Danmark er et ADHD u-land

On 4. December 2015 by Peter 'ADDSpeaker' Vang

I Danmark forstår man ikke ADHD. Det står fuldstændigt klart for mig, efter at jeg nu har researchet indgående i danske publikationer og officielle retninglinjer på området for ADHD, i forbindelse med min bog, ADHD – set indefra. Denne misforståelse koster samfundet 80 mia. kr. om året eller hvad der svarer til ca. 300.000 kr. pr. person om året, alene i sociale udgifter, det er 15% af de samlede årlige sociale udgifter for hele Danmark.

280.000 har ADHD i Danmark

Prævalens for ADHD er ca. 280.000 personer i Danmark alene.

Danmark er et ADHD u-land

 

85% lever med ubehandlet ADHD

Samlet set er blot 15% af alle med ADHD, i medicinsk behandling

Danmark er et ADHD u-land

Blot 27% af alle børn, 13% af alle voksne og 2,5% af alle ældre er i medicinsk behandling for ADHD.

Overdiagnosticering er en myte

Udvikling i nye diagnoser med ADHD, der kræver medicinsk behandling er stagneret siden 2010 og befolkningens opfattelse af at ADHD er overdiagnosticeret og overmedicineret er udtryk for en kollektiv myte der bygger på medierne udlæggelse af personer med ADHD, samt den udbredte stigmatisering og diskrimination der følger med de fire bogstaver – A D H D.

 

Danmark er et ADHD u-land

Ubehandlet ADHD fører til social isolation

For børn med ADHD gælder det, at de har 50 gange lavere mulighed end andre børn for at have en god ven, hvilket er en stor medvirkende årsag til,

  • Kun 31% gennemfører Folkeskolen
  • 19% en ungdomsuddannelse
  • 3,7% gennemførte en videregående uddannelse (imod 30% i befolkningen bredt set)
  • 80% er udenfor arbejdsmarkedet
  • De 20% der har et arbejde, er 50% mere langtidssygemeldte en befolkningen bredt set.
  • Der er 12 gange større risiko for at blive dømt for personfarlig kriminalitet når man har ADHD
  • Der er 3 gange så stor risiko for at dø inden man bliver 45 år, hvis man først er blevet diagnosticeret og behandlet som voksen, pga. misbrug, selvmord og ulykker.
  • Det er en 50% større risiko for overdødelighed, i gruppen med ADHD, ift. befolkningen bredt set.

3 ud af 4 børn med ADHD lever i et socialt kaos

Betydningen af, at 3 ud af 4 børn er ikke i medicinsk behandling for deres handicap, har alvorlige konsekvenser, både på kort og på langt sigt.

På trods af at adskillige undersøgelser har bevist at ADHD medicin ingen alvorlige bivirkninger har og at de mest almindelige er nedsat appetit og problemer med at falde i søvn, forstsætter Sundhedsstyrelsen sin kampagne imod medicinering for ADHD, især overfor børn.

Og dette på trods af at man i udlandet for længst har indset at ADHD ikke er en psykosocial lidelse der bunder i dårlig opdragelse, manglende fiskeolie og “børstetræning”, men at det rent faktisk er en neuro-biologisk fysik underudvikling i hjernen, der giver en psykisk lidelse, der medfører en manglende evne til impuls -og selvkontrol, og hvilket betyder at et barn med ADHD der ikke er i medicinsk behandling, har en mental modenhed der er reduceret med 30% i forhold til et alderssvarende barn, eller med andre ord så er dit 10 årige barn med ADHD der ikke er i medicinsk behandling, moden som en 7 årig.

ADHD er ikke en opmærksomhedsforstyrrelse

Når vi lægger alle disse fakta sammen og samtidigt forstår at ADHD er ikke blot en opmærksomhedsforstyrrelse, i sig selv, men opmærksomhedsforstyrrelse er et af symptomerne på ADHD.

Og det dér med – med og uden hyperaktivitet, det er har vist sig at være for meget ovre i fortolkningen af symptombilledet, fremfor af selve årsagen.

Danmark er et ADHD u-land

Barnet er hyperaktivt enten fysisk eller psykisk, fordi det arbejder på højtryk på “processere” alle de mange sanseindtryk, for at kunne minimere det handicap, som deres psykiske funktionsnedsættelse, giver dem, og altså ikke blot fordi de bare ikke kan sidde stille, eller tie stille. Hyperaktiviteten er et tegn på stress, ikke på uopmærksomhed.

De viser deres stress på en udadreagerende måde, med deres fysik og stemme, den aktivitet som normalt foregår i det skjulte indeni hovedet, hos dem der ikke har ADHD.

ADHD er ikke blot en børnesygdom

Alt for mange tror fortsat at ADHD er en børnesygdom som man vokser fra, men det er heller ikke korrekt. ADHD er en neuro-biologisk psykisk lidelse der giver en varig og svært invaliderende psykisk funktionsnedsættelse, som kommer til udtryk i dagligdagen, i mødet samfundets krav og normer.

Derfor er det et handicap at have ADHD, på lige fod med det det handicap det giver, at have en fysisk funktionsnedsættelse, f.eks. med udtryk i manglende syns -og høreevne. Mange forældre har svært ved at acceptere at de har fået et barn med et handicap og benægter virkeligheden, forsøger alt andet end medicin først og spilder dermed år af deres børns liv, alene fordi de ikke kan acceptere at barnet er født med et handicap og derfor har brug for særlige hensyn.

Se videoen her, for at se hvorfor det at blive diagnosticeret sent i livet, har så stor negativ betydning, når man har ADHD ..

ADHD er en psykisk lidelse der giver et handicap!

Det er essentielt at du har helt styr på, hvorfor det gør en meget stor forskel, om ville kalder ADHD for en sygdom, en lidelse eller omtaler det som en varig psykisk funktionsnedsættelse.

Fordi ADHD diagnosen, ifølge WHO’s ICD-10, er en psykisk lidelse, der giver en varigt psykisk funktionsnedsættelse, så er vi beskyttet imod forskelsbehandling, sikring af de udvidede regler for menneskeret som FN har defineret i FN’s Handicapkonvention.

Det betyder at den Lov om social service eller Serviceloven som den kaldes i daglig tale, og er den det gælder på hele det sociale område for offentlig og kommunal service til borgere i Danmark, har særlige regler der er implementeret for at opfylde FN’s krav om at der skal tages særlig hensyn til og foretages rimelige tilpasninger for at vores symptomer af ADHD bliver et mindre handicap, i vores mødet med samfundets krav og normer.

I praksis betyder det, at vi kan få bistand til uddannelseshjælp, personlig mentoring og mulighed for at få dækket vores ekstra udgifter, f.eks. medicin via kronikertilskud m.v., fordi ADHD er klassificeret som værende en psykisk lidelse der giver en varig psykisk funktionsnedsættelse. Uden denne specifikke beskrivelse, ordret, ville det betyde at ADHD blot var en sygdom som så mange andre, og derfor ikke ville nyde nogen særlig hjælp eller tilpasning fra samfundets side, med store menneskelige og økonomiske konsekvenser.

ADHD er medfødt acceptér det nu!

ADHD er en neuro-genetisk lidelse. Man kan ikke blive smittet med ADHD. Man er født med ADHD i sine gener. Man kan kun få arvelig ADHD via sine gener, men om man udvikler ADHD kan skyldes flere årsager.

Når man har ADHD er der fejl i hjernens funktioner. Det kan skyldes en eller flere af følgende forhold:

Arvelig genetisk ADHD (70% af tilfældene)

  • Arv (den største risiko for ADHD tilskrives arv – altså at én eller begge forældre har ADHD)

Neuro-biologisk miljøpåvirket ADHD (30% af tilfældene)

  • Uheldige påvirkninger i graviditeten (alkohol, tobak og infektioner).
  • Meget små eller for tidligt fødte spædbørn.

Man kan ikke “få” ADHD af dårlig opdragelse!

» Miljøfaktorer (manglende tydelighed i opdragelsen, dårlig eller for lidt søvn, kost, m.m

Sådan står der på NetDoktor.dk omkring ADHD, og det er det værste sludder at skrive, da INGEN af de miljøfaktorer som bliver nævnt her har nogen som helst indvirkning på om man udvikler ADHD. Man i mere end 40 tvilling-studier har påvist at psykosociale faktorer ingen effekt har på om man udvikler ADHD eller ej.

Om man udvikler ADHD er afhængig af flere faktorer, f.eks. miljømæssige påvirkninger under graviditeten, men om man har arvelig ADHD eller ej, er altså 100% baseret på genetik, og den kan ingen kost, kosttilskud, motion, meditation, mindfullness, binaural beats, medicin, pædagogiske og psykologiske værktøjer eller andet, gøre noget som helst ved. Derfor siger jeg, ADHD er medfødt, acceptér det nu!

Danmark er et ADHD u-land

Dette handicap fortsætter hele livet, da lidelsens årsag skal findes i en forsinket udvikling af dele af hjernen som giver de alvorligste symptomer i barndommen og hvor forskellen i udviklingen først udlignes omkring 30 års alderen.

Men dette betyder ikke at symptomerne forsvinder, tværtimod bliver de blot mere skjulte idet de går fra at være fysiske i deres udtryk, f.eks. ved hyperaktivitet, til at være psykiske af karakter og sætter sig som tankemylder, angst, OCD, depression og hyperaktiviteten bliver dermed fortsat, blot indeni hovedet i stedet.

Typiske symptomer på ubehandlet ADHD hos voksne er rastløshed, skiftende fokus, manglende målopfyldning, dårlige sociale relationer, parforhold præget af misbrug og vold, skilsmisse og overdødelighed, trafikulykker og social neglect. Halvdelen af forældre til børn med ADHD har selv ADHD og 9 ud af 10 ved det ikke engang.

Børn der ikke er medicineret udvikler oftest komorbide diagnoser

Betydningen af alle disse faktorer er, at risikoen for at udvikle komorbide tilstande, er stærkt forhøjet idet symptomerne på ADHD kan fremprovokere en række forskellige komorbide diagnoser, hvoraf nogle kan blive undgået, såfremt barnet kommer i medicinsk behandling allerede omkring 7 års alderen.

85% af personer der har ADHD har mindst 1 diagnose udover ADHD og hele 55% har 2 diagnoser udover ADHD.

Her ses fordelingen af disse komorbide diagnoser:

  • ODD (67%)
  • OCD (50%)
  • CD (46%)
  • Angst (44%)
  • Depression (32%)
  • Tourette’s Syndrom (1%)

Manglende medicinering i barndommen fører til at overdødelighed i voksenlivet, idet risikoen for at dø før tid er 50% set i forhold til
befolkningen generelt, og de ubehandlede komorbide diagnoser kan tilskrives en meget stor andel af disse dødsfald.

Medicinen virker på alle områder

Medicin mod ADHD virker i mere end 70% af tilfældene og man opnår en endu højere succesrate ved at kombinere medicin og adfærdstræning.

En dansk undersøgelse fra 2015 har netop påvist at børn med ADHD der får medicin har 43% færre ulykker og 45% færre besøg på skadestuen, end børn med ADHD der ikke får medicin.

I USA har man siden 2009 anbefalet medicinsk behandling af børn med ADHD, da man har fundet at den 30% reduktion i modenhed som ADHD medfører, bliver væsentligt reduceret når medicinen sikrer at den adfærdstræning som barnet har lært, når at komme i brug pga. den positive indvirkning den har på impuls -og selvkontrol, som gør at barnet når at stoppe, tænke og så handle, fremfor blot at handle instinktivt (og oftest voldsomt og aggressivt).

Dette forbedrer barnet sociale kompetencer og er med til at nedsætte risikoen for social afvisning, samt dæmpe udvikling af komorbide tilstande som OCD, da barnet ikke er i en konstant tilstand af stress som overstimuleringen af deres sanseapparat giver dem.

Hovedparten med ADHD lever på samfundet bund

80% af alle voksne med ADHD er udenfor arbejdsmarkedet og lever på offentlig forsørgelse.

  • 32% på kontanthjælp
  • 31 på førtidspension
  • 14% på sygedagpenge
  • og de resterende 2% på anden form for offentlig forsørgelse
  • De 16% der har et arbejde lever et hektisk liv hvilket medvirker til at disse ca. 30.000 personer, alene udgør 50% af alle langtidssygemeldinger pga. stress og depression, i Danmark samlet set
  • De sidste 4% er på dagpenge. For unge på førtidspension er det 4 ud af 5 der har ADHD

Derfor koster gruppen på 5% af befolkningen med ADHD, 15% af de samlede sociale udgifter, hvilket betyder en årlig udgift på 300.000 kr. per person med ADHD eller 80 mia. kr. om året, samlet set.

 

Behandling af ADHD med medicin kan halvere de sociale udgifter

Ifølge mine beregning, vil en investering på 2 mia. til medicin og psykosocial adfærdstræning vil medfører en halvering af de sociale udgifter til gruppen med ADHD, da deres liv vil få en bedre start hvilket medfører et bedre socialt liv, en større sandsynlighed for uddannelse og efterfølgende selvforsørgelse, mindre kriminalitet, misbrug, skilsmisser, vold og trafikulykker.

Forskellen på den årlige udgift til en der er diagnosticeret og i behandling for ADHD om gruppen der ikke er i behandling, er på 150.000 kr. per person, om året.

Danmark er et ADHD u-land

En person med ADHD i psykiatrisk behandling med medicin og adfærdstræning koster ca. 85.000 kr om året i sociale udgifter, hvorimod en person uden en diagnose og uden behandling af nogen art koster ca. 200.000 kr. om året, og en person der blot er i psykiatrisk behandling, f.eks. psykosocial adfærdstræning alene, koster omkring 50.000 kr. om året.

Danskere med ADHD får en alt for ringe behandling

Sammenligner man medicin anvendelsen i Danmark med den i USA, er det tydeligt at udvalget af forskellige varianter af ADHD medicin er langt større og udvalget er mere ligelidt fordelt på de forskellige præparater.

I Danmark har vi 4 typer af ADHD medicin, Methylfenidat, Dexamfetamin, Lisdexamfetamin og Atomoxetin. De kendes bedre som præparaterne Ritalin, Attentin, Elvanse og Strattera.

Fordelingen på markeds andele i USA er

  • 35% Dexamfetamin,
  • 22% Methylfenidat,
  • 16% Lisdexamfetamin
  • 5% Atomoxetin
  • resten af markedet dækkes af andre præparater som ikke anvendes i Danmark.

Herhjemme er fordelingen

  • 76% Methylfenidat,
  • 17% Atomoxetin,
  • 3% Lisdexamfetamin
  • 1% Dexamfetamin

Altså er fordelingen i Danmark ikke blot skæv, men også vendt på hovedet, i forhold til i USA (og resten af verden).

Sundhedsstyrelsen dikterer ensidig behandling af ADHD

Sundhedsstyrelsen (SST)  er øverste myndighed indenfor retningslinjer på sundhedsområdet i Danmark. Deres ord er lov og skal følges af alle i den danske sundhedsektor. Efter at have studeret og analyseret både Sundhedsstyrelsens retningslinjer og hvad der er God Praksis i andre lande, står det klart for mig, at noget er helt galt i forståelse af hvad ADHD er og betyder, samt hvordan man har besluttet behandle personer med ADHD.

» Det er hensigtsmæssigt at begynde behandling med ikke-farmakologiske interventioner hos børn med mindre grad af funktionsnedsættelse. Børn og unge med sværere funktionsnedsættelse kan have gavn af farmakologisk behandling.

» √ Det er god praksis at tilbyde voksne med ADHD psykoedukation i form af et kortere individuelt eller gruppebaseret manualiseret psykoedukationsforløb, dvs. informationsbaseret forløb, såfremt det vurderes af den ansvarlige behandler, at patienten vil kunne følge behandlingen og have udbytte deraf.

Disse citater er fra Sundhedstyrelsens Lægehåndbog og fra deres 2015 ADHD retningslinje. Den viser med alt tydelig, at det er psykologerne der har overtager hos Sundhedsstyrelsen og gør alt for at sikre deres position, ved at udelukke medicineringen mest muligt. Det er ikke blot usmageligt, men et direkte udtryk for den ringe behandling vi bliver tilbudt i Danmark.

Danmark er et ADHD u-land

Den overordnede retningslinje fastslår at psykosociale tiltag går forud for medicinsk behandling, og det gælder over hele linien, i alle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsens side. Selvom man i både videnskabelige kredse og i behandlerkredse i udlandet, for år tilbage har indset at uden medicin, så har psykosocial adfærdstræning en succesrate på mellem 10 – 15%, mod op imod 80% ved at kombinere medicin og psykosocial adfærdstræning.

Årsagen kan findes i det fysiske aspekt af ADHD. Når man ikke får medicin, så er der ingen kognitiv styring af impuls -og selvkontrol. Så i disse tilfælde er det udelukkende følelser der dikterer adfærden. Så selvom man som barn godt forstå hvad det rigtige at gøre er, så når man aldrig at få det brugt, fordi en følelser reagere før fornuften.

Når vi introducerer medicinen, så dæmper det den umodenhed på 30% og gør at 2/3 af børnene for betydeligt forbedret deres kognitive evner og styring af impuls -og selvkontrol. Når det er sket, så kan barnet både lære og bruge sine sociale kompetencer, for det har aldrig handlet om uvilje eller stædighed fra barnets side, men rent faktisk på en fysisk defekt i barnets hjerne.

12241478_383996301791269_1565357852597467841_n

Billedet her viser hvordan det at have ADHD ikke har nogen indvirkning på barnets intelligens (Knowledge) men udelukkende på deres adfærd (Performance), i det barnet godt ved hvad der er det rigtige, men ikke når at “Stoppe, tænke og så handle” hvilket er det vigtigste i forbindelse med sociale kompetencer.

Danske børn med ADHD bliver holdt tilbage

Når det i 25% tilfælde, hos børnene og i blot 12% af tilfældene hos voksne, besluttes at anvende medicinsk behandling, er Sundhedsstyrelsen meget præcise i deres anbefaling af Methylfenidat og til nød Atomoxetin (primært til personer med misbrug eller komorbide diagnoser, såsom angst, OCD og lignende).

Når Sundhedsstyrelsen skriver i deres retninglinje til sundhedspersonalet at,

» Der skal udvises stor forsigtighed ved behandling af børn og unge med disse lægemidler. Det skyldes at der kun er sparsom dokumentation for at anvende disse lægemidler til børn. Der er uklarhed om korrekt dosering, om hvordan medicinen omsættes i kroppen samt om effekt og bivirkninger ved landtidsbehandling.

så er det ikke hele sandheden, for jeg har personligt læst rigtigt mange studier af videnskabelig karakter, og alle er enige om at der ingen alvorlige bivirkninger er ved at give ADHD medicin til børn, og at de værste bivirkninger er nedsat appetit, søvnproblemer og en mindre andel har små vækst problemer med højde. Såfremt du måtte være interesseret, så kan du finde mere end 3.500 videnskabelige artikler på PubMed om emnet ADHD medicin.

En norsk forsker har i en undersøgelse fra 2015 konkluderet følgende:

» At 12-month follow-up, 232 patients completed evaluation and 70% persisted on medication. About 80% of these used methylphenidate. Sustained improvement of symptoms and functioning was related to continued medication. Comorbid mental disorders and side effects were related to lower effectiveness and adherence, and 12% stopped medication due to side effects. Summing up the MiniReview, treatment with stimulants and atomoxetine of adults with ADHD has long-term beneficial effects and is tolerated but more longitudinal studies should be performed. With stated limitations, the findings of the thesis should contribute to a relevant guidance for clinical practice. Fredriksen M

Den danske forsker, Søren Dalsgaard, har lavet mange super gode undersøgelser baseret på statistiske data fra det danske sygehusvæsen og hans publikationer kan jeg kun anbefale, da de er videnskabeligt godt håndværk. Se listen med hans studier her.

Men desværre er det psykologerne der har magten i Sundhedsstyrelsen så overskrifterne i aviserne bliver sådan her: Forskere sår tvivl: ADHD-medicin til børn og unge virker ikke nødvendigvis hvor den danske seniorforsker, psykolog Ole J. Storebø, hovedforfatter på gennemgangen af metylfenidat, som er det aktive stof i ADHD-mediciner, som for eksempel Ritalin og Concerta, udtaler sig med følgende til MetroXpress:

» At effekten af medicinerne ikke er bedre bevist kommer bag på psykolog Ole J. Storebø. Opfattelsen har været, at der er rigtig god evidens og effekt af disse mediciner, så det har været meget overraskende at finde ud af, at evidensen er så usikker på grund af den dårlige kvalitet af de inkluderede studier, at man ikke kan sige noget om størrelsen af effekten.

I konklusionen til den videnskabelige artikel, som Storebø selv er hovedforfatter til, skrev han følgende:

» The results of meta-analyses suggest that methylphenidate may improve teacher-reported ADHD symptoms, teacher-reported general behaviour, and parent-reported quality of life among children and adolescents diagnosed with ADHD. However, the low quality of the underpinning evidence means that we cannot be certain of the magnitude of the effects. Within the short follow-up periods typical of the included trials, there is some evidence that methylphenidate is associated with increased risk of non-serious adverse events, such as sleep problems and decreased appetite, but no evidence that it increases risk of serious adverse events.

Altså er hans videnskabelige konklusion at der ikke findes nogen alvorlige bivirkninger og at ADHD medicin kan forbedre lærernes rapporterede opfattelse af børnene på medicin, og at det ikke har kunnet påvises at der er nogen øget risiko for alvorlige bivirkninger.

Det “glemmer” han dog at nævne i artiklen, men “spinner” budskabet til at handle om kvaliteten af de undersøgelser som andre har lavet som han har analyseret, hvor han mener at kvaliteten af andres videnskabelige undersøgelser, er af alt for lav kvalitet. Hvis det er udtryk for kvaliteten af det videnskabelige arbejde vi kan forvente fra dansk side, så lover det ikke godt for fremtiden.

Jeg har kontaktet Storebø selv, men han har valgt at ignorere min henvendelse, så derfor kan jeg ikke foranlediges til at konkluderer andet end det jeg gør ovenfor.

Sundhedsstyrelsen tilbageholder fakta om ADHD medicin

Trods de mange gode forskningsresultater omkring brug af medicin til behandling af, især børn, med ADHD, holder Sundhedsstyrelsen stædigt fast i en praksis som er bevist af videnskabelige undersøgelse for mellem 5 -10 år siden, ikke virker på længere sigt.

Som et godt eksempel er Sundhedsstyrelsens åbenlyse modvilje imod en af de 4 typer af ADHD medicin der er godkendt i Danamrk, kaldet Dexamfetamin. I USA er dette det mest udbredte middel mod ADHD, men i Danmark er vi (for jeg er selv en af dem) blot 419 personer der har fået lov til at få det. I deres nyeste retningslinje har de overhovedet ikke nævnt Dexamfetamin som værende en mulighed!

I 2015 har de til gengæld godkendt et tysk præparat, Attentin, som kom på markedet i efteråret 2015, hvilket betød at den Dexamfetamin som vi fik før, der blev fremstillet på 2 hemmelige specialapoteker i Danmark, nu ikke længere er lovlig for dem at producerer. Det betød at prisen pr. tablet steg fra 4 kr. til 17 kr., hvilket ingen mening giver, da et industriel fremstillet produkt altid burde være billigere end et “manuelt” fremstillet produkt. Det betyder en øget omkostning på 5,3 mio. kr. om året, og det er kun for de 419 af os der får det! Regionerne skal betale 75% og borgeren selv 25%, af den prisstigning.

Dermed fik Sundhedsstyrelsen så lukket effektivt for udbredelsen af Dexamfetamin, så de kan forsætte med deres ensidige og fuldkommen uvidenskabelige anbefaling af

» Førstevalgspræparat er methylphenidat.

Jeg spurgte Dr. Barkley om det så ikke betød at vi i Danmark, fik en ringere behandlingsmulighed, hvortil han svarede:

» Your personal experience is consistent with the evidence over here for adults and even teens and that is that having amphetamine based ADHD drugs allows us to tailor our treatments to better suit more cases and achieve a higher rate of response than if only one or two drug types were available. Having more choices in patient care is always a good thing due to human individual differences. Be well. […] Dr. Russell A. Barkley, Ph.D.

Så verdens førende forsker og behandler indenfor ADHD, gennem mere end 40 år, mener altså at vi bør have mulighed for at få forskellige typer af ADHD medicin, da der findes forskellige typer af fysiske varianter af ADHD, altså afhængigt af hvordan man fysisk reagere på medicinen.

Der er så heller intet belæg længere for Sundhedsstyrelsens ensidige anbefaling af “One-Size-Fits-All” – Methylfenidat (Ritalin, Concerta, Motiron, Meidikinet m.fl.).

Og deres anbefaling i Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelse efterlader heller ingen tvivl om at det er psykologerne der har magten, se blot her:

» Miljøintervention i form af adfærdsorienteret behandling med forældretræning, psykoedukation, støttende samtaler og kognitiv træning med inddragelse af skole og institution er førstevalgsbehandling af børn og unge med hyperkinetisk forstyrrelse.

Der er et videnskabeligt faktum, at uden medicin så virker de psykosociale tiltag ikke, da den manglende impuls -og selvkontrol “overhaler fornuften indenom” grundet den manglende fysiske udvikling i hjernen, som kun medicin kan rette op på.

Behandling til voksne med ADHD findes ikke i Danmark

I deres nyeste Nationale Kliniske Retningslinje for Udredning og Behandling af Voksne med ADHD fra februar 2015, henviser man i retningslinjen til en faglig retningslinje fra 2012, som ligeledes bygger på en overvejende psykologisk og psykosocial tilgang til behandling af ADHD.

I den faglige retningslinje klassificeres sværhedsgraden af ADHD fra Let til Moderat til Svær grad, men da den faglige retningslinje kun er udarbejdet til brug for børn og unge, og den nationale kliniske retningslinje er for voksne, betyder det at der i praksis ikke findes nogen klassificering af sværhedsgraden for voksne med ADHD i Danmark

I samme retningslinje, anbefaler Sundhedsstyrelsen i øvrig brug af fiskeolie til behandling af ADHD. Se videoklippet med Dr. Barkley, som er fra 2009 (Retningslinjen er fra 2012/2015) hvor han forklarer om bl.a. fiskeolie, diæt osv. og deres indvirkning på behandling af ADHD.

Per Hove Thomsen, overlæge og dr. med, og vel nok Danmarks mest kendte ADHD forsker, har været med til at udgive denne faglige retningslinje hvori der står følgende:

» En metaanalyse har vist at anvendelse af omega-3 fedtsyre kan have en signifikant, om end mindre, klinisk effekt på ADHD-kernesymptomerne. Særligt synes der at være en dosis-respons sammenhæng mellem effekt og dosis af eicosapentaenol syre (EPA).

Bemærk: Dr. Barkley omtaler Sensory Integration Training, det jeg kalder for “børstetræning”, som anvendes selv i dag, i behandlingen af børn med ADHD, fordi man mener at det kan styrke deres evne til at “holde fokus, nedsætte opmærksomhedsforstyrrelsen og give barnet mere komfort med berøring”, hvilket ingen mening, rent biologisk og videnskabeligt giver, da problemet ikke ligger i barnets sanseapparat, men i den del af hjernen der skal modtage, sortere og behandle sanseindtryk, og som er overbelastet pga. manglende neurale forbindelse mellem udvalgte dele af hjernen. Det eneste der virker mod denne overbelastning er flere forbindelser, og det er præcis det som ADHD medicin giver, flere neurale forbindelser i hjernen når medicinen er virksom i hjernen.

Listen over myter der stadig er fremherskerende, både i faglige og private kredse er skræmmende lang. Se lige denne her anbefaling fra Sundhedsstyrelsens faglige retningslinje, omkring behandling af ADHD hos børn:

» Adfærdsorienteret behandling er her en fællesbetegnelse, der dækker over både adfærdsterapi, forældretræning, social færdighedstræning, kognitiv træning og forskellige former for hensigtsmæssig tilpasning af hjemme- og skole- og institutionsmiljø til barnets vanskeligheder.

Ikke et ord om medicin i den forbindelse, og fokus er på forældretræning, socialfærdighedstræning osv. altså “alt godt fra psykolog-havet”, på trods af at man i mere end 40 tvilling-studier har påvist at psykosociale faktorer ingen effekt har på om man udvikler ADHD eller ej. Det er en neuro-biologisk og oftest arvelig genetisk psykisk lidelse og ikke et resultat af dårlig opdragelse! Intet af det Sundhedsstyrelsen her foreslår har nogen langtidsvirkning, hverken på børnene, der ikke kan bruge den viden uden at være på medicin eller på 50% af de forældre man “træner” der selv har ADHD, men ikke ved det og derfor heller ingen medicin får.

Det ses tydeligt i statisikkerne for brug af medicin til ADHD, hvor blot 12% af de voksne er i medicinsk behandling af de ca. 100.000 voksne der modtager psykiatrisk behandling, og de ca. 75.000 voksne der modtager psykologisk behandling. Så selvom “man ved der er noget galt” og at arveligheden for ADHD er helt op imod 80% i visse tilfælde, så fortsætter man med at tilbyde psykoedukation og psykosocial adfærdstræning, alene fordi man har en idé om at ADHD medicin er noget værre noget fordi det jo indeholder “amfetamin” og det er jo narko, ikke?

Den lille myte og kollektive overbevisning, koster samfundet milliarder af kroner om året i sociale udgifter, og mest af alt til den voksne del af befolkningen som udgør 61% af alle med ADHD, hvor 80% lever på offentlig forsørgelse!

“De” snakker dig fra medicinen

Det betyder at børn med ADHD der ikke får medicin, og bliver opdraget af forældre med ADHD der heller ikke får medicin, har så ugunstige sociale vilkår at deres sociale arv og miljø fastholder dem i en uheldig cyklus hvor 33% af unge mænd med ADHD har et barn, mod 3% i befolkningen generelt set.

Men piller erstatter jo personer, så ingen er særligt vilde, især ikke i psykolog-kredse, med brug af medicin i behandling af den hyppigste af alle diagnoser i Danmark, ADHD. Ser vi bort fra ADHD, så er de hyppigste diagnoser, angst og depression. Personer med ADHD har i gennemsnit 2,5 diagnoser, og angst og depression er de mest almindelige. Lægger vi alle tallene sammen, så er der 650.000 personer i Danmark der får medicin imod ADHD, angst og depression, og personer med ADHD optræder således 2,5 gange i de 650.000 personer, hvilket giver 260.000 personer eller blot 20.000 mindre end hvad prævalensen er for ADHD, i Danmark. Det burde fortælle alt!

Den danske mediedækning af ADHD er stigmatiserende

Danmark er et ADHD u-land

Med overskrifter som “Skal besværlige børn æde jern og skide kæder for at undgå en diagnose“, “Er vi gået diagnose amok i Danmark?“, “Forskere sår tvivl: ADHD-medicin til børn og unge virker ikke nødvendigvis” og ikke mindst landets Justitsminister, Søren Pind, der på nationalt tv udtalte » Er det så svært at forstå at hvis man er en yngre mand med en ADHD diagnose hvor ens mor ikke rigtig har styr på tingene, faren gennemtæsker en, at man render rundt uden at få passet sin skole, ikke lærer noget … er den offentlige stigmatisering og diskrimination imod personer med ADHD nu nået til et niveau, hvor man i udlandet er begyndt at fordømme den måde man skildre personer med ADHD på, i den offentlige debat.

Danmark er et ADHD u-land

Danmark bliver internationalt fordømt

Verdens førende forsker og behandler indenfor ADHD gennem mere end 40 år udtalte sig således omkring Søren Pinds udtalelse: » Such a statement is absolutely ludicrous if not insane and has no basis in any facts. What an atrocious statement to make. Dr. Russell A. Barkley, Ph.D. og han blev øjeblikkeligt bakket op af den magtfulde og verdens største ADHD forening, CHADD, der repræsentere 15 mio. amerikanere med ADHD.

Danmark er et ADHD u-land

Der er vi, fordi vi har valgt at lade fordomme få overtaget fra fornuften, og stædigt fastholder vaner og overbevisninger, der er blevet modbevist, rent videnskabeligt, og hvor årsagen til denne overbevisning, i bund og grund handler om en magtkamp mellem psykiatri og psykologi, hvor Sundhedsstyrelsen står på psykologernes side og patienterne står på psykiaternes side, men hvor dem der taber allermest, er de mere end 50.000 børn der i dag lever med udiagnosticeret og ubehandlet ADHD og kun kan se frem til et liv på den lavest mulige plads i den sociale rangorden, på offentlig forsørgelse og med social eksklusion, misbrug, depression og overdødelighed, som deres mest sandsynlige fremtidsperspektiv.

At man i et samfund som det danske der internationalt bryster sig med at være et socialt ligestillet land, hvor alle har ret til en uddannelse, gratis sundhedsvæsen og et værdigt liv, i 2015 vil tillade at lade en gruppe blive så stigmatiseret og misforstået, at vi skaber grobund for social radikalisering, ensomhed og generation efter generation der lever en uanstændig tilværelse, alene fordi nogle lærde personer ikke kan blive enige om hvilken side har ret, samtidigt med at vi spilder 40 mia. kr eller mere om året i unødvendige sociale udgifter, er simpelthen en gåde for mig personligt og resten af verden med. I øvrigt så er det ikke forbudt ved lov, at nægte mig adgang til din café, fordi mit handicap ikke er beskyttet mod diskrimination.

» Diskrimination på baggrund af handicap er imidlertid ikke forbudt uden for arbejdsmarkedet. Det betyder, at en caféejer kan afvise personer med handicap udelukkende på grund af deres handicap – Institut for Menneskerettigheder

Det er ikke tilladt, ifølge dansk lovgivning, at nægte en person adgang til en café, udelukkende på grund af deres køn, race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, eller national, social eller etnisk oprindelse. Men hvis du har et handicap, så er det helt i orden!

Danmark et ADHD u-land

Derfor er Danmark et ADHD u-land!

/ADDspeaker

 


 

 

Dokumentation for alle tal og referencer kan findes i referencerne i min bog, ADHD – set indefra, når den udkommer. Indtil da, kan jeg kontaktes for yderligere dokumentation.

Sundhedsstyrelsen anbefalinger omkring ADHD anno 2015

Det begynder hos Sundhedsstyrelsen, allerede i Lægehåndbogen hvor de skriver:

» Det er hensigtsmæssigt at begynde behandling med ikke-farmakologiske interventioner hos børn med mindre grad af funktionsnedsættelse. Børn og unge med sværere funktionsnedsættelse kan have gavn af farmakologisk behandling.

I deres National Klinisk Retningslinje for Udredning og Behandling af ADHD hos Voksne fra 2015, skriver de følgende

National Klinisk Retningslinje for Udredning og Behandling af ADHD hos Voksne

Farmakologisk interventioner

↑ Overvej at anvende methylphenidat til behandling af voksne med ADHD

√ Det er god praksis at overveje at anvende methylphenidat til voksne med ADHD og symptomer på angst og depression til afhjælpning af kernesympto- mer og funktionsevnenedsættelse.

Ikke-farmakologiske interventioner

√ Det er god praksis at tilbyde voksne med ADHD psykoedukation i form af et kortere individuelt eller gruppebaseret manualiseret psykoedukationsforløb, dvs. informationsbaseret forløb, såfremt det vurderes af den ansvarlige behandler, at patienten vil kunne følge behandlingen og have udbytte deraf.

Kombinerede interventioner

↑ Overvej at tilbyde kognitiv adfærdsterapi til voksne med ADHD, som er i farmakologisk behandling for ADHD, såfremt det vurderes af den ansvarlige behandler, at patienten vil kunne følge behandlingen og have udbytte deraf ( ).

√ Det er god praksis at overveje at tilbyde kognitiv adfærdsterapi til voksne med ADHD og symptomer på angst og depression i farmakologisk behandling for ADHD, såfremt det vurderes af den ansvarlige behandler, at patienten vil kunne følge behandlingen og have udbytte deraf.

Sundhedsstyrelsen anbefaler …

» Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab.

» Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne.

I samme vejledning henviser de til Faglig retningslinje vedr. udredning og behandling af ADHD hos børn og unge som værende den gældende retningslinje for hvordan man i praksis skal følge den national kliniske retningslinje.

Faglig retningslinje vedr. udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

Anbefalet udredning og behandling i primærsektor

  • Patienter med moderate til svære symptomer på ADHD bør henvises til sygehusafdeling eller praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri med henblik på nærmere afklaring af deres symptomer.
  • Patienter med lette eller ukomplicerede symptomer på ADHD, og uden psykiatrisk komorbiditet, kan med fordel undersøges i kommunens pædagogiske-psykologiske rådgivning (PPR) eller evt. henvises til udredning hos speciallæge i pædiatri, med særlig kompetence i neuropædiatriske
    tilstande.
  • Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledende retningslinjer må speciallæger i almen medicin ikke iværksætte medikamentel behandling uden forudgående udredning hos speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.

Graduering af ADHD kernesymptomer

Ved ADHD i Moderat til Svær grad:

  • Psykoedukative og støttende samtaler afhængig af alder og behov
  • Medikamentel behandling

Ved ADHD i Let grad

  • Adfærdsorienteret behandling, primært forældretræningsbehandling som førstevalg

Ved komorbide tilstande

  • En kombination af medikamentel og adfærdsorienteret behandling

Behandling

Grundlaget for en veltilrettelagt og velfungerende behandling af børn og unge patienter med ADHD er en korrekt diagnose og en grundig udredning. Der søges etableret et nært samarbejde med patienten og dennes pårørende.

Behandlingsplan

Der udarbejdes en behandlingsplan i henhold til retningslinjer for behandlingsplan.
I den samlede behandlingsplan, indgår alt id psykologisk, adfærdsmæssig og pædagogisk rådgivning og intervention, herunder adfærdsorienteret behandling og som oftest også medikamentel behandling (multimodal behandling).

Adfærdsorienteret behandling

  • Adfærdsorienteret behandling er her en fællesbetegnelse, der dækker over både adfærdsterapi, forældretræning, social færdighedstræning, kognitiv træning og forskellige former for hensigtsmæssig tilpasning af hjemme- og skole- og institutionsmiljø til barnets vanskeligheder.

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelse

2.4. Generelt om medikamentel behandling af psykiske lidelser hos børn og unge

Der skal udvises stor forsigtighed ved behandling af børn og unge med disse lægemidler. Det skyldes at der kun er sparsom dokumentation for at anvende disse lægemidler til børn. Der er uklarhed om korrekt dosering, om hvordan medicinen omsættes i kroppen samt om effekt og bivirkninger ved landtidsbehandling.

5. Centralstimulerende lægemidler, atomoxetin og clonidin m.v.

Miljøintervention i form af adfærdsorienteret behandling med forældretræning, psykoedukation, støttende samtaler og kognitiv træning med inddragelse af skole og institution er førstevalgsbehandling af børn og unge med hyperkinetisk forstyrrelse.

En ADHD diagnose alene er ikke et tilstrækkeligt grundlag for at starte af medicinsk behandling. Det er vigtigt at udrede sværhedsgraden og associerede psykiske, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige vanskeligheder. Udredningen af barnets vanskeligheder skal indgå i en bredere sammenhæng med vurdering af den samlede situation, herunder familiens situation, for at sikre en samlet og sammenhængende plan.

Medikamentel behandling udgør en væsentlig del af behandlingen af børn og unge med hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD), hvor der er gennemgribende funktionshæmning i skole, fritid og hjemmemiljø. Den medikamentelle behandling skal altid kombineres med specialpædagogik, adfærdsorienteret behandling og andre relevante indsatser for at opnå tilstrækkelig behandlingseffekt. Det er kommunens opgave at varetage barnets eller den unges behov for psykologisk, pædagogisk eller social støtte.

Behandling med centralstimulerende lægemidler skal varetages af speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri. Behandling med centralstimulerende lægemidler til børn under 6 år skal varetages på en højt specialiseret børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling.

Hvis den praktiserende læge overtager den fortsatte medikamentelle behandling, vedligeholdelsesbehandlingen, kan dette ske efter konkret aftale og i samråd med speciallægen, og efter at speciallægen i børne- og ungdomspsykiatri har opstillet en plan for behandlingen, herunder kontrol. Aftalen skal fremgå af patientjournalen.

Inden en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri starter den medikamentelle behandling, skal der foretages en grundig diagnostisk afklaring, herunder en somatisk undersøgelse.

5.1. Valg af præparat

Alle præparater til behandling af ADHD har opnået markedsføringstilladelse til behandling af børn og unge mellem 6 og 17 år.

Førstevalgspræparat er methylphenidat. Doseringen er individuel og må indstilles i forhold til effekt og bivirkninger.

Atomoxetin kan anvendes, hvis der er manglende effekt eller uacceptable bivirkninger ved behandling med methylphenidat. Atomoxetin skal anvendes, hvis der er risiko for misbrug. Det kan både dreje sig om misbrug hos barnet eller den unge, eller hvis et medlem af familien har et misbrugsproblem. Behandling med clonidin og modafinil er en specialistopgave inden for det børne- og ungdomspsykiatriske område.

For alle præparater gælder, at der kun findes begrænset dokumenteret viden om effekt og bivirkninger ved langtidsbehandling ud over 6-12 måneder.