Sansemareridt

On 25. January 2018 by Grevinden

Kender du det at føle dig helt alene, mens du er omringet af folk og sanseindtryk? Her kan du få et indblik i hvordan det føles – set indefra …

Del 1 – Plads nr. 124. Hvor er du?

Som sild i tønden, står vi tætpakket ved løvens indgangen, i morgen toget
Mine sanser sprænges af indtryk
De flår min hjerne tilbage
Tilbage til reptil hjerne
Jeg vil væk
Jeg vil løbe
Jeg vil slås
Jeg vil skrige af mine lunges kraft
Men jeg tier
Lider i stilhed
Fanget i mit sansemareridt …

Morgens sure mennesker

Irriterede blikke florerer rundt og rundt
Lad vær med at kigge på mig, ikke på mig, please ikke på mig
Hvis de fanger mit blik, kan de se min desperation
Hvad sker der så?
De vil ikke kunne forstå
Min mave knuger sig sammen
Mit blik flakker …

Min tanker flyver rundt

Gud, hvor er det en skøn duft fra den ved siden af
Der lugter lidt faktisk også lidt her
Er der nogen der ikke har været i bad?
Hvorfor står de så tæt op ad mig?
Der er ingen plads
Jeg er fanget
Jeg bliver invaderet af ufrivillig berøring …

Lydene er så høje

Lydene fra højtaleren
Musikken fra den ved min anden side
Togets rumlen over skinnerne
Passagerer, der snakker
Dem der smasker
Dem så snøfter
Alt rammer på én gang
De eksploderer inde i mit øre …

Åh hvor er plads nr. 124?

Jeg ville sælge alt for at kunne komme over til den
Plads nr. 124 du er min redning
Du er så langt væk
Jeg kan ikke  komme til dig …

Del 2 – Socialrådgiveren på gangen

På samtalekontoret

Her sidder jeg
I dag, siger de, at der er stille i huset
Jeg forstår ikke hvad de siger
Der er så øredøvende larm
Computere der summer
Printere der hakker
Kolleger der sukker
Pulsen i mit øre

Stille?

Kollager, der kommer ind
For at sparre om en sag
Mine kollegaer er så søde og dygtige
De ses privat, men ikke med mig
Jeg giver min mening tilkende om sagen
De nikker, som robotter på stribe
Men hov, var der et rynket bryn?
De går
Jeg sidder og tænker
Gennemgår hvad de sagde, hvad jeg sagde
Hvordan så de ud?
Hvad sagde deres kroppe?

Telefonerne kimer igen

Den vanvittige lyd, der skærer
Den skær mine tanker over i fragmenter
Godt de gjorde det
Jeg må videre
Fuglene kvidrende udenfor i en solstråle
Hvorfor taler de alle så højt herinde?

Frustrationen stiger

Den, åh så genkendelige følelse … Vreden
Jeg må ud
Jeg må gå lidt
Samle mig og blive færdig med det, som allerede skulle have været færdigt …

Godt, jeg snart har fri

Puha, jeg er træt
Kigger på uret, den siger 12
Hvordan kan den ikke være mere, når jeg er så dødtræt?
Det er fredag
Lige om lidt er jeg igennem
Bare lidt mere så er det weekend
Jeg knokler, alt hvad jeg kan, fokuserer med alt hvad jeg har
Jeg sveder men jeg sidder ned
Jeg skriver og skriver til fingrene er følelsesløse
Jeg når det, jeg når mine aftaler …

Hvad sker der?

Hvad sker der, når kollegaerne opdager at jeg er anderledes?
Vil de synes jeg ikke er god nok
Strofer fra sangen jeg hørte i morges render ind
Jeg smiler
Hvad ville mine borgere dog tænke
De ville sikkert tænke, hvor er hun stresset
Hun har da slet ikke hørt, hvad jeg siger
Men jeg har hørt alt … ALT hele dagen

Jeg er på vej hjem

Mit hoved summer
Summer med den lyd jeg hader
Vær nu stille
Hold kræft
Bare lidt
Vær stille bare et øjeblik …

Comments are closed.