Af hjertet tak …

On 14. June 2018 by Peter 'ADDSpeaker' Vang

Selvretfærdige, uvidende og fordomsfulde mennesker med magt, har besluttet sig for at holde, vi der lever med ADHD, nede .. og holde os nede … hvorfor? Det forklarer jeg i denne artikel om ADHD set ud fra et samfundsperspektiv, ved at bruge egne erfaringer til illustrere, hvor grotesk situationen for #ViMedADHD er blevet i dagens Danmark.

Kort resumé:

I denne artikel taler jeg om den virkelighed som vi der lever med ADHD bliver ramt med, hver dag og som ikke blot er dybt urimelig, den er også i strid med vores basale menneskrettigheder. Ligeledes kommer jeg med konkrete eksempler på den diskrimination som vi oplever og undrer mig over at INGEN ser ud til at have noget problem med at det her foregår, åbent og ulovligt, i det danske samfund.

Diskrimination – fat det nu!

Når der står i FN’s Menneskerettigheder at “Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.” så er det meget vanskeligt for en person, der som jeg, har en autistisk tankegang og hvor alt går på ret og uret, at jeg skal være vidne til og en del af, den uretfærdighed som personer med ADHD lever under og oplever, hver dag.

Det er som vi ikke er kommet et skridt videre i vores samfundsmæssige forståelse af at ADHD rent faktisk ikke er et valg, en gave eller noget man vokser fra, som mange fortsat har en vildfarelse om.

Hvordan kan det være at personer med ADHD konstant skal retfærdiggøre for og undskylde over, den de ER overfor andre, blot for at blive (delvist) accepteret?

Måske vi skulle være mere direkte og bruge ordet … tålt …?

Hvad er det der gør at jeg skal finde mig i et sidde på et Jobcenter og blive mødt med en holdning fra min jobkonsulent om at mine diagnoser måske ikke har noget på sig og at vi hellere må sende mig til en speciallæge for lige at sikre os at jeg ikke bare spiller skuespil?

WTF!? Er det virkeligt sådan vi behandler mennesker i Danmark?

Hvordan kan det være at jeg har måttet kæmpe i 6 år, på laveste kontanthjælp, før jeg kom til en Rehabiliteringsteam-møde, for at blive mødt med en bemærkning om at “Nåh Peter, jeg kan jo se at du har en del forskellige psykiske sygdomme …”  og derfra blive behandlet som en mentalt retarderet person, hvor afgørelsen om min skæbne allerede var afgjort længe før mødet begyndte og hvor jeg ikke fik en eneste chance for at komme til orde og forklare deltagerne, hvor meget fejl de havde taget, i deres overfladiske antagelser om hvem jeg ER som person, blot ved at se på en stak papirer, skrevet af andre mennesker, der heller ikke har den fjerneste idé om hvem jeg ER?

OBS! ADHD er IKKE en psykisk sygdom, det er en psykisk lidelse! Forskellen består i at man kan blive helbredt for en sygdom, det kan man ikke når der er tale om en lidelse … ADHD er, ligesom Diabetes, en lidelse man bliver født med og som man dør med, og ligesom med Diabetes, så har man INTET valg selv, og den adfærd som er så kendetegnende for personer med ADHD, er 100% fysisk betinget, ikke et valg, dårlig opdragelse, for meget sukker osv.)

Hvordan kan det være at jeg har været trukket igennem 2 arbejdsevneafklaringsforløb, på hver 1 års tid, blot for at få smidt i hovedet at “vi må hellere give det endnu 2 år mere, for at finde ud af hvad din arbejdsevne nu er i dag, den sidste afklaring er jo 2 år gammel …”

Hvordan kan det være at jeg har måttet bruge over 80% af de 6 år jeg har været på kontanthjælp, på at vente på svar fra mit Jobcenter? og hvor de på intet tidspunkt har evnet så meget som at skaffe mig en praktikplads? Og hvordan kan det være at jeg har måttet gå i 280 dage og vente på svar på et spørgsmål, som først blev taget aktion på, da jeg til sidste måtte gå til Kommunalbestyrelsen for at spørge om det var normal procedure?

Hvordan kan det være at jeg nu på 7. år fortsat bliver nægtet at få den hjælp, som der i loven står at jeg er berettiget til og at jeg opfylder alle krav til at få støtte til at gen-etablere min virksomhed, såfremt jeg har måttet lukke den, efter krav fra kommunen for at kunne få kontanthjælp, også selvom det skyldtes pludseligt opstået sygdom, depression? Og hvad med at deres afgørelse om afslag på dette, begrundes med at jeg ikke opfylder betingelserne “fordi jeg jo har været ledig længere end jeg må, ifølge reglerne” og hvor de blot negligere det faktum at jeg har ansøgt, indenfor tidsrammen, og at forsinkelsen skyldes at jeg har ventet 280 dage på et svar?

Hvordan kan det være at man på et Rehabiliteringsteam-møde, i 2017 – 5 år efter, blot henviser til at jeg ikke kan få det jeg har krav på, fordi det jo allerede er blevet afvist, og derfor ikke er relevant for min sag længere? og hvordan kan det være at jeg IKKE må komme til orde og forklare teamet hvordan det rent faktisk hænger sammen, men blot må stå der som en anden tåbe og bukke mig forover og tage den i røven – med et smil på læben, for gør jeg blot en ting forkert, så lukker de bare for kassen og hvor står jeg så?

Hvordan kan det være at jeg skal tigge og bede om at få den medicinske behandling som jeg ved, fra min udredning i USA, at jeg får den optimale livskvalitet på, blot fordi en person i Lægemiddelsstyrelsen har besluttet at jeg vist laver lidt for meget ballade i ADHD debatten og derfor har afvist min ansøgning på Enkelttilskud på Intuniv, 4 gange, senest med et flabet svar om at “jeg jo blot kunne få tilskud til Intuniv, hvis jeg frasagde mig at få Enkelttilskud på Elvanse ..”.

Hvordan kan det være at børn skal forsinkes i årevis i deres udredning for ADHD, blot fordi der undervises med en ufattelig uvidenhed i pædagogernes uddannelse om ADHD? Og hvordan kan det være at der står sølle 10 (ja TI) sider om ADHD i “Grundbog for Psykiatri”, og at det iøvrigt er skrevet af samme ADHD “ekspert” som er forfatter til samtlige andre dokumenter der anvendes af Sundhedsstyrelsen i Danmark, og dermed er ligeså forældet, misforstået og direkte skadeligt, set i forhold til hvad vi i dag ved?

Hvordan kan det lade sig gøre at PPR har fået lov til at indføre en politik der betyder at stort set alle børn der ønskes udredt for ADHD, automatisk bliver afvist, og hvor det kun er de mest ressourcestærke forældre der har energi til at kæmpe kampen for at deres barn for den sundhedsfaglige hjælp som de har en menneskeret til at modtage?

Hvordan kan det være at man lader børn gå igennem månedslange medicinafprøvninger, hvor de lider under nye, ofte forværrede symptomer, får endnu dårligere sociale muligheder, og samtdigt bliver fyldt op med selvhad, selvbebrejdelse og en så ringe livskvalitet, at de allerede som 8-10 årige har svært ved at holde livsmodet oppe?

Hvordan kan man fra Psykiatriens side, afvise at hverken udrede eller blot akut behandle, et barn på 11 år, der har forsøgt at tage livet af sig selv, i skoletiden og pga. mobning, uden så meget som at udvise den mindste smule skam, fra systemets side?

Hvordan kan det være at en person med stor indflydelse, en fucking fungerende Justitsminister, kan sidde på nationalt tv og udtale sig ekstremt groft diskriminerende, og hvor ingen siger en skid og selv vores egen såkaldte “patientforening” ikke kan se noget problem i det han udtaler sig om, hvorimod man i USA var dybt chokeret over at man kunne være så uvidende og fordomsfuld, som Søren Pind var den dag i november.

Hvordan kan det være at man kan læse i et svar fra Forsvarsministeriet til Folketinget om hvad årsagen til at man, hvis man har ADHD og får medicin for det, ikke er velkommen i det det danske forsvar og tillige med begrundelse: “Specifikt for sygdommen ADHD vil der ske udelukkelse fra militær ansættelse, såfremt lidelsen er af en grad som kompromitterer funktionsevnen eller på anden vis er invaliderende, eller er i en form, der medfører væsentlige ulemper for omgivelserne. Ligeledes vil brug af medicin til behandling af ADHD medføre udelukkelse, da den nødvendige adgang til medicin ikke kan garanteres kontinuerligt under en udsendelse i en international mission.”?

Hvordan kan vi i et samfund som det danske, stå urørlige og bare se på, at 90% af alle voksne med ADHD er tvunget til at leve på bunden af samfundet, i endeløse og meningsløse ressourceforløb, hvor næste generation bliver tvunget til at vokse op med forældre der enten selv er hårdt ramt, har givet op, har et misbrug, sidder i fængsel og hvor samfundet har valgt at deres eneste redning, medicin, er noget fanden har skabt, blot fordi de ikke forstår hvad ADHD medicin er, gør og betyder for de 285.000 af vi der lever med ADHD i Danmark og hvilken betydning det har for vores livskvalitet?

og listen kunne blive ved og ved og ved, men jeg orker faktisk ikke at skrive flere, for jeg bliver simpelthen så modløs af at måtte gen-visitere alle disse traumer, for ja det er fucking traumer for mig, i mit liv, uanset hvad du måtte mene.

Tak for ingenting … udover Diabetes …

Her på falderebet vil jeg da gerne lige sige tak til det danske samfund for at have behandlet mig så skidt og i så mange år som det har, samt for al den systemstress, usikkerhed, ventetid, nedgørelser og bristede illusioner, nu har ført til at jeg har udviklet diabetes …

Hov hov hov, tænker du måske, det havde du sgu nok fået alligevel! og ja, det havde jeg nok, for både min far og min farmor udviklede det også … men fandme da ikke som 45 årige! Det er hvad “systemstress” har gjort ved mig personligt, andre er begyndt at drikke, har udviklet angst, fået svære depressioner, gennemgået mere end én skilsmisse og ja … begået selvmord …

Nu tror du måske at jeg overdriver, for at skabe et drama? Desværre ikke, for hvert år dør der 10x flere af ubehandlet ADHD end der dør i trafikken, hvert år! Tænk lige over den … 10x flere er = 2.000 menneskeliv, blot til info …

Konklusion

Min anke går på, at jeg kom ind i systemet som en velfungerende person med en stress-relateret, fysisk depression, grundet en 25 år lang karriere som succesfuld forretningsmand, hvor jeg havde taget min del af slæbet for det danske samfund og betalt mere i skat på 10 år, end langt de fleste gør over hele deres arbejdsliv … for nu at sidde 7 år senere, knækket af systemet, både fysisk og psykisk, og uden nogen som helst fremtid som bidragsyder til dette samfund på noget meningsfyldt plan længere …

Hvorfor? Svaret er så uhyre simpelt … penge …

ADHD koster samfundet 14,9% af vores samlede udgifter på 650 mill. kr. om året, svarende til ca. 100 mill. kr. og derfor har politikerne sat tommelskruerne på og presset den helt i bund, hvilket så har resulteret i at vi nu er en stigmatiseret gruppe i samfundet, forfulgt af jobcenteret med beskyldninger om at vi da må tage os sammen og lade være med at spille skuespil, hvor vores børn bliver behandlet som små uhyrer, socialt udstødte og (fejl)inkluderet i normale klasser (så de rigtigt kan blive udstillet som de små særlinge de er, lette mobbeofre tillige), og hvor forældre må kæmpe imod omfattende fordomsfuld mistanke, fra samtlige sider, de andre forældre, pædagogerne, psykologerne og hvor resten af de der har en mening om ADHD, udelukkende har det af egen interesse, og fordi de kan bruge os som det dårlige eksempel, i deres argumentation.

Det mest latterlige er, at jeg har beregnet at samfundet kunne spare 2-30 mill. kr. om året, hvis man valgte at give os den medicin og terapi, samt samarbejde med os, frem for som nu at bruge alle pengene på at sikre at vi INGEN forbedret livskvalitet opnår, i vores møde med samfundets normer og krav

Så tak fordi vi måtte få lov at blive født med en fysisk betinget, kronisk og livslang, psykisk lidelse, der medfører en svært invaliderende, særligt socialt set, funktionsnedsættelse, som I, det velansete og altid selvforherligende danske samfund, så kan bruge til at brokke jer over er så bekostelig for alle jer der ikke har været så heldige at blive født som vi er.

Ja, jeg siger I, for hvis der er en ting der er helt sikkert, så har I ikke fattet en skid af hvad Inklusion i virkeligheden betyder, nemlig at det er samfundets opgave at inkludere MIG i fællesskabet og tilpasse jer mine behov, ikke min opgave at tilpasse mig JERES samfund … hvorfor? Fordi I har et valg og kan ændre på ting, jeg har intet valg, jeg er fucking født sådan her, ok?

Af hjertet tak! og selv tak for ingenting … mindst af alt:

indsigt, forståelse, anerkendelse, respekt … og omsorg …

/ADDspeaker

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: