kan dog øges over en længere periode for at reducere bivirkninger under optrapningen. Dosis bør ikke overstige 1,8 mg/kg/dag (eller i alt 120 mg dgl.) (2285). Unge og voksne, som vejer mere end 70 kg, får initialt 10-40 mg pr. døgn. Dosis øges i løbet af nogle uger til 60-120 mg, afhængigt af respons og eventuelle bivirkninger. Halveringstiden på atomoxetin er 3,5-5 timer. Behandlingseffekten indtræder gradvist og når maksimum efter 1-2 måneders behandlingstid. Dette indicerer en virkningsmekanisme som ved antidepressiv medicin og ikke som ved stimulantia. Af hensyn til eventuelle bivirkninger kan dosis dels i to. Behandlingen kan seponeres på en gang.

Du finder den godkendte liste over midler med Atomoxetin her

Guanfacin

Guanfacin er et ikke centralt stimulerende, døgndækkende lægemiddel (α2A-receptoragonist), godkendt til behandling af ADHD hos børn og unge. Det findes i depottabletform. Sædvanligvis startes med 1 mg, og der titreres, afhængig af effekt og eventuelle bivirkninger, ugevis op til højst 7 mg dgl. Effekt indtræder indenfor nogle ugers behandling. Guanfacin anvendes, når der ikke er effekt af methylphenidat, (lis-)dex-amfetamin og atomoxetin eller uacceptable bivirkninger er forekommet ved et af disse midler. Der ydes kun tilskud til behandlingen hvis dette er tilfældet (se Tilskud). 

Du finder den godkendte liste over midler med Guanfacin her

Effekt

Effekt er det tekniske udtryk for om hvorvidt et medikament har nogen indvirkning på en neutral tilstand eller ej. Denne måles i positiv (alle værdier over 0.00) eller negativ (alle værdier under -0.00). Jo højere en positiv effekt har af et middels værdi, desto længere væk fra 0.00 vil det være, og omvendt.

Tommelfinger-reglen er altså: jo højere et (positivt) tal for Effect Size er, desto større effekt har denne behandlingsform.

Her er en oversigt af den seneste videnskabelige evidens for både ADHD-medicin og de andre former for behandlinger som tilbydes med sigte på at behandle ADHD symptomer.

I ovenstående tabel kan du finde en oversigt over de forskellige behandlingsformer (medicinske og ikke-medicinske) der er blevet forsket i op til i dag, og hvor verdens førende forsker med indsigt i ADHD-medicin specifikt, Dr. Stephen A. Faraone, Ph.D. har sammenlignet de forskellige typer af medicin, og sammenlignet dem, både op imod hinanden indbyrdes, men også op imod alternative behandlingsformer, f.eks. kost, fiskeolie, neurofeedback og pædagogik.

“Effect Size” er et videnskabeligt redskab som bruges til at sammenligne ulige ting, overfor hinanden, på en fair og faktuelt balanceret facon, således at man korrekt kan afgøre deres indbyrdes “styrkeforhold”, og dermed bedre træffe de rigtige valg, i forbindelse med behandling af ADHD, både for børn og voksne med ADHD. Du kan læse den videnskabelige evidens for dette her.

Hvis en Effect Size fremgår som f.eks. 0.72 (i det her tilfælde Methylphenidat), så betyder det at der er tale om en signifikant forbedring af den pågældende behandlingsform, set i forhold til udgangspunktet. Omvendt vil du kunne se at pædagogik (multimodal psychosocial) har en meget mindre Effect Size (0.09) og at denne er tættere på neutral (0.00), dermed kan det afgøres, at pædagogik som eneste behandlingsform til behandling af ADHD symptomer, er stort set uden nogen nævneværdig værdi, i sig selv.

Bivirkninger og langtidsbivirkninger

Alle mennesker er biologisk unikke, det betyder dermed at vi allesammen reagere forskelligt på medicin, alt efter hvordan vi rent biologisk er sat sammen. Dette har samtidig en stor betydning for det bivirkning og langtidsbivirkninger som vi hverisær oplever.

Bivirkninger kategoriseres i “alvorlige” og “ikke-alvorlige” bivirkninger. Der er to alvorlige bivirkninger, den ene er død som følge af uopdaget hjertefejl og den anden er, at man udvikler en psykose.

Generelt: Inden opstart af behandling med ADHD-medicin, er det et ufravigeligt krav at man skal igennem en grundig fysisk undersøgelse, hvor man bliver tjekket for hjerte- og karsygdomme, samt mulige psykisk sygdomme, såsom Bipolar lidelse og Skizofreni.

Alvorlige bivirkninger

Uopdaget Bipolar og Skizofreni er hovedårsagen til at nogle personer udvikler psykoser efter opstart af ADHD-medicin, men risikoen for dette er netop blevet videnskabeligt kortlagt og fastslået til at være 1 ud af 660, altså en meget lille risiko, og skyldes at psykiateren ikke har formået at diagnosticere patienten korrekt. De fleste tilfælde af disse medicin-inducerede psykoser er forbigående og fortager sig efterhånden som virkningen af medicinen forlader kroppen.

Sundhedsstyrelsen har registreret 1 dødsfald som kan henledes til forudgående indtagelse af ADHD-medicin, og dødsårsagen blev fastlagt til at være et hjertestop pga. en uopdaget hjertefejl hos patienten. Årsagen var ligeledes her, en menneskelig fejl hos den psykiater der undersøgte patienten.

I alt har Sundhedsstyrelsen modtaget ca. 900 anmeldelser om bivirkninger som patienter havde indberettet til deres læge, og af disse viser det sig at være i langt overvældende grad bivirkninger som i forvejen fremgår af indlægssedlen i forvejen.

Hvert år tager ca. 15.000 børn og 35.000 voksne deres ADHD-medicin dagligt, og de 900 indberetninger er i perioden fra år 2000 og indtil i dag, så igen er der altså tale om meget sikker, effektiv og velafprøvet medicin, som millioner af mennesker verden over bruger, og som har været brugt siden 1930’erne.

Ikke-alvorlige bivirkninger

Der er bivirkninger ved alle de 5 typer af ADHD-medicin som anvendes til behandling herhjemme, dog er det fælles for dem alle, at langt de fleste er af den ikke-alvorlige slags, såsom nedsat appetit, indsovningsproblemer, mundtørhed og mindre mavetarmgener.

Effekt kontra bivirkninger

Skemaet her ovenfor, viser hvordan fordelingen mellem at patienten oplever en god/positiv effekt af dette indholdsstof, kontra i hvor høj grad patienten kan forvente at opleve ikke-alvorlige bivirkninger. Jeg mere GRØN en bar er, desto bedre effekt, og jo mere RØD en bar er, desto flere kendte bivirkninger kan man risikere at opleve.

Hvorfor pædagogik alene ikke er nok

Dette skyldes at ADHD er en biologisk betinget, psykisk lidelse, ikke en opmærksomheds- eller adfærdsforstyrrelse, og derfor kan man ikke rette en biologisk betinget adfærd, alene ved at træne korrekt adfærd, da barnet ikke selv er nogen bevidst kontrol over deres adfærd, den er primært betinget af biologiske årsager, genetisk forskning har påvist at ca. 80% af al ADHD-relateret adfærd skyldes genetik og er dermed medfødt, ikke pådraget efter undfangelsen.

Derfor har pædagogik ingen synderlig effekt på et barn med ADHD, da pædagogik kræver at man har kontrol over sin adfærd som udgangspunkt, for at kunne stoppe op, overveje hvordan ens adfærd skal være, for så først dernæst udvise denne (verbale og non-verbale) adfærd.

Fordomme imod ADHD-medicin skader dit barns helbred og livskvalitet, og er baseret på uvidenhed, samt propaganda fra Scientology

Hvis du sammenligner ovenstående forklaring med den medicin som kræves til behandling af Diabetes, insulin, så kan du måske bedre forstå hvorfor medicin også er en nødvendighed i behandlingen af ADHD, præcis som insulin er i behandlingen af Diabetes, for ingen ville formode at man kunne rette en biologisk fejl i kroppen, alene ved at forklare og træne adfærd, da det jo ingen ekstra insulin ville give, og dermed ikke behandle den underliggende lidelse. Tilfældet er præcis det samme for ADHD, selvom alt for mange ikke (kan/vil) forstå dette og fortsætter med deres fordumfulde og stigmatiserende hetz imod ADHD-medicin (som langt de fleste er uvidende om, rent faktisk stammer fra propaganda fra Scientology).

Hvordan føles det at tage ADHD medicin?

Langt de fleste beskriver at de oplever en anderledes indre fornemmelse af ro og overblik, der godt kan virke enormt skræmmende i begyndelse da vi jo skal huske på at VORES normative tilstand – er et liv i impulsivt kaos – som habituel tilstand.

Mange beskriver ligeledes at det pludseligt føles som om ens omverden står helt stille, at folk bevæge sig langt roligere og at man ikke er nær så opmærksom på alle de mange stimuli, som alle mennesker bliver bombarderet med konstant, men som personer uden ADHD har et medfødt filter der sorterer og prioritere i, før det kommer til deres bevidsthed, til at ignorere, og som personer med ADHD jo ikke er født med og derfor ikke nogensinde har oplevet at leve med – men det får de så nu – og det er meget underligt at opleve, set indefra, kan jeg personligt tilkende mig.

Da ADHD-medicin virker euforiserende for en person uden ADHD, så er det mig magtpåliggende at skære dette ud i pap …

Personer med ADHD er født med et naturligt og alt for lavt niveau af det stof som hedder dopamin og som er det der typisk er i de euforiserende stoffer som misbruges, men da VORES medfødte niveau ligger på, lad os sige 25%, af det niveau som er normalt, så kommer vi nok op omkring 80-90% af det normale niveau, efter indtagelsen af den dopamin-fremmende ADHD-medicin, men vi når aldrig op i nærheden af at overstige de 100% af det normative niveau, og det er det der kræves for at få en euforisk virkning.

Det er derfor personer uden ADHD kan misbruge VORES medicin og hvorfor vi der har ADHD ikke bliver euforiske af VORES medicin, og det gælder alle med ADHD, uanset alder, da dosis er tilpasset netop dette forhold og derfor bliver ingen ‘skæve’ eller ‘høje’ af at få ADHD-medicin til behandling af deres ADHD symptomer.

Videnskabelig evidens har desuden påvist en beskyttende effekt imod fremtidigt misbrug, såfremt et barn bliver medicinsk behandlet for deres ADHD i barndommen, kontra de som er vokset op med medicinsk ubehandlet ADHD i barndommen, så frygten for at dit barn ender som narkoman er altså langt større hvis du vælger medicinen fra i barndommen, end den er hvis du vælger den til.

Medicin fjerner ikke din ADHD, du skal lære at leve med den selv

Da et barn med medicinsk ubehandlet ADHD er blevet irettesat – 20.000 – flere gange, inden de er fyldt 12 år (sammenlignet med børn uden ADHD), så er det nok ikke svært at forstå hvilken indvirkning dette har haft på barnets identitetsdannelse, selvtillid, selvværd og ikke mindst selvopfattelse.

Derfor er det meget vigtigt at medicin aldrig står alene, da barnet nu pludseligt selv kan se hvor meget anderledes de har opført sig, end alle andre, og børn bryder sig ikke om at være anderledes end de andre, så det er vigtigt at man arbejder med pædagogiske værktøjer for at hjælpe barnet med at justere sig til deres nye virkelighed, således at deres nye identitet kan blive den bedst mulige.

Der findes en gruppe på Facebook som vi har oprettet under navnet, ADDspeaker LIVE, og der er du velkommen til at søge om medlemsskab, såfremt du har brug for yderligere viden og medmenneskelig omsorg.

/ADDspeaker

Referencer

Calin-Jageman R. J. (2018). The New Statistics for Neuroscience Majors: Thinking in Effect Sizes. Journal of undergraduate neuroscience education : JUNE : a publication of FUN, Faculty for Undergraduate Neuroscience, 16(2), E21–E25.

Kooij, J., Bijlenga, D., Salerno, L., Jaeschke, R., Bitter, I., Balázs, J., … Asherson, P. (2019). Updated European Consensus Statement on diagnosis and treatment of adult ADHD. European psychiatry : the journal of the Association of European Psychiatrists, 56, 14–34. doi: https://doi.org/10.1016/j.eurpsy.2018.11.001

Franke, B., Michelini, G., Asherson, P., Banaschewski, T., Bilbow, A., Buitelaar, J. K., … Reif, A. (2018). Live fast, die young? A review on the developmental trajectories of ADHD across the lifespan. European neuropsychopharmacology : the journal of the European College of Neuropsychopharmacology, 28(10), 1059–1088. doi: https://doi.org/10.1016/j.euroneuro.2018.08.001

Attention deficit hyperactivity disorder: diagnosis and management , NICE guideline [NG87] Published date: March 2018

Cortese S. (2019). Psychosis during Attention Deficit-Hyperactivity Disorder Treatment with Stimulants. The New England journal of medicine, 380(12), 1178–1180. doi: https://doi.org/10.1056/NEJMe1900502

Cortese, S., & Coghill, D. (2018). Twenty years of research on attention-deficit/hyperactivity disorder (ADHD): looking back, looking forward. Evidence-based mental health, 21(4), 173–176. doi: https://doi.org/10.1136/ebmental-2018-300050

Nyt Om Bivirkninger, januar 2016, Lægemiddelsstyrelsen

NKR: ADHD hos børn og unge

Tags: ADHD
Leave a Comment

Recent Posts

ADHD: Inklusion er en kæmpefiasko

NYT dansk studie: 6 ud af 10 børn med ADHD gennemfører IKKE folkeskolen. Vi har længe vidst, at skolegang og… Read More

2 weeks ago

ADHD: Jeg ER jo en god mor!

PDA er mere udbredt end de fleste ved, og i denne artikel beskriver hvordan vi sammen med direktør Camilla Skovgård… Read More

1 week ago

ADHtisme: Hvad er det?

ADHD med komorbid Autisme har vi valgt at betegne som ADHtisme her hos ADDspeaker. Årsagen er, at mellem 50-70% af… Read More

9 months ago

ADHD: Når ferietiden er lig med utryghed

Hver sommer så oplever mange forældre til børn med diagnoser, at hele familiens stressniveau stiger, og ferien kan hurtigt ende… Read More

3 weeks ago

ADHD er ikke mit valg, det er til gengæld mit livsvilkår!

ADHD er som vejret, alle taler om det, men kun få forstår hvor komplekst vejret i virkeligheden er. Lad os… Read More

2 weeks ago

ADHD medicin for begyndere

Der findes få emner der er så megen debat om, som ADHD medicin, særligt i forhold til børn. Desværre bygger… Read More

3 years ago

Opdateret anbefaling for valg af ADHD-medicin

Et af de spørgsmål som jeg oftest bliver bedt om at svare på, handler om medicin. Folk ønsker at vide… Read More

7 months ago

ADHD: Pigerne bliver overset pga uvidenhed og kønsbias

I mange år har megen forskning tydet på, at mellem 50-75% af piger med ADHD er udiagnosticerede, og at de… Read More

2 weeks ago

Elvanse gav mig et liv og Intuniv gav mig mulighed for at leve det

Det, at finde den rette medicinske kombinationsbehandling når man har ADHD med en eller flere ko-morbide lidelser, er uhyre svært… Read More

2 years ago

Emotions are constructions of the world, not reactions to it

The science of emotion has been using folk psychology categories derived from philosophy to search for the brain basis of… Read More

1 month ago

Søvnproblemer og ADHD

Det er velkendt, at ADHD og søvnproblemer er noget det tit går hånd i hånd. Den gængse forklaring, som de… Read More

3 weeks ago

ADHD: Hvorfor pædagogik og adfærdsterapi ikke virker … alene

Hvorfor pædagogik og adfærdsterapi ikke virker ... alene. ‘Kampen’ mellem dem der for medicin og dem der imod medicin, bygger… Read More

6 months ago

ADHD: Medicin hæmmer ikke væksten!

Når man kommer til BUC med sit barn og får barnet udredt og efterfølgende medicineret, så er protokollen meget striks… Read More

2 months ago

Barkley’s Adult ADHD Checklist

Barkley’s Adult ADHD Checklist is an evidence based and scientifically valid, short screening for symptoms of Adult ADHD. It can… Read More

5 months ago

ADD findes ikke … længere

Det emne der kan få flest folk med ADHD op af stolene, er når jeg siger at ADD ikke findes.… Read More

1 year ago

The controversy about ADHD and ASD in ICD-11

There is growing evidence that ASD and ADHD share common genetic variants, similar psychological deficits and neuroimaging differences. Perhaps it… Read More

5 months ago

ADHTISM: it’s real, and it’s here …

In recent years, there has been a move to diagnose some kids with both Autism Spectrum Disorder (ASD) and Attention… Read More

5 months ago

ADHD: Dit barn med medicinsk ubehandlet ADHD er 30% “yngre” end du tror …

ADHD er en udviklingsforstyrrelse, altså noget man er født med og som er fysisk/anatomisk, ikke noget der har med vilje… Read More

10 months ago

ADHD: Komorbiditet dræber …

I et helt nyt svensk studie er det blevet påvist at blot det at have ADHD medfører en 4,4 gange… Read More

10 months ago

Slut med at forskelsbehandle personer med ADHD!

Siden Danmark ratificerede “FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap” i juli 2009 har disse regler alene haft betydning… Read More

7 months ago

ADHD: Medicin er ikke en mirakelkur!

ADHD er ikke en sygdom, og netop derfor kan man ikke forvente at ADHD-medicin er en mirakelkur imod symptomerne på… Read More

10 months ago

ADHD: Melatonin er både sikkert, effektivt og anbefalet.

Jævnligt ser vi overskrifterne i aviserne om at 'danske børns forbrug af sovemedicin er eksploderet' og lignende. Men i sandhed… Read More

1 year ago

ADHD: Medicin fjerner ikke din ADHD, uanset hvor meget du tager af den!

Indimellem får jeg rodet mig ud i en debat om ADHD-medicin og dosis. Dette udvikler sig indimellem til nærmest religionskrig,… Read More

1 year ago

ADHD Parenting 101

Denne artikel indeholder gode råd til forståelse af dit barns ADHD, samt massevis af konkrete, brugbare og videnskabeligt evidente råd,… Read More

5 years ago

ADHD er et handicap – kend dine rettigheder!

At have ADHD er at leve med et handicap. I denne artikel forklarer jeg, hvad det betyder, samt hvilke rettigheder… Read More

5 years ago

ADHD og Arvelighed

Når der står at ‘ADHD har en arvelighed på 70-90%’, så tror mange fejlagtigt, at det betyder at har forældrene… Read More

1 year ago

PDA: Hvad er nu det for noget?

PDA (Pathological Demand Avoidance) er en tilstand, der er en del af autismespektret, og er præget af et overvældende behov… Read More

1 year ago

ADHD – Fakta

Fakta om ADHD, baseret på videnskabelig evidens. Read More

9 months ago

ADHtisme: Kan man få Autisme af ADHD medicin?

ADHtisme: ADHD med komorbid Autisme (eller omvendt) er et begreb som vi har skabt her hos ADDspeaker, da vi har… Read More

11 months ago

Tid til (endeligt) at medicinere Autisme?

I en meget stor og omfattende ny undersøgelse, et såkaldt meta-studie, har man nu identificeret 6 midler der alle har… Read More

7 months ago

ADHD: Atopisk Dermatitis inden 3 års-alderen giver 3x højere risiko for ADHD

Nyere forskning har påvist, at risikoen for at være født med ADHD er 3 gange højere, såfremt man har lidt… Read More

10 months ago

ADHD: Circadian Disruption – et nyt kernesymptom?

Cirkadisk Rytmeforstyrrelse (Circadian Disruption) er forstyrrelser i en persons cirkadiske rytme, den biologisk funktion der regulerer den (ca.) 24-timers cyklus.… Read More

1 year ago

ADHD: Er du en Ugle eller en Lærke?

Hvorvidt du er en ugle eller en lærke har særlig stor betydning for personer med ADHD, viser ny forskning. Den… Read More

1 year ago

Op imod hvert tredje selvmord kan skyldes ADHD

Nyt studie har påvist at personer med ADHD har en 6,69x højere risiko for at dø pga. selvmord, end baggrundsbefolkningen.… Read More

1 year ago

Hvordan virker ADHD-medicin, rent videnskabeligt?

Det er sgu noget af et langhåret emne at forsøge at forklare, sådan i en PIXI-bog udgave som vi allesammen… Read More

1 year ago

Neuroimaging påviser nye forskelle i udviklingen af den frontale cortex, hos børn med ADHD, men ikke hos unge og voksne

NYHED: Forskere fra bl.a. Holland har fundet bevis for at der kan ses subtile forskelle i kortikale overfladearealer (den yderste… Read More

1 year ago

Mindfulness viser lovende effekt på ADHD symptomer hos voksne med ADHD

NYHED: Forskere fra Université du Quebec à Montréal, Education and Pedagogy Department, Montréal, Quebec, Canada har lavet en stor meta-analyse… Read More

1 year ago

ADHD: Oversigt over de seneste 20 års research

Denne artikel er baseret på Cortese et al., (2018) og er en opdatering af forskningen om ADHD i de sidste… Read More

1 year ago

ADHD giver en 1,5x højere risiko for Astma

NYHED: Forskere fra Karolinska Institutet, Stockholm, Sverige har i en omfattende meta-analyse af 42 dataset fra studier af sammenhængen mellem… Read More

1 year ago

ADHD giver en 6x højere risiko for selvmord

NYHED: En ny meta-analyse af risikoen for selvmord, associeret til ADHD fra Børne- og unge psykiatrien i Paris, Frankrig, viser… Read More

1 year ago

Kønsforskelle ved ADHD og Autisme skyldes genetiske, hormonelle og miljømæssige faktorer

NYHED: Forskere fra Deakin University, Victoria, Australien har oversøgt hvad mulige årsager til at flere drenge end piger bliver diagnosticeret… Read More

1 year ago

Moderat alkoholforbrug under graviditeten frikendt for at være årsag til afkoms ADHD

I en ny meta-analyse, har forskere fra University of Queensland, Australien undersøgt en lang række studier af om alkoholforbrug under… Read More

1 year ago

ADHD: 20 Years of research

This article is based on Cortese et al., (2018), and is an update on the research on ADHD for the… Read More

1 year ago

ADHD-tid fucker med … alt

Stort set alle med ADHD har problemer med tid, timing og tidsfornemmelse. Kronisk tidsoptimisme gør at man sætter for lidt… Read More

1 year ago

ADHD er hjernens Diabetes!

ADHD og Diabetes deler stort set samme type af årsagskompleksitet og alle ved at det er livsnødvendigt at symptombehandle Diabetes… Read More

1 year ago

ADHD: Adult ADHD is overlooked and causes 50% higher mortality!

Around 6% of the World's population suffers from ADHD, and as ADHD is a specific neurodevelopmental disorder, that we are… Read More

1 year ago

ADHD: Girls are 50% less likely of being diagnosed due to discrimination

Deliberately having excluded the more internalised symptoms of ADHD (Mind Wandering and Emotional Dysregulation) in modern diagnosis of ADHD, we’ve… Read More

1 year ago

ADHD: I told you so, it’s genetics, not bad parenting!

The world’s largest and most comprehensive study on the origins of ADHD concludes, that 12 different and distinct loci are… Read More

1 year ago

ADHD: Kan man vokse fra ADHD?

I mange år mente man, at ADHD var en børnesygdom, og at man voksede fra den. Selvom vi har vidst… Read More

1 year ago

ADHD: Minister diskriminerer bevidst unge med ADHD … igen …

Diskrimination imod personer med ADHD er desværre ikke et ukendt fænomen i Danmark. Eksempler på grov diskrimination har vi her… Read More

1 year ago

ADHD: Så tag dig dog sammen, mand!

Dit humør og din adfærd er på sin vis både under og ikke under, din viljes egenkontrol, og ved at… Read More

1 year ago

ADHD: Stigmatisering og diskrimination

I Danmark bliver, især børn, men også voksne med ADHD udsat for systematisk diskrimination. Børnene bliver socialt udstødt, de voksne… Read More

1 year ago

Elvanse hjælper kvinder med BED

BED (Binge Eating Disorder) eller spiseforstyrrelser på dansk, kan nu få hjælp af medicinsk vej, viser nyt studie. Studiet afslører… Read More

1 year ago

Storebø et al.: How’d you like them Apples?

Since 2015, Storebø et al. have tried to vilify Methylphenidate, by creating doubt around the validity of the scientific evidence… Read More

1 year ago

Ny forskning: ADHD gør dit liv 12 år kortere

Jeg har fået eksklusiv og tidlig adgang til det nyeste videnskabelige studie om ADHD, der inden længe vil blive publiceret… Read More

2 years ago

Hvad er ODD?

Mellem 65 og 84% af alle børn med medicinsk ubehandlet ADHD lider af ko-morbid Oppositionel Adfærdsforstyrrelse (ODD). ODD er en… Read More

3 years ago

ADHD – Lev stærkt, dø ung?

For første gang siden jeg begyndte at skrive blogindlæg på ADDspeaker.net, har jeg valgt at oversætte et helt videnskabeligt review/studie… Read More

2 years ago

ADHD: Forstå ADHD ifølge ICD-11

18. Juni 2018 var en milepæl i vores fælles kamp for at få udbredt den korrekte forståelse af hvad ADHD… Read More

2 years ago

Nocebo, ADHD and Cochrane

For the past few years now, I've been following the debate on the quality of the studies of ADHD medication,… Read More

1 year ago

ADHD: Storebø accused of false results and inadequate conclusions

In a thorough and evidence-based commentary on Storebø OJ. et al.'s 2015 Cochrane System Review, Dr. Dr. Tobias Banaschewski et… Read More

1 year ago

ADHD: Methylphenidate (Ritalin etc.) is safe and effective for 99% of all people

Great news! In a 2018 review by Storebø et al. it was proven that Methylphenidate was safe and effetive for… Read More

1 year ago

Hvorfor er ADHD ikke en psykisk sygdom?

ADHD er ikke en psykisk sygdom, da en sygdom er noget man kan "kurere", hvorimod en lidelse er noget man… Read More

3 years ago

ADHD er medfødt, acceptér det nu!

ADHD er en neuro-genetisk eller neuro-biologisk psykiske lidelse. Man kan ikke blive smittet med ADHD. Man er født med ADHD i sine… Read More

5 years ago

ADHD: Er du bare hysterisk?

Mange af vi der lever med ADHD kender til det med at ‘springe en sikring’. Nu har videnskaben endeligt anerkendt,… Read More

1 year ago

ADHD: Medicin og kørekort

I Danmark foretrækker vi altid ingenting og alting, andet end ADHD-medicin. Sådan er det bare, selvom det er gumpetungt og… Read More

1 year ago

ADHD: Psykoser pga ADHD medicin skyldes komorbid Skizofreni eller Bipolar lidelse, ikke ADHD-medicin

Familiel højrisiko (FHR) af skizofreni (FHR-SZ) og bipolar lidelse (FHR-BP) er yderst signifikant i komorbiditet til ADHD. En ny undersøgelse… Read More

1 year ago

ADHD: The Jury Is In On Storebø – You’re Done!

After 4 years of bickering and with no useful results, Storebø OJ. and Simonsen E. et al. have just wasted… Read More

1 year ago

Very low risk of Psychosis due to ADHD medication

Great news! New study published on March 21, 2019 provides yet more evidence to safety and efficacy of psychostimulants like… Read More

1 year ago

WTF is Emotional Dysregulation?

Emotional Dysregulation has become the talk of the town, but what is it, and why should we with ADHD even… Read More

1 year ago

Fundamental Neurobiology of ADHD and ASD

“Everybody is talking about the weather, but nobody does anything about it!” - (Storm P.). It’s the same in regards… Read More

1 year ago

ADHD: Acceptance, WISC-IV and understanding what it all means.

As a part of the diagnostic process, it is required to make both observations (subjective measures) and testing (objective measures),… Read More

1 year ago

ICD-11 Ny ADHD Diagnose

Den 18. juni 2018 udkom version 11 af WHO's diagnosesystem ICD. Med denne version er der sket en hel del… Read More

2 years ago

ADD does not exist!

ADD is widely known as the type of ADHD were you don't bounce off the walls, some call it The… Read More

1 year ago

ADHD: Can Aphantasia supercharge your gut feeling?

Having no Mind’s Eye, also known as Aphantasia, I have to rely heavily on my intuition instead. According to the… Read More

1 year ago

ADHD: 5x højere risiko for fængselsstraf

At have en nedsat hæmningskontrol medfører ikke blot fysisk hyperaktiv/impulsiv adfærd og letafledelighed. Et overset symptom ved ADHD er den… Read More

1 year ago

ADHtism – New Diagnosis?

At ADDspeaker we have our own term: ADHtism, which refers to those of us who have both ADHD and ASD,… Read More

1 year ago

Kære Camilla …

I 2016 blev jeg, via vanligt brev mail og sågar underskrevet af selveste Jette Myglegaard, daværende formand for ADHD-foreningen, ekskluderet… Read More

2 years ago

ADHD: From Cradle to Grave

ADHD is known to be associated with a wide array of comorbid psychiatric disorders and somatic diseases, which greatly influences… Read More

2 years ago

Restless Legs Syndrome (RLS) and ADHD

Having chronic or periodic involuntary limb movements, also called Periodic Limb Movement Disorder (PLMD) or Restless Legs Syndrome (RLS) are… Read More

2 years ago

Børn med ADHD voldtages af voksnes ideologiske magtkamp?

Siden 2010 har vi observeret at debatten omkring hvilken behandling der er anbefalet til børn med ADHD, primært har haft… Read More

2 years ago

New EU Consensus on Adult ADHD

Research in the field of Adult ADHD is in rapid growth in Europe in these years, last fall Franke et… Read More

1 year ago

Is it ADHD or ASD or ODD?

Many of us have difficulties with telling these three distinct disorders apart, due to their overlapping symptomalogy on self-control and… Read More

1 year ago

ADHD: Why Don’t You ‘Recall’ anything?

That ADHD causes massive impairment of Executive Functioning particular in Working Memory is not news ... But did you know… Read More

2 years ago

ADHD: Infektioner i barndommen giver højere risiko for psykiske lidelser

Vi kigger her på et helt nyt studie fra den danske stjerneforsker, Søren Dalsgaard, Ph.D. (AU) påviser en sammenhæng mellem… Read More

2 years ago

ADHD – Når timing ikke virker

Allerede tilbage i 1997, beskrev Dr. Russell A. Barkley, Ph.D. at ADHD havde stor indflydelse på hvordan tid opleves, når… Read More

2 years ago

Maskering – et nødvendigt onde eller selvdestruktion?

For at være en del af samfundet er tilpasning nødvendigt, men for mange, hvis ikke de fleste, med autisme og/eller… Read More

2 years ago

Fortæller danske ADHD forskere sandheden?

Fortæller danske ADHD forskere sandheden, når deres forskningsresultater siger et og deres udtalelser til pressen siger noget andet? Er det… Read More

5 years ago

Har mit barn ADHD?

Har mit barn ADHD ? - Dette spørgsmål stiller mange forældre sig selv, særligt efter en ferie hvor man har… Read More

3 years ago

ADHD BASIS TEORI

ADHD er et emne der tales meget om i disse tider, med særligt fokus på inklusion, om for mange får… Read More

3 years ago

Dit 10 årige barn med ADHD er moden som en 7 årig!

Dit 10 årige barn med ADHD er moden som en 7 årig! Forstå hvorfor dit 10 årige barn med ADHD… Read More

5 years ago

New ADHD Diagnosis in ICD-11 gives people hope

In June, 2018, WHO announced it's new ICD-11, and with this ADHD got a facelift and was aligned with the… Read More

2 years ago

ADHD for Newbies

I den følgende artikel, kan du læse om hvad ADHD i virkeligheden er, betyder og medfører. Da mange af de… Read More

3 years ago

ADHD er helt misforstået i Danmark

Siden jeg selv fik min ADHD diagnose for mere end 6 år siden, har jeg kæmpet med alt jeg havde… Read More

2 years ago

ADHD og Inklusion

I Danmark har vi en lang og god tradition for at pædagogiske principper er fundament for vores Folkeskole. Problemet er… Read More

3 years ago

ADHD og seksualitet

Trods det at vi ved at den nedsatte eller helt manglende impuls -og selvkontrol som er et symptom på ubehandlet… Read More

3 years ago

Danmark er et ADHD u-land

I Danmark forstår man ikke ADHD. Det står fuldstændigt klart for mig, efter at jeg nu har researchet indgående i danske publikationer… Read More

5 years ago

Den første pille – starten på mit nye liv

I dette indlæg fortæller en 35-årige sen-diagnosticeret kvinde, om sin oplevelse af at tage medicin for sine ADHD symptomer, for… Read More

3 years ago

PTSD and CPTSD in ICD-11

On June 18th, 2018, WHO released their 11th version of their International Classification of Diseases (ICD-11). I have previously taken… Read More

2 years ago

Tryk på ANDERKENDELSES-knappen – hvorfor ‘pyt-knappen’ ikke virker!

Som forælder til et barn med en udviklingsforstyrrelse er man ofte på overarbejde. Det kræver ufatteligt meget energi at kæmpe… Read More

2 years ago

This website uses cookies.