Sanse mareridt- del 1

On 19. November 2017 by Sabine Storm Steensen

‘At sidde på plads nr. 124’ :

Plads nr. 124. Hvor er du? Som sild i tønden, står vi tætpakket ved løvens indgangen, i morgen toget.
Mine sanser sprænges af indtryk. De flår min hjerne tilbage. Tilbage til reptil hjerne. Jeg vil væk. Jeg vil løbe. Jeg vil slogs. Jeg vil skrige af mine lunges kraft. Men jeg tier. Lider i stilhed. Fanget i mit sansemareridt.

Morgens sure mennesker.
Irreterede blikke florerer rundt og rundt.
Lad vær med at kigge på mig, ikke på mig, please ikke på mig.
Hvis de fanger mit blik, kan de se min desperation. Hvad sker der så? De vil ikke kunne forstå. Min mave knuger sig sammen. Mit blik flakker.

Min tanker flyver rundt.
Gud, hvor er det en skøn duft fra den ved siden af. Der lugter lidt faktisk også lidt her. Er der nogen der ikke har været i bad?
Hvorfor står de så tæt op ad mig? Der er ingen plads. Jeg er fanget. Jeg bliver invaderet af ufrivillig berøring.

Lydene er så høje.
Lydene fra højtaleren, musikken fra den ved min anden side, togets rumlen over skinnerne. Passagerer, der snakker. Dem der smasker. Dem så snøfter.
Alt rammer på én gang. De eksplodere i mit øre.

Åh hvor er plads nr. 124?
Jeg ville sælge alt for at kunne komme over til den.
Plads nr. 124 du er min redning. Du er så langt væk. Jeg kan ikke  komme til dig.