Børn med psykiske lidelser bliver fejlbehandlet

On 28. June 2017 by Peter 'ADDSpeaker' Vang

Psykiske lidelser: Børn og unge får mindre medicin hos egen læge. Sådan lyder overskriften på DR Nyheder 28. juni 2017. Men er det en god eller en dårligt nyhed?

I Danmark findes der en bred opbakning for socialpædagogik, og en ditto til psykosociale terapiformer, særligt til børn med psykiske lidelser.

Både hos magthaverne, i medierne og blandt fortvivlede forældre, hersker der et massehysteri fra alle sider af de der taler ‘sandheden‘ om hvad der bedst for børn med psykiske lidelser.

Her er et klassisk eksempel:

Vægtsvingninger, træthed, adfærdsforstyrrelser og selvmordstanker. Listen over potentielle bivirkninger ved lægemidler imod ADHD, depression, angst og andre psykiske lidelser er lang. Derfor vækker det glæde hos landsforeningen for psykisk sundhed SIND, at antallet af recepter på såkaldt psykofarmaka, som de praktiserende læger i Region Hovedstaden udskriver til børn og unge, er på det laveste niveau i ti år.
Kilde: DR Nyheder, “Psykiske lidelser: Børn og unge får mindre medicin hos egen læge“, 2017

Frygt, fiktion og fakta

Lad os lige se på hvad videnskaben så siger om disse påstande, for det er ikke første gang at medierne har forsøgt at ‘male fanden på væggen’ når det kommer til psykofarmaka.

Påstand 1:
Vægtsvingninger, træthed, adfærdsforstyrrelser og selvmordstanker. Listen over potentielle bivirkninger ved lægemidler imod ADHD, depression, angst og andre psykiske lidelser er lang

Fakta:
Det er korrekt at listen over potientielle bivirkninger er lang, præcis som den er med al anden medicin, der udskrives i Danmark. Bemærk venligst det lille ord “potentielle”, for det er en velkendt sag, at der findes bivirkninger ved psykofarmaka såsom vægtøgning, træthed, manglende spiselyst, indslumringsproblemer, mundtørhed og ved særligt ADHD medicin, en øget risiko for kardiovaskulære komplikationer.

Dette er der intet nyt i. Tværtimod lavede Lægemiddelstyrelsen en stor undersøgelse af disse alvorlige bivirkninger så sent som i januar 2016, hvori de konkluderede følgende:

Lægemiddelstyrelsen har frem til juli 2015 modtaget i alt 845 indberetninger om formodede bivirkninger relateret til ADHD-medicin (methylphenidat, atomoxetin, lisdexamfetamin og dexamfetamin), 103 af disse beskriver formodede kardiovaskulære bivirkninger. Disse 103 indberetninger er gennemgået i denne artikel. 66 af de 103 indberetninger, har vi modtaget inden for de sidste fem år

Langt de fleste formodede kardiovaskulære bivirkninger, der er indberettet i relation til brug af ADHD-medicin, er kendte bivirkninger beskrevet i produktresumeerne. De fleste af patienterne er kommet sig igen efter bivirkningen, og medicinen er blevet seponeret i de fleste tilfælde. Gennemgangen tyder på, at et stigende antal personer behandles igennem længere tid, da det totale antal personer i behandling har været stabilt eller stigende (afhængig af aldersgruppe) de sidste par år, hvorimod antallet af nye brugere er faldet markant de seneste år. Dette er måske et udtryk for at flere børn fortsætter behandlingen som voksne.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen, “Nyt om bivirkninger – Januar“, 2016

Bemærk at der her er tale om 103 indberetninger om bivirkninger fra en gruppe af personer på ca. 43.000, der dagligt tager ADHD medicin, og hvor der i alt er modtaget 845 indberetninger, siden vi begyndte at bruge ADHD medicin i Danmark, hvilket omfatter ca. 350.000 personer i alt (mange er naturligvis gen-gangere så et gennemsnit ligger på ca. 40.000 årligt).

Påstand 2:
Derfor vækker det glæde hos landsforeningen for psykisk sundhed SIND, at antallet af recepter på såkaldt psykofarmaka, som de praktiserende læger i Region Hovedstaden udskriver til børn og unge, er på det laveste niveau i ti år.

Fakta:
Det er korrekt at forbruget af visse typer af psykofarmaka er faldet i de seneste 10 år. Men det er ikke alle former for psykofarmaka der kan tages med i denne betragtning. Vi er nødt til at dele tingene lidt mere op, for at kunne se den reelle udvikling. Som altid, når jeg støder på et generaliserende udsagn med en generaliserende påstand, så forsøger jeg at afdække hvad der ligger til grund for disse udsagn, altså de rå data, fakta om du vil.

Den offcielle kilde til al fakta om medicinforbruget i Danmark, bliver leveret af Lægemiddelstyrelsen via Sundhedsdatastyrelsen. Dette gøres via et website der hedder MedStat.dk og er en statistisk database, ligesom Statistikbanken fra Danmarks Statistik gør det på alle former for officielle data.

Udfra disse samlede data, er det muligt at se på hvad der bliver forbrugt af medicin, helt specifikt, opdelt på lægemiddel, aldersgruppe, region og hvilken myndighed der har udskrevet recepten. Alle disse data kan man så trække ud igen og foretage beregninger på og analyser af, og det er hvad jeg har gjort her:

Analyse af disse data, der dækker de fire lægemiddelgrupper som jeg vil mene indgår under begrebet ‘psykofarmaka’ er Antipsykotiske midler (Skizofreni m.m.), Angstdæmpende midler (Angst m.m.), Antidepressive midler (Depression m.m.), samt Psykostimulerende midler (ADHD m.m.).

Ser vi på udvikling i forbrug af disse midler, så viser der sig et klart billede, nemlig at forbruget af Antipsykotiske og Psykostimulerende midler er steget, mens forbruget af Angstdæmpende og Antidepressive milder, er faldet.

Særligt siden 2010 har det været ildeset at udstede Angstdæmpende og Antidepressive midler til børn her i Danmark. Dette bygger på en filosofi om at man ikke skal give psykofarmaka til børn, der fortsat er i udviklingsstadiet af deres liv, et fornuftigt argument, isoleret set.

Hvad årsagen til dette er, kan siges med et ord: Overbevisninger

Når der er så stor fokus på at nedbringe antallet af børn i medicinsk behandling for psykiske lidelser, særligt med Antidepressive midler, så bygger dette mere på fordom end fakta, der bygger på en stålsat vilje om at kunne helbrede fysisk betingede, psykiske lidelse, med socialpædagogik og psykosocial adfærdsterapi som udelukkende virker på det psykologiske plan, ikke det fysiske.

Det svarer til at sætte et barn med diabetes i adfærdsterapeutisk terapi, for at fremtvinge en adfærd for kost og motion, der alene kan nedbringe (eller helt fjerne) barnets symptomer på sin fysiske lidelse.

Som enhver der nogensinde har haft berøring med diabetes vil vide, så er det en uoverstigelig udfordring, særligt for et barn, at regulerer sit blodsukker, alene via kost og motion. Ydermere fører dette til store sociale konsekvenser, idet barnets så ikke kan deltage på lige fod med alle andre børn, f.eks. til børnefødselsdagen og dermed har et handicap i mødet med samfundets normer og krav.

Løsningen på dette dilemma er, for både diabetes og ADHD den samme, nemlig korrekt medicinering og adfærdsterapi, i kombination!

ADHD specifikt

Der hvor dette argument imidlertid falder helt fra hinanden, er når vi ser på hvad videnskaben så rent faktisk kan bevise, objektivt set. Vi ved at op imod 80% af alle personer med ADHD også lider af mindst en, såkaldt ko-morbid lidelse, hvilket vil sige at de har ADHD + en anden lidelse (som ikke er deres primære diagnose).

Et typisk billede for personer med ADHD er, at de udover deres ADHD også lider af ENTEN angst ELLER depression. For hele 55% vedkommende lider de af ADHD + mindst to separate ko-morbide lidelser, oftest angst OG depression.

Som det fremgår af mine beregninger, så kan vi se at forbruget af ADHD medicin er steget med 127% på de seneste 10 år, hvilket har trukket mange negative overskrifter i årernes løb. Det man dog glemmer er, at vi i Danmark er meget langt fra at være i nærheden af det som både Sundhedsstyrelsen og WHO selv siger, nemligt at 5% af alle børn i Danmark lider af ADHD.

I aldersgruppen 0 – 19 år var der pr. 2. kvt. 2017, 671.074 drenge og 634.641 piger, i alt 1.305.715 børn, i følge Danmark Statistik. Tager vi så det officielle ‘prævalens-tal’ for ADHD (altså den statistiske sandsynlighed for at blive ramt af ADHD), som internationalt og nationalt ligger på 5% af befolkningen, så betyder det at 33.554 drenge og 31.732 piger, i alt 65.286 børn, med stor sandsynlighed lider af ADHD.

Hvis man sammenligner dette tal 65.286 med det tal der i 2016 fik ordineret ADHD medicin, nemlig 18.005 personer, så er det ikke svært at se hvor lille en andel de medicinerede børn, reelt udgør. Det er fakta, at 3 ud af 4 børn med ADHD er drenge i denne aldersgruppe, men dette ændrer sig over tid og udlignes til stort set 50/50 når børnene bliver teenagere. Derudover ved vi at 2 ud af 3 fortsætter med at have alvorlige symptomer på ADHD, efter de er fyldt 20 år (og resten af deres liv).

Det betyder at blot 37,9% af drengene og blot 16,7% af pigerne, svarende til 27,6% i gennemsnit, der har ADHD modtager den nødvendige medicin for deres psykiske lidelse!

Det betyder at blot 1,9% af alle drenge og blot alle 0,8% piger, er i medicinsk behandling for ADHD, ud af de forventede 5%. Forestil dig hvis det var diabetes og insulin vi talte om her

Kritikere vil så sige at “det jo ikke er alle former for ADHD, der kræver medicin” og det er der en vis sandhed i, men rent fysiologisk er det blot omkring 30% der kan klare sig uden medicin.

Husk på at ADHD er en udviklingsforstyrrelse der nedsætter den fysiske modningsproces i barnets hjerne, grundet neuro-genetiske, neuro-biologiske årsager, der tilsammen medfører en psykisk lidelse, der giver alvorlige neuro-psykiatriske symptomer, der igen fører til manglende impuls -og selvkontrol og dermed svækker et barns sociale kompetence og derved giver barnet et handicap, i mødet med samfundets normer og krav.

ADHD er ligeledes en fysisk lidelse hvor hjernen ikke er i stand til at fremstille de korrekte antal neurotransmittere af typen Dopamin, hvilket kræver hjælp udefra, via ADHD medicin der indeholder stoffet amfetamin, som skaber en øget produktion af Dopamin i hjernen, uden at give barnet nogen form for euforisk virkning og dermed ikke er vanedannende for barnet. Amfetamin virker kun kortvarigt i barnets hjerne og når amfetaminen er opbrugt, forsvinder virkningen øjeblikkeligt.

Så præcis som diabetes kræver insulin for at mindske symptomer, kræver ADHD i sit tilfælde Amfetamin for at mindske symptomer!

Et barn med medicinsk ubehandlet ADHD har en modningsgrad på impuls -og selvkontrol der svarer til et langt yngre barn, f.eks. har et barn med ADHD på 10 år, en modningsgrad på impuls -og selvkontrol svarende til det man ville forvente af et barn på 7 år.

Du kan bruge denne formel: Barnets Fysiske Alder – 30% = Barnets Reelle Modningsgrad.
Dette gælder frem til omkring 30 års alderen, hvor en person med ADHD endeligt ‘indhenter’ alle andre og afslutter sin fysiske udvikling af selve hjernen.

Kilden til alle disse fakta er den 900 sider lange “Attention-Deficit Hyperactivity Disorder, Fourth Edition, A Handbook for Diagnosis and Treatment” som er redigeret af Dr. Russell A. Barkley, PhD, på baggrund studier af mere end 50 af de førende forskere indenfor ADHD, på verdensplan.

Dr. Barkley selv regnes for at være blandt de absolut mest vidende, efter 40 år som forsker og behandler af patienter med ADHD i alle aldre (samt efter at have mistet sin tvillingebror pga. af medicinsk ubehandlet ADHD).

Jeg har personligt haft den fornøjelse at være så priviligeret at have direkte kontakt med Dr. Barkley, der igennem de seneste 3 år har bistået mig, når jeg har haft spørgsmål vedrørende fakta og videnskabelige studier, samt i forbindelse med sociale og samfundsmæssige aspekter, af det at leve med ADHD.

Konklusion:

Når landsformanden for foreningen SIND, Knud Kristensen, udtaler at:

Det tegner godt, at lægerne er begyndt at tænke sig om og ikke længere bare bevidstløst fortsætter en ordinering.

så lyder det jo positivt, men er det i virkeligheden langt fra.

Der mangler et nyt sæt af forståelse og overbevisninger, der ikke bygger på følelsemæssige og statiske betragtninger, men derimod på hvad mere end 30.000 videnskabelige studier indenfor ADHD området har konkluderet, for længst, nemlig at kombinationen mellem medicin mod de fysiske symptomer og terapi mod de psykologiske symptomer, er den eneste farbare vej frem.

Det er ikke muligt at bruge socialpædagogik, psykologi og adfærdstræning alene, i behandlingen af ADHD, det lader sig simpelthen ikke gøre, da et barn med ADHD ikke har den fysiske modningsgrad på impuls -og selvkontrol, der gør at de kan nå at anvende de pædagogiske og psykologiske værktøjer INDEN de har reageret rent følelsesmæssigt allerede!

Denne eneste vej frem er, at få styr på impuls -og selvkontrollen via medicinsk behandling med ADHD medicin, således at barnets handicap bliver symptombehandlet, og først derefter begynder at træne barnet i sociale kompetencer, via socialpædagogiske og psykosociale værktøjer.

Der findes nogle fantastisk gode løsninger her i Danmark på socialpædagogiske værktøjer, men deres effekt på længere sigt er desværre af blivende karakter, da al lærdom preller af som vand på en gås, når barnets hjerne ikke har fået hjælp til at danne de midlertidige neurotransmittere der forbinder dets udviklingsforstyrrede hjerne, hvor der uden medicin INGEN kontakt er mellem de dele af hjernen der er forsinket i deres udvikling.

Så lad os nu få lagt alle fordommene i glemmekassen og være åbne over for at skabe de bedst mulige vilkår for at flest mulige af de mere end 65.000 børn der lever med ADHD og hvor blot 3 ud af 10 får medicin, nu kan få den bedste mulig start på – resten af DERES liv.

/ADDspeaker

Facebook Comments