ADHD gør livet til en ukontrolleret hallucination

On 14. August 2017 by Peter 'ADDSpeaker' Vang

Ved du at virkeligheden kun eksisterer, i din bevidsthed? Og at det du tror, du sanser, ikke nødvendigvis er sandt? Ny forskning i Neuroscience fortæller historien om den ‘kontrollerede hallucination’ og jeg drager paralleller til hvorfor ADHD i så fald på være en ‘unkontrolleret hallucination’.

Jeg har netop brugt nogle dage på at skrive en længere artikel,  desværre på engelsk for de af jer der ikke mestrer dette, men det har været af nødvendighed, da den videnskabelige viden både er så ny og så kompliceret, at jeg ikke har haft overskud til at oversætte den, i sin fuldstændighed. Da jeg alligevel ikke synes at du skal snydes for denne epoke-gørende nye viden, så vil jeg her, så kort og enkelt som det er mig muligt, forsøge at forklare hvorfor det at have ADHD gør livet til en ukontrolleret hallucination.

April 2017, Vancouver, British Columbia, Canada. På TEDx konferencen giver Professor i Neuroscience, britiske Anil K. Seth (Professor of Cognitive & Computational Neuroscience (Informatics), University of Sussex), et 17 min. langt indlæg, som for altid vil forandre mit liv, og muligvis også dit, såfremt jeg formår at formidle dybden i hvad hans forskning, betyder for vi der lever med ADHD.

Titlen på hans indlæg var “Hvordan din hjerne hallucinerer din bevidste virkelighed”, hvilket i sig selv er nok til at forstue hjernen, ikke? Men om end dette emne er på den absolutte ‘cutting edge’ af hvad vi i dag kan med Neuroscience, så formår Prof Seth. at gøre det både forståeligt og nærværende.

Hvis du har OK styr på det engelske, så se videoen her med det samme og læs teksten bagefter. Hvis ikke du er så stærk i engelsk, så læs teksten på dansk nedenfor, hvor jeg forsøger at formidle, det han fortæller om i videoen.

Jeg har oversæt denne passage til dansk, på bedste vis jeg er jo hverken neuroscientist eller korrespondent i engelsk, så bær over med mig, hvis der er sproglige forviklinger undervejs, budskabet er det vigtige her.

For lidt over et år siden, for tredje gang i mit liv, holdt jeg op med at eksistere. Jeg fik foretaget en mindre operation, og min hjerne var fyldt med bedøvelse. Jeg husker en ‘ud af kroppen oplevelse’ og en følelse af at ‘kollapse ind i mig selv’, samt en kulde. Og så var jeg tilbage, søvnig og forvirret, helt sikkert tilbage. Indimellem, når du vågner af en dyb søvn, kan du føle dig forvirret over hvad tid det er, eller en ængstelse over at have sovet over dig, men du har altid en helt basal følelse af, at der er gået noget tid, men ikke præcis hvor længe, fra da til nu. At vågne fra bedøvelse, føles meget anderledes, jeg kunne have været væk i 5 minutter, 5 timer , 5 år, ja måske endda 50 år. Jeg var simpelthen bare væk. Det var en tilstand af ingenting. Bedøvelse .. er en moderne form for magi. Den forvandler mennesker til objekter og tilbage til mennesker igen. Og i denne proces, finder vi et af de sidste, helt store mysterier indenfor både videnskab og filosofi.

Hvordan skabes bevidsthed? På en eller anden måde, så skaber de milliarder af neuroner, hver af dem deres egen lille biologiske maskine, en bevidsthed, inde i hver af vores hjerner. Og ikke blot en hvilken som helst bevidsthed, din bevidsthed, lige her og nu. Hvordan kan det lade sig gøre?

At besvare dette spørgsmål, er så vigtigt fordi bevidstheden findes inde i hver af os. Uden bevidsthed, findes virkeligheden ikke, ej heller Jeg’et, der er ingenting der, overhovedet. Og når vi pines, så pines vi bevidst, hvad enten det er pga. psykisk lidelse eller fysisk smerte. Og hvis vi kan opleve glæde og sorg, hvad så med andre dyr? Måske har de også en bevidsthed? Måske har de ovenikøbet en følelse af et Jeg også? Efterhånden som computere bliver hurtigere og smartere, så kunne vi ende med en fremtid, som måske ikke er så langt væk endda, hvor min iPhone har udviklet en følelse af sin egen eksistens.

Jeg mener dog, at udsigten til en kunstig intelligens (AI) med en bevidsthed, er meget lille. Og det gør jeg fordi min forskning har fortalt mig, at bevidsthed har mindre at gøre med intelligens og mere at gøre vores eksistens som levende organismer. Bevidsthed og intelligens er to meget forskellige ting. Du behøver ikke at være klog for at lide, men du må alt andet lige, være i live.

I den historie som jeg her fortæller, er vores virkelighed skabt af vores bevidsthed, med os selv inde i denne virkelighed, og denne virkelighed er en form for kontrolleret hallucination, som sker via og på grund af, vores levende biologisk kroppe.

Som du måske har hørt, så ved vi intet om hvordan hjernen og kroppen skaber vores bevidsthed. Nogle mennesker mener ovenikøbet at det er udenfor videnskabens rækkevidde at vide. Men i realiteten har vi indenfor de seneste 25 år, set en eksplosion i videnskabelig forskning på dette område. Hvis du besøgte mig på mit laboratorie på Sussex Universitet, så ville du finde videnskabsfolk fra mange forskellige discipliner og nogle gange sågar filosoffer. Sammen forsøger vi alle at finde ud af hvordan bevidsthed skabes, og hvad som sker, når det går galt. Og denne strategi er ganske simpel. Jeg vil bede dig om at forestille dig bevidsthed på samme måde som du ser på selve livet. På et tidspunkt mente man, at forskellen på at være i live eller ej, ikke kunne forklares gennem fysik og kemi – at livet var andet og mere end blot en mekanisme. Sådan tænker vi ikke længere. Efterhånden som biologerne fik styr på ting som metabolisme, forplantning og homøostase – så begynder livets mysterie at forsvinde i horisonten og folk tror ikke længere på magiske løsninger, såsom ‘livskraft’ og élan vital. Som det er med liv, således også med bevidsthed. Når først vi begynder at studere den i detaljer i form af ting der foregår inde i vores hjerne og i vores krop, så begynder dette, så ellers så uløseligt udseende mysterie af hvad bevidsthed er, langsomt at forsvinde. Eller, det er ihvertfald planen.

Så lad os begynde. Hvilken egenskaber har bevidsthed? Hvad skulle videnskaben om bevidsthed forsøge at forklare? I dag vil jeg nøjes med blot at tænke på bevidsthed på to forskellige måder. Der findes en oplevelse af verden omkring os, fuld af billeder, lyde og lugte, det er en multisensorisk, panoramisk, 3D, fuldt omsluttende indre film. Og så er der det bevidste Jeg. Den helt unikke følelse af at være lige netop dette Jeg, som både du og jeg føler. Hovedrolleindehaveren i denne indre film, og sandsynligvis den del af vores bevidsthed, som vi holder allermest fast i. Lad os begynde med at opleve verden omkring os, ud fra den vigtige forudsætning, at vores hjerne er en ‘forudsigelsesmaskine’.

Forestil dig at være en hjerne. Du er lukket inde i en hovedskal, samtidigt med at du forsøger at regne ud, hvad der foregår udenfor i virkeligheden. Der er intet lys inde i hovedskallen. Der er ej heller nogle lyde. Alt du har at går efter, er en strøm af elektriske impulser, der indirekte forbinder dig til verden udenfor, hvad end den så måtte være. Så perception – det at finde ud af hvad der er derude – er altså en proces af kvalificeret gætværk, hvori hjernen kombinerer det input som kommer fra sanserne og sammenligner disse med sine tidligere erfaringer og overbevisninger om hvordan virkeligheden er, for at skabe sit bedste bud på, hvad der er årsagen til disse sanseindtryk. Hjernen kan hverken høre lyd eller se billeder. Det vi oplever, er blot hjernens bedste bud på hvad der findes, derude i virkeligheden.

Kontrolleret vs. Ukontrolleret hallucination

Neuro-Typisk eller normalt fungerende hjerner via såkaldt ‘kontrolleret hallucination’.

Summen af alt det som Seth siger i teksten er dette:

  • Din hjernen er låst inde i en skal, hvor ingen billeder, lyder, lugte eller andre sanseindtryk nogensinde når ind.
  • Det eneste din hjerne modtager, er nogle elektriske impulser, der så omdannes til ‘det du tror, du ser, hører, lugter og smager’.
  • For at bruge mindst mulig energi, så gætter din hjerne på hvad det er du tror at du oplever. Dette gøres på baggrund af tidligere erfaringer og dine overbevisninger om hvordan verden og virkeligheden, er skruet sammen.
  • Denne teknik gør, at du egentligt ikke véd med sikkerhed, hvad det er du oplever, men blot at du får en ‘for-tygget version, baseret på kvalificeret gætværk’
  • Derudover, så viser det sig, at hjernen ikke blot påvirker det input som den får, den manipulerer også med det den sender ud i virkeligheden igen. Det er så her de fleste af os forstuer hjernen, men hvis du ser videoen og se klippet med lyden, omkring 6 min. inde i videoen, så vil du forstå hvad jeg mener.
  • Da vores bevidsthed dermed bestemmer vores virkelighed, så er der tale om en såkaldt ‘kontrolleret hallucination’, altså en virkelighed som er skabt af vores egen hjerne, der får vores sind til at tro på, at det vi sanser, er virkeligt.

Puha – jeg håber at du fortsat er med, for den er hård denne her, men hold ud, det er indsatsen værd …

ADHD fucker dit system op, på helt nye måder …

ADHD giver derfor en ‘ukontrolleret hallucination’, da vores indre system er forsinket eller helt beskadiget, på en måde som gør at vores hjerne ikke er i stand til at foretage disse avancerede ‘kontrollerede hallucinationer’ der gør at man kan gætte kvalificeret på hvad virkeligheden udenfor, er for en størrelse.

Når man har ADHD, så virker den del af hjernen, der står for at ‘for-tygge’ de input som vi får fra vores sanser, ikke som den skal. Det er derfor vi er så overstimulerede på sanseindtryk, lyd, lys, berøring, lugt, smag osv. som mange af vi med ADHD (og lidt autisme) oftest oplever.

Forestil dig, at din hjerne er delt op i to systemer; System 1 og System 2.

System 1 er den ældste del af hjernen, der hvor alle sanserne, følelserne, evnen til at kombinerer alle disse indtryk, til et samlet trusselsbillede af hvad der foregår udenfor kroppen. Du kender sikkert til ‘Frys, Flygt eller Kæmp’, som er det der gør at vi som menneskehed har overlevet i så mange generationer, da det er denne evne, der både sørger for at vi får mad, får ly, får varme, får energi og ikke mindst, at vi får afkom der overlever længe nok til at de selv kan få børn.

System 2 er den nyeste del af hjernen, frontallappen, der hvor alt det avancerede foregår, der hvor vi planlægger, holder styr på at opgaven bliver løst til rette tid og i rette rækkefølge, der hvor vi simulerer fremtidige mulige løsninger, på forhåndenværende problemer. Kort sagt, det er en slags super intelligent orkester-dirigent, der udleder alle mulige interessante ting, alene på baggrund af de signaler som den modtage fra System 1 og det som den selv henter fra vores ‘billedarkiv’ også kaldet vores fortid. Alle dine minder, bliver gemt i en slags database i hjernen, og til hvert minde hører der flere ting., primært et billede, og dernæst de såkaldte meta-data som f.eks. en følelse, en duft, en smag, en stemning osv osv, du forstår sikkert hvad jeg mener.

Men når vi har ADHD, så er det netop kommunikation imellem System 1 og System 2 der er fucked up, så det betyder at vores hjerne IKKE har adgang til det avancerede System 2 og alle dens herligheder, i samme omfang som ‘de normale’.

Derfor må vi ‘nøjes’ med at bruge vores gamle Windows 95 maskine af et System 1, til at skabe vores virkelighed med. Det gør så at vores virkelighed bliver af en væsentlig ringere kvalitet, end det de fleste andre oplever, som deres virkelighed.

Vores virkelighed er som et gammelt bip-bip spil hvor figurerne er lavet af firkantede klodser og alt bevæger sig i små hak, rundt på skærmen, hvorimod en normal hjerne oplever virkeligheden i fuld HD, 4K opløsning med Surround Sound og 3D briller på, samtidigt med at de følelser der skabes, er af en meget mere varieret karakter, end det vi med ADHD oplever, som oftest er reduceret til, arrig eller ikke-arrig.

Det er selvfølgeligt både overdrevet og karikeret, men du forstår pointen, antager jeg.

Når så vi pludseligt lærer, at vores bevidsthed er det som skaber den virkelighed som vi tror vi befinder os i, og at den samtidigt gør dette ved at skabe en kontrolleret hallucination, hvor virkeligheden skabes mere af det som vores hjerne overbeviser os om, er derude, fremfor det som vores sanser fortæller os, er derude, så er det at vi med ADHD virkeligt er på skideren …

For vi kan ikke, pga. vores fejl i kommunikationen mellem System 1 og System 2, formå at skabe en kontrolleret hallucination, for den foregår primært i System 2, og må derfor nøjes med den ukontrollerede hallucination, som vores System 1-hjerne formår at skabe.

Så når du skal til lægen næste gang, så siger du til ham, at du ikke bare lider af en opmærksomhedsforstyrrelse, men af følgende:

Grundet en fejl i kommunikationen mellem mit System 1 og System 2, så er jeg plaget af ukontrollerede hallucinationer, der er med til at forringe min virkelighed, der primært er skabt af min bevidsthed og dennes evne til at bilde min hjerne ind at der findes en virkelighed, derude, og som jeg selv skaber det meste af, ved at mine sanseindtryk bliver forvrænget og jeg derfor ikke har evne til at skabe en kontrolleret hallucination, eller det som du måske vil kalde for, vores delte virkelighed.

Så tror jeg at lægen med sikkerhed vil sørge for at du både får gratis transport til, samt gratis kost og logi, ude hos min gode ven, Prof. Poul Videbech, dr. med., Psykiatrisk Center Glostrup, for den dér udtalelse ovenfor, den er som taget ud af skizofreniens side 1 i Grundbog om Psykiatri 🙂

Men ikke desto mindre er det altså både sandt og nu også videnskabeligt bevist, at det ER sådan verden virker og vores bevidsthed skaber vores virkelighed, indefra og ud. Og selvom det lyder helt sindsygt, første gang man hører det, så vinder det ved nærmere bekendtskab, da man pludseligt bedre kan forstå hvorfor mareridt føles så virkelige, hvorfor PTSD er en så forfærdelig lidelse og hvorfor Skizofreni burde være på toppen af alle forskeres to-do-liste, verden over.

Måske kan vi med ADHD (delvist) få vores hjerne – un-fucked – i fremtiden …

For vi med ADHD, betyder det flere ting, nogle endda af positiv karakter for en gang skyld, bl.a.:

Når nu vores bevidste virkelighed bliver skabt af vores indre fortolkning af sanser, samt baseres på vores overbevisninger om hvordan verden er, så kan jeg med glæde meddele at det er skide godt, for det betyder at alle de 10 år jeg har brugt på at forstå NLP så godt jeg kan, nu kan genbruges til at udvikle metoder hvormed vi kan ‘omprogrammere’ vores ukontrollerede hallucination, til at blive en nogenlunde normalt fungerende kontrolleret hallucination, ligesom den de andre har, da NLP netop er imminent til at gå ind og bryde vores vaner og negative, generaliserende overbevisninger og erstatte dem med nye, friske og positive, i stedet for.

Derfor har jeg allerede kontaktet både Dr. Barkley og Prof. Seth, i håb om at kunne få deres input til hvordan en sådan NLP model kunne udvikles, så jeg kan gå i gang med at finde de rigtige værktøjer i værktøjskassen og de rigtige personer til at hjælpe mig med at realiserer et så ambitiøst projekt som dette.

Det kan betyde at vi i fremtiden, måske, vil kunne udvikle en ny form for terapi til ADHD, der igen måske, vil gøre det muligt at omprogrammere vores hjerne i så høj grad, at vi kan få vores System 1 til at ‘lade som om’ at det kan nogle af de ting som System 2 plejer at tage sig af. Og sådan en teknik sammen med ADHD medicin, vil virkeligt være revolutionerende, i behandlingen af vores impulsive, følelsestyrede og umodne selvkontrol, der ellers altid sørger for at vi ender der hvor vi plejer, trods alle vores bedste formaninger og al den vilje vi kan mønstre, i grøften …

Jeg håber at du fik lidt lys ind i din hjerne og at der blev tændt, i det mindste forhåbentligt, en (spare)pære i din ukontrollerede hallucination som du tror på, er din virkelighed 🙂

/ADDspeaker.