Inklusion i Folkeskolen

[fblike]

 

Folkeskolen

Selvom det er en grundlæggende værdi for folkeskolen, at der skal være plads til alle

børn i fællesskabet, er der over en årrække udskilt et stort antal elever fra den almindelige

undervisning til specialundervisning. Imidlertid er der ikke dokumentation for, at

elever, som udskilles til specialskoler og specialklasser, klarer sig bedre fagligt, end de

ville have gjort i den almindelige folkeskole.

Statistikken viser, at udsatte børn og unge ikke gennemfører folkeskolen på samme

niveau som andre børn og unge. Undersøgelser viser, at en stor andel af de anbragte

børn og unge ikke afslutter deres skolegang med den obligatoriske afgangsprøve og

ikke får videre uddannelse end grundskolen230.

Regeringen og kommunerne er med kommuneaftalen for 2013 blevet enige om en

målsætning for inklusion af elever i den almindelige undervisning. Målsætningen er at

øge andelen af elever i den almindelige undervisning fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i 2015,

at forbedre det faglige niveau samt at fastholde elevernes trivsel.

En repræsentativ undersøgelse i 12 kommuner fra 2013 viser, at det er lykkedes for

kommunerne at vende udviklingen med stigende eksklusion af elever til specialskoler og

specialklasser. Der peges både på positive tendenser og en række udfordringer.

Samtlige kommuner har iværksat kompetenceudviklingsprogrammer, hvor der arbejdes

med udvikling af den pædagogiske, psykologiske rådgivning (PPR), ligesom der på flere

niveauer bliver arbejdet med at skabe opbakning og ejerskab til inklusion231.

Samtidig viser undersøgelsen, at opbakningen til inklusion er størst i kommunernes

forvaltninger og blandt skolelederne, mens den er mindst blandt lærere og forældre.

Lærerne oplever i mindre grad, at de har deltaget i kompetenceudvikling, og over

halvdelen af lærerne mener, at de slet ikke, eller kun i mindre grad, er fagligt rustet til

inklusionsopgaven. Skolelederne er generelt tilfredse med samarbejdet med PPR.

Skolelederne efterspørger, at medarbejderne i PPR kan yde en direkte støtte til lærerne

i forbindelse med undervisningsmodeller for elever med særlige behov. Lærerne er

derimod generelt mindre tilfredse med PPR, og der efterspørges bl.a. rådgivning om

tilrettelæggelse af undervisningen.

Udvalgte fakta fra undersøgelsen232:

• 85 pct. af skolelederne svarer, at de har taget initiativer i forbindelse med arbejdet

med pædagogiske metoder.

• LP modellen (læringsmiljø og pædagogisk analyse) anvendes i høj grad som metode

til evaluering og udvikling af læringsmiljøet. Metoden anvendes i syv af de tolv

kommuner, og i de øvrige fem kommuner, er der mange skoler, der anvender LP

modellens tilgang.

• En ud af tre lærere svarer, at de har deltaget i en pædagogisk dag om inklusion,

bestemte diagnoser eller undervisningsbehov.

230 Børn- og Undervisningsministeriet. 2012. Afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe om anbragte

børn og unges undervisning på interne skoler.

231 Årlig afrapportering af status for kommunernes omstilling til øget inklusion i perioden frem til 2015 jf.

Aftalen om kommunernes økonomi for 2013.

232 Årlig afrapportering af status for kommunernes omstilling til øget inklusion i perioden frem til 2015 jf.

Aftalen om kommunernes økonomi for 2013.

Posted in: New