Mere end 40.000 ældre har uopdaget ADHD

On 23. January 2016 by Peter 'ADDSpeaker' Vang

Woman-and-child

“Mormor, mormor, har du osse ADHD?”. Overraskende mange kvinder over 65 år kan rent faktisk svare ja til dette spørgsmål, i det op imod 43.000 personer, over 65 år, fordelt på 45% mænd og 55% kvinder, rent faktisk lider af ADHD, og blot ca. 400 mænd og 500 kvinder over 65 år, er i medicinsk behandling for deres ADHD. Oftest er deres ADHD ikke blevet opdaget fordi manglende viden, både hos læger og patienter, har ført til at man helt overser denne gruppe, der i stedet bliver behandlet for deres angst, depression, alkoholmisbrug eller anden afhængighed.

Men disse lidelser er i 80% af tilfældene ikke selv årsagen til lidelsen, men en konsekvens af ubehandlet ADHD. Man ved at personer med ADHD i 80% af tilfældene har mindst 1 tillægsdiagnose, f.eks. depression, og at 55% endda har ADHD + 2 tillægsdiagnoser, f.eks. depression og angst. Tallene fra Statens Serum Institut viser et klart billede, hvis man kigger på medicinforbrug fordelt på ADHD, angstdæmpende og anti-depressiv medicin, nemlig at under 1.000 personer får medicin mod ADHD, mod 60.000 over 65 år der er i medicinsk behandling med angstdæmpende og/eller anti-depressiv medicin.

Jeg tænker for mig selv, “hmm – gad vide hvor mange af disse 60.000 lider i virkeligheden af ADHD, med angst/depression som tillægsdiagnose”? Som det fremgår af tabellen nedenfor, så udgør angst og depressive lidelser blot 10,2% + 3,5% = 13,7% af den “normale” befolkning, hvorimod man ved ADHD, og især ubehandlet ADHD, ser en voldsom overrepræsentation af angst og depressive lidelser som tillægsdiagnoser, hele 33,5% + 9,0% = 42,5% i alt. Min tese er derfor at mange ældre går rundt med ubehandlet ADHD, men kun bliver behandlet for “symptomerne” på denne psykiske lidelse og ikke får den rigtige behandling for selve “årsagen”, nemlig ADHD!

ADHD & Komorbide lidelser

I forbindelse med research-arbejdet til min nye bog, har jeg undersøgt forekomsten af ADHD i den danske befolkning og har konstateret at der findes en meget stor gruppe af de 65+ årige, der lever med uopdaget og ubehandlet ADHD. I denne artikel belyser jeg emnet og giver nogle gode råd, til hvorfor man som ældre også kan have ADHD og hvordan en lille pille, kan gøre en kæmpe forskel i deres liv.

16% af alle der har ADHD, er over 65 år

For de personer der er først i 50’erne og før, er kendskabet til ADHD enten ukendt eller kun kendt som noget deres børnebørn eller børnebørnenes kammerater lider af. Faktum er dog, at ADHD ikke blot er en børnesygdom, men derimod en livslang psykisk lidelse, som er overvejende genetisk og meget arveligt. Når et barn får konstateret ADHD, så er der ca. 50/50 risiko for at en af deres forældre også har ADHD. Det samme gør sig gældende for forældrenes forældre, bedsteforældrene, hvor de har en 25% risiko for selv at have ADHD, og have givet det videre til deres børn og børnebørn.

I Danmark er prævalens for ADHD hos personer over 65 år på 3% af befolkningen, fordelt på 55% kvinder og 45% mænd. Hos børn er forskellen mellem drenge og piger (0 – 9 år) på 80% drenge og blot 20% piger, og for voksne over 30 år er det 50/50 mellem kønnene.

Jeg skriver ofte om hvor forkert det er ikke at give børn med ADHD den korrekte medicinske behandling, af hensyn til deres sociale, faglige og følelsesmæssige liv. Men det paradoksale er faktisk, at det er endnu værre for de ældre at leve uden medicin. Hvorfor? Fordi de allerede har 50-60 års traumer med i rygsækken, med bristede forhåbninger, manglende uddannelse, dårlig økonomi og for 20% vedkommende, misbrug af afhængigsskabende stoffer og alkoholisme. Dertil skal lægges de mange bristede parforhold, skilsmisser(ne), det dårlige forhold til børn og børnebørn, eksklusion fra arbejdsmarkedet og den deraf følgende “uønskede ensomhed” som 167.000 selv har beskrevet deres egen livsvilkår som, i den seneste nationale spørgeskema undersøgelse, om Danskernes Sundhed i 2012.

En del af årsagen til at det er værre for de ældre end for børnene er, at pga. en langt liv levet uden at vide hvorfor de følte, tænkte og gjorde som de gjorde, har gjort at vi ser en massiv vækst i både angst og anti-depressiv medicin, når befolkningen, særligt kvinderne, runder de 60 år. Men det sommikke ser ud til at være særligt velkendt er, at 40% af alle med ADHD også har angst eller depression, og 55% har faktisk ADHD med både angst og depression oveni og hele 80% har ADHD + en psykisk lidelse mere, f.eks. misbrug, som er klassificeret på lige fod med ADHD, som værende en psykisk funktionsnedsættelse, der giver et handicap, i mødet med samfundets normer og krav.

Så når man ser på summen af alle disse fakta, så skulle man jo forvente at der var en stor andel af de der er i medicinsk behandling for ADHD, der er over 60 år, ikke? Samlet set taler vinger om ca. 40.000 personer over 65 år der har ADHD og har haft det hele livet, men aldrig har vidst det eller fået behandling for det.

Når jeg ser på statistikkerne fra Statens Serum Institut, så kan jeg se at blot er 388 mænd og 476 kvinder i dag i medicinsk behandling for ADHD (som i øvrigt virker lige godt, sikkert og hurtigt på dem, som det gør på deres børnebørn), hvilket svarer til at blot under 2% af alle med ADHD og som er fyldt 65 år, er i medicinsk behandling, under 2%!

I tabellen nedenfor, kan vi se hvor lidt behandlingen med ADHD medicin fylder, set i forhold til Angst og Depression. Bemærk at 95+ år ikke er repræsentativt, da alle aldre over 95+ år er samlet i denne række!.

Procenttallet fortæller hvor stor en del af den samlede befolkning der er i behandling for ADHD, Depression og Angst, samt en samlet opgørelser over disse 3 gruppers andel af den samlede befolkning.

Udviklingen i forbrug af ADHD-relateret medicin (5 års gns. 2010 - 2014)

På landsplan og for alle aldersgrupper er tallet 12% samlet set, hvilket er langt, langt under det niveau vi ser i f.eks. USA, hvor man har meget større og længere erfaring med medicinsk behandling af ADHD, end herhjemme. Derovre er det 75-80% af dem der har ADHD, der i medicinsk behandling for det. Denne forskel skyldes at man, rent videnskabeligt, har bevist at medicin og terapi i kombination giver den bedst mulige behandling, hvor man her i Danmark stadigvæk holder stædigt fast ved pædagogik og psykoterapi, som førstevalg.

Så hvis du har et barn eller barnebarn med ADHD, og du selv har haft nogle af de vanskeligheder som du ser hos børn og børnebørn, f.eks. manglende evne til at afslutte og fuldføre påbegyndte opgaver, dårlig korttidshukommelse, “udtalt bekymring” dvs. at du er opfarende og siger ting som”åh pas nu på” og samtidigt har følt dig anderledes, og uønsket i sociale sammenhænge, måske har haft problemet med alkohol, piller, hash og lignende, samt ofte har svært ved at falde til ro om aftenen eller svært ved at sidde stille i sofaen, men bare MÅ lave en krydsord, strikke, hækle eller lignende, imens du ser nyheder og taler som et vandfald til din mand som har lært at “sætte det døve øre til”, så vil jeg foreslå at du tager en snak med din egen læge og henviser ham til mig eller denne artikel, så skal jeg nok forklare hvad han skal kigge efter.

Hvis er ferm til engelsk eller har børn eller børnebørn som er det, så kan varmt anbefale dette interview som er lavet af den førende forsker inden for ADHD hos ældre, Dr. David W. Goodman, MD. fra Johns Hopkins Hospital i USA, som har hjulpet mig personligt med at forstå hvad videnskaben siger på dette meget uudforskede område.

Der findes også et interview (med teksten nedenfor) som handler specifikt om ADHD hos ældre og det finder du her: “Losing Your Mind? – It Might Be Adult ADHD“.

Såfremt du måtte have nogle spørgsmål til dette specifikke emne, så er du velkommen til at kontakte mig, så skal jeg gerne hjælpe dig med at finde nogle der har viden om dette og kan hjælpe dig.

/ADDspeaker

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: