Den stille dreng med ADHD

On 21. November 2017 by Peter 'ADDSpeaker' Vang

Vi kender allesammen til de stille piger med ADHD og de vilde drenge, men hvem kender til de stille drenge med ADHD?

Det gør jeg tilfældigvis. Jeg er nemlig selv en af dem. Du kan hører lidt om min historie i dette, lidt anderledes personlige, indlæg fra mig

Begyndelsen

Det begyndte vel allerede, før jeg begyndte i skolen. Jeg havde for vane at stå meget tidligt op og sad og lyttede til radioens knasen, mens jeg ventede på Radioavisen kl 6. Når den kom på, så vidste jeg, at der helt sikkert ikke ville være nogle af de andre børn, ude i sandkassen, og jeg hankede op i mine biler og gik derud. Så kunne jeg få et par timer i sandkassen, alene. Når de andre børn så begyndte at komme ud, så pakkede jeg sammen og gik hjem til mig selv igen.

Meget af min tid foregik på mit værelse. Her var jeg fordybet i bøger og tegneserier, hvor jeg var umættelig i min søgen efter viden og fakta. Allerede før jeg begyndte i skolen, havde jeg lært mig selv at “læse” godt nok til at kunne klare mig selv.Derudover havde jeg tilbragt mange timer på min morfars ryglæn op stolen, mens vi læste avis sammen. Jeg kunne spørge, om alt det jeg fik øje på i avisen. Jeg tror ikke at der er mange 7 årig i 1970’erne, der var så godt inde i hvad der foregik i Mellemøsten, som jeg var.

Min Hanne

I skolen kedede jeg mig. Gudskelov havde jeg min Hanne. Hanne var en nyuddannet skolelærerinde med et stort hjerte og en god indsigt i min personlighed. Hun kunne se, når tingene var ved at koge over indeni mit hoved og så sendte hun mig ud i gården for at sparke lidt til en bold. Så kunne jeg få styr på uroen i kroppen.

Hanne valgte også at sætte mit bord helt op til hendes kateder. Der sad jeg så, helt alene, med mindst 2m til alle de andre i min klasse. Det var en nødvendighed, for ellers havde jeg forstyrret undervisningen, ikke med ballade, men med små tricks for at lave lidt gang i den. Alt sammen, fordi jeg kedede mig.

Jeg havde en skoletaske, men brugte den ikke. Min Hanne vidste, at hvis jeg nogensinde fik en bog med ud af klasselokalet, så var den væk for evigt. Så hun han lavet en kasse til mig, som stod til venstre for mit bord, og når timen så var ovre, så kunne jeg bare skubbe alle bøgerne ned i kassen. På den måde vidste vi begge, hvor de var næste gang vi skulle bruge dem.

Jeg har aldrig lavet lektier og helle ikke afleveret noget, så vidt jeg husker, måske en enkelt stil eller to. Jeg var mega god til diktat og fik stort set altid 13.

I de fleste af Hannes timer, lå jeg på en sofa vi havde i klassen, men en stak bøger og tegneserier, mens alle andre skulle sidde på deres plads. Selvom jeg lå og læste, så kunne jeg altid svare på hendes spørgsmål, fordi jeg jo havde hørt det hele alligvel. Det var egenligt utrolig, at de andre ikke gjorde vrøvl over det, men det virkede fint!

De andre lærer

Men matematik var ikke godt. Jeg har den dag i dag en meget begrænsende overbevisning om, at jeg er matematisk analfabet. Min lærer, Hans, stod og bankede hovedet ind i tavlen, mens han sagde højt … “Det kan ikke passe, at du ikke kan fatte det her … Peter!”. Siden da har jeg aldrig rigtigt brudt mig om matematik, må jeg indrømme.

Engelsk var ligesom mit naturlige modersmål, sært nok. Jeg “kunne” ligesom bare det uden at have lært det. Jeg havde hurtigt et større ordforråd end min lærer, som jeg så måtte særge for også fik sit eget udvidet. Det gjorde, jeg ved at foreslå ham nye ord, hver gang han brugte “et af de kedelige” …

Konflikt

Ham læreren havde jeg også i Idræt, og der blev jeg så straffet for at være bedre til engelsk end ham! an kastede engang en håndbold i skridtet på mig, ikke med vilje, jeg stod på mål. Jeg blev så sur, at jeg tog bolden og tyrede den i kuglerne på ham, med vilje. Så gik jeg ud i bad og op i klassen. Mens jeg stod og drak af en vandhane, kom han og overraskede mig og tog hårdt fat i min arm, hvilket gjorde, at jeg automatisk vendte mig om og gav ham en albue i ansigtet … Hold kæft en ballade der blev.

Min Hanne var nød til at true med at sige sit job op, hvis jeg blev smidt ud. Så besindede inspektøren sig, og jeg fik lov at blive.

Hanne

Hanne var på mange måder en fantastisk person. Hun valgte mig engang til,at være “direktøren” for vores fiktive fabrik for alle 6. Klasser, som vi skulle arbejde med i en hel featureuger. Så jeg måtte som den eneste møde kl 9, hvor alle andre skulle møde kl 8. Det kunne jeg ikke finde ud af, så jeg stod allerede ved skolen og ventede kl 7. Jeg var så spændt og kunne slet ikke sove. Det gik rigtigt godt med at være direktør, lige indtil de satans fagforeningsbosser havde indkaldt til strejke. Det hele endte i en skandale, hvor jeg havde forsøgt at bestikke fagforeningsbossen. Det blev så afsløret, og så måtte jeg trække mig fra posten.

Fra 9. klasse, gik min Hanne på barsel og vi fik en vikar…

Den nye vikar

Den nye vikarvar knap så progressiv, som Hanne. Jeg var begyndt at ryge hash i skoletiden. Så vi fik os nogle gevaldige diskussioner. For nu lå jeg jo bare og sov på sofaen, uden at høre efter længere. Vi kæmpede bravt i et helt skoleår, hvorefter hun kom hen og gav mig hånden, og sagde tak for kampen.

Jeg gik ud efter 9. klasse. Herefter kom på Hotel -og Restaurationsskolen i København. Den og resten af historien, må I høre på et andet tidspunkt …