ADHD – Når Systemet fejler

On 22. June 2017 by Peter 'ADDSpeaker' Vang

At ADHD er en kompleks psykisk lidelse er alment kendt efterhånden. Men hvad er det egentligt der går galt? Her får du forklaringen

ADHD – Når Systemet fejler

Normalt når vi taler om hvad der er galt når man lider af ADHD, så taler vi om komplicerede neuro-biologiske og neuro-psykiatriske sammenhænge baseret på neuro-genetiske faktorer der påvirker vores neuro-kemiske balance, som så påvirker vores meta-kognitive evner og følelsemæssige impuls -og selvkontrol, samt om alle de deraf afledte neuro-psykologiske symptomer som det at have ADHD medfører.

Men hvem fatter en skid af det? Hvis man ikke, som jeg er, er en total ADHD videnskabsnørd, så er det rimeligt utilgængeligt og meget kedeligt at prøve at forstå. Derfor har jeg valgt at forsøge at forklare det, på normal dansk i stedet

Hjernen er delt op i 2 systemer

Lad os kalde dem for System 1 og System 2. Indeni disse to systemer, foregår der en masse avancerede ting, men det der er vigtigt at forstå er, at de både arbejder hver for sig og sammen som et hold.

System 1

System 1 har til opgave at sørge for at vi overlever og formerer os. Det er også her at alle vores vaner bor …

Sanserne

System 1 sørger derfor at holde styr på vores sanser og alle de indtryk vi får udefra via vores syn, hørelse, lugtesans, følesans, og smagssans.

The-human-senses

Derudover har vi også den mindre kendte balancesansen, samt nogle “sanser” der måler på vores umiddelbare nærmiljø og melder tilbage om temperaturen, hvor hurtigt vi bevæger os, om vi sidder, ligger eller står, samt om det gør ondt, der hvor vi er, lige nu.

System 1 har til opgave at overvåge alt hvad vores krop modtager fra sanserne og sende det videre op i systemet, til der hvor vores “kontroltårn” befinder sig.

Kontroltårnet

cg515442fa50d32

I kontroltårnet sidder der en gruppe af meget erfarne mennesker, der tilsammen har prøvet alt og ved alt om hvad vi har oplevet i vores liv.

Disse specialister hedder;

  • Mr.SmellItAll,
  • Mr.TasteItAll,
  • Mr.SeeItAll,
  • Mr.HearItAll,
  • Mr.FeelItAll,
  • og Mr.WhereIsItAll

Der er f.eks. en der har styr på alle vores minder, Mr.WhereIsItAll, som har til opgave at gemme alle vores minder i et billedarkiv, så han hurtigt kan finde dem frem igen, hvis der kommer noget ind via sanserne, som skal sammenlignes med noget vi har set før.

For at gøre det meget hurtigere at søge i vores minder, sætter han også en følelse på hvert minde, så man kan søge efter gode, dårlige, glædelige, sørgelige, spændende, kedelige og traumatiske minder. De traumatiske har han dog sat “forældrelås” på, så de ikke bare sådan dukker op i utide.

Det samme gælder for alle de andre sanseindtryk, her sidder der en og sætter andre former for “søgekriterier” på, såsom “lugten af brændte mandler”, en der har styr på “følelsen af en skarp kniv”, en der har styr på “lyden af et bilhorn”, end der har styr på “smagen af chokolade”.

Mr.WhereIsItAll er en smart gut, for han har fundet ud af at vi nogen gange ikke rigtigt ved hvad det egentligt er vi leder efter, så derfor har han også lagt nogle “ledetråde” ind i minderne, således at vi kan søge efter “80’er musik” og så finder han et billede fra “80’erne” som han så håber kan hjælpe os til at huske netop “Wild Boys” med Duran Duran, når vi ser os selv i trumpet-cowboybukser og Prins Valiant frisure.

Little_PEV

Derudover sidder der en der hele tiden holder styr på om vi står, går, ligger eller flyder i vand, således at vi hele tiden “ved hvor vi er henne”.

Mr. KnowItAll

Milhouse_Van_Houten_2

Da jeg var barn, legede vi en leg, Kim’s leg, hvor vi lagde 10 ting under et viskestykke, fik 30 sek. til at huske dem alle, og så blev viskestykket lagt henover. Bagefter skulle vi nævne så mange som muligt.

Kontroltårnets funktion i System 1 er sådan set det samme. Denne gruppe af specialister inden for hvert deres område, får hurtigt et overblik over hvad det er for noget der kommer ind via vores sanser, og så skal de svare tilbage til kontroltårnets leder, Mr. KnowItAll, der så afgører hvad der skal ske her og nu.

Mr.KnowItAll har ikke kendskab til hvad Mr.TasteItAll ved, men han ved at Mr.TasteItAll har styr på sine ting og har tillid til at det han siger, det er sandheden. Det samme gælder for alle specialisternes vedkommende, Mr.KnowItAll stoler på dem alle, 100%.

Mr.KnowItAll har så til opgave at finde ud af 2 ting:

  1. Er det farligt?
  2. Har vi prøvet det før?

MissTakeItEasy

Hvis noget bliver vurderet som farligt, så sender Mr.KnowItAll et alarmsignal op til System 2, hvor MissTakeItEasy sidder. Hun ser på det som Mr.KnowItAll har sendt, og spørger måske lige Mr.WhereIsItAll om hvor langt væk truslen er, og spørger Mr.SeeItAll om det er noget vi har set før, samt spørger Mr.FeelItAll om hvilken følelse han har omkring det hun har fundet frem til. Mr.FeelItAll giver hende hurtigt besked om det er rart eller ubehageligt, og alt efter hans svar, så træffer MissTakeItEasy et hurtigt valg om hvad der skal ske.

Svaret bliver dernæst sendt ned til Mr.DoItAll.

Mr.DoItAll

Mr.DoItAll har ingen forstand på hvad årsagen er til at han skal sætte gang i hele systemet, men gør bare hvad han får besked på og gør det med det samme. Han sender besked ud i kroppen om at få lukket alle ikke-vigtige systemer ned, såsom fordøjelsen, få pumpet noget frisk blod rundt i systemet og ned i benene, samt får sendt besked til hjernen om at den skal producere mere adrenalin. Når alt er på plads, så sender han besked tilbage til MissTakeItEasy.

bugs-cartoon-characters-1917922926

System 2

System 2 er der hvor alt det som vi ikke er sikre på vi ved hvordan man gør, bliver vurderet og her besluttes også hvad der er det bedste at gøre for vores overlevelse og bedste langsigtede resultat for at nå et fremtidigt ønsket mål, f.eks. den dér flødekage som mormor har i køleskabet.

System 2 har flere smarte møderum, i det første møderum sidder Mr.RememberItAll og ser på billeder fra gamle dage, det kaldes for “Dit Indre Øje” og i et andet møderum sidder den diskussionslystne MissTalkAboutItAll som kan sidde og lytte til alle de lyde og samtaler man har haft i sit liv, det kaldes for “Din Indre Stemme”. I et tredje møderum sidder MrImagineItAll og hans opgave er at samle alle indtryk fra MissTakeItEasy, Mr.RememberItAll og MissTalkAboutItAll og prøve at få det hele samlet til en sammenhængende meningsfuld historie som kan sendes op til Mr.DoIReallyHaveToDoIt.

Mr.RememberItAll

Mr.RememberItAll er ham der har alle fakta. Han har styr på alt hvad vi har oplevet, lært, ved og kan.

KlogeÅge

MissTalkAboutItAll

MissTalkAboutItAll plejede at arbejde som frisør, indtil hun fik dette job. Nu bruger hun al sin tid på at lytte til alt hvad der foregår omkring hende og sidder så helt alene og snakker med sig selv og finder på historie der passer til de billeder som Mr.RememberItAll samler ind.

img-thing

MrImagineItAll

MrImagineItAll er videnskabsmand, og han er rigtig god til at huske alting. Han kan ikke altid huske hvor han har gjort af sine ting eller hvor de kommer fra, så han plejer at få en masse hjælp fra Mr.FeelItAll, og sammen sørger de for at holde styr på vores “billedarkiv”.

Tournesol

MissTakeItEasy

MissTakeItEasy har kun en opgave, nemlig at forsøge at få os til at “gøre som vi plejer” så vi bruger mindst mulig energi. Hun er vanernes herre og regerer sit ansvarsområde, benhårdt!

img-thing

Mr.DoIReallyHaveToDoIt

Homer J. Simpson

 

Øverst oppe, ovenover System 1 og System 2, sidder Mr.DoIReallyHaveToDoIt.

Hans opgaver er følgende:

  1. At sørge for at vi bruger mindst mulig energi på at udføre færrest mulige opgaver, med med muligt positivt udbytte
  2. At sørge for at sikre at vi ikke bruger flere ressourcer end vi har til rådighed
  3. At sikre at vores adfærd har sammenhæng, således at den bedst tjener vores langsigtede mål, overlevelse og formering.

Så når Mr.DoIReallyHaveToDoIt får en opgave op, så kigger han på den og leder efter alle muligheder for at sige NEJ TAK til opgaven og sender den tilbage til MissTakeItEasy, som så finder noget frem fra lageret, som vi har brugt før, en vane, og sender så besked tilbage ned til System 1 om at “bare gøre som vi plejer”.

Nogle gange bliver Mr.DoIReallyHaveToDoIt lidt i tvivl om hvad det rigtige er at gøre, så han kalder på Mr.ImagineItAll og beder ham om at komme med alle de mulige forslag til hvad man kan gøre i denne situation, så han har noget at vælge imellem. Dernæst tager han alle forslagene og sender dem ned til MrKnowItAll for at høre ham om, hvad han mener “føles” som den rigtige beslutning at træffe. Dernæst tager Mr.DoIReallyHaveToDoIt sit valg og bestemmer sig for at foretage en af de foreslåede løsningerne.

Det sker ind imellem at der er to eller flere løsningsforslag, der alle er lige gode og så står Mr.DoIReallyHaveToDoIt med et dilemma, hvilken en løsning skal han vælge? Mr.DoIReallyHaveToDoIt har så en særlig knap han kan trykke på der hedder “Spørg Mavefornemmelsen”. Når han trykker på den, så sendes der signal ud til Mr.SmellItAll, Mr.TasteItAll, Mr.SeeItAll, Mr.HearItAll, Mr.FeelItAll, og Mr.WhereIsItAll som tjekker alle sanserne i kroppen for hvad de mener, og deres svar bliver meldt tilbage til Mr.DoIReallyHaveToDoIt om hvilken løsning de mener, er den rigtige. Så foreslår Mr.DoIReallyHaveToDoIt endeligt sin valgte løsning for Mr.IAmTheBossMan.

Mr.IAmTheBossMan

Mr_Burns_evil

 

Mr.IAmTheBossMan sidder helt oppe, allerforrest i hjernen, lige over højre øje, med god udsigt over alt hvad der sker indeni kroppen og udenfor kroppen. Han har siddet på posten i mindst 30 år, lige fra du blev født og indtil din hjerne var færdigudviklet omkring de 30 år, så han har “set et og andet” i sit liv, og han kender samtidigt alt til hvad din krop og dit sind, foretrækker at gøre. Der er Mr.IAmTheBossMan der har den endelige og uindskrænkede magt over hvad der nu skal ske.

Mr.IAmTheBossMan tænker sig lidt om, ser på beviserne, kigger lidt rundt på hvad der sker omkring sig udenfor kroppen og indeni kroppen, og så trykker han på en af to knapper; Go or NoGo. Når han trykker NoGo, så bliver der sendt signal tilbage gennem hele systemet, helt ned til System 1 og at bare fortsætte som om intet var hændt, men hvis han trykker på knappen Go, så får hele kroppen besked på at “se at komme i sving” med at udføre den valgte beslutning.

Hvor fejler det så – når man har ADHD?

homer_simpson_doh1

 

Hos personer med ADHD er der ikke så mange fejl på System 1. Vi føler, ser, smager osv., har lige mange gode og dårlige vaner, præcis som alle andre mennesker, hverken mere eller mindre. Men når Mr.KnowItAll så skal sende det hele videre til MissTakeItEasy, så sker det at der ingen forbindelse er fra System 1 til System 2. Dette skyldes at vores hjerne, rent fysisk, ikke er færdig med at udvikle sig, og derfor ikke har mulighed for at sende beskeden videre op til System 2.

Da System 1 så fyldes op med en mængde sanseindtryk, som den ikke kan få sendt videre ud og op i systemet, bliver Mr.FeelItAll så stresset, at han begynder at falde bagud med at sortere i sanseindtrykkene, særligt lyd, lys og berøring, og det gør at Mr.KnowItAll bliver irritabel, opfarende og urolig, fordi han ikke kan komme af med alt det, der vælter ind på hans bord, og som han ikke ved hvor han skal gøre af. Så Mr.KnowItAll begynder bare at smide tingene hist og pist, uden nogen form for orden, og pludseligt bliver det hele bare rodet sammen.

Det er sådan stress hos vi der har ADHD, begynder, og her hvor angst, depression har sin oprindelse, da vores evne til at skille “skidt for sig og snot for sig”, bliver proppet ned i en og samme gryde og alt ender dermed i at blive til et stort opkog af følelser istedet.

Emotions

I System 2 sidder de så og undrer sig over det ikke sker en skid?

Så Mr.RememberItAll, MissTalkAboutItAll, MrImagineItAll og Mr.DoIReallyHaveToDoIt bliver ved med at spørger hinanden, sker det noget hva’? hva? hva? og så bliver Mr.IAmTheBossMan irriteret over at bliver forstyrret med deres evindelige spørgsmål hele tiden og bliver så stresset at han smider alt hvad han har i hænderne og skrider ned på det nærmeste værtshus for at få sig en “enkel opstrammer”.

beer-homer-simpson_1366x768_6704

Imens farer Mr.RememberItAll, MissTalkAboutItAll, MrImagineItAll og Mr.DoIReallyHaveToDoIt rundt og forsøger at få styr på det hele i hans fravær, men da ingen af dem har det fulde overblik, så bliver det noget rodet noget, hvor de fleste beslutninger bliver truffet ved at spørge Mr.FeelItAll om hvad han mener, og da han efterhånden er ved at være godt overanstrengt, bliver hans svar kortere og kortere indtil han til sidst kun sender sure smileys tilbage til alle andre. De sender så dette ud til hele kroppen, som så gør at alt det som MissTalkAboutItAll tænker, ved en fejl, ryger direkte ned til munden som så bare siger det hun tænker, uden filter!

Ups

MrImagineItAll og Mr.FeelItAll har desuden en meget vigtig rolle, da deres opgave at holde styr på tiden. Det gælder både fortiden, fremtiden og nutiden. Fortiden holder de styr på via billederne (med de indbyggede følelser) og i forhold til fremtiden hjælper de Mr.DoIReallyHaveToDoIt med at “forestille” sig de mulige fremtidige løsninger der er på et problem. Når de præsentere de mulige løsninger for Mr.DoIReallyHaveToDoIt, så kigger han på dem og beder Mr.FeelItAll om at komme med den følelse der hører med til hver løsning. Derefter træffer Mr.DoIReallyHaveToDoIt sit valg.

Men når man har ADHD så har MrImagineItAll og Mr.FeelItAll alt for travlt til at holde styr på tiden, og derfor findes der ingen fortid eller fremtid, kun nutid. Så Mr.DoIReallyHaveToDoIt kan kun se de muligheder der er, lige nu, og han baserer derfor alle sine valg på hvad Mr.FeelItAll føler er rigtigst, lige nu. Derfor er personer med ADHD så impulsive og mangler forståelse for konsekvenserne af deres adfærd og handlinger, især i forhold til at opnå langsigtede mål.

Efter noget tid så begynder Mr.DoIReallyHaveToDoIt at blive godt træt af det hele, så han trækker sig tilbage til sit kontor for at få sig en middagslur, og imens han gør det, så er det MissTakeItEasy der har ansvaret. Men efter et stykke tid kan hun heller ikke klare presset længere, så hun begynder bare at sige NEJ til alle forslag og løber skrigende bort, hvis nogen beder hende om hendes hjælp.

Lucy Van Pelt Running Away

Så nu er hele System 2 altså ude af drift, og vi er tilbage til System 1. System 1 er ikke bygget til at foretage komplekse beregninger om hvad der tjener vores langsigtede mål, så nu begynder Mr.SmellItAll, Mr.TasteItAll, Mr.SeeItAll, Mr.HearItAll, Mr.FeelItAll, og Mr.WhereIsItAll allesammen at råbe i munden på hinanden, og “når alle har ansvaret, har ingen ansvaret” og dermed bliver alle handlinger, al adfærd, alle tanker og alt hvad der vises med vores kropssprog og siges med vores ord – til en stor pærevælling af følelser, impulsivitet, hyperaktivitet og uopmærksomhed.

Deraf af navnet “Attention-Deficit Hyperactive Disorder” – men som du kan se, er det ikke det rigtige navn, for det beskriver kun hvad symptomerne på ADHD er, ikke hvor vi finder den virkelige årsag!

Jeg håber at det giver lidt mere mening, for de fleste?

/ADDspeaker

Sikke en omgang vås – jeg fatter ikke en skid …

Hvis du skulle sidde tilbage med denne følelse, så kan jeg anbefale dig at læse 4 bøger, som alle har givet mig inspiration til at lave ovenstånde historie ;

“Thinking Fast and Slow” by Daniel Kahneman
41RtytNpsfL._SX332_BO1,204,203,200_

The Gap: The Science of What Separates Us from Other Animals” by Thomas Suddendorf
51n-c8BwCDL._SX323_BO1,204,203,200_

 

The Wisdom of Psychopaths: What Saints, Spies, and Serial Killers Can Teach Us About Success” by Kevin Dutton
41VXK5pjloL._SX331_BO1,204,203,200_

Executive Functions: What They Are, How They Work, and Why They Evolved” by Russell A. Barkley
51B0RbyirsL._SX331_BO1,204,203,200_

 

 

 

 

Facebook Comments