Fakta om ADHD

Der findes ingen psykisk lidelse der er mere misforstået i Danmark, end ADHD. Fordomme mod at lidelsen overhovedet er reel, sikkert blot skyldes dårlig opdragelse og at medicinen er ren narko som man i hvert fald ikke skal give til børn, betyder at 40.000 børn, 160.000 voksne og 40.000 ældre alle lever et liv på samfundets absolutte bund.

FAKTA OM ADHD

Se dette 14 min. lange videoklip, så er du godt opdateret …

Definition

Attention-Deficit Hyperactive Disorder (ADHD)

Forkortelsen ADHD bliver brugt til at beskrive en psykisk udviklingsforstyrrelse i hjernens udvikling som medfører at hjernen hos et barn med ADHD udvikler sig langsommere, end hos alderssvarende børn. Denne forsinkelse betyder at man skal trække 30-40% fra barnets fysiske alder, for at få den tilsvarende udviklingsmæssige mentale alder. Et barn på 7 år med ADHD har således en modenhed i deres impuls -og selvkontrol, svarende til et barn på 4 år.

ADHD er anerkendt af FN, WHO, EU og Danmark, som værende en psykisk lidelse, der giver en varig og væsentlig psykisk funktionsnedsættelse, et handicap i mødet med samfundets normer og krav.

Årsag

Der findes 3 varianter af ADHD:

A) Den neuro-genetiske variant, der er medfødt, og har høj risiko for at blive nedarvet

B) Den neuro-biologiske variant, der ikke er medfødt og ikke kan gives videre til ens børn

C) Den neuro-biologiske variant, der kan gives videre ren genetisk, til ens børn

Den genetiske variant

Videnskaben har fundet en række kandidtgener som menes at være årsagen til at ADHD nedarves fra forældre til barn. Der er 80% risiko for at man nedarver ADHD, såfremt en af forældrene selv har ADHD. Det er muligt at have ADHD generne og ikke selv udvikle ADHD, men det udelukker ikke risikoen for at videregive ADHD generne til sine børn. Den genetiske variant er den mest hyppigt sete i befolkningen og tæller ca. 70% af alle tilfælde.

Den biologiske variant

Det er muligt at forurene fostret under graviditeten, ved at miljømæssige forureninger kommer ind i moderens krop og bliver overført til fostret, ca. 30% af tilfældene. De hyppigste former for forurening er rygning, alkohol, og stoffer. Der er også risiko for at en infektion i moderens krop, kan overføres til fostret, der så bliver beskadiget i sin udvikling og medfører en udviklingsforstyrrelse under barnets opvækst. Man mener at barnets 3 første leveår også giver en risiko for at udvikle ADHD, via neuro-biologiske forurening, f.eks.  via kviksølv forurening.

Den kombinerede variant

Videnskaben har for nyligt fundet beviser for, at et barn der udvikler den biologiske variant, selv kan videregive den genetiske variant til sit barn. Dette er helt nyt og er på meget spinkelt grundlag, men er meget interessant, da det kan være med til at forklare hvordan ADHD overhovedet er kommet med i vores genetik, fra begyndelsen.

ALLE 3 varianter giver sig til udtryk med de samme symptomer, og er samlet under betegnelsen ADHD.

Ikke-årsager, myter og fordomme

Myter og fordomme har et stærkt ståsted omkring viden på ADHD-området, og de er desværre meget sejlivede, og specielt stigmatiserende for forældrene, og senere for barnet sociale udvikling, som følger personer med ADHD, resten af livet.

Her er en liste over ting der IKKE medfører at man udvikler ADHD:

DearDOJ

Da ADHD er en biologisk fysisk udviklingsforstyrrelse, ikke en adfærdsforstyrrelse skabt af udefrakommende faktorer, kan man ikke “introducere” ADHD udefra, ved at indtage visse fødevare, foretage visse handlinger eller modtage særlig opdragelse udefra. Tænk på ADHD på lige fod med blindhed, døvhed og stumhed, det er fysisk i sin oprindelse, ikke skabt af det psykosociale miljø omkring en.

1. Dårlig opdragelse

2. Computerspil og TV

3. Sukker og farvestoffer

4. Ensomhed

ADHD er ikke en adfærdsforstyrrelse, men giver en forstyrret adfærd

I mange år troede man at årsagen til ADHD skulle findes i den del hjernen der håndtere vores hyperaktivitet, impulsivitet og opmærksomhed, deraf navnet. Men forskningen  inden for ADHD har været stærkt fokuseret igennem de seneste 10 år, bl.a. inden for genetisk forskning og neuro-psykologi, samt neuro-imaging.

Dette har medført en fuldstændig omskrivning af Teorien om ADHD, som er det den kliniske behandling bygges på. I 2015 udkom 4. udgave af “Attention-Deficit Hyperactive Disorder – A Handbook for Diagnosis & Treatment”, der som redaktør har ingen anden end Dr. Russell A. Barkley, Ph.D. og hvori han sammen med 50 af de førende forskere, behandlere og erfarne fagfolk inden for ADHD, har samlet på et sted.

ADHDisNOTanATTENTIONdisorder

Denne bog på knap 900 sider, indeholder alt hvad vi ved om ADHD til og med 2015, baseret på videnskabelige fakta, har erfaret omkring årsager, symptomer, behandlinger og psykoscoiale -og socioøkonomiske konsekvenser ved det at have ADHD.

I denne Kliniske Retningslinje for “Best Practice” eller “God Praksis”, har Dr. Barkley opdateret Teorien om ADHD, efter at have forsket, behandlet og undervist i, viden om ADHD igennem hans mere end 40 årige karriere med speciale i ADHD. Han har personligt lavet mere end 250 videnskabelige studier, blandt andet en studie hvor han har fulgt en gruppe med ADHD (og en kontrolgruppen uden ADHD) i mere end 25 år. Derudover har han levet med ADHD hele sit liv, i det hans tvillingebror havde ADHD og desværre omkom i en tragisk solo ulykke i trafikken, i en alder af 56 år.

Teorien om ADHD (kort version)

Man har fundet videnskabelige beskrivelse af ADHD, der stammer helt tilbage til Melchior Adam Weikard, der var en tysk læge, i en af hans lægebøger fra 1775 og siden da er der skrevet mere end 25.000 artikler om ADHD, inden for lægevidenskaben. I 1960’erne begyndte man at bruge beskrivelserne omkring ADHD som de diagnosekriterier vi anvender i dag, er baseret på.

Der findes i dag to diagnosesystemer, det amerikanske DSM-5 og WHO’s ICD-10, og disse beskriver hverisær deres version af diagnosekriteriene for ADHD. I DSM-5 er kriterierne lidt bredere formuleret end i ICD-10, men der er i bund og grund tale om den samme lidelse, blot med to forskellige navne; Attention-Deficit Hyperactive Disorder (ADHD) og Hyperkinetiske forstyrrelser (HKD). I Danmark anvendes ICD-10 og i sundhedsvæsenet er den korrekte diagnose for ADHD således ICD-10 – F90.0 Hyperkinetiske forstyrrelser.

I praksis bruges betegnelse ADHD i daglig tale og vi antager at vi taler om den samme lidelse, der er klassificeret som en psykisk lidelse af kronisk, varig og væsentlig omfang, der medfører en psykisk funktionsnedsættelse, et handicap, i mødet med samfundets normer og krav. ADHD er beskyttet under FN’s Handicapkonvention og sidestilles med alle andre lidelser der medfører en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, rent juridisk.

DSM-5 Criteria

ADHD er ikke en opmærkmsomhedsforstyrrelse!

I mange år har man ment at ADHD var en opmærkmsomhedsforstyrrelse der medførte en hyperaktiv og impulsiv adfærd. Dette er nu påvist ikke at være sandt. Årsagen til den opmærksomhedsforstyrrende adfærd skal findes i flere specifikke områder af de kognitive funktioner, som er beskadiget i deres udvikling, grundet den fysiske udviklingsforstyrrelse som man har, når man lider af ADHD.

Den fysiske udviklingsforstyrrelse gør at en persone med ADHD først når det normale udviklingsnivaeu i den menneskelige hjerne, i begyndelse af 30’erne, men selv da vil hjernen ikke være udviklet normalt, den holder blot op med at vokse og udvikle sig fysisk.

Adult Self Report Scale

Den psykiske udviklingsforstyrrelse gør at en person med ADHD har en umoden adfærd, som har årsag i disse væsentlige kognitive funktioner;

– Emotional Inhibition (EI)

– Dysregulation of Emotional Self-Regulation (DESR)

– Executive Functioning (EF)

Disse 3 områder er det der giver alle symptomerne på ADHD.

Emotional Inhibitin (EI)

EI er det “system” i hjernen der sørger for at vores adfærd er afmålt til at være passende for den kontekst vi befinder os i. Dens formål er at sikre vores overlevelse, på længst muligt sigt og med størst mulig succes. Den regulerer også vores niveau af hyperaktiv og impulsiv adfærd.

Dysregulation of Emotional Self-Regulation (DESR)

DESR er det system der sørger for at er i stand til at regulere vores emotionelle adfærd. Man kan sige at det er der fornuften sidder, og der hvor vi afpasser vores adfærd til at den kontekst vi befinder os i.

Executive Functioning (EF)

EF er den nyeste og mest avancerede del af den menneskelige hjerne. Det er her alle de komplekse beslutninger om valg af adfærd, evalueres og formulere, således at vi kan træffe de bedst mulige beslutninger for os selv, baseret på hvad der tjener vores ønskede langsigtede mål.

Hvad er ADHD så – i virkeligheden?

Som tidligere nævnt er ADHD ikke en opmærkmsomhedsforstyrrelse, men en forstyrret opmærksomhed der skyldes at de 3 ovennævnte systemer i en hjerne med ADHD, ikke fungerer som hos normale personer. Den uopmærksomme, hyperaktive og impulsive adfærd skal således findes i den manglede EI (impuls – og selvkontrol), den nedsatte DESR (Selv-regulerende adfærd) og i EF (Planlægning, Simulering og Evaluering).

EF_Brain

Fordi de 3 systemer ikke kommunikerer som normalt, har personer med ADHD meget svært ved at begrænse deres følelser, verbale -og non-verbale adfærd, har manglende tidsfornemmelse, har nedsat evne til at udskyde den umiddelbare belønning (tænker kortsigtet og kun i nuet, uden konsekvensforståelse for langsigtede mål), samt manglende evne til at “lære af og genbruge” deres erfaringer, som led i deres beslutningsproces.

ADHD giver en mental blindhed!

Mennesket er en af de eneste arter på jorden, der er i stand til at udskyde en belønning her og nu, for at afvente en større belønning, på et senere tidspunkt. Se blot på en hunds adfærd, den har intet koncept om at man kan vente lidt, uden at spise kiksen, for så måske at få 2 kiks som belønning. Dette skal indlæres via dens adfærd, og er ikke en del af dens natur. Mennesker derimod, er født med en evne til at vurdere hvilken løsning på et problem, der giver det bedst udbytte, på længere sigt.

Den måde hvorpå den virker, er at vores hjerne gemmer vores erfaringer, som billeder med en følelse tilknyttet. Disse minder kan så hurtigt kaldes frem og ses for “Dit Indre Øje”, samtidigt med at du “taler med dig selv via Din Indre Stemme” og til sidst foretager en række avancerede “hvad -nu- hvis ..” beregninger, af alle de muligheder du kan se, i den situation du står i, lige nu. Alt dette tager få sekunder og er det der adskiller mennesket allermest fra alle andre skabninger på denne jord.

Når man har ADHD, så virker dette system ikke, fordi en fejl i hjernen gør, at man ikke er i stand til at “genskabe sine minder, rent visuelt”. Det betyder at man ikke har noget grundlag at træffe den bedste beslutning på, og da den “Indre Dialog” også er beskadiget, medfører dette, at en personen med ADHD, kun lever i nuet og træffer impulsive, følelsesbetonede beslutninger, uden nogen form for hensyn til erfaring og eller fremtidig konsekvens. Dette kaldes for Time Blindness eller Tidsnærsynethed og kan beskrives således

Personer med ADHD har ikke evnen til at “se deres fortid”, og derfor heller ingen mulighed for at “forestille sig deres mulige fremtid”, hvilket gør at alle beslutninger træffes udfra hvad personen føler og mener, lige nu. Man kan sige at personer med ADHD udelukkende lever i nuet, eller lider af Tidsnærsynethed” – Dr. Russell A. Barkley, Ph.D.

Derfor træffer personer med ADHD så mange uovervejede impulsive beslutninger, uden at skæve til deres erfaringer og til hvad der tjener deres fremtidige målsætninger, bedst muligt.

Tag f.eks. rygning som eksempel. Alle ved at det er usundt at ryge, fordi man kan udvikle lungecancer, senere i livet. Rent logisk burde det være argument nok for at man aldrig ville begynde at ryge, men vi ved alle at det ikke er tilfældet. Da alt hvad rygning i virkeligheden handler om er neuro-kemi, nemlig at man får en dosis nikotin, hver gang man ryger, og da denne nikotin fremprovokerer en reaktion i hjernen der gør at den producerer mere af hjernes belønningsstof, dopamin, så vil kroppen langsomt blive afhængig af nikotin, fordi dopamin giver en lykkefølelse i hjernen. Dopamin er et naturligt forekommende stof, kaldet en neurotransmitter, der sørger for at sende “lykkefølelsen” rundt i kroppen, i passende mængde til passende regioner i hjernen.

Dopamin er livsnødvendigt

Rent neuro-biologisk er dopamin livsnødvendigt og essentielt for den menneskelige udvikling, idet dopamin er det stof som udskilles når vi spiser, motionerer, griner, og meget vigtigt – har sex. Uden den dopamin belønning som kroppen får i forbindelse med sex, så ville vores arts overlevelse på længere sigt, være truet. Derfor får mennesker (og dyr) en tilfredstillelse ved at formere sig, og samtidigt også et skud dopamin i belønning.

IMG_0061

Så hvorfor er det så vigtigt at forstå, når nu vi taler om ADHD?

Det er det fordi at ADHD og de symptomer vi oplever, uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet, rent faktisk skyldes at udviklingsforstyrrelsen medfører en defekt i hjernens dopamin system, der gør at der ikke udskilles nok dopamin og derfor er der ingen neuro-kemisk forbindelse mellem de 3 systemer, EI, DESR of EF, idet underskuddet af dopamin bruges til at holde de mere basale funktioner, overlevelse og formering, i gang, fremfor de avancerede funktioner, såsom langsigtet konsekvensberegninger og selv-regulerende social adfærd. Forestil dig at dopamin er for en person med ADHD, hvad insulin er for en person med diabetes.

ADHD er hjernens Diabetes

Diabetes er en lidelse der medfører at kroppen ikke selv producere og regulere niveauet af insulin i kroppen. Derfor er diabetikkere nød til at injicere sig med insulin, flere gange dagligt, for at kunne holde et stabilt blodsukker og dermed undgå at symptomer på nedsat eller forhøjet blodsukker. I princippet er det nøjagtigt det samme der sker i en krop med ADHD, idet insulin og dopamin begge er nødvendige stoffer for kroppens optimale funktioner, og da det i begge tilfælde er en fejl i produktionen af disse, der giver symptomerne.

Hos personer med ADHD betyder det, at det lave dopamin niveau medfører manglende motivation, manglende koncentration og manglende evne til at udskyde behovstilfredsstillelse. Det betyder også at de forbindelser der normalt er imellem det følelsesmæssigt regulerede adfærdssystem og det kognitive refleksivt regulerende adfærdssystem er ude af funktion, da der ikke er nok dopamin til at forbinde disse systemer i hjernen, og da den manglende udvikling, rent fysisk, gør at både systemet set i sin helhed, samt de enkelte dele af den fysiske hjerne, er underudviklet med op til 40%, set i forhold til alderssvarende personer.

ADHD medfører alvorlige handicap

Resultatet af alle disse fejl i hjernen gør at en person med ADHD er uopmærksom, mere hyperaktiv (fysisk eller psykisk), samt mere impulsiv, end andre mennesker. Dette skyldes at den forventede alderssvarende modenhed, ikke står mål med det mentale modenhed som opleves. Et godt eksempel på dette er, at 14% af drenge i folkeskolen i dag, er tvunget til at gå et ekstra år i børnehave, fordi de ikke er modne nok til at passe ind i de krav for adfærd og selvkontrol, som kræves af en 7 årig.

Som bekendt er det ikke muligt at være handicappet, kun at have et handicap og dette kun set i den manglende evne til at forstå og følge, samfundets normer og krav. Ligesom en synshæmmet har et handicap ved at begå sig i samfundet (da det er baseret på at man har en normal synsevne), og ligesom en bevægelseshæmmet ikke kan få adgang til en bygning, i sin kørestol, såfremt der ingen rampe eller elevator er, således er det også for personer med ADHD.

Handicap_Small

Det at have ADHD er ikke et handicap, i sig selv, men konsekvensen af de symptomer som ADHD medfører, set i forhold til accepteret og normal social adfærd, gør at personen oplever et handicap i mødet med samfundets normer og krav. Dette er en vigtig pointe for forståelsen af hvad der gør ADHD til en så alvorlig psykisk lidelse, der har stor indvirkning på alle livsområder, privat, socialt, arbejdsmæssigt, uddannelsesmæssigt osv.

ADHD har et hjælpemiddel der fjerner 80% af disse handicap!

Som tidligere beskrevet, så ligger årsagerne til de symptomer som man oplever ved ADHD, i det neuro-biologiske og neuro-kemiske område. Siden 1950’erne har man i USA brugt særligt fremstillet medicin, der kan påvirke de systemer der producerer og regulerer dopamin niveauet i hjernen, og dermed kan genskabe den naturlige balance (og indirekte de neuro-kemiske forbindelser) i hjernen, som er nødvendige for at regulerer  den uønskede adfærd, præcis som insulin gør det for en person med diabetes.

images

ADHD medicin indeholder et stof der hedder amfetamin. Dette stof er af gruppen der kaldes for centraltstimulerende, eller stimulants. Stimulants er betegnelsen for en række kemiske stoffer, der alle påvirker vores centralnervesystem, på en eller anden måde og dermed skaber en ændret tilstand i vores sansesystemer og adfærd.

Hos personer der ikke har ADHD, det vil sige at de har et normalt niveau af dopamin i hjernen, virker amfetamin som et rusmiddel, idet amfetamin så at sige trykker på start knappen og får kroppen til at producere mere dopamin, hvilket medfører at en person få en følelse af at være “høj”. Det er fordi man provokere kroppen til at producere mere dopamin end normalt (altså udover de 100% der er normalt), således at man får et dopaminniveau på måske 180-200%, og dette overstimulere sanserne i kroppen og giver en rus.

ADHD-does-not-exist

Hos personer med ADHD, uanset alder og køn, har amfetamin ingen euforiserende virkning! Da ADHD giver et kronisk nedsat dopamin-niveau, så gør medicin blot det at den hæver produktionen af dopamin og effekten af dette er at symptomerne på ADHD forsvinder eller bliver stærk formindsket, for mere end 80% vedkommende. Når man har ADHD virker amfetamin altså ikke som et narkotikum, men udelukkende som et lægemiddel, præcis som insulin, der blot normalisere den ubalance som udviklingsforstyrrelsen i den fysiske hjerne, har medført.

Modstanden mod ADHD medicin er bygget på en misforståelse og skaber fremtidens sociale udsatte

Desværre er der visse grupper i samfundet som har fået den opfattelse at ADHD medicin er en form for narko og derfor skal man bestemt ikke give narko til børn, hvilket har gjort at behandlingen med ADHD medicin, især for børn, er faldet markant over de seneste 10 år. Det har store konsekvenser, for børnene primært, men også for forældrene derhjemme, for lærerne i skolen og for pædagoger i børnehaverne og på længere sigt, for hele samfundet.

LisbethZornigEfternavnRettet

Hvis et barn på 7 år med ADHD bliver sat i 0. klasse, uden at få medicin, vil barnet have en modenhed der svarer til en 4 årig, både intellektuelt, men mere kritisk, rent socialt. Det er videnskabeligt bevist og efterprøvet, at hvis man tager et barn med ADHD som ikke er medicineret, og sætter det ind i en gruppe af jævnalderende børn, så vil barnet med ADHD, grundet deres negative sociale adfærd, blive udstødt af gruppen, uden mulighed for at få “tilgivelse”, i løbet af 30 minutter! Så resultatet af at sætte et barn, der ikke er medicineret, ind i en 0. klasse betyder at man dermed har sat barnet op til en rigtig dårlig skolestart og rent statistisk er det blot 1 ud af 3 der får en afgangseksamen.

ADHD er ikke lig med nedsat intelligens!

Der er flere af de der har ADHD, der har indlæringsvanskeligheder og disse skyldes manglende koncentration og måden hvorpå indlæringen foregår på, end på det rent IQ målbare. Da IQ baseres på logisk og matematisk forståelse og anvendelse, samt til dels sproglig forståelse og anvendelse, så klarer mange med ADHD sig dårligere end gennemsnittet i disse tests. Men årsagen til at de fejler er ikke de samme som ved normale personer, da de områder som man tester i forbindelse med IQ, er netop de områder som ADHD påvirker. Modsat Mental Retardering, så giver ADHD ikke noget problem med at indlære viden, men giver til gengæld store problemer med at bruge den indlærte viden, grundet manglende koncentration, hyperaktiv og impulsiv adfærd, samt følelsesmæssigt umoden adfærd. Så det der giver personen med ADHD problemer er altså ikke at lære viden men at bruge den viden man har lært, og det er meget væsentligt at forstå, fordi dette kan rent faktisk afhjælpes ved brug af ADHD medicin.

12241478_383996301791269_1565357852597467841_n

Men medicin gør det ikke alene!

I Danmark er der fortsat en ikke opdateret forståelse af hvad ADHD er, betyder og medfører, særligt i Sundhedesstyrelsen og deres organisation, som ses helt tydeligt i deres “Nationale Kliniske Retninglinje” (NKR) for udredning og behandling af ADHD. Som udgangspunkt menes der, at psykosocial adfærdstræning er førstevalg i behandlingen af “lettere tilfælde af ADHD”. Psykosociale og specialpædagogiske værktøjer kan hjælpe på et barns adfærd, men kun temporært og kun hvis adfærdstræningen foregår i det miljø hvor problemerne opstår, altså i skolen, i børnehaven eller i hjemmet, og hvis der samtidigt indføreres et såkaldt “Token system” hvor barnet belønnes med en. præmie,  når det udviser korrekt adfærd. Problemer er dog, at denne adfærd kun har nogen virkning, i det konkrete miljø, med de konkrete personer (kammeraterne) og kun sålænge barnet har et emotionelt overskud til at være opmærksom og engageret. Så snart barnet bliver træt og uoplagt, går ned i blodsukker eller lignende, så tabes al de vundne på gulvet og barnet vender tilbage til sit udgangspunkt igen.

Andel af personer med ADHD i arbejdsstyrken

Derfor har videnskaben gennem de seneste 5-10 år, erkendt at medicin og psykosocial adfærdstræning, i kombination, og igen foretaget der hvor adfærden skal bruges, er det der skaber de bedst mulige forudsætninger for at nedsætte barnets sociale handicap og påvirker positivt til barnets akademiske formåen. Alligevel har vi i Danmark intet fortaget os for at indføre denne videnskabeligt påviste behandlingskombination, og har sågar i seneste NKR fra 2015, endnu engang bibeholdt fokus på terapi først og medicin bagefter, hvilket ikke er et udtryk for “God Praksis” og beviseligt er skadeligt for børnene (og alle andre) i stedet.

NKR God Praksis

 

Selv sekundære positive effekter såsom 43% færre ulykker og 45% færre skadestuebesøg, for børn med ADHD på medicin, modsat børn med ADHD, der ikke er medicineret, kan ikke ændre ved praksis i Danmark.

ADHD Meds 10 års udvikling

De sociale konsekvenser af ubehandlet ADHD

ressourceforløb

En person med ubehandlet ADHD i barndommen har 3 gange så høj risiko for at dø inden de fylder 46 år. Ubehandlet ADHD i barndommen giver en > 65% risiko for at barnet udvikler ODD eller CD, > 25% øget risiko for at barnet udvikler Angstlidelser, > 20% øget risiko for at barnet udvikler Depressionslidelser, samt generelt gennem hele livet har en >50% overdødelighed, set i forhold til befolkningen bredt set.

Sociale udgifter på ADHD området

80% der har ADHD, lider af mindst 1 psykisk lidelse mere, og > 50% har ADHD + 2 psykiske lidelser mere. Dette kaldes for komorbide lidelser og disse har væsentlig indflydelse på det samlede symptombillede hos personen med ADHD. Den hyppigste kombination er ADHD + Angst + Depression, alle lidelser der i sig selv er svært socialt invaliderende, men som i kombination er den typiske årsag til at der er >20% risiko for misbrug (stoffer, alkohol, rygning m.v.), samt livsstilsygdomme såsom hjertekarsygdomme, diabetes og kronisk overvægt. Alene det at have ADHD, nedsætter den gennemsnitlige levealder med 10-12 år, hvilket betyder at en mand med der født i 1970, og har en middellevealder på 72 år, rent statistisk, ikke når pensionsalderen, men dør inden han fylder 60 år.

ADHD Komorbiditet

Barkley, Russ 2010

Dr. Russell A. Barkley fortæller om ADHD og Komorbiditet.

Klik her for at se videoen om ADHD og Komorbide lidelser

ADHD giver 50% højere risiko for at lide en unaturlig tidlig død!

I barndommen ses en overvægt på 80% drenge mod 20% kvinder, der har ADHD, men i ungdomsårerne begynder forskellen at udligne sig og omkring 40 års alderen er forholdet 60/40 og tipper faktisk efter 65 år, således at kvinderne har 55% og mændene blot 45% andel af befolkningen med ADHD.

Sandsynligheden for at få ADHD er videnskabeligt beregnet af WHO til at være 5% af en befolkning. I Danmark bruges dette tal som kaldes for prævalens. Prævalens for ADHD i Danmark er 7% mellem 0-15 år, 5% mellem 16 – 66 år, og 3% efter 67 år. Det betyder at der er flest børn der lider af ADHD, hvoraf nogle, ca 40% vokser sig fra de mest alvorlig symptomer, efterhånden som hjernen fysisk vokser sig færdig, men det betyder også at 60% ikke vokser fra deres ADHD og skal leve med det resten af livet.

Drenge ADHD Medicin

Der er ca 280.000 personer der lever med ADHD i Danmark. Af dem er 60-65.000 børn, 180.000 voksne og 35-40.000 ældre. En analyse af andelen der er i behandling, viser at blot 14% modtager nogen form for behandling, og hvoraf disse er 94% udelukkende medicin, uden terapi og 6% modtager terapi og muligvis medicin (der findes ingen nøjagtige tal for dette). Hele 86% lever altså med en alvorlig social belastende psykisk lidelse, som betyder at 8 ud af 10 ikke har et job og må leve på offentlig forsørgelse, hvilket koster samfundet 80-90 mia. kr. om året i sociale udgifter, til denne gruppe af borgere (280.000 eller 5%), hvilket svarer til mellem 13 -15% af samtlige offentlige sociale udgifter, for alle i Danmark.

Homeless Man on the Street

Mellem 30-40% af de indsatte i de danske fænglser, har ADHD og langt hovedparten er ikke i behandling. Der er 3 gange så høj risiko for skilsmisse, hvis en partner har ADHD og hvert år dør 3.000 mennesker af afledte følger af deres psykiske lidelser, hvoraf ADHD er den mest hyppigt sete. Der er en overdødelighed pga. misbrug og selvmord, desværre oftest i alderen 15- 25 år.

three-wise-monkeys1

Til sammenligning dør der 250 – 300 mennesker i trafikken, om året, og det illustrerer vel ganske fint, hvor lidt opmærksomhed der er omkring alvorligheden af ubehandlet ADHD, set i forhold til det store arbejde der lægges for dagen for at nedsætte antallet af trafikulykker. Der dør 10 gange flere af ADHD om året end der dør af ulykker i trafikken, men ingen hører om det eller bekymrer sig om det.

Løsningen på ADHD problematikken findes allerede

I 2012 udkom “National ADHD Handlingsplan” og i 2013 udkom “Regeringens Psykiatriudvalgsrapport 2013” og disse to tilsammen er et formidabelt redskab til at få vendt tendenserne i samfundet, både socioøkonomisk og menneskeligt, og derudover findes der i den amerikanske udgave af speciallægehåndbogen  for ADHD behandlere, en klar evidensbaseret anbefaling for medicinering og terapeutisk behandling, og ved at kombinere disse 3 værktøjer, og investere 2-3 mia kr. i at få screenet, udredt, medicineret og behandlet de 86% som lever uden at ane at årsagen til stort set alle deres kvaler, skyldes en psykisk lidelse, ADHD og som er den psykiske lidelse der har den mest veldokumenterede og effektfulde evidens med den højeste succes rate af alle behandlinger inden for psykiatrien, og samtidigt bygger på mere end 50 års bevis for at virke og virke uden alvorlige bivirkninger, hverken for børn eller voksne, og uden skade på længere sigt.

Hvis vi blot kan overkomme den fordom at ADHD medicin er “moralsk forkasteligt og farlig for børn” og rent faktisk ser på evidensen, så ville vi have mulighed for at skabe en langt bedre fremtid, for den enkelte og for det danske samfund, som helhed.

DearKaren

Derfor opfordrer jeg alle til at få udvidet deres horisont og opdateret deres viden om ADHD, samt hjælpe mig med at få budskabet ud og med få manet alle de negative og begrænsende fordomme og overbevisninger i jorden, så vi kan skabe en bedre fremtid for personer med ADHD, især de > 50.000 børn som lever et liv under kummerlige psykiske, sociale og ikke mindst, menneskelige forhold!

DearMrPM

/ADDspeaker

 



 

Facebook Comments

Comments are closed.