Sanse mareridt – del 2

On 19. November 2017 by Sabine Storm Steensen

Kender du det at føle dig helt alene, mens du er omringet af folk og sanseindtryk? Her kan du få et indblik i hvordan det føles – set indefra …

‘Socialrådgiveren på gangen’ :

På samtalekontoret.
Her sidder jeg. I dag, siger de, at der er stille i huset. Jeg forstår ikke hvad de siger. Der er så øredøvende larm. Computere der summer, printere der hakker, kolleger der sukker pulsen i mit øre.

Stille?

Kollager, der kommer ind.
For at sparre om en sag. Mine kollegaer er så søde og dygtige. De ses privat men ikke med mig. Jeg giver min mening tilkende om sagen. Der nikke, som robotter på stribe. Men hov, var der et rynket bryn?
De går. Jeg sidder og tænker. Gennemgår hvad de sagde, hvad jeg sagde. Hvordan så de ud? Hvad sagde deres kroppe?

Telefonerne kimer igen.
Den vanvittige lyd, der skær. Den skær mine tanker over i fragmenter. Godt de gjorde det. Jeg må videre.
Fuglene kvidrende udenfor i en solstråle. Hvorfor taler de alle så højt herinde?

Frustrationen stiger.

Den, åh så genkendelige følelse. Vreden.
Jeg må ud. Jeg må gå lidt. Samle mig og blive færdig med det, som allerede skulle have været færdig.

Godt, jeg snart har fri.
Puha, jeg er træt. Kigger på uret, den siger 12. Hvordan kan den ikke være mere, når jeg er så dødtræt?
Det er fredag. Lige om lidt er jeg igennem. Bare lidt mere så er det weekend.
Jeg knokler, alt hvad jeg kan, fokuserer alt jeg har. Jeg sveder men jeg sidder ned. Jeg skriver og skriver til fingrene er følelsesløse. Jeg når det, jeg når mine aftaler.

Hvad sker der.
Hvad sker der, når kollegaerne opdager at jeg er anderledes? Vil de synes jeg ikke er god nok. Strofer fra sangen jeg hørte i morges render ind. Jeg smiler.
Hvad ville mine borgere dog tænke? De ville sikkert tænke, hvor er hun stresset. Hun har da slet ikke hørt, hvad jeg siger. Men jeg har hørt alt.

ALT hele dagen.

Hvad sker der.
Hvad sker der, når kollegaerne opdager at jeg er anderledes? Vil de synes jeg ikke er god nok. Strofer fra sangen jeg hørte i morges render ind. Jeg smiler.
Hvad ville mine borgere dog tænke? De ville sikkert tænke, hvor er hun stresset. Hun har da slet ikke hørt, hvad jeg siger. Men jeg har hørt alt. ALT hele dagen.

Jeg er på vej hjem. Mit hoved summer. Summer med den lyd jeg hader. Vær nu stille. Hold kræft. Bare lidt. Vær stille bare et øjeblik.