Misbruget af ADHD medicin stiger voldsomt

On 11. April 2016 by Peter 'ADDSpeaker' Vang

I Danmark oplever vi for tiden en voldsom negativ medieopmærksomhed omkring ADHD medicin, som bygger på fordomme og følelser. Her er min kommentar til hvorfor den skader det danske samfund.

Misbruget af ADHD medicin stiger voldsomt

Sådan kunne en typisk overskrift i en artikel om ADHD medicin se ud. Ved at bruge ord som misbrug, ADHD medicin, stiger og voldsomt, fanger man læserens opmærksomhed, og tiltrækker sig dermed flere læsere. Problemet er bare, at ligesom denne overskrift er pure opspind for at tiltrække sig din opmærksomhed, så virker det.

Her er et udvalg af artikler der benytter denne metodik:

  1. Seksårige forgiftes med ADHD-medicin – MX.dk
  2. Forskere: Tvivl om hvor godt ADHD-medicin virker – MX.dk
  3. Eksplosion: Voksne på ADHD-medicin tyvedoblet – MX.dk
  4. Dan fik diagnosen ADHD: – Jeg blev afhængig af ritalin – MX
  5. Farlig trend breder sig: Misbruger ADHD-medicin – MX.dk
  6. 15.000 voksne får nu ADHD-medicin
  7. Danmark er på speed

Alle disse artikler har ét tilfælles, de bygger på sammensatte brudstykker af information, som manipuleres til at give et billede af af ADHD medicin er noget forfærdeligt og farligt og som skal bekæmpes med vold og magt.

Ingen af dem fortæller et sandfærdigt billede af virkeligheden og jeg har beskrevet hvorfor i adskillige artikler, både her på bloggen og på vores Facebook side

Men hvorfor egentlig?

Kampen om læsernes gunst er hård. Alle kneb gælder, uanset den journalistiske integritet eller hvilken negativ påvirkning det har, både på personer med ADHD, men også samfundet generelt set. Agendaen er oftest den samme, nemlig at vi skal væk fra ADHD medicin og især ADHD medicin til børn, fordi det strider imod den danske socialpsykologiske pædagogik, at bruge psykofarmaka.

Da ADHD medicin oftest indeholder et virksomt stof kaldet amfetamin, så er det jo bekvemt at drage en parallel til kokain og speed, som ligeledes indeholder amfetamin. Det sørgelige er dog, at stofmisbrug af ADHD medicin, ikke bliver begået af personer med ADHD, men af personer der ikke har ADHD, fordi det kan give dem en rus.

ADHD medicin ligger for had

Fordi det er så umådeligt let at male et billede af ADHD medicin som værende et euforiserende stof,  så er det også utroligt let at blive misledt til at tro, at så må alle “de dér der faker at have ADHD, jo blot være narkomaner, der snyder sig til gratis narko“.

For at yderligere gøre debatten mere “saftig” så fortælles det vidt og bredt om hvor farlige bivirkninger er og skadeligt det er at anvende over længere tid. Nogle taler om at “man gør børnene til små zombier” eller at “ADHD medicin er Big Pharma’s opfindelse for at øge profitten”. Sandheden er dog at både videnskabelig forksning og senest en stor undersøgelse af bivirkningerne fra januar 2016 (Lægemiddelstyrelsen), viser det modsatte billede, men det får ingen at vide, vel?

“Den der råber højest, har ret …”

Men alt dette har kun en sandhed

Det hele bygger på uvidenhed, fordomme, skjulte agendaer og simpel “behandlingsreligion”.

Derfor tænkte jeg, at jeg ville give dig et hurtigt “crash course” således at du som læser, ikke “lader dig trække rundt i manegen” af personer der ønsker at udnytte dig til at fremme deres sag og synspunkter.

Jeg ved hvad jeg taler om!

I dag er jeg 44 år gammel. For 4 år siden fik jeg en diagnose på ADHD.

Jeg har aldrig været fysisk hyperaktiv eller impulsiv eller uopmærksom, så i 40 år havde ingen opdaget at jeg havde ADHD. Det var først da jeg pludseligt fik konstateret at jeg havde en depression pga. fysisk kronisk stress, at min daværende psykolog, spurgte om jeg ikke kunne tænke mig at blive udredt for ADHD.

Det havde jeg slet ikke overvejet, for jeg var meget succesfuld i min karriere, havde været selvstændig siden jeg var 27 år, havde tjent min første million inden jeg fyldte 30 år og havde siden levet med en årlig indkomst på over 1 mio. kr. årligt. Jeg havde meget fine sociale kompetencer, især i forhold til salg og service, var en vellidt leder og en anerkendt business management konsulent indenfor forandringsledelse, som jeg tilmed havde skrevet en bog om.

Så jeg gik til en meget grundig psykiater på UCLA (jeg boede i Los Angeles dengang) og gennemgik en 3 x 4 timers intens udredning, der byggede på interview, fysiske målinger (blodtryk etc.), samt en række psykologiske test og samtale omkring mit liv, tanker og følelser. Alt dette endte med at jeg fik diagnosen ADD (som i dag kaldes for ADHD-PI i USA og blot ADHD i Danmark).

Kort efter blev jeg sat i medicinsk behandling og efter at have været igennem et antal af forskellige varianter, fandt vi den medicin som virkede optimalt for mig, med min unikke biologi. Medicinen var udviklet af Lundbeck i USA og blev solgt under navnet Desoxyn, som var godkendt til behandling af ADHD.

Første gang jeg fik den medicin, skete der noget indeni mig, som jeg aldrig havde oplevet før – nemlig at det føltes som om nogen havde trykket på en pause knap og pludseligt kunne jeg forholde mig til alle de mange eksterne sanseindtryk, lyde, lys, bevægelse og ikke mindst – andre mennesker.

Førhen havde jeg en hjerne der havde arbejdet på højtryk for blot at forsøge at få skabt mening i alle de mange sanseindtryk, hvilket havde været enormt udmattende og det egengtlige årsag til at jeg havde udviklet en depression, som skyldtes en kronisk forhøjet stress tilstand, som i 40 år havde gnavet og gnavet af min energi, således at der nu ingen energi var tilbage og jeg blot kunne ligge ubevægeligt i min seng, ikke ked af det eller deprimeret, men blot fuldkommen udmattet og tømt for energi. Jeg skulle bruge mange minutter på blot at overtale min hjerne om at sende signal til mine arme om at række ud efter et glas vand på bordet.

Men med medicinen mod min ADHD, i kombination med et anti-depressivt middel, gjorde at jeg langsomt kunne mere og mere, dag for dag.

Jeg brugte omkring 3 år på min recovery og er i dag ude af min depression, men til gengæld så fysisk nedslidt, at jeg ikke kan præstere på det niveau som var mit normale, før min depression, hvilket i dag gør at jeg ikke kan få et arbejde, da ingen vil have en person på 40+, som har været på kontanthjælp i 4 år og som har en psykisk lidelse, vel? (Mit liv gik i ruiner, grundet min depression og da mit firma måtte lukke fordi min leverandør blev solgt til konkurrenten og de havde ikke brug for mig).

Min ADHD medicin indeholdte et stof der hedder Methamphetamine og som er 10x mere potent end det der er i det stof som de fleste får mod ADHD, nemlig Ritalin.

Så du fik altså MEGA speed?

Ja, objektivt set fik jeg en dosis som de fleste mennesker uden ADHD, ville have fået en livstruende euforiserende virkning af og som højest sandsynligt havde ledt til et behov for at vende tilbage til den rus som medicinen gav. Men for mit vedkommende, var der ikke tale om nogen form for rus, jeg blev faktisk så rolig og afslappet at jeg oftest måtte lægge mig og sove et par timer indtil virkningen havde stabiliseret sig og jeg kunne begynde at fungerer “som et normalt menneske”.

Når man har ADHD, som jeg, så skyldes det at hjernen har en udviklingsforstyrrelse, som gør at man er 30-40% “bagud” i sin alderssvarende udvikling. Det betyder ikke at man er dum eller fatsvag, blot at de dele af hjernen, der tilsammen danner det komplicerede system, der gør at man opfører sig alderssvarende, simpelthen var underudviklet og ikke blevet forbundet med hinanden korrekt.

Det er en meget kompliceret forklaring, som jeg kan give på et andet tidspunkt, men lad os kort sige, at jeg kunne det hele, vidste det hele, men gjorde kun det som mine følelser kunne motivere mig til, lige nu og her!

Det havde været fint nok i mit liv, som sælger og konsulent, for der var masser af udfordringer og motiverende opgaver, så min hjerne havde klaret sig meget fint, ved at bruge spændingerne, tidsfristerne, salget osv. til at hæve mit motivationsniveau og dermed få hjernen til at producere mere af et belønningsstof kaldet Dopamin.

Dopamin – Hjernens belønningsstof

Helt tilbage til vores aller tidligste udvikling som homo sapiens, var fokus på overlevelse og forplantning. Derfor er de ældste dele af vores hjerne styret af hvilket niveau der findes i hjernen af stoffet Dopamin. Når vi gør noget godt, f.eks. dyrker sex, så belønner vores hjerne os med et “skud” Dopamin, som giver en lykkefølelse i kroppen, her og nu.

Dopamin er altså det stof der motiverer os til at “gøre mere af det samme, oftere” for at sikre artens overlevelse. Men Dopamin virker ikke kun på “positive” beløninger, og er hovedårsagen til at vi oplever at det er så svært at holde op med at ryge. For når vi ryger, så får kroppen mere nikotin, som den er blevet vænnet til ikke at kunne/ville undvære og derfor belønner vores hjerne os med Dopamin, for at sikre at vi også husker at købe den næste pakke smøger. Kan du se problemet nu?

ADHD er hjernens Diabetes

Når man har diabetes, så skyldes dette at kroppen ikke er i stand til naturligt at regulere en blodsukker af sig selv. Derfor må man injicere sig med hormonet Insulin for at hjælpe kroppen med at genoprette balancen.

ADHD virker præcis på samme måde. Da de dele af vores hjerne der ikke er udviklet korrekt, set i forhold til vores alder, kræver at man har Dopamin nok for at virke, så har vi et stort problem, nemlig af de vigtige neuro-kemiske forbindelser i hjernen, der forbinder alle de mange dele af den, simpelthen ikke bliver skabt, i den grad som skal til, for at man er “normal”.

Lad mig give et eksempel:

Forestil dig en bil. Den har fire hjul, som alle virker perfekt, der har fire døre, et rat, en kobling, en speeder og en bremse, som alle virker perfekt. Den har også en gearkasse, som har en gearstang, der kan bruges til at vælge hvor hurtigt man vil kan køre. I førersædet sidder en fører, som  har det store forkromede overblik og er bindeleddet mellem alle disse dele der skal bruges for at kunne køre bilen.

Forestil dig så en bil med alt udstyr i orden, men uden en fører.

Sådan er ADHD!

Fordi de manglende forbindelser mellem “vores kobling, vores bremser, vores gearstang osv.” ikke er der, så får vi en adfærd der virker meget sær på normale mennesker. Den gør at vi oftest er meget fysisk aktive, snakker meget, afbryder meget og er hyper-opmærksomme på enhver lille lyd eller bevægelse omkring os.

Men når vi får vores ADHD medicin, så producerer kroppen mere af vores “insulin”, kaldet Dopamin, som så forbinder vores hjerne korrekt, altså ligesom føreren af en bil, og nu kan vi pludselig “opfører os nærmest normalt”.

For mange pårørende er det et meget følelsesmæssigt stort øjeblik, når de første gang oplever deres partner eller barn får den rigtige ADHD medicin, og ser hvilken ro der falder over dem og hvilken tilstedeværende adfærd de får, hvordan de ikke snakker hele tiden, men bliver i stand til at lytte og nå at tænke sig om, inden de bare handler.

Medicinen gør altså blot det, at den “indsætter” en fører i bilen, så vi kan bruge bilen. Men præcis som ved en bil, så går det hele i stå når føreren forlader bilen. Sådan er det også med vores medicin, når virkningen aftager, vi mister så at sige grebet igen og vender tilbage til udgangspunktet – rendyrket Dr. Jekyll & Mr. Hyde.

Sjovt nok, så virker diabetes på samme måde, blot med omvendt fortegn, nemlig at jo mindre insulin, nu mere “uønsket adfærd” pga. af lavt blodsukker, så i deres tilfælde skal der kulhydrater til for at få blodsukkeret op igen på normalniveau, men spiser de for meget kulhydrat, så bliver de sløve og trætte, fordi kroppen har fået en overdosis af kulhydrat og derfor skal have hjælp udefra, insulin, for at får blodsukkeret sænket igen, tilbage til normalen.

I princippet er det præcis det samme med ADHD.

Ingen medicin  = ustyrlig adfærd – medicin = rolig adfærd.

Paradokset der skaber misforståelsen

Ironisk nok, så er det den amfetamin der er i vores medicin, der sørger for at regulere Dopamin niveauet i vores hjerne, så vi kan fungerer normalt. Det er amfetaminen i vores medicin der sørger for at “indsætte føreren i bilen”, så vi kan fungere som alle andre.

Vi opnår derfor ingen euforiserende virkning, overhovedet, for vi kommer jo fra at have et meget lavt niveau af Dopamin, til at have et mere normalt niveau af Dopamin.

Derfor kan vi ikke misbruge vores medicin, det er simpelthen ikke muligt, fordi hvis vi får en for høj dosis, så bliver vi bare trætte og søvnige (fordi kroppen bliver overstimuleret og udmattes hurtigt).

Du derimod, som ikke har den samme udviklingsfejl i din hjerne, vil få en helt anden virkning, fordi din krop går fra et normalt niveau til et forhøjet niveau og da Dopamin er hjernens belønningsstof, så får du en euforiserende virkning af det, når du passerer “100%” af dit normalniveau.

Vi med ADHD når aldrig op i nærheden af 100%, måske 80-90% niveau, hvilket er nok til at fjerne en masse af vores symptomer.

Så derfor bliver du “høj” af min medicin, fordi du ikke har ADHD, præcis jeg at jeg ville blive dårlig hvis jeg brugte en diabetikers insulin! – Giver det ikke meget mening?

Så hvorfor al dette had til ADHD medicin?

Oprigtigt talt, aner jeg det ikke, men jeg kan kun formode at det skyldes den uvidenhed som er forbundet med hvordan amfetamin virker i min krop, koblet sammen med at mine ADHD symptomer er pisse hamrende irriterende for alle omkring mig, så det gør mig jo til et let mål, som ikke giver folk ret meget “goodwill”. Det betyder at jeg ikke får tid til at forklare, hvorfor min medicin ikke virker som narko for mig, når den nu gør det for dig!

En anden årsag er, at der er en meget stor “religiøs” holdning for og imod ADHD medicin, da pædagoger og psykologer oftest mener at medicinen er unødvendig, fordi man jo bare kan rette på folks adfærd, uden at “dope dem med narko”. Psykiaterne derimod, har ikke tid til at “holde i hånd og trøste” patentien, så det giver blot et middel som løser patientens symptomer, nemlig medicin.

Midt i det spændningsfelt står der så 280.000 mennesker, som har det rigtigt skidt på så mange områder i livet, og fungerer som kastebold imellem den ene holdning og den anden holdning.

Det tragikomiske er bare, at al forskning de seneste ti år har bevist, at hverken terapi alene eller medicin alene, virker bedst for patienten!

Først medicinerer man og så giver man psykoterapi, når medicinen virker, det er hvad videnskaben anbefaler og har anbefalet de seneste 10+ år.

Og det giver jo mening ikke, for du ville jo ikke give nogen et kørekort, uden at de havde lært at bruge “bilens udstyr” først, vel?

Hvad betyder hetz mod ADHD, for os?

Som det kan ses af nedenstående tabel, så er ADHD voldsomt underbehandlet i Danmark i dag.

Færre og færre børn, især drenge mellem 5-9 år kommer i medicinsk behandling og vi har tilmed set et fald i antallet af nye drenge på medicin i perioden 2012 – 2014 på hele -160%. Det er en katastrofe, da drenge med medicinsk ubehandlet ADHD på 7 år, har en modenhed på det der svarer til et barn på 4 år, uden ADHD. Derfor bliver 14% af drengene i Folkeskolen i dag holdt tilbage fra at begynde i 0. klasse, fordi de findes for udmodne. Pigernes ADHD er oftest mindre synlig (ligesom jeg beskrev om min egen ADHD), så de opdages ikke og sidder blot stille og lider i stilhed, indeni. Når de så bliver teenagere, så udvikler de øget risiko for depression, spiseforstyrrelse, angst og selvmord.

Når børnene når 3. klassetrin, så viser videnskabelig forskning at 76% af dem er socialt isoleret, fordi de ikke kan begå sig socialt acceptabelt (aggressiv adfærd), hvilket kunne have været undgået med medicin og terapeutiske tiltag i skolen.

Inklusion har tilmed gjort, at de enten er til uro i en normal klasse, eller klumpes sammen i specialklasser, hvor de “hårdest ramte børn” træner de mindre aggressive op til at blive mere aggressive, for at overleve, rent socialt.

Kun 1 ud af 3 får en afgangseksamen fra Folkeskolen og endnu færre for en kort eller mellemlang uddannelse, og mindre end 2% får en universitetsgrad.

Derfor er 20% af alle dem der får kontanthjælp, personer med ADHD, hvor 85% ikke er i medicinsk behandling.

Dette samme gælder for førtidspension hvor ca. 15% af alle førtidspensionister har ADHD.

Samlet set betyder det at 76% af alle mellem 18 – 64 år, der har ADHD, lever på offentlig forsørgelse, svarende til ca. 80.000 personer.

Dette koster samfundet ca. 55 mia. kr. i udgifter til sociale udgifter og sundhedsomkostninger, om året!

I alt er der 280.000 personer med ADHD i Danmark.

Af børn er ca. 67.000 mellem 0 . 19 år, 180.000 mellem 20 – 69 år og 32.000 over 70 år.

Disse tal stammer fra prævalenstallet fra WHO, der siger at 5% af en befolkning har ADHD.

Misbruget af ADHD medicin stiger voldsomt

 

Blot 16% er i behandling med medicin!

Medierne ynder at fortælle om den “voldsomme stigning i forbruget af medicin”, hvilket let kan underbygges med udtalelse såsom “1400% stigning i antallet af personer på ADHD medicin” eller lignende.

Men det er en statistisk manipulation, for de glemmer at fortælle at vi her i Danmark ikke behandlede personer med ADHD struktureret, før omkring år 2000.

Derfor var der et massivt antal børn, som ikke var i behandling for deres ADHD, som pludseligt blev sat på ADHD medicin (hvilket var og er det rigtige at gøre), men når man går fra at have 1.014 børn i 2000 til 17.727 børn i 2014, så et det klart at der vil være en voldsom stigning i procent.

Men ser man på det i forhold til det antal der BURDE være i behandling, så er vi, selv i dag, blot nået på ca. 40% af de 67.000 børn med ADHD, der er i behandling.

Voldsom stigning blandt voksne på ADHD medicin!

Ja det er korrekt, men hvorfor? Kunne det tænkes at børn bliver ældre? og kunne det tænkes at forældrene til børn med ADHD, selv har ADHD?

Hvis et barn har ADHD, så er det ca. 50% sandsynlighed af mindst én af forældrene også har det, og da de ikke er blevet udredt og behandlet som børn selv, så “hopper de med på vognen” når deres børn bliver udredt.

Derfor ser vi den største stigning i alderen 25 -39 år, ikke fordi “vi bare langer ADHD medicin ud til højre og venstre, så det kan blive solgt ulovligt på gaden“, som man skulle tro, ifølge medierne (og selv Lægemiddelstyrelsens egne fordomme overfor personer med ADHD), for børnene blive voksne og får selv børn, der så arver deres ADHD osv osv. Ydermere så kommer der rent faktisk også flere ældre med, for når deres børnebørn og børn får diagnosen, så kan mange godt genkende sig selv i deres symptomer og bliver selv udredt. Det er faktisk de der er 60+ år, der er mest positive overfor den virkning som medicinen har, fordi de har levet et langt liv i kronisk skyld og skam.

Her er de visuelle beviser på mine udsagn, beregnet på reelle tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som klart viser udvikling fra år til år og at den er stagneret for alle aldre, siden 2010, hvor en Psykiater i Region Hovedstaden, der i dag er leder af Børne -og Ungepsykiatrien, gik på et udvalgsmøde i Regionsrådet og fortalte at “udviklingen var i voldsom vækst” og at man anbefalede en strammere politik på området.

I virkeligheden så var politikerne blot lykkelige for at få en “gratis mulighed” for at skære på medicinudgifterne og på behandling i psykiatrien, så de greb chancen og har skåret alt unødvendigt væk, således at det i dag er stort set umuligt at komme igennem nåleøjet hos skolernes PPR og få en henvisning til en udredning i psykiatrien.

Men det er at skydes sig med en IED i foden, for i dag sidder der 3.000 med ubetinget straffe i de danske fængsler, som kan henføres til ubehandlet ADHD, samt 50.000 med et alkohol/stofmisbrug, et ukendt men meget stort antal der er hjemløse og som sagt 3 ud af 4 på offentlig forsørgelse, så tak for “rådet” til dén psykiater … (Bemærk, at man godt kan have et stofmisbrug, selvom ADHD medicinen ikke er årsagen til det, da stofferne virker forskelligt).

Her er sandheden om ADHD medicin i Danmark

Her ses så det tydelige resultat af den politik som det førte til …

Misbruget af ADHD medicin stiger voldsomt

Misbruget af ADHD medicin stiger voldsomt

 

Misbruget af ADHD medicin stiger voldsomt

 

“Vores” bøn til dig!

Som du kan se, er vi der lider af ADHD, udsat for en voldsom og meget urimelig hetz fra mediernes og andres side og hver dag skal vi forsvare at vi skal bruge vores “insulin” for at tøjle symptomerne af vores medfødte neuropsykiatriske lidelse, som vi ikke selv har valgt at blive født med, og som i øvrigt fører til at vi lever 10-12 år kortere end alle andre, samt har en overdødelighed på 50% i forhold til dig, pga. af en for tidlig død, samt 3x højere risiko for at dø, inden vi fylder 45 år!

Hvert år dør der 3.000 mennesker af årsager der er relateret til ubehandlet ADHD (ulykker, selvmord og misbrug (alkohol m.v.)), hvilket er 10x flere end der dør i trafikken, om året!

Hjælp os med at “knække fordomskurven”, del denne artikel med dit netværk, så vi sammen kan få skabt den forståelse, anerkendelse og respekt, som vi der lider af ADHD (der faktisk er en lidelse som giver en kronisk psykisk funktionsnedsættelse, et handicap i mødet med samfundets normer og krav), så vi kan få skabt en bedre fremtid for de kommende generationer.

Tak for din tid!

/ADDspeaker

 

 

 

 

 

Facebook Comments