Kontanthjælpsreformen 2013 er en fiasko!

On 24. November 2015 by Peter 'ADDSpeaker' Vang

ADHD koster samfundet 10 mia. kr. om året!

Kontanthjælpsreformen 2013 er en fiasko!

Det at have ADHD er ikke blot en stor byrde for en selv, ens børn og hele ens familie. Nye tal fra ADDspeaker.net viser, at det koster det danske samfund ca. 10 mia. kr. i offentlige forsøgelse om året. Trods den stort anlagte Kontanthjælpsreform er hele 96% af #ViMedADHD, der er i den erhvervsaktive alder, stadigvæk udenfor arbejdemarkedet.

Årsagen kan findes i samfundets manglende indsats overfor 78% af børn med ADHD, der ikke har en diagnose eller har en diagnose men hvor forældrene af misforstået omsorg, fravælger medicinen. Blot 22% af børnene får den nødvendige medicin til at overkomme det handicap som ADHD medfører, særligt i sociale relationer og i uddannelsessystemet.

På trods af dette, har Staten og Kommunerne indgået en stor reformaftale i forbindelse med den nye Servicelov i 2013, hvor man indførte to nye begreber, Uddannelseshjælp og Ressourceforløbsydelse. Samtidigt blev der reguleret på den refusion som kommunerne modtager fra Staten, således at kommunerne fik et incitament for at få flere i uddannelse og aktivering.

Refusionsopgørelse

Som man kan se af tabellen, så er der forskel på hvem der betaler gildet, alt efter hvilken ordning man er visiteret til. Dette har kun medført en udbredt kassetænkning, hvor de mere end 100.000 personer med ADHD der er i den erhvervsaktive alder, bliver jagtet rundt fra uddannelse til uddannelse eller fra ressourceforløb, arbejdsevneafklaringsfoløb, virksomhedspraktik, samt månedlange psykoedukation hos kommunernes eksterne private leverandører, blot for at kommunen kan vise staten hvor

Bred politisk aftale om kontanthjælp

» Regeringen har indgået en bred politisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en grundlæggende reform af kontanthjælpssystemet. En reform, der tager udgangspunkt i, at alle mennesker med den rette hjælp kan udvikle sig og komme tættere på et arbejde.

» Aftalen skal være med til at sikre, at unge får en uddannelse, og at alle bliver mødt med klare krav og forventninger, så flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet.

» Helt centralt i aftalen er, at kontanthjælpen bliver afskaffet for alle unge under 30 år uden uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp, der ligger på niveau med SU’en. Unge, der ikke umiddelbart kan gå i gang med en uddannelse, vil dog kunne få et aktivitetstillæg, så de får samme ydelse som i dag.

» Samtidig bliver der med aftalen skabt et nyt kontanthjælpssystem for voksne samt unge med en uddannelse, som bygger på, at de, der kan arbejde, skal i arbejde, og de, der har behov for hjælp, skal have en bedre indsats end den, de får i dag.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet, Pressemeddelelse, 2013

Hovedelementer i aftalen er:

  • Uddannelseshjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse
    Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til alle unge under 30 år uden uddannelse. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU.
  • Tillæg til udsatte unge
    Unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse, får efter tre måneder ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. Dermed opretholder de samme ydelse som i dag. De mest udsatte unge vil kunne få tillægget med det samme.
  • Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg
    Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse.
  • Særlig uddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgere
    Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse.
  • Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder
    Personer over 30 år, der kan arbejde, skal i arbejde, og de bliver mødt med klare krav og forventninger. Det samme gælder for unge med en uddannelse. De første tre måneder er der fokus på intensiv jobsøgning – også i indsatsen og opfølgningen fra jobcentret. Kommune skal holde samtaler med den enkelte i løbet af de tre måneder. Formålet med samtalerne er at understøtte jobsøgningen.
  • Krav om at arbejde for kontanthjælpen
    Senest efter tre måneder bliver personer, der kan arbejde, mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen fx i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen. Nytteindsatsen foregår på kommunale arbejdspladser, hvor den enkelte kan gå til hånde og gøre nytte.
  • Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer
    Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal hurtigst muligt – og senest efter seks måneder – have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Indsatsen skal afspejle den enkeltes behov og tage hånd om hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder.
  • Særligt udsatte skal også have en indsats
    Der er en gruppe borgere på kontanthjælp, som er så udsatte, at de ikke kan tage imod en jobrettet indsats. De får ret til en mentor, som skal hjælpe dem med at få stabiliseret deres liv så meget, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats.
  • Effektivt sanktionssystem
    Personer, der godt kan arbejde, får fremover en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene om at søge job. Hvis en person flere gange ikke lever op til de krav, jobcentret stiller, eller ikke møder op til de aktiviteter, som pågældende bliver bedt om, kan kontanthjælpsmodtageren sættes under skærpet rådighed med dagligt fremmøde. Samtidig skal sanktionssystemet tage højde for, at personer med komplekse problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem.
  • Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt
    Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt, så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre. I dag gælder forsørgerpligten kun, hvis man er gift.

Prislisten for offentlig forsørgelse

 

I nedenstående tabel kan du se hvor mange penge det koster for kommune, stat og i alt, at have en ledig på de forskellige ydelsesordninger.

Refusionsfordeling i ydelseskroner