AUTISME: Glem ALT hvad du tror du ved …

On 16. November 2018

Bortset fra ADHD, så tror jeg at Autisme er den nok mest misforståede diagnose her i Danmark. “Nåh, så er du ligesom ham Rainman?” eller “Nej, du har da ikke Autisme, du kan jo godt se mig i øjenene …” – Skal vi ikke lige tage et hurtigt kursus i Autisme, så vi kan få hævet niveauet lidt?

UPDATE: Mange har spurgt mig til hvorfor jeg har sat sådan et underligt billede på, til denne artikel … Som den autist jeg jo selv er, går jeg jo ud fra at alle andre tænker præcis som jeg 🙂
Forklaringen er, at hele debatten om ADHD og Autisme er præget af bemærkelsesværdigt mange “ænder” (altså myter) og dermed bliver hele debatten så mudret, at ingen helt ved hvad sandheden egentligt er.
Denne meme går på myten om at MFR vaccine kan give dit barn autisme, en påstand som er blevet afvist videnskabeligt så eftertrykligt at den læge der udgav den videnskabelige artikel, ikke blot nu er blevet frataget sin licens, hans studier er tilmed blevet fjernet fra den videnskabelige litteratur, den hårdeste straf en forsker kan få.
Så teksten henviser altså til at påstanden om at MFR kan give dit barn autisme, er en and … og så er den ironisk (studpidt valg af mig, til en artikel omkring autisme, Doh!) …

HVAD ER AUTISME?

Ifølge den seneste og nuværende definition (ICD-11 – 2018) defineres Autismespektrumforstyrrelse således, oversat til dansk af forfatteren:

Originaltekst på engelsk

Autismespektrumforstyrrelse er præget af varig funktionsnedsættelse i evnen til at initiere og opretholde gensidig social interaktion og social kommunikation, samt af en række begrænsede, gentagne og ufleksible adfærdsmønstre og interesser.

Lidelsen opstår under udviklingsperioden, typisk i tidlig barndom, dog kan symptomer manifestere sig senere i livet, når sociale krav overstiger personens funktionsevne til at maskere disse symptomer.

Funktionsnedsættelsen er af væsentlig grad og forårsager en forringelse i personlige, familiemæssige, sociale, uddannelsesmæssige, erhvervsmæssige eller andre vigtige områder af funktionsevne, og er som regel en gennemgribende funktionsnedsættelse af individets kontekstafhængige funktionsevne,  observerbar på alle livsområder, selvom de kan variere alt efter sociale, uddannelsesmæssige eller andre individuelle forhold.

Personer på spektret udviser en bred vifte af intellektuel funktion og sproglige evner.”

ICD-11 definere ligeledes Autisme med 6 distinkte udtryk:

  • Autismespektrumforstyrrelse uden forstyrrelse af intellektuel udvikling og med mild eller ingen forringelse af funktionelt sprog. (Originaltekst på engelsk)
  • Autismespektrumforstyrrelse med forstyrrelse af intellektuel udvikling og med mild eller ingen forringelse af funktionelt sprog. (Originaltekst på engelsk)
  • Autismespektrumforstyrrelse uden forstyrrelse af intellektuel udvikling og med nedsat funktionelt sprog. (Originaltekst på engelsk)
  • Autismespektrumforstyrrelse med forstyrrelse af intellektuel udvikling og med nedsat funktionelt sprog. (Originaltekst på engelsk)
  • Autismespektrumforstyrrelse uden forstyrrelse af intellektuel udvikling og med fravær af funktionelt sprog. (Originaltekst på engelsk)
  • Autismespektrumforstyrrelse med forstyrrelse af intellektuel udvikling og med fravær af funktionelt sprog. (Originaltekst på engelsk)

BEMÆRK: Diagnoserne Asperger’s Syndrom, Atypisk Autisme m.m. fra ICD-10, ikke længere brugbare definitioner af variationer på autisme spektret, og vil helt bortfalde i 2022, når ICD-11 træder i kraft i Danmark, offcielt.

HVAD SKYLDES AUTISME?

Modsat hvad mange desværre vælger at tro på, så er der INGEN videnskabeligt belæg for at vaccine kan give dit barn Autisme … end of discussion! Læs iøvrigt denne glimrende artikel om hele balladen … Can we vaccinate the stupid away?

Ifølge den nyeste videnskabelige artikel omkring Autisme, jeg har kunnet finde “Current Enlightenment About Etiology and Pharmacological Treatment of Autism Spectrum Disorder” (Nermin et al., 2018), så defineres autisme som værende:

[…] Autismespektrumforstyrrelser (ASD) er en kompleks neurodevelopmental gennemgribende udviklingsforstyrrelse kendetegnet ved to adfærdsmæssige kernesymptomer, nemlig funktionsnedsættelse i evnen til social kommunikation og begrænset/gentagen adfærdsmønstre. De molekylære mekanismer, der ligger til grund for ASD, forstås ikke tilstrækkeligt. Nylige genetiske såvel som ikke-genetiske dyreforsøg bidrager væsentligt til forståelsen af ASF’s patofysiologi, da de etablerer autisme-lignende adfærd hos mus og rotter. Blandt de mulige årsagssygdomme for ASD, kan være genetiske årsager med flere kromosomale mutationer inklusive duplikationer eller deletioner. Derudover tyder det biokemiske grundlag på, at flere af hjernens neurotransmittere, fx dopamin (DA), serotonin (5-HT), gamma-aminosmørsyre (GABA), acetylcholin (ACh), glutamat (Glu) og histamin (HA) i manifestationen og udviklingen af ASD. […]

Med andre ord er der altså tale om en fysisk betinget, medfødt og genetisk/biologisk, gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der medfører en varig og væsentlig psykisk funktionsnedsættelse, der defineres som værende (og omfattes af reglerne for) en psykisk lidelse der medfører handicap i mødet med samfundets normer og krav.

HVAD BETYDER DET AT HAVE AUTISME?

Det betyder kort og godt, at har du mødt en person med Autisme, så har du mødt éen person med Autisme!

Psykolog Simon Baron-Cohen et al,[22] har foreslået at børn med autisme mangler “theory of mind” (ToM), dvs. evnen til at se ting fra en anden persons perspektiv. Typiske femårige kan udvikle et indblik i andre menneskers forskellige viden, følelser og intentioner, fortolkninger som baserer sig på sociale “hints” (f.eks. gestikuleren og ansigtsudtryk). En person med autisme synes at mangle disse fortolkningsevner, en mangel som gør dem ude af stand til at forudsige eller forstå andre menneskers handlinger. Teorien om autisme som en forstyrrelse af mentaliseringsevnen kan forklare problemerne med sprog og social interaktion, men giver ikke nogen oplagt forklaring på triadens tredje led, den stereotype adfærd og de snævre interesser. (Wikipedia)

Uta Frith er en af verdens førende forskere i Autisme og har uddannet Simon Baron-Cohen.

Da Autisme er en såkaldt spektrum forstyrrelse, er symptomerne og deres udtryk, individuelle fra person til person. Der er dog nogle temaer der går igen fra person til person, hvilket er årsagen til at man samlet kan betegne dem som værende en del af samme lidelse. Autisme spektrum forstyrrelser (ASF), kaldes også gennemgribende udviklingsforstyrrelser (Lægehåndbogen, sundhed.dk)

MYTER OM AUTISME!

AUTISME ER NÅR MAN IKKE KAN SE ANDRE I ØJENENE …

Sludder, personer med Autisme foretrækker ofte ikke at se andre i øjnene, ikke fordi de ikke kan, men fordi det nedsætter deres koncentrationsevne, da deres sansemæssige system oftest er overstimuleret af andre sanseindtyk.

Nogle personer med Autisme tager ikke øjenkontakt overhovedet, hvilket skyldes at de ikke føler nogen forbindelse til den person der taler til dem. Dette skyldes at en person med Autisme har en funktionsnedsættelse der gør at personen ikke har forståelse for konceptet “Theory of Mind” (Andres personlige indre forestilling af verden) og dermed ikke har noget behov for at “tjekke” om modparten er enig med dem, i forhold til det der tales om. De er så at sige “blinde” for at andre ser verden på deres egen måde, og ikke på præcis samme måde som personen med Autisme, ser verden.

BEMÆRK: Jeg kan iøvrigt anbefale dig at høre/læse bogen “Look Me in the Eye: My Life with Asperger’s” af John Elder Robison, den er ikke blot super morsom, den er også lige på kornet i sin beskrivelse af hvordan livet med autisme opleves – set indefra …

PERSONER MED AUTISME HAR INGEN EMPATI …

Vrøvl, personer med Autisme har oftest en høj grad af empati for andre, de har blot en anden måde at give udtryk for deres empati på, end befolkningen bredt set. (Yuk V. et al., 2018)

Empati består af to dele; kognitiv empati (evnen til at forstå andre følelsesmæssige tilstand) og affektiv empati (evnen til at skabe den samme følelse, som de ser hos modparten (i sig selv og af sig selv).

Mange med Autisme har en funktionsnedsættelse på en eller begge af disse områder, og det i varierende grad.

Kognitiv empati betyder at man godt kan forstå hvad den modparten føler, men ikke kan mærke det i sin egen krop.

Affektiv empati betyder at man kan mærke det modparten føler, i sin  egen krop. 

Nogle personer med Autisme har god kognitiv empati, men ingen affektiv empati, og kan dermed fremstå som “følelseskolde”, andre har ingen kognitiv empati men derimod affektiv empati, hvilket betyder at de bliver “affekt-smittet” og udviser samme følelsesmæssige reaktion som modparten, oftest uden at vide hvorfor eller hvordan, det mærker bare en ubehagelig følelse i deres krop. (Baron-Cohen, TEDx, 2012)

Simon Baron-Cohen er I dag en af de førende forskere indenfor Autisme

Da Autisme jo er en spektrumlidelse, så findes der uendelige kombinationer af ovenstående, men fælles for alle er det at Autisme ikke er lig med at man ingen empati har, den kommer blot til udtryk på en anderledes måde, end hos befolkningen bredt set.

PERSONER MED AUTISME HAR SÆRLIGE EVNER …

Humbug … Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, hvilket betyder at man har funktionsnedsættelse på alle områder af hjernens funktion.

Dette medfører at nogle kan have mere eller mindre grad af funktionsnedsættelse på visse funktionsområder, f.eks. høj grad af funktionsnedsættelse på sociale funktionsområder, sproglige funktionsområder og sansemæssige funktionsområder (sanseoverstimulering), altså har man ikke nogen særlige “superkræfter” blot fordi man lider af Autisme!

Med det sagt, så ses det at nogle med Autisme har såkaldte “Savante” evner, altså evner indenfor et område, hvor deres funktionsevne er højtfungerende.

Dette skyldes endnu uvisse årsager, men en tese er at hjernen udvikler sig abnormale på nogle områder, hvilket giver abnormale evner, indenfor f.eks. musik, matematik, mønstergenkendelse, hukommelse m.v..

Årsagen skal sandsynligvis findes i det faktum at hjernen sammenkobler dele af hjernen som ikke normalt er forbundne og dermed udnytter et større område til en given funktion, end det ses hos befolkningen bredt set.

Et andet eksempel på dette er når en person uden synsevne, udvikler end forbedret høresans, da den del af hjernen der normalt håndterer synsevnen, bliver omprogrammeret til at virke sammen med høresansen.

INFANTILE AUTISTER ER UINTELLIGENTE …

Nej! Infantil autisme henviser til den alder hvori symptomerne har manifesteret sig, typisk indenfor de første 30 måneder af barnets levetid, og er ikke forbundet med barnet kognitive, IQ-mæssige evner, men derimod med barnets sociale, sproglige evner, sammenlignet med deres jævnaldrende og det forventede udviklingsniveau. 

DRENGE FÅR OFTERE AUTISME END PIGER …

Ifølge de nuværende metoder til at måle på prævalens af autisme hos kvinder og mænd, ses en ratio på 4-5:1 (4 til 5 mand for hver kvinde), men videnskabsfolk har i de senere år udfordret dette resultat, da de metoder der anvendes til at score autisme med, diskriminerer kvinder ved at have en overvægt af kriterier for symptomer, der ses hyppigere hos mænd end kvinder. (Beggiato et al., 2017)

Da autisme er en genetisk medfødt, gennemgribende udviklingsforstyrrelse, vil det give mest mening at kønsfordelingen var mere ligelig fordelt. Men som vi ser på ADHD-området, hvor prævalens er 4:1 i barndommen, så udlignes denne kønsforskel når der måles efter voksenkriterier for ADHD, således at kønsfordelingen er 1:1. (ADDspeaker, 2018)

Det samme formodes at gøre sig gældende for Autisme, dog med den undtagelse at kvinder med autisme. Det mest rapporterede forhold mellem mænd og kvinder for autismeprævalens er 4-5: 1, lavere hos personer med nedsat funktionsevne og højere ved den højtfungerende ende. (Meng-Chuan Lai et al, 2015)

KVINDER MED AUTISME DISKRIMINERES GROFT …

Da de officielle metoder til udredning af personer for autisme, ADOS og ADI-R, primært er udviklet til at diagnosticere drengebørn, ser vi i stigende grad at kvinder i alderen 25-40 år ikke kan få deres autisme anerkendt i Psykiatrien i Danmark, da de ikke opfylder de kriterier som vi i dag anvender til at udrede for Autisme hos voksne.

Trods årelang og international kritik af dette faktum, så er vi i Danmark stædigt fortsat med at fastholde vores politik for udredning af voksne for autisme, hvilket har resulteret i en lang række af sager om manglende diagnosticering af kvinder, samt i en lang række af fejldiagnoser hos kvinder i alderen 25-40 år, særligt de der samtidigt har en høj IQ (125+).

Dette skyldes, at deres kognitive evner overskygger eller maskere deres symptomer på autisme. Da kvinder generelt set, i højere grad har viljen til at indgå i sociale relationer og derfor investerer langt mere energi i at lære at begå sig socialt, end mænd typisk gør, så er disse kvinder med alderen blevet så gode til at “fremstå normaltfungerende” at de “snyder” når de udredes ved brug af de klassiske metoder for udredning af Autisme.

Vi oplever derfor i stigende grad, at kvinderne går ned med en belastningsreaktion, typisk når de får børn, da de dermed ikke længere har det overskud der kræves for at kunne “maskere” deres egne symptomer, da al fokus og energi går på at være moder og derfor ikke på at “spille normal” længere.

Når graden af egne symptomer, overstiger graden af kvindens forventninger til sit eget funktionsniveau (eller sagt på en anden måde: ikke længere kan leve op til de forventninger som hun mener at samfundet stiller til hende), så er det vi ser at mange går ned med stress og udvikler en belastningsreaktion der oftest ender ud i en diagnose på Angst og/eller Depression.

FORSTÅ HVORDAN AUTISME HOS KVINDER ER …

Tony Attwood er en af de førende forskere i verden indenfor autisme, især hos kvinder

TEST DIG SELV: 20-50% af alle med ADHD, har Autisme!

Der er initiativer på vej fra videnskabens verden, som du kan læse mere om i denne artikel: “The Ritvo Autism Asperger Diagnostic Scale-Revised (RAADS-R): A Scale to Assist the Diagnosis of Autism Spectrum Disorder in Adults: An International Validation Study” (Ritvo et al., 2011)

Du kan tage en RITVO test for at se om du har tegn på at lide af Autisme, og du finder selve testen her: The Ritvo Autism Asperger Diagnostic Scale-Revised (RAADS-R).

Jeg scorer selv 137 på RITVO skalaen for Autisme, og da cut-off scoren for at have klinisk autisme er på 140, så er jeg grænse-autistisk og har fået diagnosen High-Functioning Autism i 2012 i USA og diagnosen Atypisk Autisme i 2017 i Danmark, hvilket skyldes at jeg kun oplever funktionsnedsættelse på 2 ud af de 3 områder der udredes efter. Det betyder ikke at jeg har autisme og ej heller at jeg ikke har autisme, det betyder blot at min variant af autisme ikke falder indenfor nogle af de grupperinger af kriterier der anvendes i dag. Ser vi på den kommende ICD-11 og dennes definition, så opfylder jeg alle krav for at have den variant som defineres som: Autismespektrumforstyrrelse uden forstyrrelse af intellektuel udvikling og med mild eller ingen forringelse af funktionelt sprog

SÅDAN! NU ER DU SGU EKSPERT I AUTISME!

Ved at have brugt sammenlagt under en time på at læse denne artikel, samt se de videoer jeg linker til her, er du nu langt bedre informeret og dermed langt mere vidende, end flertallet af de psykologer der i dag arbejder med at udrede børn, unge og voksne for autisme.

Det lyder paradoksalt, ikke? Men det er desværre ikke engang noget jeg finder på, dagligt taler jeg med mennesker der, som jeg selv, lider af autisme, og det er groteske eksempler på uvidenhed, fordomme og myter om autisme der florerer i det danske samfund, helt ind i kernen af de fagprofessionelle der har ansvaret for udredning og behandling af Autisme.

Jeg håber at denne korte artikel kan bidrage til at udvide kendskabet til hvad Autisme i virkeligheden er, så vi sammen kan få bragt det danske samfund ind i det 21. århundrede, sådan som de 120.000 unikke besøgende på ADDspeaker i dag er blevet det, på ADHD-området.

/ADDspeaker

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.