Skyld med skyld på

On 2. March 2018 by Peter 'ADDSpeaker' Vang

Føler du at alt lortet altid render ned ad bakken og ender foran dine fødder, hver gang? Tager du naturligt ansvar for alt hvad der foregå i dit liv … altså alt det der ikke virker? Så lider du af skyld med skyld …

Skrevet af en af ADDspeaker’s gruppemedlemmer, der ønsker at forblive anonym …

Skyld med skyld på

Definitionen på skyld ifølge ‘Den store danske ordbog’

skyld, det ansvar, et menneske pådrager sig ved at overtræde eller undlade at efterleve adfærdsregulerende regler, dvs. retsregler og moralske normer, og som ofte er grundlag for sanktioner imod overtræderne fra statsmagtens, samfundets eller sociale og religiøse gruppers side i form af fx fordømmelse, straf, udelukkelse eller erstatningsansvar.

 

Skyld … min trofaste ledsager

Skyld har for mig været en betydningsfuld kilde … Since way, way back …

Skyld har været min ven såvel som min værste fjende. Skylden har været tung. Samtidigt har skyld givet mig dybde og en grund til at blive ved. Ligesom det nu er blevet tid til at slippe skylden fri, ligesom dette er det så pokkers svært at nå tilbage og helt ind til selveste mig. Det er ikke løgn at skylden længe har fået lov at vokse og æde mit sande jeg op indefra og omvendt.

Skylden har overtaget alt for mange roller indeni mig såvel som udenom om mig. Skylden har udfyldt rollen som min manglende GPS, rollen som min personlige fangevogter, rollen som min egen værste fjende, rollen som min trøster, rollen som min tidsrøver, rollen som min allerbedste, mest forudsigelige og mest trofaste ven. Skylden har tjent sin formål og mere til. Skyld er ikke sort/hvid – skyld er fuld af nuancer som i nok snart vil begynde at se og fornemme.

Når jeg tænker på hvad pokker var det dog, hvad var det der lukkede denne skide skønne skyld ind i mig? Gør jeg det igen og igen begynder jeg at istedet blive fyldt op med sorg. Skyld erstattes af sorg. Sorgen over alle de mange at misforståelser alle de gange jeg har misforstået. Alle de gange jeg er blevet misforstået.

Sorgen over at være blevet født. Sorgen over at have født børn som mig. Sorgen over ikke at finde mine artsfæller. Sorgen over at finde dem og alligevel skille mig ud. Sorgen over at ville så meget mere, end det at spilde mit liv som hende den evigt skyldige.

Hvis jeg skal være helt ærligt, hvilket jeg bedst kan lide, altså det at være helt ærlig … Ja, så har jeg fået nok af at tage ansvar for alt og alles skyld og sorg.

Det er ikke kun min skyld altsammen, men det er også mit ansvar.

Huset med mig fanget i kælderen …

Etagen under stedet som skylden vokser fra , dybt indeni i mig sidder der en lille glimtende pige som ønsker endnu stærkere end tidligere at sparke røv , smile og få stillet sin evige sult. Jeg sidder og hungrer efter at finde vejen til den bedste mig, stedet hvorfra jeg vil opleve også at have værd. Værdien ligger i det at få lov til at leve, lykkes, kunne bruges som mig, udvikle mig, uden at skulle kæmpe imod min gnist, drive eller trangen til at blive elsket som den jeg nu er. Jeg er MIG, ikke som dig, ikke som de fleste, hverken bedre eller ringere nærmere bare mit sande jeg. Hende andre ubevidst fik bildt mig ind værende skyldig, forkert, for meget og for lidt.

Titte bø … kom frem lille glintende mig du er hermed befriet fra din værste fjende forklædt som hende du sådan ønsker at tilgive, elske og ægte lære at kende.

Farvel og tak skyld du er hermed ikke længere mig, ej mere en del af mig og ej heller velkommen tilbage og venligst husk at fjerne dine spor som dine unger der har frataget mig glæden fra mine MINI ME’s …

Det er jo slet ikke mig, der er skyldig, alene, og det er ikke altsammen … mit ansvar …

KOMMENTAR FRA ADDSPEAKER

Skyld er en meget grundliggende følelse i vi mennesker, men hvorfor? Tjoh det logiske forklaring må være at det skyldes social reciprocity, altså noget for noget regnskabet mellem mennesker der lever i et samfund. Når vi ikke føler at vi leverer ligeså meget tilbage til samfundet som vi modtager, så føler vi skyld.

Vi føler også skyld når vi ikke føler at vi lever op til vores fulde potentiale, som forældre, partner, medarbejder, borger …

Men hvad er årsagen til at vi føler skyld g hvilken rolle spiller det i vores liv?

Årsagen skal findes i manglende forventningsafstemning, både mellem os og andre, men faktisk endnu mere imellem os og OS selv … De fleste af os stiller urimeligt store krav til hvad vi BURDE føre og BURDE gøre, oftest på et niveau hvor alle andre ville mene at man var sindssyg! Men “alle de andre, gør sgu også selv!” …

Løsningen på at slippe af med “skyld med skyld på” som jeg kalder fænomenet, er at tilgive sig selv for blot at være et menneske og huske på at vi nok havde gjort det meget bedre, det vi skumler over, hvis vi havde haft ressourcerne og energien til det, ikke? Ingen stræber vel nedad?

Så tilgiv dig selv, slip skylden og stil realistiske forventninger til dig selv (og alle andre), så bliver du er langt mere harmonisk og mere rart menneske at være sammen med <3

/ADDspeaker