SFI: 20% har forsøgt at begå selvmord!

On 26. June 2016 by Peter 'ADDSpeaker' Vang

Jeg har netop gennemlæst SFI rapporten om unges forhold i Danmark og deri kan jeg bl.a. læse at 20% af de unge, der døjer med depression, har forsøgt at begå selvmord. Jeg skriver en kommentar til en af forfatterene af rapporten, som du kan læse her.


Mai Heidi Ottosen, der er Seniorforsker ved SFI har skrevet en del af rapporten og jeg har derfor skrevet en email til hende, for at tage en dialog om deres konklusion, i denne rapport, som jeg mener er delvist ukorrekt, da der mangler af man tager hensyn til ADHD med komorbide lidelser, såsom depression, og udelukkende konkluderer på baggrund af depressionen, isoleret set.

Du kan læse deres artikel om rapporten her: Udsatte unge …

Jeg skriver en kommentar til Mai:

“Hej Mai,

Jeg har nu læst jeres glimrende rapport om unge, og det er virkeligt et godt arbejde, I har fået lavet med dette studie og denne rapport!

Dog er jeg forundret over den manglende erkendelse af den åbenlyse korrelation mellem antallet af unge med langvarige depressive problemer, kriminalitet, misbrug og tidlig seksuel debut, og den psykiske lidelse; ADHD.

I de senest 5 år har jeg arbejdet intenst med ADHD-området, og har studeret mange videnskabelige rapporter, samt haft dialog med førende forskere inden for ADHD området, rundt om i verden, bl.a. Dr. Russell A. Barkley, PhD, Søren Dalsgaard, PhD, Dr. Susan Young, PhD og Prof. Poul Videbech, dr. med. Derudover skriver jeg artikler om ADHD på min blog, ADDspeaker.net, som handler om livsvilkår for personer med ADHD, her i Danmark. Det er min baggrund.

Min kommentar går på følgende:

  1. I skriver at antallet af børn med langvarige depressive problemer, er fordoblet siden i sidst målte på det, i 15-års alderen.
  2. I skriver at 14% af jeres deltagere i en alder af 18 år, alle har alvorlige problemer med depression.
  3. I skriver at 20% har forsøgt at begå selvmord.
  4. I skriver at 50% har røget Hash.
  5. I skriver at 32% har taget stoffer.
  6. I skriver at 6% af pigerne og 15% af drengene har været involveret i kriminalitet.

Alle disse punkter viser, for mig, med alt tydelighed, at problemet skyldes manglende diagnosticering for ADHD i barndommen. Jeg mener at I har overset den alvorlige korrelation mellem ADHD og komorbide lidelser, såsom angst, depression, misbrug og bipolar lidelse.

Det er videnskabeligt påvist, at 80% af de der har ADHD, har ADHD + mindst en anden psykisk lidelse, og at hele 60% har ADHD + to eller flere psykiske lidelser. De hyppigste komorbide lidelser til ADHD er, angst, depression og til dels misbrug. (Barkley, Tha ADHD Handbook, 4th Edition, 2015)

Ifølge de nyeste studier på PubMed fra Yoshimasu et al. (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3608464/) er prævalens for komorbide psykiatriske lidelser til ADHD, som beskrevet i Table 3.

Screen Shot 2016-06-26 at 18.13.26

Hele studiet kan læses her: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3608464/


Jeg vedlægger ligeledes min egen beregning af berørte danskere (alle aldre), som er beregnet ud fra 5% prævalens (WHO), samt data fra Danmarks Statistik.

Komorbiditet (WHO)
Andelen af unge med ADHD mellem 15-20 år udgør ca. 430.000 (jf. Danmarks Statistik) og af dem er ca. 9,4% i medicinsk behandling med psykofarmaka (jf. Lægemiddelstyrelsen). Af de knap 32.000 der er i medicnsk behandling, er den største gruppe (36%) i behandling med anti-depressiva, og 27% med ADHD-medicin.

Som det kan ses af nedenstående tabel, så er der en stor overvægt (76%) af dem der er i behandling for depression, der er piger i alderen 15-20 år. Derimod er det omvendt ved ADHD-medicin, hvor der er 65% drenge og 35% piger, der er i behandling.

Medicinsk behandling af unge

Ydermere har jeg set på de seneste 10 års udvikling i forbruget af Angst-medicin kontra ADHD-medicin, og det viser at faldet i forbrug af angstdæmpende medicin er faldet, nærmest i 1:1 relation med stigningen i forbruget af ADHD medicin.

Udvikling i ADHD relateret medicinforbrug 2006 til 2014

Tager vi alle disse fakta og lægger dem sammen med jeres fund, så er min konklusion følgende:

Siden 2010 har vi set en voldsom opbremsning i udredning for ADHD, og deraf følgende en faldende tendens til at man bliver diagnosticeret med ADHD.

Hvor stor denne forskel reelt er, findes der ingen offentliggjorte tal på, men jeg har beregnet at der har været et fald i antallet af ”nye patienter” på ADHD-medicin, i alderen 3 – 12 år, er faldet med sammenlagt -638% siden 2010 til 2015. For gruppen 13 – 18 år er forbruget steget +48% til sammenligning.

Derudover har man i Danmark negligeret at indføre nogen praksis for udredning af ADHD med komorbide lidelser, men har udelukkende fokuseret på udredning af ADHD for sig selv. Da de kriterier som vi udreder efter i Danmark, ICD-10, stammer helt tilbage fra 1993, så er de symptomer som man diagnosticerer efter i Danmark i dag, ude af trit med den nuværende og empiriske definition af ADHD.

Med andre ord, så udreder vi lagt færre end før og dem vi udreder, udreder vi efter ud-daterede kriterier, samt ser helt bort fra den store ”bevisbyrde” der ligger i, bl.a. jeres nye tal, at man godt kan ”se” en depression, men er ”blind” overfor at det skyldes en ubehandlet ADHD.

I skriver i jeres konklusion, under unge psykiske helbred, at jeres fund kan forklares med den ”diagnosekultur” som man omtaler så meget, i dag. Det er altså kun Svend Brinkmann et al. der taler om dette, men han har fået præget debatten i så høj grad, at både I og medierne, er hoppet med på vognen, desværre.

SFI Unge

Jeg har talt med forfatteren af afsnittet om ADHD, i hans bog,”Diagnoser”, og har haft en god dialog med hende omkring hendes manglende indsigt i netop problematikken omkring komorbide lidelser til ADHD og deres betydning for personer med ADHD og deres behandling.

Ombudsmanden behandler for tiden min klage over Ankestyrelsens Principafgørelse 55-11, som omhandler en 12-årig dreng med ADHD, hvori Ankestyrelsen ligeledes har truffet en afgørelse, der er ukorrekt, da den ikke tager højde for den samlede psykiske funktionsnedsættelse af ADHD med komorbiditet, men udelukkende ser på ADHD, isoleret. Dr. Barkley har bistået mig med at skrive argumentet for min klage og jeg afventer Ombudsmandens afgørelse i sagen.

SÅ … Jeg ville blive super glad, hvis I kunne gøre en indsats for at inddrage denne problematik omkring komorbide lidelser, når I foretager jeres studier, idet i fejlagtigt kommer til psykosociale faktorer, som værende årsagen til den stigning i unge med depression, som I har konstateret, men ikke tager højde for at 30% af alle med ADHD har fået det via biologisk forurening under fosterstadiet (rygning, alkohol m.v.) og hele 70% har fået det via en genetisk arvelig årsag.

Forskningen har entydigt og endegyldigt afgjort, i mere end 40 tvillingestudier, at opdragelse ikke kan være årsag til om man udvikler ADHD eller ej. Det er fysisk og det er medfødt. Depression kan, derimod, både være genetisk og psykosocial i sin årsag, men i tilfældet med ADHD og komorbide lidelser, er der altså tale om en genetisk disponering, der bliver forstærket af psykosociale forhold (både i hjemmet og i skolen m.v.).

I dag er blot 16.500 i behandling med ADHD-medicin, mod en forventning på ca. 62.000 personer (ifølge prævalens), hvilket blot udgør ca. 27%.

Derfor ser I denne stigning på 50%+ fra jeres måling i 15 års-alderen til målingen i 18-års alderen, disse børn har (højest sandsynligt) ubehandlet ADHD med komorbid depression!

På forhånd tak for din tid, og jeg står naturligvis til rådighed, hvis der skulle være nogle spørgsmål.

Peter Vang

Peter ‘ADDspeaker’ Vang
@ADDspeaker
Facebook.com/ADDspeaker
ADDspeaker.net