Derfor er INKLUSION en fiasko!

On 11. May 2016 by Peter 'ADDSpeaker' Vang

Derfor er INKLUSION en fiasko! Når blot 25% af børn med ADHD er i medicinsk behandling og når der samtidigt er indført INKLUSION i folkeskolen, så har vi kimen til en overvældende fiasko, som den vi ser i dag. Jeg undersøger baggrunden for denne udvikling, læs med …

Derfor er INKLUSION en fiasko!

Når 3 ud af 4 børn med ADHD i alderen 0 – 17 år, ikke modtager nogen medicinsk behandling, betyder det at deres sociale “modenhed” er reduceret med mellem 30 og 40%, hvilket betyder at et barn på 7 år, med ADHD, har en alderssvarende modenhed på impuls -og selvkontrol, der svarer til det man kan forvente hos et barn på 4 år, uden ADHD.

ADHD medicin fjerner dette handicap med op til 90% og betyder dermed at børn med ADHD er i stand til at følge undervisningen og leve op til de forventninger der måtte være til et barn på f.eks. 7 år, såfremt det er i medicinsk behandling, familien modtager familieterapi med særlig fokus på konsekvenserne af de handicap som deres barn med ADHD har, samt at folkeskolen forstår, at børn med ADHD, ikke nødvendigvis er “umulige at håndtere i en normal folkeskoleklasse”, så længe de blot modtager den korrekte strukturerede støtte fra en specialuddannet pædagog, som kan indgå i klassens generelle undervisningsmodel.

Så undgår vi at 76% af alle børn med ADHD er social isoleret, allerede fra 3. klassetrin og dermed ingen venner har, altså ingen venner har – overhovedet!

Det hjælper ikke at samle børn med ADHD i specialklasser, for dette har vist sig at være en grobund for endnu mere aggressiv adfærd, i det de meget “hardcore” børn “oplærer” de andre børn og dermed bliver der skabt en uhåndterlig gruppe af aggressive børn, i stedet.

Hvis ikke vi får styr på denne udfordring nu, så får vi blot endnu flere med sociale problemer, lige om lidt, for når blot 1 ud af 3 får en afgangseksamen fra folkeskolen, og stort set ingen læser videre på ungdomsuddannelser eller universitet, så finder vi årsagen til at over 76% af alle voksne med ADHD (18 – 64 år) lever af offentligt forsørgelse, primært kontanthjælp og førtidspension.

Socioøkonomiske forhold ADHD

Dette leder til et rent ud sagt “lorteliv” hvor risikoen for misbrug er 22%, fængsling er 30-40% og hvor selvmord pga. depression er den dominerende årsag.

Vi taler om 3.000 dødsfald om året, for ADHD-relaterede dødsårsager (ulykker, misbrug, selvmord og livsstilssygdomme), hvilket er 10x flere end der dør i trafikken, om året!

Den sociale konsekvens af ubehandlet ADHD

Hvis vi skal gøre os noget håb om at redde fremtidens børn med ADHD, så er det vigtigt at vi sætter massivt ind med medicinsk OG psykosocial adfærdstræning, allerede fra 4 års alderen, for at undgå at 67% af børnene udvikler ODD, som kan føre til Conduct Disorder (Adfærdsforstyrrelser) og i sidste ende, Anti-Social Personality Disorder (Sociopati/psykopati).

Andre lidelser med komorbid ADHD

Så det er vores valg – vil vi redde den nuværende og de kommende generationer fra et liv i social isolation, misbrug, kriminalitet, ensomhed og selvmord – eller ej?

Tåbeligt når løsningen allerede findes!

Svaret er indlysende, og alle løsninger på alle problemer findes allerede, og er beskrevet i ‘ADHD Handpleplan 2012’ som endnu ikke engang er sat ud i pilotprojekt i kommunerne endnu, fordi Staten har pålagt kommunerne af implementere denne plan, hvilket de ikke hverken vil eller kan, af økonomiske og administrative årsager. Staten må selv gå ind og løse dette problem – NU!

Tak for din tid og opmærksomhed for denne sag, som jeg brænder for at bringe ud i lyset, så vi kan få fjernet alle misforståelserne, stigmatiseringen og diskriminationen mod, især børn, med ADHD.

/Peter ‘ADDspeaker’ Vang

Derfor er INKLUSION en fiasko!

For de af jer, der som jeg selv, ikke kan få detaljer og fakta nok, så kommer her hele det videnskabelige og statistiske grundlag for ovenstående argumentation …

Sandheden om udviklingen i forbrug af ADHD medicin

Siden 2010, er antallet af nye børn, altså børn der ikke førhen modtog medicinsk behandling for deres ADHD, faldet drastisk og jeg stillede mig selv dette spørgsmål:

HVORFOR!?

Der er 3 grunde til dette fald

Både medierne og visse kredse inden for psykiatrien ser ud til at være blevet skræmt af udviklingen i nye diagnosticerede og dermed medicinsk behandlede børn.

Hele debatten er blevet afsporet tilbage i 2010, pga. en række misforståelser omkring ADHD og især omkring ADHD medicin.

Disse 3 grunde er:

  1. ADHD er voldsomt overdiagnosticeret i Danmark.
  2. Alt for mange børn får ADHD medicin og den har farlige bivirkninger
  3. Big Pharma lyver om ADHD medicin og tjener kassen

Det korte svar er:

  1. Dette er ikke korrekt. Rent faktisk så er det blot 1,3% af alle børn i alderen 0 – 17 år, der er i medicinsk behandling for ADHD, selvom tal fra både Sundhedsstyrelsen og WHO siger at tallet burde være omkring 5% af alle børn i alderen 0 – 17 år. Det svarer til ca. 60.000 børn.
  2. Af de ca. 60.000 børn, er der i dag 15.167 børn, der er i medicinsk behandling, svarende til en behandlingsgrad på 26%. Derudover er omkring 20% i psykoterapi, men der er ingen tal der viser hvor mange der både får medicin og terapi, som videnskaben foreskriver er den eneste rigtige langsigtede løsning for behandling af ADHD. Bivirkninger af ADHD medicin er et af de “hotteste” emner, også i videnskabens verden, så derfor er der foretaget utallige studier af netop dette emne. Ser man på den overordnede konklusion, baseret på data fra studier fra hele verden, ikke blot fra USA, så er fakta at der INGEN ALVORLIGE BIVIRKNINGER er ved ADHD medicin. Så sent som i januar 2016, har Lægemiddelstyrelsen i Danmark foretaget en meget stor undersøgelser på indberetninger af ADHD relaterede bivirkninger og deres konklusion var klar, af de 849 sager som de har behandlet omkring ADHD medicin (i perioden 1999 til 2015) så er langt hovedparten af de indberettede bivirkninger, dem der er kendte i forvejen og som står på indlægssedlen til medicinen. I perioden har mere end 280.000 personer været i medicinsk behandling med ADHD medicin, og der har været 849 anmeldte klager, det svarer til 0,00303214285714%, hvilket jeg personligt ikke finder synderligt alarmerende. Der er en sag fra 2015, hvor et barn fik hjertestop som følge af brugen af ADHD medicin, som førte til at barnet måttet have indopereret en pace-maker, men årsagen til denne episode, skal findes i at patientens læge ikke havde undersøgt drengen grundigt nok og derfor ikke havde konstateret en forhøjet risiko for kardio-vaskulære problemer. Så medicinen er ikke blot sikker, den har også en positvi effekt og virkning for mere end 80-90% af alle børn med ADHD og dette tal kan iøvrigt komme endnu højere op, når Danmark begynder at følge udviklingen i bl.a. USA, og tilføje flere varianter af ADHD medicin til vores behandlingsportefølje.
  3. Big Pharma kører showet og lyver om bivirkninger, og er kun interesseret i at tjene penge. Sådan lyder mantra’ene fra den (store) gruppe af modstandere af ADHD medicin. Deres vægtigste argument går på, at Big Pharma skulle have nægtet at lave et længerevarende studie af bivirkninger på ADHD medicin. Det er blevet opfattet som “en modvilje som skyldes at de skjuler noget”. Det er imidlertid ikke den korrekte årsag. Årsagen skal findes i den videnskabelig metode, som man skal anvende, for at kunne måle på effekten af ADHD medicin, over en længere periode. For at lave et korrekt videnskabeligt forsøg, kræver det at man har en “kontrolgruppe” af personer der ikke har en given problemstilling, f.eks. ADHD, som man så giver en pille der gør at de udvikler ADHD lignende symptomer, hvorefter man så behandler disse med ADHD medicin og måler forskelle og bivirkninger, set i forhold til de børn der har ADHD og som får ADHD medicin. Jeg har drøftet dette indgående med min “mentor” som jeg er beæret over at kunne kalde ham, nemlig verdens førende forsker og behandler inden for ADHD området i de seneste 40 år, Dr. Russell A. Barkley, PhD, som er manden bag mere end 250 studier og har skrevet mere end 20 bøger om ADHD, samt skrevet “Speciallægehåndbogen for udredning og behandling af ADHD”, sammen med 50 af de andre førende forskere i verden, der anvendes af stort set alle lande der bruger diagnose systemet, DSM-5. Han forklarede mig hvad årsagen til dette er, som jeg beskriver i detaljer i min artikel “Fortæller danske ADHD forskere sandheden?“, hvori Dr. Barkley udtaler, » selvom et sådan fantasi præparat skulle findes, så ville ingen IRB (red: Etisk Råd i USA) nogensinde tillade at noget sådan ville blive anvendt « og han fortsætter » forfatterene til dette studie, beder om det umulige, samtidigt med at de måler kvaliteten af de undersøgte studie på baggrund af en fantasi «. Studiet han henviser til er et dansk studie fra 2015 af Ole J. Storebø, der har lavet en meta-analyse af de videnskabelige studier på området for bivirkninger af ADHD medicin, hvori han og hans team konkluderere at “kvaliteten af de videnskabelige fund er så lav, at man ikke kan sige noget, uden at man foretager yderligere langvarige studier, af den type som Dr. Barkley mener er “fantasi”. Så årsagen til at Big Pharma ikke “vil” lave det studie som EU forlangte, er altså ikke af modvilje imod “sandheden” men fordi det ikke er muligt i praksis, hverken etisk eller medicinsk da den “pille” som man skal bruge, ikke engang findes. Jeg har bedt Storebø om en udtalelse, men han har ikke svaret på min henvendelse.

Konklusion:
ADHD medicin har været anvendt i USA i mere end 50 år og man har store erfaringer med at anvende den i stor skala. Resultatet er, at mellem 80 og 90% får en øjeblikkelig effekt af at få medicinen, og de resterende kan man tilbydes en variant som gør at 86% af dem der ikke kan tåle standard (Ritalin og lign.), får en lige så god effekt af det andet præparat som kaldes for Adderall.

ADHD medicin indeholder stoffet amfetamin. Amfetaminens eneste opgave er at sætte hjernen hos en person med ADHD, i en tilstand hvor der produceres mere af stoffet Dopamin.

Dopamin er hjernens belønningsstof og gør at der bliver skabt nogle midlertidige neurokemiske forbindelser imellem de dele af hjernen, der ikke er udviklet som den skal og derfor ikke naturligt er forbundet (hvilket er årsagen til de symptomer man får når man har ADHD).

Amfetaminen har ingen euforiserende effekt på en hjerne med ADHD, da udgangsniveauet for dopamin er så meget lavere end hos personer der ikke har ADHD, at den øgede produktion af dopamin, ikke når op i nærheden af 100% normalt niveau og dermed ikke kommer over 100%, som det kræves for at give en euforiserende virkning. Derfor kan personer med ADHD ikke misbruge deres ADHD medicin, men andre der ikke har ADHD, kan.

ADHD medicin er tidsbegrænset i sin virkning. Det betyder at den kun virker i op til 12 timer ad gangen, hvorefter effekten ophører og alle de “kunstige neurokemiske forbindelser” forsvinder igen, præcis som Askepot ved midnatstide :-).

Derfor er der ingen risiko for længerevarende direkte bivirkninger af ADHD medicin, da det ikke bliver i kroppen ret længe ad gangen. Det som man oplever af bivirkninger er mere at man bliver træt (fordi hjernen endeligt får ro), at man mister sin appetit (fordi sult styres af dopamin), at man har sværere ved at falde i søvn (fordi hjernen er blevet “vækket til live” og har svært ved at slukke igen), og at man i nogle tilfælde kan se en effekt på hjertekar-systemet hos nogle mennesker, der i forvejen er disponeret for disse symptomer.

Men det er altså ikke pga. af ADHD medicinen eksakt, mere at der kommer “mere fut i maskineriet” og at man dermed bruger kroppen, rent fysisk, i højere grad, end uden medicin.

For børn er effekten særlig stor, idet selve det som er årsagen til ADHD, skyldes at vores hjerne er 30 år om at udvikle sig til slutstadiet, hvorimod personer uden ADHD gør dette efter omkring 15-18 år.

Det betyder dog ikke at vi så er helbredt når vi når 30’erne, blot at vores hjerne er fysisk færdigudviklet, men dog fortsat mangler alle de nødvendige “neurokemiske forbindelser”. Man siger at omkring 40% “vokser sig fra” de mest alvorlige symptomer ved ADHD og kan klare sig uden medicin som voksne, men hele 60% kan ikke, så derfor er det vigtigt at man fortsætter sin medicinske behandling fra barndommen og op til minimum 30 års alderen, hvorefter man kan afgøre om man kan klare sig uden. Der vil typisk være perioder undervejs, hvor man tester hvor langt man er noget, ved at holde pause med medicinen, for at se om man kan klare sig uden.

Jeg plejer at forklare ADHD og ADHD medicin således:

En sygdom kan kureres. Det kan en lidelse ikke!. ADHD er en lidelse, en medfødt oftest genetisk neuropsykiatrisk lidelse der giver en række alvorlige handicap, i mødet med samfundet normer og krav. ADHD er hjernens diabetes. Ligesom man har brug for hjælp udefra, i form af insulin, til at afhjælpe ens symptomer på diabetes, så har personer med ADHD også brug for hjælp udefra, i form af ADHD medicin. Forskellen er ens!

Dette afslutter den videnskabelige del af forklaringen på hvorfor der er så stor modstand mod ADHD medicin i Danmark.

Så lad os gå videre med medierne og politikerne …

Regionsrådsmødet i Region Hovedstaden, 2013

På et møde i Psykiatriudvalget i Region Hovedstaden 2013, fremlagde Anne Rose Wang, Centerchef Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden, en statusrapport for regionsrådets politiske medlemmer, hvoraf det fremgik at;

RESUME Psykiatriudvalget har ønsket en orientering om indsatser og udvikling i børne- og ungdomspsykiatrien for ADHD og spiseforstyrrelser. Udvalget ønsker særligt orientering om, hvordan tilgangen er til ventelisten, og hvad gøres der for at begrænse den, herunder hvad der kan gøres for at undgå at mange får en ADHD-diagnose. Endelig ønsker udvalget orientering om hvad der gøres i relation til forebyggelse på området.

SAGSFREMSTILLING Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med kortlægningen af mennesker med psykiske lidelser i 2012 opgjort udviklingen i antal patienter på landsplan med ADHD (hyperkinetisk forstyrrelse) og spiseforstyrrelser. Som det fremgår af bilag, har der i perioden fra 2001 – 2011 været en vækst i antallet af børn og unge med spiseforstyrrelser på ca. 100%, og en vækst i antallet af børn og unge med ADHD på ca. 700%.

I Region Hovedstaden har der også været en vækst i børn og unge med ADHD og spiseforstyrrelser. Tabellen nedenfor viser antal patienter, der er udredt og behandlet for spiseforstyrrelser og ADHD i børne- og ungdomspsykiatrien (BUP) i regionen i årene 2010, 2011 og 2012. ADHD-patienter er en meget stor patientgruppe, og de udgør den største patientgruppe med en andel på ca. 40% af det samlede antal patienter i BUP, mens patienter med spiseforstyrrelse udgør 5%. Det skal bemærkes, at pædiatrien og praktiserende speciallæger også diagnosticerer børn og unge med mistanke om ADHD.

Nedenstående tal gælder således kun for de patienter, der udredes og diagnosticeres i Region Hovedstadens Psykiatri.

Patienter udredt og behandlet for ADHD og spiseforstyrrelser

I beslutningsreferatet fremgår det at der skulle være et bilag 1: ADHD_spiseforstyrrelser på landsplan, men dette har jeg ikke kunne finde/få adgang til, og jeg har kontaktet Anne Rose Wang via email d. 23. december 2015, for at få dette bilag tilsendt, men jeg har endnu ikke modtaget noget svar,

Årsagen til at jeg er interesseret i at se bilaget, skyldes de beregninger som hun fremlægger for Regionsrådets Psykiatriudvalg, bl.a. at “vækst i antallet af børn og unge med ADHD på ca. 700%“, hvilket er et tal som jeg ikke kan genkende, når jeg beregner udviklingen i antallet af nye patienter på ADHD medicin i perioden 2001 – 2011.

Der får jeg følgende resultat:

Derfor er INKLUSION en fiasko!

Så indtil jeg modtager bilagsrapporten fra Centerchef Anne Rose Wang, så kan jeg ikke forklare hvordan hun har fået stigning til at være på hele 700%, og det er temmeligt kritisk, da det har været med til at “skræmme” politikerne og som følge deraf, startet en sneboldeffekt af modstand imod ikke blot medicinering af børn med ADHD, men i endnu højere grad, i nye udredninger af børn med ADHD.

Medierne var tidligt ude …

Allerede tilbage i 2010,  havde P1 Orientering bragt et indslag, hvori det i hovedpunkterne fremgik at;

1) “Antallet af især børn, der får diagnosen ADHD stiger eksplosivt, Det samme gør derfor udleveringen af medicin til behandling af tilstanden. Indenfor de sidste ti år er det samlede forbrug af ADHD-medicin ti doblet.”

2) “Samtidig er der stigende bekymring for at medicinen har alvorlige bivirkninger. Da ADHD-medicin, som for eksempel Ritalin, blev godkendt til brug i Danmark var der nemlig ingen undersøgelse af effekterne ved langsigtet brug.”

3) “En fortrolig rapport viser imidlertid, at firmaerne nægtede at lave det studie som EU-kommissionen afkrævede dem. Firmaerne pegede på, at den slags undersøgelse ville være umulig at foretage.”

Disse 3 “argumenter” er blevet til centrale mantra’er i ADHD debatten i Danmark lige siden og har så afgjort medført en offentlig modstand imod måde diagnosen ADHD og ikke mindst ADHD medicin.

Men lad os lige kigge på deres argumentation, her 6 år senere og få rettet lidt op på de misforståelse, som blev bragt til troende, dengang i 2010.

Da ADHD debatten kørte i grøften

Lad os kigge på argumenterne ét efter ét og få fundet den reelle dokumenterede sandhed bag hvert punkt.

“Det samlede forbrug af ADHD-medicin ti doblet”

Derfor er INKLUSION en fiasko!

Derfor er INKLUSION en fiasko!

I 1999 var diagnosen ADHD stort set ukendt i Danmark. Fra 2000 og fremefter blev man opmærksomme på denne diagnose og begyndte at udrede og medicinere børn, typisk drenge børn i alderen 6 – 12 år.

Som ved alle andre former for udvikling, så begynder man på 0 og derefter stiger udviklingen i antallet af nye “incidents” altså hændelser, med et progessivt forløb, indtil man når et naturligt equilibrium for den pågældende sygdom/lidelse.

Derfor er det noget unuanceret når DR Orientering skriver at “antallet er ti doblet på 10 år”, da vi er gået fra 0 til 2.343 i 2010, hvilket i øvrigt svarer til at ca. 2% af de ca. 60.000 børn der er i Danmark der er født med ADHD, var i behandling i 2000 mod ca. 25% i 2010.

Det der er den centrale i denne debat om udvikling i antallet af NYE børn med en ADHD diagnose som modtager medicinsk behandling for deres medfødte neuropsykiatriske lidelse, er ikke den kortsigtede udvikling i antallet af børn, men derimod den generelle behandlingsgrad, set i forhold til prævalens for ADHD i aldersgruppen 0 – 17 år.

Den ligger på 5% af befolkningen, ifølge Sundhedsstyrelsen (og WHO), hvilket giver et gennemsnitlig antal børn med ADHD på ca. 60.000.

Behandlingsgraden af ADHD for børn

Som det fremgår af nedenstående grafik, så er behandlingsgraden for børn med ADHD, steget fra ca. 2% i 2000 til 26%i 2015.

Det betyder af 3 ud af 4 børn med ADHD i dagens Danmark IKKE er i medicinsk behandling.

Konsekvenserne af dette er vidtrækkende og for stort et område til at komme ind på i denne artikel, men lad mig lige komme med et par indikatorer for vigtigheden af en tidlig medicinsk indsats;

  1. Børn med ADHD der ikke er i medicinsk behandling har 43% højere risiko for at komme ud for en ulykke, 76% er socialt isoleret når de når til 3. klassetrin, det betyder at de INGEN venner har – overhovedet! 67% af disse børn vil udvikle Oppositionel Adfærdsforstyrrelse (ODD), som er forstadiet til Conduct Disorder (Adfærdsforstyrrelse) for 35% vedkommende, som igen er forstadiet til egentligt Anti-Social Personality Disorder (Sociopati). Mere end 40% af de indsatte i de danske fængsler har ubehandlet ADHD, 22% af alle med ADHD over 14 år har et misbrug og der er 3 gange så høj risiko for at man dør, inden man fylder 45 år. Den gennemsnitlige overdødelighed ligger på 50% i forhold til befolkningen bredt set og Life Expectancy er 10-12 år kortere, end befolkningen bredt set.
  2. 14% af drenge på 7 år bliver sendt tilbage til børnehaven når de skal begynde i 0. klasse, fordi de findes for “umodne” til at begynde i 0. klasse. Det er der en meget god videnskabelig forklaring på, nemlig at et barn med ubehandlet ADHD har en udviklingsforstyrrelse der medfører en “fysisk umodenhed i hjernens udvikling” svarende til en reduktion på mellem 30 og 40% i barnets impuls – og selvkontrol, sammenlignet med et jævnaldrende barn, uden ADHD, hvilket svarer til det man kan forvente hos et barn på 4 år, uden ADHD.
  3. Blot 33% når til afslutningen på folkeskolen og får en afgangseksamen. Derfor er 76% af den samlede voksne gruppe af personer med ADHD på offentlig forsørgelse, ca. 140.000, hvilket beløber sig til ca. 55 mia. kr. om året, i sociale udgifter, for denne gruppe alene. Det svarer til ca. 15% af Danmarks samlede budget for sociale udgifter, hvert år!

De reelle statistiske tal om ADHD

Alle grafer og tabeller i denne artikel, er baseret på egne beregninger på offentligt tilgængelige data fra Sundhedsdatastyrelsen, Statens Serum Institut, Danmarks Statistik og andre relevante kilder som det er eksplicit anført, såfremt disse er anvendt.

Antallet af NYE børn i behandling md ADHD medicin er – reelt set – steget med 36% siden vi begyndte på at behandle børn med ADHD medicin om år 2000. Dette tal får man, hvis man fjerner alle “bjergtoppene og bjergdalene” i dataene for udviklingen i hele perioden.

Derfor er INKLUSION en fiasko!

Derfor er INKLUSION en fiasko!

Som det kan ses af nedenstående graf, så gik udviklingen i behandlingsgraden ganske fornuftigt med forventede stigninger frem til 2010, hvor antallet er stagneret på omkring 25% af alle børn med ADHD. Altså er 3 ud af 4 børn med ADHD, ikke i medicinsk behandling i 2015!

Derfor er INKLUSION en fiasko!

Derfor er INKLUSION en fiasko!

Som det tydeligt fremgår af de to grafer ovenfor, så er udviklingen i behandlingsgraden for ADHD for børn i alderen 0 – 17 år, stagneret og har været svagt faldende, de senere år.

Årsagen til dette kan henføres til flere faktorer, bl.a. mediernes målrettede hetz mod ADHD medicin, manglende ressourcer i PPR til udredning, en overvældende tendens til at tro på at psykologi, terapi og pædagogik kan løse alle problemer for børn med ADHD, upåagtet at det skyldes en fysisk neurokemisk defekt i hjernen, samt en manglende reel samlet medicinsk/familieterapeutisk/specialpædagogisk pakkeløsning, til børn med ADHD.

Med andre ord, kan man sige at vi er blevet trukket rundt i managen af velmenende, men uvidende om ADHD, psykologer, pædagoger, alternative behandlere, medierne og politikere, der allesammen ser en mulighed for at promovere en sag, en metode eller et økonomisk mål, og at prisen i dag betales af de 45.000 børn, der IKKE er i medicinsk behandling, og højest sandsynligt ikke engang er blevet udredt og diagnosticeret sågar, og som derfor må leve med den uendelige række af beskyldninger for dårlig opdragelse, dårlig adfærd, for meget sukker, for meget internet, mobil og computer, som samfundet stigmatisere disse stakkels børn med.

Mit spørgsmål er dette – hvis diabetes er bredt anerkendt som værende en medfødt fysisk lidelse som kræver ekstern hjælp i form af medicin, hvorfor er det så. så meget anderledes og så meget sværere, for det danske samfund at acceptere, at børn med ADHD er født med en psykisk lidelse, som kræver medicinsk hjælp udefra, præcis som diabetes, for at modvirke konsekvenserne af de symptomer, som lidelse medfører?

ADHD er hjernens diabetes – acceptér det nu – udvid din horisont – knæk dine fordomme – og hjælp mig med at hjælpe de 45.000 børn (og deres familier) til at få en langt mere værdigt og langt bedre liv – på trods af deres medfødte lidelse og de handicap, som det medfører!

Tak for din tid og tålmodighed, jeg er imponeret hvis du er nået helt herned til slutningen, for det har været en lang forklaring, som desværre er nødvendig, for at få af-stigmatiseret ADHD og især ADHD medicin – til børn.

13177294_1101819146531451_6172506987530200938_n

/ADDspeaker

Facebook Comments