Uniquely serviced since 2015

  • 188,703 persons

No BS, Just Science?

Correct. Since the Internet is filled up with garbage about ADHD, I’ve spent 8 years now on reading the scientific evidence on PubMed to ensure that what you find on my blog is – NO BS, Just Science …

Forstå dit barns ADHD

En væsentlig del af det handicap, vi med ADHD lever med i det daglige, er evnen til at planlægge, prioritere,…

Share


En væsentlig del af det handicap, vi med ADHD lever med i det daglige, er evnen til at planlægge, prioritere, udføre og reflektere over de mange komplicerede opgaver, tanker, følelser og handlinger det kræves af det moderne menneske.

Hvor fanden er dirigenten henne?

Hvis vi går tilbage til ur-mennesket så var vores hjerne primært udstyret med 3 funktioner, frys, flygt eller kæmp.

Denne del af hjernen kaldes i daglig tale for “krybdyr-hjernen” og kan sammenlignes med et operativsystem på din PC, altså det vi kalder Windows (red: OK computernørd, jeg ved godt at det bedre eksempel er BIOS men for ikke nørder bruger jeg Wndows).

Det er Windows der gør at du kan bruge alle de programmer der er på din PC, inklusiv din browser så du f.eks. kan gå på nettet og bruge Facebook.

Senere hen i den menneskelige udvikling blev denne del af hjernen så suppleret af de mere avancerede “programmer” såsom “Eksekutiv funktioner” der kan forestilles som “dirigenten” der står foran orkestret og instruere hvert enkelt instrument og musiker, og sikrer at musikken fremkommer i harmoni.

Den mere videnskabelige forklaring er “Eksekutiv funktion” refererer til evnen til at regulere sin igangværende, målrettede adfærd i forhold til omstændighederne. Dette indebærer evnen til at formulere, planlægge og udføre, samt at kontrollere egen adfærd og på en fleksibel måde at selvkorrigere ens egen målrettede adfærd, baseret på selvbevidsthed i forhold til den sociale og miljømæssige sammenhæng.” Kilde: Karen Wills, Ph.D, Children’s Hospitals of Minnesota.

Vi med ADHD har en “dirigent” der enten er helt eller delvist fraværende, kommer når det passer ham eller er “død-drukken” på jobbet, hvilket resulterer i at det “filter” der normalt sorterer og prioriterer den enorme mængde data vores hjerne modtager fra vores sanser (ca. 20.000.000 bits/sek.) ryger lige direkte “ned i gryden” og alt bliver “rørt sammen” uden nogen opskrift eller smagsvariant.

“Normale eller neuro-typiske” mennesker har først et filter der frasorterer alt hvad der er uvæsentligt og sender dernæst knap 2.000.000 bits/sek videre til vores hjerne hvor “dirigenten” så tager imod og fordeler dataene (sammen med en instruks om hvor, til hvad og hvordan de skal bruges) til den rette musiker med det rette instrument.

I den normale hjerne bliver alt dette så omsat til tanker, følelser, idéer, reflektion, og ikke mindst handling. I vores ADHD hjerne bliver “hele lortet” blot dumpet på gulvet og så er det op til hver enkelt “musiker” selv at finde sine noder og forsøge at spille i harmoni med alle de andre instrumenter, mens “dirigenten” lige smutter ned på det nærmeste værtshus for at få en enkelt lille skarp mere.

Ergo lever vi med ADHD altså et noget kaotisk indre liv, som man ikke kan se på os udefra, men tydeligt kan fornemme når man møder “en af os” der står med flaksende blik, trippende fødder og allermest ligner et dådyr der er fanget i forlygterne på en bil.

Som jeg har beskrevet i min artikel:
Hvordan føles min ADHD” – “Forestil dig at du står på en travl banegård. Se på billedet og forsøg at kortlægge alle detaljer i billedet, som om du stod der.  Inspicer dine omgivelser og forhold dig så til alle informationerne fra, din høresans, lugtesans, følesans, smagssans, samt de mindre kendte balancesansen og kropssansen. Forestil dig at din hjerne forsøger at få dig til at forholde dig til ALLE sanseindtryk på en gang og UDEN nogen form for prioritering – sådan føles min ADHD”

og jeg fortsætter:
Du kan måske fornemme at det at have min ADHD kan til tider være en noget stressende opgave. Derfor har jeg ofte oplevet at jeg, typisk i sociale situationer, ikke har primært fokus på de mennesker jeg er sammen med, deres ord, kropssprog, følelser osv, men har travlt med at finde ud af hvor den der irriterende skurrende lyd i baggrunden kommer fra i stedet. Det er ikke fordi jeg er uinteresseret eller ligeglad med hvad du siger, men den der irriterende skurrende lyd har “kidnappet” min opmærksomhed og jeg kan ikke få ro indeni, før jeg finder ud af hvor den kommer fra og hvad det er. Det kan ofte bringe mig i en situation hvor jeg a) fornærmer nogen ubevidst, b) går glip af det essentielle i samtalen, c) “zoner ud” og går ind i mig selv for at finde min indre ro.”

DEN SENESTE NYE FORSKNING OM ADHD

Dr. Russel Barkley der er Clinical Professor på Medical University of South Carolina i USA har forsket i hvordan ADHD påvirker netop denne “Eksekutiv Funktioner” eller Executive Functions som det hedder på engelsk.

I denne video forklarer han hvordan dette fungerer:

Som han fortæller i videoen, tyder den seneste forskning i ADHD på, at netop denne Executive Function eller “dirigenten” som jeg vil kalde den fremover, enten er medvirkende årsag eller måske endda selve årsagen til ADHD.

Det er ligeledes dirigenten der sørger for at vi når de mål vi sætter os og samtidigt også er den der sørger for at lede os på den rette vej til målet, ved at være vedholdende og målrettede i vores tanker, adfærd og handlinger.

Ydermere er det også dirigenten der styrer vores selvkontrol og sikrer at vi når vores mål.

Det at styrer vores selvkontrol består af 5 dele:

  1. Begrænse uønsket adfærd således at dirigenten kan koordinere adfærden bedst muligt, så vi kan nå det ønskede fremtidige mål.
  1. At kunne “forestille sig” eller “se det man ønsker sig” er en af de funktioner som dirigenten også varetager. Mennesket er det eneste “dyr” der er i stand til at “forestille sig at rejse til månen” og rent faktisk planlægge hvordan og udføre selve opgaven og opnå at stå på månen til sidst. Billedet af det vi ønsker os, fungerer som et mentalt kort der viser hvor vi skal hen og hvordan vi kommer derhen. Dirigenten er også ansvarlig for vores fornemmelse af tid, fortid, nutid og fremtid også kaldet vores “tidslinje”.
  1. Dirigenten styrer også vores “indre dialog” altså det vi siger til os selv, positivt, neutralt og negativt. Vi kender alle billedet af englen på den ene skulder og djævlen på den anden. Forestil dig at din indre dialog er den GPS der guider dig igennem dagen, ved at give løbende instrukser om hvad du skal sige, gøre, føle og mene for at nå dine mål.
  1. Vores følelser styres også af dirigenten og det er den der sikrer at vi har en adfærd (respons) der modsvarer det korrekte niveau til det vi oplever (input). Som tidligere beskrevet havde vi til at begynde med kun tre muligheder, frys, flygt eller kæmp, men med udviklingen af dirigenten fik vi pludseligt flere strenge at spille på og flere muligheder for at træffe det rette valg og foretage den rette handling, baseret på en mere avanceret og sofistikeret måde. Med denne evne får vi mulighed for at styre og kontrollere vores følelser så vi sikrer at vi tænker fremad i tid, afpasser vores adfærd til at bringe os tættere på målet og dermed øger mulighederne for at opnå vores langsigtede mål.
  1. Evnen til at planlægge og problemløse styres også af dirigenten. Det er her vi med innovation og kreativitet kan finde måder at overkomme de forhindringer vi måtte møde på vores vej til det langsigtede mål.

Disse 5 kompetencer til styring af vores selvkontrol, er som at have en lommekniv som denne:

hvor hvert redskab repræsenterer den kompetence eller evne, som du skal bruge for at løse din nuværende opgave for at nå dit langsigtede mål.

FORSTÅ DIT BARNS ADHD

Dr. Russell Barkley har ydermere holdt et foredrag hvori han forklarer hvordan den manglende “dirigent”har indflydelse på dit barns eller søster eller bror eller mor eller far eller … med ADHD.

I denne video fortæller han om et koncept som han beskriver som “Time Blindness” altså det at vi ikke kan se tilbage, for at se hvad vi skal gøre, i hvilken rækkefølge, for at nå at færdiggøre vores opgave, til tiden.

Dette medfører at vi med ADHD primært lever i NUET og og at dette NUET trækker os rundt ved næsen. Han fortsætter: “Rent teknisk taler vi her om en form for tids-nærsynethed der gør at vi, ligesom folk der er nærsynede skal have teksten tæt på for at kunne se den, faktisk kun kan se NUET foran sig”.

Så jo længere en opgave ligger ud i fremtiden, desto sværere er det for os at håndtere dét at nå frem til opgavens løsning på en struktureret måde.

Dette er årsagen til at vi med ADHD altså “venter til sidste øjeblik” med at løse en opgave, fordi vi udelukkende lever i en verden der kun består af “i sidste øjeblik”.

Dette medfører at vores liv består af en uendelig lang ubrudt kæde af akutte opgaver der løses “i sidste øjeblik”.

Alt dette kunne have været undgået, såfremt vi blot havde evnen til at planlægge forud, fremfor altid at “halse efter bussen” og levere den ene lappeløsning efter den anden.

Han taler dernæst direkte til forældre med ADHD børn:

” Så her er hvad jeg vil have forældre til at gøre (red: forstå), hvis dit barn er 10 år så har han en selvkontrol svarende til den en 7 årig har. Det betyder at alt hvad han skal, alt hvad han gør og alt hvad han kan planlægge, bliver gjort med en 7 årigs selvkontrol. Så hvordan ville I (red: forældrene) gribe det anderledes an, hvis I stillede krav til jeres 10 årige barn, der svarede til de krav man ville stille til en 7 årigt barn?. I ville ikke give dette barn så meget ansvar, frihed og uafhængighed, som I ville til en 10 årig. Så det jeg ønsker er at få dig som forælder til er, at sænke dit forventningsniveau til det du ville forvente af en 7 årig, fordi dette svarer til dit barns “Executive Age” (red: eller alderen på hans “dirigent”).

Han forsætter:

“I må acceptere at hans niveau af selvkontrol er 30% mindre end andre med tilsvarende alder og såfremt I ikke vil acceptere dette, så er det jer der problemet, ikke jeres barn!. Det er jer der skaber konflikterne, I opfører jer som forældre til et ordblindt barn der forventer at barnet skal kunne læse aldersvarende, uden problemer!. Det er JER der er mit problem, for det er jer der ikke forstår problemet!”

Om følelser og motivation siger han:

“Vores følelser er vores motivation. Hvis du ikke er i stand til at kontrollere dine følelser, så er du ej heller i stand til at kontrollere din motivation!. Dette skyldes at Executive Function #4 (se ovenfor) er nøglen til al motivation. Hvis vi ikke kan styre vores følelser, kan vi ikke styre vores selvkontrol og dermed kan vi ikke opnå vores langsigtede mål. Der er ikke noget med at “gøre sig klar til i morgen” hvis der ikke findes nogen selvmotivation af at “gøre sig klar til i morgen!”.

Det er dette der er årsagen til at vi med ADHD ikke kan motivere os selv. Det betyder samtidigt at vores kontekst (red: familie, venner, arbejde etc.) bliver nød til at være meget konsekvente, præcise og konkrete i deres krav til os.

Hvis der ingen konsekvens er i denne kontekst, så kan vi med ADHD ikke fungere, da vi ikke er i stand til at planlægge, prioritere og udføre alle de mange opgaver der står foran os om aftenen, for at vi “har gjort os klar til i morgen”.

Eksemplet med at få et ADHD barn til at pakke sin skoletaske med de rigtige bøger, aftenen før, må for enhver forældre stå som et flammende billede på netop denne problemstilling.

Om evnen til koncentration siger han:

“Dette forklarer samtidigt (red: Executive Function #4) hvordan dit barn kan spille computerspil i timevis, men ikke kan koncentrere sig mere end 10 min. på at lave lektier. Computerspillet kræver 100% fokus på at løse problemstillinger der er tidsafhængige og kræver en umiddelbar reaktion ellers er konsekvensen GAME OVER med det samme. Lektierne til i morgen har ikke denne konsekvens indbygget og derfor kan han ikke koncentrere sig mere end kort tid, med “kedelige” opgaver. Når et problem løses på et stykke papir, så sker der INTET, hvorimod i computerspillet er der en øjeblikkelig konsekvens!”

Han anbefaler forældre at gøre følgende for at få barnets opmærksomhed:

Touch more – talk less!”  – Læg dine hænder om barnets skulder, på barnets arm eller hold kærligt om dem, kig dem i øjenene med det dér “Clint Eastwood” blik som ikke sender noget forvirrende signal om dine intentioner, krav og forestående konsekvenser hvis dine ønsker ikke bliver opfyldt. Kom dernæst med dit budskab, kort og kærligt sagt, helt konkret og præcist hvad du ønsker af barnet, hvad du forsøger at få dem til at forstå, og vær meget bogstavelig i at forklare ham at “det jeg siger til dig nu, er positiv feedback”, men HUSK altid “RØR FØRST” – “TAL BAGEFTER”. Gør det kort, gør det kærligt og kom hurtigt til pointen og SÅ HOLD VED INDTIL OPGAVEN ER LØST!”.

/ADDspeaker

Leave a Comment

Recent Posts

ADHD: Inklusion er en kæmpefiasko

NYT dansk studie: 6 ud af 10 børn med ADHD gennemfører IKKE folkeskolen. Vi har længe vidst, at skolegang og… Read More

1 year ago

ADHtisme: Hvad er det?

ADHD med komorbid Autisme har vi valgt at betegne som ADHtisme her hos ADDspeaker. Årsagen er, at mellem 50-70% af… Read More

9 months ago

ADHD as a Risk Factor for Infection With Covid-19

New study shows that people infected with COVID-19 have a higher risk of having ADHD, ASD, or Schizophrenia. If you… Read More

1 week ago

ADHD: More than half of women with ADHD have experienced Sexual Victimization

ADHD and Sexual Victimization: Adults with ADHD histories were more likely to report any form of sexual victimization (53.6%) than… Read More

2 weeks ago

ADHD Parenting 101

In this presentation, renowned and respected ADHD researcher, Dr. Barkley, Ph.D. distills from his 40 years of research and clinical… Read More

5 years ago

Hvorfor er mænd bare så …

Stort set hver dag taler jeg med kvinder, mødre mest, som søger sparring omkring det at leve i en familie… Read More

2 weeks ago

Latest NO BS science

This post will include excerpts of the 3 latest scientific studies, I’ve read, and my hope is to inspire you… Read More

2 weeks ago

I was diagnosed with ADHD aged 35 – the biggest hurdle was convincing everyone it’s real

Jeg har valgt at reprinte denne artikel i sin helhed, og på dens originale sprog, fordi jeg finder den værende… Read More

2 weeks ago

ADHD: Jeg ER jo en god mor!

PDA er mere udbredt end de fleste ved, og i denne artikel beskriver hvordan vi sammen med direktør Camilla Skovgård… Read More

4 weeks ago

This website uses cookies.