Uniquely serviced since 2015

  • 194,338 persons

No BS, Just Science?

Correct. Since the Internet is filled up with garbage about ADHD, I’ve spent 8 years now on reading the scientific evidence on PubMed to ensure that what you find on my blog is – NO BS, Just Science …

ADHD: Medicin hæmmer ikke væksten!

Når man kommer til BUC med sit barn og får barnet udredt og efterfølgende medicineret, så er protokollen meget striks…

Share

Når man kommer til BUC med sit barn og får barnet udredt og efterfølgende medicineret, så er protokollen meget striks i forhold til krav om vækstraten i højde og vægt, hvilket igen påvirker den medicinske behandling. Nu påviser ny research, at medicinen ikke hæmmer barnets vækst, men at den udskyder den for en periode på omkring 3 år, hvorefter væksten normaliseres igen. Dette betyder, at medicinen ikke hæmmer, men blot udskyder normalvækst.

Medicinsk behandling af ADHD med stimulant medicin (Ritalin, Concerta, Elvanse etc.) har været en essentiel del af den anbefalede medicinske behandling af ADHD for mere end 50 år nu.

Adskillige studier har dokumenteret den signifikante positive effekt på ADHD symptomer som stimulant medicin har, og som ved enhver anden form for medicin, så er der potentielle bivirkninger.

Disse bivirkninger skal naturligvis opvejes imod den positive effekt som medicinen har på det unikke individ. Dette potentiale for bivirkninger på barnets normale vækst har været diskuteret i den videnskabelige litteratur i årevis nu.

Der findes i dag et varieret udvalg af stimulant medicin, og den videnskabelige finjustering af disse produkters effekt, er nu så god, at vi i dag kan matche barnets unikke biologiske behov med den type medicin, der passer bedst til netop dette barn.

Effect vs. Tolerance (effekt kontra bivirkninger)

Stimulant medicin er kendt for at have flere ikke-alvorlige bivirkninger såsom nedsat appetit, hovedpine, mavesmerter og søvnproblemer. Negativ effekt på normal vækst har også været inde over dette emne.

I min egen research af komorbide lidelser som jeg har arbejdet intenst på, siden 2017, er det nu evident, at de fleste af disse bivirkninger ikke nødvendigvis skyldes medicinen som sådan, men derimod at op imod 80% af med ADHD også lider af en søvnforstyrrelse kaldet Udskudt Cirkadisk Døgnrytme.

Da vores Cirkadiske døgnrytme er et slags blueprint for hvordan vores krop bør virke, over døgnets 24 timer, er opdelt i 5 faser: opvågning, igangsætning, normal daglig funktion og indsovning og søvn.,

Disse faser er opdelt i 3 hovedstadier á 8 timer: opvågning/igangsætning (kl. 04-12), normal daglig funktion (kl. 12-20), og indsovning/søvn (kl. 20-04).

Cirkadiske døgnrytmer

Da ADHD ser ud til at være signifikant påvirket af den komorbide, dysfunktionelle cirkadiske døgnrytme, der igen skyldes at ADHD skaber en 30-40% forsinkelse i barnets normative udvikling af kroppens kernesystem, hæmningskontrol, så viser min egen research, at vores ikke-alderssvarende udvikling, på både kognitive og fysiologiske systemer, sandsynligvis er med årsag i, at vores krop er ude af trit med verden omkring os, da det link som skal synkroniserer vores indre tid med den universelle ydre tid, ikke når at blive færdigudviklet, i fosterstadiet og under amningsperioden.

Normativ Cirkadisk synkronisering af ydre og indre tid

Denne forsinkelse i udviklingen af den cirkadiske,døgnrytme gør, at vi der er født med ADHD, aldrig fik færdiggjort vores system for synkronisering af tid mellem vores ydre verden og vores indre tidsstyringsystem.

Dette har vidtrækkende konsekvenser, da den cirkadiske døgnrytme er skellettet for en velfungerende, fysiologisk set, normal udvikling, og når dette system aldrig bliver færdiggjort, så lever vi resten af vores liv med en betydelig nedsat funktionalitet på de systemer der styrer både vores søvn, vækst, metabolisme, og reproduktion (evne til at få børn).

Alvorlige senfølger ved manglende medicinsk behandling

En meget alvorlig bivirkning ved denne dysfunktion er, at vores indre system for stresshåndtering ligeledes aldrig blev færdigudviklet som det burde have været. Resultatet af dette er, at vi lever i kronisk fysiologisk stress, hvilket over tid nedbryder vores krop, og det er en bivirkning ved denne dysfunktion, der så fører til den kroniske psykiske stress, som igen oftest fører til depression.

Så når man udelukkende ser på medicinens indvirkning på barnets normative vækst, uden at have denne cirkadiske dysfunktion in mente, så kan man foranlediges til at antage, at den udskudte vækst i højde og drøjde må tilskrives medicinen, hvilket er præcis hvad man hos BUC har gjort, og hvilket desværre har ført til en meget restriktiv og ineffektiv anvendelse af stimulant medicin.

Nu viser ny forskning dog, at den negative indvirkning på normativ vækst hos børn der er medicineret, ikke hæmmer væksten på lang sigt, men at den udskyder normal udvikling med en forskydning på omkring 2-3 år, hvorefter barnet indhenter sine jævnaldrende og fremefter har en normativ udvikling.

Dette forskningsresultat er i god tråd med min egen research i cirkadisk dysfunktion, og min hypotese er således, at det er den stimulante medicins direkte påvirkning af væksten, men derimod medicinens direkte påvirkning af hjernens synaptiske udvikling, der over tid kan hjælpe hjernen med bedre at få synkroniseret den ydre tid med barnets indre tid, således at vores genetiske blueprint for fysiologisk udvikling, endeligt bliver normaliseret korrekt.

Konklusion

Konklusionen er således, at medicinen ikke er direkte hæmmende for barnets vækst, men at den er direkte korrigerende på barnets dysfunktionelle cirkadiske døgnrytme, over tid, og at barnet således får udviklet en mere robust fremtidig cirkadisk døgnrytme, dog forsinket i tid, hvilket igen har betydelig positiv effekt på risikoen for komorbide senfølger sf medicinsk ubehandlet ADHD, såsom Diabetes Type II, overvægt, søvnforstyrrelser, hormonelle forstyrrelser og depression.

Evidens

[…] This follow-up study demonstrated that the Med/Med group, had reduced growth suppression compared with the NoMed/NoMed group, –0.87 cm over the 10-month follow-up phase. In the 3-year follow-up study of MTA study participants, naturalistic subgroups also were formed, based on stimulant medication use across the initial study and follow-up periods. These groups were described as not medicated; newly medicated; consistently medicated; and inconsistently medicated (total, n = 370). Z height and z weight scores (deviation from the population norm using standard unit deviation unit measurements) were significantly (negatively) affected by stimulant medication use, primarily because of a difference in the newly medicated and not medicated subgroups. The initially stimulant-naive subgroups had zscores significantly greater than 0 at baseline (ie, greater normative growth). At 36 months, the newly medicated group demonstrated a decreased growth of 2 cm in height and 2.7 kg in weight — less than the nonmedicated subgroup. This reduction in growth rate was maximal in the first year, less in the second year and absent in the third year. Thus, growth rebound from consistent stimulant use, as has been suggested by other researchers, was not evident. […] (Infectious Diseases in Children, May 2020, Edward A. Bell, PharmD, BCPS)

Leave a Comment

Recent Posts

ADHD: Inklusion er en kæmpefiasko

NYT dansk studie: 6 ud af 10 børn med ADHD gennemfører IKKE folkeskolen. Vi har længe vidst, at skolegang og… Read More

1 year ago

ADHtisme: Hvad er det?

ADHD med komorbid Autisme har vi valgt at betegne som ADHtisme her hos ADDspeaker. Årsagen er, at mellem 50-70% af… Read More

11 months ago

AUTISM: Gender confused or gender unbiased?

80% of females with ASD feels ... female ... 92% of males with ASD feels ... male ..., but only… Read More

2 weeks ago

#SeeMeToo – ADHD In Women Is Overlooked And Misunderstood

Scientific consensus agrees, that ADHD is a genetic, neurobiological, mental disorder, and that ADHD is something that you are born… Read More

4 weeks ago

ADHD i tal – 2020

Da der ikke findes nogle officielle statistikker for hvordan situationen for ADHD ser ud i dagens Danmark anno 2020, så… Read More

1 month ago

ADHD: Medication for Dummies

When you say ADHD, most people automatically turn to the subject of ... meds ... Most people believe that they… Read More

2 months ago

Borderline … or not!?

Borderline Personality Disorder is a diagnosis which is often misdiagnosed due to its broad spectrum of symptoms. The symptoms are… Read More

1 month ago

Heritability in ADHD

Genetic research can contribute not only to the elucidation of neurobiological mechanisms but also to clinical questions such as the… Read More

4 weeks ago

ADHD as a Risk Factor for Infection With Covid-19

New study shows that people infected with COVID-19 have a higher risk of having ADHD, ASD, or Schizophrenia. If you… Read More

2 months ago

This website uses cookies.