PPR fiasko: Umodne børn halser efter i Folkeskolen

On 22. January 2016 by Peter 'ADDSpeaker' Vang

På forsiden af Berlingske, kunne man i dag læse at “Umodne børn i skole »får utroligt mange hug«. I denne artikel forklarer jeg hvorfor den manglende indsigt i børn med udviklingsforstyrrelser, både forvirrer og forstyrrer pædagogerne og lærerne, og sågar de professionelle hos PPR, i deres daglige arbejde.

Problemet er, ifølge artiklen:

» For ti år siden ventede for mange børn et år med at begynde i skole. I dag er vi havnet i den modsatte grøft, og forældre og børnehaveklasseledere slår alarm over umodne børn, som begynder i skole, før de er klar til det. Resultatet er flere børn, der må gå om, og børn, der i mange år må halse efter deres mere modne klassekammerater. « Sådan indledes artiklen fra Berlingske’s forside i dag, 22. januar 2016. Artiklen fortsætter med en udtalelse fra Pia Jessen, formand for børnehaveklasselederne: » Det er nogle lidt grå og gennemsigtige børn, som hele tiden prøver at nå de andre, men halter uhjælpeligt bagefter. De har nogle hårde år i indskolingen, og de får utroligt mange hug og nederlag. De er bare ikke klar «. Man kan ydermere læse at; » I 2011 viste tal fra Undervisningsministeriet, at cirka tre procent af eleverne i 0. klasse måtte gå i børnehaveklasse to år i træk. Andelen var stigende, og to tredjedele var drenge der måtte gå om. « og at: » Holdningen var, at skolerne skulle tilpasse sig børnenes forskellighed, frem for at de yngste børn skulle være nødt til at udsætte skolestarten. « og at:  »Der kommer børn i børnehaveklassen i dag, som burde have ventet med at starte i skole. Det er typisk drenge, der er umodne, og deres største problem er ikke det faglige, men det sociale. Det er en stor udfordring at komme i skole, og nu er de i skole seks timer om dagen,« siger Pia Jessen.  «

Elefanten i rummet

Der findes en psykisk lidelse, som der, i følge Sundhedsstyrelsen, er 5% af danske børn der lider af, fra fødslen og resten af livet. Lidelsen medfører en udviklingsforstyrrelse i den fysiske hjerne, som gør at hjernen udvikler sig langsommere hos disse børn, end den gør hos alderssvarende børn. Rent faktisk kan forskellen mellem normale børn og disse børn, måles og udtrykkes i en både kognitiv, social og følelsesmæssig reduktion i børnenes “mentale modenhed”. Denne reduktion er på 30%, set i forhold til barnets fysiske alder og det der forventes af et barn med den alder. Problemet er blot, at denne lidelse medfører en 30% reduktion, hvilket betyder at et barn på 6 år ved skolestart, rent faktisk har en modenhed i deres udvikling på Eksekutive funktioner, særligt på “undertrykkelse” af deres følelser, impulsiver og selv-regulerende adfærd, der svarer til hvad man forvente, af et normalt barn, med den fysisk alder på 4 år!

Så når man kan se at 3% af børnene i 0. klasse, må gå om, så begynder det jo at give mening, for rent statistisk er der 5% (rettere 7,2% ifølge seneste internationale forskning) af børn i alderen 0 – 9 år, der lider af denne udviklingsforstyrrelse. Man sætter særligt fokus på at det er drengene der oftest er “de umodne”, hvilket også passer meget fint ind i forståelsen af denne udviklingsforstyrrelse, i det man rent videnskabeligt ved, at af de ca. 35.000 børn der er i Danmark, der lider af denne lidelse, så er 80% drenge og 20 % piger. Symptomerne på denne lidelse kan deles op i 3 varianter; Dem der udviser en hyperaktiv-impulsiv adfærd, dem der udviser en primært uopmærksom adfærd, og dem der udviser en vekslende adfærd af begge de to andre variationer. Udover børn med denne specifikke udviklingsforstyrrelse, så peger seneste forskning på at der findes en lignende lidelse, som i sit symptombillede giver en del overlappende symptomer, men hvor årsagen skal findes i andre dele af hjernen, samt i andre dele af de Eksekutive funktioner, end de der gør sig gældende, ved den føromtalte udviklingsforstyrrelse. Internationalt førende forskere inden for området, har påvist at der er tale om en gruppe af børn som ligeledes udgør omkring 5% af børnene mellem 0 – 9 år.

PPR – er de til for børnene eller kommunernes, skyld?

I artiklen beskrives hvorledes disse umodne børn, typisk bliver vurderet i kommunernes PPR-regi, og at der ved en PPR undersøgelse, ikke findes en begrundelse for deres umodenhed, og dette på trods af at forældrene til disse børn, selv giver udtryk for deres børns manglende alderssvarende modenhed.

» Når forældre anmoder om udsat skolestart, lader vi PPR vurdere, om der er særlige omstændigheder. I rigtigt mange tilfælde viser det sig, at der ikke er nogen særlige omstændigheder, udover at barnet er født sent på året, eller at forældrene synes, at barnet ikke er så modent. Men typisk er børn, der skal til at starte i skole, jo ikke særligt modne, så det i sig selv er ikke grund nok,« forklarer Lisbet Lentz. Velfærds- og undervisningsdirektør i Ishøj Kommune.

PPR funktionens rolle beskrives som følger:  » PPR og skolens ledelse – et makkerskab med muligheder. PPR spiller i dag og vil givetvis også fremover spille en central rolle på hele det kommunale børneområde. Begrundelsen er, at PPR repræsenterer en lang række faglige og tværfaglige kompetencer, der er centrale for udviklingen af området. Samtidig er PPR placeret med berøring til både det almindelige område (f.eks. daginstitutioner, normalundervisningen i skolen) og det såkaldt særlige område (f.eks. specialundervisning og andre special- og socialpædagogiske forhold). « Kilde: skoleportalen.dk

Skyldes de mange umodne børn i folkeskolen så manglende faglige og tværfaglige kompetencer, eller skyldes det måske mere det faktum, at » en skoleplads er billigere end en børnehaveplads. « ?

Lad os antage at man i en kommune har valget mellem at sende en elev tilbage et år i børnhaven, fremfor at indskrive den i 0. klasse, hvor barnet, i de tilfælde hvor PPR påviser at dette barn kræver særlige hensyn og foranstaltninger, f.eks. støttetimer eller specialundervisning, samt hvor erfaringerne viser at når disse børn inkluderes, uden støtte, så betyder det en stor social og faglig uro for alle børnene i klassen, idet lærerens opmærksomhed går mere på at få ro i klassen, end på at undervise. Lad os antage at man i en kommune, som jo skal spare på alle budgetter, har valget mellem at sætte barnet i skole eller lade det blive et år eller to mere i børnehaven, hvilket valg træffer man så på politisk plan i kommunalbestyrelsen eller i kommunens ledelse? Det behøver vi ingen stor SATS-puljestøttet projektudvalgsrapport for at kunne svare på, vel?

Kommuner “pissen i bukserne” nu …

Derfor er antallet af umodne børn i folkeskolen så stort et problem, alene fordi man udelukkende “pisser i bukserne” og vælger den hurtigste, nemmeste og billigste løsning, uden hensyntagen til hverken barnet, forældrene, klassekammeraterne eller skolelærerne.

Når blot 1 ud af 3 børn med denne udviklingsforstyrrelse formår at få en afgangseksamen fra folkeskolen, og hvor blot 15% gennemfører en ungdomsuddannelse og under 4% en længerevarende uddannelse, så betyder det at risikoen for at udvikle alvorlige psykiske “tillægslidelser” fra 14 års alderen allerede, er overvældende for denne gruppe af børn, da hele 35% af dem, mod blot 10% af deres jævnaldrende har overvejende risiko for stress og depression, samt at risikoen for at udvikle et misbrug senere i livet er ekstremt højt (21% mod 6%), en spiseforstyrrelse (2% mod 0,3%), angst eller fobiske lidelser (10% mod 3,5%), samt den værste; adfærdsforstyrrelser (22,5% mod 2,7%), så er der vel en grund til at man måske skulle få “børstet støvet af” og efteruddanne sig en smule, få begravet sine fordomme og rent faktisk hjælpe de børn, som lider af denne udviklingsforstyrrelse, i stedet for blot at lade dem gå i hundene, for ussel mammon og meningsløs medicinsk-etisk politisk ævl og kævl. Det er mennesker, børn, vi taler om her!

Vi taler om en gruppe børn, hvis forældre i 50% af tilfældene selv lider af denne psykiske lidelse, men ikke er i behandling for den, og dermed medvirker til at risikoen for at barnets ubehandlede udviklingsforstyrrelse kombineret med forælderens impulsive og inkonsekvente opdragelse (med begrundelse i deres egen ubehandlede psykiske lidelse), i hele 67% af tilfældene udvikler sig til en meget alvorlig og svært at behandle, adfærdsforstyrrelse, som oftest bliver rodfæstet allerede fra 4 års alderen og udvikler sig hastigt frem til omkring 7-8 års alderen, hvor symptomerne kulminerer i en impulsiv, aggressiv, udadreagerende, fysisk og verbal, negativ og destruktiv adfærd, som gør at alle omkring barnet søger væk fra det, og hvilken der ligger til grund for at et barn med denne udviklingsforstyrrelse, statistisk set, har 50 gange mindre sandsynlighed for at have få sig “en god ven”.

… men kommer til at betale den dyre pris, lidt senere …

80% af alle voksne (ca. 100.000) med denne udviklingsforstyrrelse (for ja, den forsvinder ikke, som mange stadigvæk tror), lever på offentlig forsørgelse, kontanthjælp eller førtidspension, og hvor de 20% der har et arbejde, udgør 50% af samfundets samlede udgifter til dagpenge pga. “langvarig sygdom”. Hos de voksne er det mest almindelige sygdomsbillede, at 80% har mindst en psykisk lidelse udover deres udviklingsforstyrrelse, og 55% har sågar 2 andre psykiske lidelser. Summen af disse lidelser, deres traumer fra barndommen og ungdommen i skolesystemet, på arbejdsmarkedet og i deres sociale og familiemæssige forhold, bidrager alle til at denne udviklingsforstyrrelse, ikke blot betyder at man lever 10-12 år kortere end gennemsnitslevealderen, men at der er 3 gange så høj risiko for at dø, inden man fylder 45 år og generelt igennem hele livet er en overdødelighed på mere end 50%, set i forhold til befolkningen generelt. Årsagen kan findes i ulykker, trafikulykker, livsstilsrelaterede sygdomme og ikke mindst – selvmord.

300.000 lever med en misforstået psykisk lidelse

Du kender den ganske udemærket, den udviklingsforstyrrelse som jeg taler om! Men det du ved om den er sikkert baseret mere på forældet viden eller fordomme baseret på mediernes negative indstilling til og dækning af alt hvad der vedrører den. Men ved du at “umodne børn” rent faktisk kan få en behandling, som stort set fjerner deres 30% forsinkelse i deres udvikling? Behandlingen virker for mere end 80% af børnene og dette er med det samme! Behandlingen er velkendt, veldokumenteret, og velvilligt taget imod af de af os, som jeg selv, der først fik at vide at min “umodenhed”, som stadigvæk var der i en alder af 40 år, kunne behandles medicinsk og terapeutisk, således at jeg kunne få mulighed for endeligt at få ro inde i sindet og evnen til at tænke og reagerer på andre måder, end blot følelsesmæssigt, impulsivt, kortsigtet og instinktivt.

Jeg er ikke alene med denne udviklingsforstyrrelse, som er så alvorlig, at denne giver en kronisk og livsvarig, psykisk funktionsnedsættelse, som giver os et handicap, i mødet med samfundets normer og krav, især på de sociale og arbejdsrelaterede områder, og derfor er fuldt ud ligestillet og beskyttet af FN’s Handicapkonvention, på samme måde som det at være hørehæmmet, svagtseende/blind eller kørestolsbruger, giver personer med fysisk funktionsnedsættelse, et handicap, i mødet med samfundets normer og krav. I Danmark er der 33.130 børn (0 – 9 år), 25.809 (10 – 17 år), 98.696 (18 – 64 år) og 43.078 (65+ år) eller i alt ca. 280.000-300.000 personer der lever med denne udviklingsforstyrrelse. Af dem er blot 1 ud af 4 børn i medicinsk behandling og samlet set blot 12% af alle der lider af denne udviklingsforstyrrelse.

65% fald i medicinsk behandling  er forklaringen på de “umodne drenge”

Totalt set, er blot 45.000 af de 300.000 i medicinsk behandling. For børnenes vedkommende er der tale om et fald på 65% i den medicinske behandling, i perioden fra 2005 til 2014, hvoraf drengenes andel af de medicinerede børn, i samme periode er faldet med 50% mod pigernes uændrede antal. Altså er forklaringen på hvorfor der er et stigende antal af drengene der må gå en eller to gange i børnehave, fordi de er for “umodne” til skolestart, ikke så mystisk og uforklarlig som man umiddelbart skulle tro. Årsagen er såre simpel, og her får du den:

“Udviklingsforstyrrelsen” kaldes også for A D H D og kendes i Danmark, både hos Sundhedsstyrelsen, Sundhedsvæsenet, Skolevæsenet og ikke mindst i den offentlige debat og i forældrenes bevidsthed, som værende en “børnesygdom som man vokser fra” og hvor “førstevalget er adfærdsterapi” fremfor medicinering, alene pga. af det medicinske “hjælpemiddel” mod mit og børnenes handicap, indeholde stoffet A M F E T A M I N som i dette land udelukkende forstås som værende et ulovligt rusmiddel, og af denne årsag bliver fordømt i medierne, som værende “uetisk” at give til et lille forsvarsløst barn!

Desværre for dette “lille forsvarsløse barn”, så bygger det ene og alene på uvidenhed om hvad min lidelse er og betyder, samt hvordan amfetamin virker på mig, i min udviklingsforstyrrede hjerne, set i forhold til dig, med din normale hjerne. Jeg bliver ikke “rus-påvirket” af amfetaminen i min medicin, som du ville gøre det, hvis du spiste den. Årsagen? I din hjerne er der et normalt niveau af dopamin (hjernens belønningsstof) på 100%, hvorimod der i min hjerne kun er ca. 20% dopamin niveau, set i forhold til normalen. Når jeg spiser min “amfetamin” så øger min hjerne produktionen af dopamin, og jeg kommer op i nærheden af 90% af normalen, hvilket gør at min hjerne virker (næsten) normalt. Men i dit tilfælde, hvor du jo allerede har 100% dopamin, sker der det samme, altså at dopamin niveauet stiger, og da det i dit tilfælde stiger fra 100% til måske 150-200% af normalen, så bliver du “høj” modsat jeg, for jeg bliver kun “klar og afslappet” af virkningen.

Derfor er ADHD medicin ikke et valg, især ikke for børn der er umodne og har en “mental alder” (4 år) der ligger 30% under deres fysiske alder (6-7 år), som sættes ind i en skoleklasse med børn der er 6-7 år (og dermed har en modenhed på næsten det dobbelte af et barn med ubehandlet ADHD) og hvor det af alle børnene bliver forventet at de skal kunne klare sig både socialt, fagligt og følelsesmæssigt, på lige fod.

Mit spørgsmål til dig er nu:

ER DU STADIGVÆK I TVIVL OM HVORFOR DRENGE PÅ 6-7 ÅR ER FOR UMODNE TIL SKOLESTART?

Stop hetzen mod ADHD og især mod ADHD medicin til børn, det er ligeså stupidt som at nægte døve mennesker et høreapparat eller en blind person en førerhund, for ADHD medicinen er vores mentale “krykker” som gør at vi kan få bugt med store dele af vores handicap, ligesom alle andre i samfundet. Og til dig som er forælder eller bedsteforælder, så glem nu alt den negative omtale om hvad medicinen gør ved dit barn, for fakta er at den virker, uden andre bivirkninger end nedsat appetit og indslumringsproblemer, for 80% af alle børn, og hvor det gentagne gange igennem de seneste 50 år hvor denne type medicin er blevet anvendt, er videnskabeligt bevist at den IKKE har nogle langsigtede alvorlige bivirkninger. Det som mange ikke forstår er, at amfetamin virker kun i hjernen og i kroppen, sålænge der er mere tilbage af den dosis som påvirker hjernens produktionen af dopamin, når “lageret” er tømt, så forsvinder virkningen og efterlader ingen bivirkninger, ingen afhængighed og ingen øget risiko for stofmisbrug senere i barnets liv, tværtimod!

Hvis du sætter din 6-7 år søn i en almindelig folkeskole klasse, med andre jævnaldrende og ikke giver ham den korrekte medicin og i den korrekte dosis, så skal du vide at det du medvirker til er at skade dit barn på det sociale, faglige, emotionelle og særligt det psykiske område, i det den “kroniske stress” som følger med det at have ubehandlet ADHD, giver dit barn over 80% risiko for at det udvikler en komorbid lidelser til deres ADHD, typisk angst (10%), depression (35%) eller desværre oftest den værste og mest alvorlige, nemlig ODD (67%). ODD sammen med ubehandlet ADHD er kimen til den mest uønskede af alle adfærdsforstyrrelser, nemlig Anti-Social Personlighedsforstyrrelse (det vi førhen kaldte for psykopati), og som bliver fundet hos ca. 30% af de indsatte i fængslerne og hvor deres historik viser at de har levet med ubehandlet ADHD som har ført til ubehandlet ODD (Oppositional Defiant Disorder) og fører til CD (Conduct Disorder) i deres ungdom og til decideret ASPD (Anti-Social Personality Disorder), når de bliver 18 år og ældre.

Du tror måske at jeg overdriver? Desværre ikke, min oplysninger kommer fra Dr. S. Young (Royal School of Medicine, London, UK) som i en meget stor del af sin karriere har forsket i og behandlet, indsatte med psykiske lidelser i de engelske fængsler og og som er kendt for at være den førende inden for dette område af ADHD forskningen. Oplysningen om de 30% reduktion i børn med ADHD “mentale alder” har jeg fra Dr. Barkley, PhD., som er verdens førende forsker inden for ADHD i de seneste 40 år og som er redigerende forfatter for de mere end 50 videnskabsfolk, behandlere og fagfolk, som tilsammen netop har udgivet den 900 sider lange “ADHD Handbook  – Diagnosis & Treatment” 4th. Edition (2015) og som er det mest komplette værk om ADHD der er udgivet til dato, og som indeholder alt den seneste forskningen på området, godkendt og valideret efter kliniske og videnskabelige standarder.

I Danmark lever vi stadigvæk efter en mere end 10 år forældet viden og forståelse af ADHD, som værende en børnesygdom som man vokser fra og så skyldes hyperaktiv/impulsiv eller uopmærksom adfærd. Dette niveau svarer til at beskrive diabetes som en fysisk lidelse der gør en tung i kroppen nogle gange og overdrevent aggressiv og kort for hovedet på andre tidspunkter, som kan føre til at man bliver blind eller får afsat et eller begge ben, senere i livet, men undlade at nævne at årsagen skyldes en ubalance af hormonet INSULIN i personens krop og at dette kan behandles med daglige injektioner.

Amfetamin er for mig, hvad insulin er for en diabetiker! – Fat det nu og se så at få vendt den skræmmende fordom mod vores medicin, som har været altdominerende i den offentlige debat herhjemme, i de sidste 10 år, og som har resulteret i at udviklingen af medicinerede børn og unge, ikke blot er stagneret, men direkte slået i bakgear.

Derfor har vi så mange umodne drenge i folkeskolen i dag, se selv tallene fra Statens Serum Institut over medicin forbruget af ADHD medicin, som jeg har foretaget mine egne beregninger på:

PPR fiasko: Umodne børn halser efter i Folkeskolen

Hjælp de mere end 50.000 børn og unge, som lever et usselt socialt liv, med ensomhed, isolation og indre psykiske kvaler, så de kan vokse op og hjælpe vi voksne med ADHD, så vi sammen kan få brudt den negative sociale arv, den uværdige offentlige fordomsfulde forståelse (Tak Søren Pind!), samt respekten for at ADHD er en psykiske lidelse, som giver et reelt handicap og derfor er omfattet nogle helt særlige regler, for at give os støtte, så vi kan få et værdigt og meningsfyldt liv, ligesom dig!

/ADDspeaker