Unique visitors since 2015:

  • 203,980 people

Søvnproblemer og ADHD

Det er velkendt, at ADHD og søvnproblemer er noget det tit går hånd i hånd. Den gængse forklaring, som de sundhedsprofessionelle oftest tyer til er, at give ADHD-medicinen skylden - ‘for enhver ved jo, at amfetamin gør folk høje og gør at de ikke kan sove’, ikke? Not so fast - det er helt forkert forstået, og nu underbygger endnu et videnskabeligt studie, at ADHD og søvnproblemer skyldes andre og langt mere biologiske årsager, ikke ‘for meget narko’ til børn med ADHD.

Share

Det er velkendt, at ADHD og søvnproblemer er noget det tit går hånd i hånd. Den gængse forklaring, som de sundhedsprofessionelle oftest tyer til er, at give ADHD-medicinen skylden – ‘for enhver ved jo, at amfetamin gør folk høje og gør at de ikke kan sove’, ikke? Not so fast – det er helt forkert forstået, og nu underbygger endnu et videnskabeligt studie, at ADHD og søvnproblemer skyldes andre og langt mere biologiske årsager, ikke ‘for meget narko’ til børn med ADHD.

Hvad er linket mellem ADHD og søvn?

Siden 2017 har jeg brugt det meste af min tid på at researche netop dette emne. Efter at have reviewet al tilgængelig videnskabelig evidens på området for ADHD og søvn, har jeg udvidet mit scope til også at inddrage fysiologiske forhold (Allostasis og Homeostasis), samt analyseret al den data jeg har kunnet støve op omkring Cirkadiske Rytmer. Jeg har ydermere undersøgt hvordan søvn foregår, rent neurokemisk/synaptisk i den menneskelige hjerne. Så når jeg her præsenterer dette nye danske studie omkring ADHD og søvnproblemer, så ser jeg studiets data som værende beskrivende alene for SYMPTOMERNE på den cirkadiske dysfunktion som jeg mener er den reelle rodårsag til at så mange med ADHD lider af en komorbid søvnforstyrrelse (80% ifølge Bijlenga et al. 2018).

ADHD gør, at du udvikler dig 30% langsommere

Allerede tilbage i slutningen af 00’erne fremviste forskere i USA, at en hjerne med ADHD, rent fysisk set, udviklede sig med ca. 30-40% forsinkelse, sammenlignet med det man forventede og så ved et neurotypisk (normalt) barn.

Dette betyder IKKE at barnet udvikler sig 30% forsinket på ALLE funktionsområder, såsom IQ og hukommelse etc., det betyder ALENE at barnets HÆMNINGSKONTROL udviklet sig med 30% forsinkelse.

Hæmningskontrol

Da Hæmningskontrol er essentielt for ethvert menneske, så er alle de symptomer som vi i dag automatisk anser for at være ‘kernesymptomer’ på ADHD; Hyperaktiv/Impulsiv, og Letafledelig adfærd, primært relateret til den forsinkede, og dermed dysfuntionelle, hæmningskontrol.

Hæmningskontrol har til opgave at have NEJ-hatten på. Da 90% af alle de stimuli som en menneskelig hjerne bliver bombarderet med kontinuerligt, har ringe eller ingen betydning for artens overlevelse, så har naturen været så smart, at den har udstyret os med et filter, der gør at stimuli altid modtages nede i vores krop (tanker er også stimuli, og tanker ‘kommer ind i kroppen’ på præcis samme sted og måde, som en lyd, en lugt, eller en berøring gør).

Når vi modtager et stimuli, så vurderer kroppen lynhurtigt, og helt udenfor vores bevidste sinds vidende, om dette stimuli kan være FARLIGT eller UFARLIGT, samt om det kan være GIVENDE for vores overlevelse, at forholde os bevidst til dette stimuli. Eksemplet kunne være; du dufter nybagt brød, stimuli fra din næse rammer din krop, din krop vurderer lynhurtigt, om nybagt brød er FARLIGT eller UFARLIGT, samt om det ville være GIVENDE at reagerer på dette stimuli, baseret på om dette fremmer din overlevelse eller ej. I dette specifikke tilfælde er svaret jo et rungende JA, for hvem ville dog ikke have gavn af et nybagt brød, ergo bliver dette stimuli sendt videre op fra vores krop til vores ‘knop’.

Perception

Oppe i ‘knoppen’ bor vores PERCEPTION (oplevelse af verden). Denne perception består af en kontinuerlig simulation af hvordan vores hjerne FORESTILLER sig at vores virkelighed ser ud, lige nu. Dette kaldes for vores PREDICTION MODEL. Da hjernen jo ingen direkte forbindelse har til sin omverden, så er den 100% afhængig af de data den modtager fra kroppen.

Da hjernen, som organ, er det mest energi-forslugne af alle vores organer (ca. 20% af al energi går til at drive hjernen), så er kroppen mega nærig med hvad den sender derop, for husk på, at al energi som hjernen skal bruge, det skal kroppen jo indsamle og stille til rådighed for den, ikke?

Så for at sikre, at hjernen ikke klatter om sig med kroppen dyrt indsamlede energi, så har naturen opfundet en genial mekanisme der har til formål, at sikre at alle stimuli der er såkaldt ‘OPGAVE.-IRRELEVANTE’ at disse bliver frasorteret, allerede dybt nede i kroppen, altså er der er en funktion som har NEJ-hatten på, og denne funktion, den kaldes for hæmningskontrollen.

Nu bliver det lidt mere kompliceret, så hvis du i det mindste kan ‘forsøge at simulerer lidt åndsfrisk’ 😉 så er jeg sikker på , at vi nok skal skabe forståelse – sammen – alligevel, er du klar til at lære noget helt spritnyt? Fedt nok 😉 Here we go …

Baggrundsviden

Motorkontrollen (ikke at forveksle med motorisk kontrol) er den funktion der kommunikerer med din hjerne, og den som får alt i din krop til at ske, altså manifesterer sig i virkeligheden. Når du f.eks. rækker hånden op i skoleklassen, fordi du mener at du har det rigtige svar på lærerens spørgsmål, så kræver denne simple opgave, at et utal af funktioner kan koordinere og aftale på forhånd, hvilken non-verbal (armen der hæves og pegefingren der strækkes ud) og verbal (de ord som musklerne i dit stemmebånd og dine læber former og udtaler) adfærd, din hjerne ønsker, at din krop skal manifesterer (altså gøre til virkelighed).

Dette sker ved at hæmningskontrollen giver motorkontrollen LOV TIL AT føre dit sinds idéer ud til virkeligheden, altså går du fra tanke til handling. Uden en ‘forhåndsgodkendelse’ fra hæmningskontrollen, så forbliver din tanker indeni dit sind, og handlingen udebliver således.

Når man har ADHD, så tror mange at mange er hyperaktiv/impulsiv og letafledelig fordi man har for meget energi i kroppen. Dette er fundamentalt misforstået – komplet.

Den reelle rodårsag til den adfærd du SER ved ADHD er ikke for meget af noget som helst, det er udelukkende fordi der er FOR LIDT af noget, nemlig en blandning af en forsinkelse i udviklingen af hæmningskontrollen der så gør at den udvikler sig langsommere end motorkontrollen, der så igen gør, at der ingen er til at ‘holde styr på Pinnochio’s Tråde’ og ej heller til at tage NEJ-hatten på og skabe det ‘filter’ for indkomne stimuli (husk her på, at tanker også er stimuli, præcis som lugte, lyde, smag og berøring er det).

Uden en ‘kaptajn på broen’ (hæmningskontrollen) og en ‘matros på dækket’ (filteret), så sejler skibet på grund – konstant!

Når ‘alle er ansvarlige, ja så er INGEN ansvarlige, og alt foregår på må og få, hulter til bulter, uden mål , uden styring, og helt sikkert uden nogen form for overordnet (tids)plan.

Ergo er man ‘hæmningsløs’ i sin adfærd, og det du oplever som værende hyperaktiv/impulsiv og letafledelig adfærd, det er altså IKKE fordi vi har for meget af en skid, men derimod fordi vi har seriøst for lidt af dét som alle andre mennesker har – omtanke, forudseenhed, konsekvensberegning, og optimal ressourceanvendelse.

ADHD er dermed resultatet af en dysfunktion (en funktion der er gået i udu) af vores hæmningskontrol, og nu skal vi ‘længere ind’, for nu kommer vi så til det jeg har fundet ud af, om som du ikke kan læse i noget studie eller nogen bog – endnu – da ingen har forsket i dette emne – på tværs – som er det jeg har gjort.

Din cirkadiske døgnrytme er den indbyggede tidsplan for hvlike ting der normalt skal foregå over en periode på ca. 24 timer, altså et døgn.

Den Cirkadiske Døgnrytme

Denne er delt op i forskellige såkaldte FASER, og jeg har omformuleret disse til 4 distinkte faser, i min hypotese; 1) Opvågning/Igangsætning, 2) Stabiliserende, 3) Nedlukkende, 4) Restituerende.

Opvågning/igangsætning er aktiveret mellem kl 04.00 og 12.00. Fra 04.00 til omkring 06.00/08.00 er det fasen Opvågning der har den centrale opmærksomhed fra hele din krop og din knop. Mellem 06.00/08.00 og 12.00, så er det fasen Igangsætning, der har roret oppe på broen. Mellem 12.00 og 20.00 så er det fasen Nedlukkende der har styringen, og mellem 20.00 og 04.00 så er det fasen Søvn der regerer suverænt.

Hver af disse faser er forbundet med forskellige niveauer af aktivitet, og disse forbruger derfor også forskellige ting fra det ‘laget’ som vores krop hele tiden forsøger at holde ajour (Homeostasis). Hvis vi løber tør for en ressource, så kommer der grus i maskineriet, og vi får en dysfunktion til følge. Det klassiske eksempel er hvis man glemmer at få spist nok, så ender man med lavt blodsukker og dingler rundt som en stiv stodder, indtil man får kørt en liter cacaomælk og et par Mars-bar ned.

For at undgå at vi går ‘sukkerkolde’ så har naturen igen begået et mesterværk, nemlig funktionen – Allostasis. Hvor Homerostasis har til opgave at sikre at vi altid har ‘nok på lager’, så har Allostasis til opgave at FORUDSE/FORUDSIGE hvilke ressourcer vi med størst sandsynlighed får brug for, i den kommende cirkadiske fase. Altså fortæller Allostasis (knoppen) at kroppen (Homeostasis) skal sørge for, at der er Dopamin, Serotonin og Noradrenalin nok på lager (fasen Opvågning) når klokken bliver omkring 04.00, således at der af nok af disse på lager, når fasen Igangsætning går i gang.

Senere på dagen så har Allostasis så forudset, at mellem 14.00 og 16.00, så har ‘vi’ (kroppen+knoppen) lige brug for at tage en slapper, således at vi kan lade op til resten af døgnets strabadser (hente unger, handle ind, lave mad og putte ungerne) – alt sammen inden klokken slår 20.00 – helst.

Når klokken så bliver 20.00, så giver Allostasis så Homeostasis besked på, at nu skal du ‘stille om til nathold’, og Homeostasis går derefter prompte igang med at sikre at vi får tømt tarmene, tisset af, og justeret kroppens organer til at indstille driften, for at omlægge til at ‘producerer til lager’ – natten over.

Hele dette geniale cirkadiske system styres ved at det sollys der modtages af vores øjne, udover lys også indeholder såkaldte IKKE-VISUELLE signaler, nemlig TID, ÅRSTID og TEMPERATUR. Denne information sendes så fra øjnene til et sted i hjernen, hvor der sidder en dims (SCN hedder den) der fungerer som vores MASTER CLOCK.

Hver gang en ny celle opstår, så er den delt fra en original celle, altså bliver den til en nøjagtig kopi af sin skaber. Da alle celler ligeledes indeholder et lille ur der tikker afsted fra undfangelsen af cellen, hvor uret starter med at tikke videre fra det tidspunkts som den fik foræret i dåbsgave af sin skaber (original cellen), så indeholder kroppen milliarder af så ure (cellerne) som så tikker afsted – helt på egen hånd. Samtidigt har alle celler også fået en kopi af Den Cirkadiske Døgnrytme med i dåbsgave, og kan således selv følge sådan nogenlunde med i, hvad der nok forventes at den skal leverer, alt efter tidspunkt på døgnet.

I en normal krop – uden ADHD – så sker der jævnligt en SYNKRONISERING af den tid som vores MASTER CLOCK lige har fået fra solens lys, og alle de decentrale små ure der bor ude i hvert af de millarder af celler, således at hele molevitten ‘ tikker efter samme rytme’. Målet er naturligvis, at Allostasis og Homeostasis skal kunne holde styr på hele manageriet, samt kunne finde hoved og hale i hvor meget vi har på lager af hver enkel ressource (f.eks. fedt, vand, salt, dopamin, noradrenalin osv.).

Dette er, som du nok godt kan forestille dig, et super effektivtet, dog meget fintfølende system, som reelt er det, der sikrer at du overlever hver dag, og forhåbentligt medvirker til artens overlevelse, da vores gener jo blot er nogle små egoister der kun tænker på, om de nu kommer til at leve videre i kommende generationer eller ej, dig som individ er fuldstændig irrelevant, du er blot en kopi af dine gener, og da 95% af al den adfærd du har (verbalt og non-verbalt) i sidste ende afhænger af de egenskaber som de gener du fik i gave ved din undfangelse, så er det jo ret vigtigt, om de gener du fik, nu også var de fedeste af slagsen, eller om du, som jeg, fik ‘det der nu var røget på gulvet og fejet op og brugt i Studenterbrødet’.

Pointen er altså, at for at du kan få den bedste mulighed for at overleve længe nok til at dine gener kan blive ført videre i dit afkom, så har naturen indført et system der holder ‘styr på Pinnochio’s Tråde’ (hæmningskontrollen), samt sat en ‘kaptajn på broen’ (Allostasis) og en ‘matros på dækket’ (Homeostasis), samt udstyret din hjerne og krop med en ‘tidsplan’ som kan sikre, at du ikke pisse alle dine ressourcer væk på at ‘jagte damer’ når nu det er bedre at du ‘jagter vildt’ i stedet.

Hypotesen …

Nu ved du allerede langt mere end din egen læge eller psykiater ved, og når du har læst så langt som du nu har, så skylder jeg dig nok en belønning for din indsats, ikke? Jo, det synes jeg også, så her kommer den … 2 års intens research i ADHD, søvn, Allostasis, Homeostasis, og tusind andre ting (samlet set har jeg læst mere end 1.000 videnskabelige studier indenfor et utal af forskningsområder) har ført mig til at skabe denne hypotese (kald det en kvalificeret idé) om hvor filmen knækker, når man lider af en søvnforstyrrelse, sammen med sin ADHD.

Den cirkadiske døgnrytme bliver dannet meget tidligt i fostrets udvikling. Dette sker gennem to ting der påvirker udvikling og finetuningen af denne rytme; 1) neurokemisk/hormonelle signaler, og 2) Entrainment (oplæring/træning af døgnrytmen).

Den neurokemiske/hormonelle del styres af Allostasis ved at den modtager hormonet Melatonin via navlestrengen fra moderen, der igen har fået Melatonin fra den kirtel der sidder oppe i hjernen, Pineal -kirtlen, der igen har fået et (neurokemisk, via dopamin) signal fra MASTER CLOCK (SCN), der igen har fået TID, ÅRSTID, og TEMPERATUR ind via sollyset og de særlige receptorer i retina der kun læser den – ikke-visuelle information – fra sollyset.

Melatonin er det hormon der giver Homeostasis signalet til, at ‘nu stiller vi om til nathold’, hvorefter kroppen så går i gang med at udføre de aktiviteter som nu hører til fasen RESTITUERENDE (søvn).

Efter fødslen fortsætter denne Entrainment via modermælken, der ligeledes indeholder hormonet Melatonin, samt via de daglige rytmer og rutiner (spise, sove, lege osv.) som en normal udvikling hos et barn jo indeholder.

Med tiden færdigtudvikles så barnets egen Cirkadiske Døgnrytme, og målet er jo, at når barnet ikke længere ammer, så kan det fremover klare sig selv – resten af livet.

MEN …

Som jeg skrev helt i starten, så betyder ADHD at vores – fysiske hjerne – udvikler sig med en 30-40% forsinkelse – ikke?

DERFOR …

Når vi har brug for at ‘få optrænet vores cirkadiske døgnrytme’ både under fosterstadiet og efterfølgende under amningsperioden, og da vi jo ikke i dag er opmærksomme på, at barnet med ADHD er 30% langsommere om at opbygge sin cirkadiske døgnrytme, ja så ender det med, at ‘vi bliver taget fra, for tidlig …’

Da vi jo følger den rutine og det skema som er skabt til NT børnene, så bliver vi jo taget fra modermælken – for tidligt – og dermed når vi ALDRIG at gå færdigudviklet vores indre ur, vores cirkadiske døgnrytme!

Altså er vi der lever med ADHD således begrænset til at have en dysfunktionel cirkadisk døgnrytme, der dels skyldes at vi aldrig nåede at få den færdigtudviklet, og dels at den SYNKRONISERING af tiden som vores celler har brug for, så resulterer i – at INGEN aner hvad klokken helt præcist faktisk er, og derfor arbejder alle cellerne i kroppen efter bedste evne, ude af synk, og det gør at hverken Allostasis eller Homeostasis har en skid styr på noget som helst, hvilket igen gør at vores ressourcer (fedt, vand, salt, sukker, dopamin, serotonin, og søvn) således bliver forbrugt på må og få, helt uden nogen form for central styring og planlægning.

Resultatet af dette morads er så … stress … kronisk – FYSISK – stress, som igen påvirker vores krop og dermed også vores knop, som så igen påvirker vores PERCEPTION og vores EMOTIONER, som igen påvirker vores HUMØR …

Så når 80% af alle med ADHD lider af en søvnforstyrrelse, så tør jeg godt spå at de samme 80% også lider af en Circadian Disruption som det så fint hedder på videnskabs’k og at det er denne dysfunktionelle tilstand der gør, at vi ikke aner hvad klokken er, ringe tidsfornemmelse har, dårligt kan slæbe os ud af sengen om morgenen (fordi alle vores lagre jo er udtømt og ikke er blevet fyldt i løbet af natten), samt at vi sådan rent typisk, oftest vågner ordentligt op … når klokken bliver omkring 22.00 … FLOT!

Når vi så ‘vågner’ op kl 22.00, så skal vi sgu da have noget guf, ikke? Så vi kører lige en plade Marabou ned med en Cola, og så går kroppen så igang med at omdanne alle disse lækkerier til … Dopamin …

Da Allostasis faktuelt ‘tænder for søvnen’ ved at sende dopamin, serotonin, noradrenalin og histamin til Homeostasis, sammen med en besked om at ‘nu er det nat – sov …’, så hjælper dette ‘aftenmåltid’ os jo så med at få mere dopamin, således at vi kan falde bedre i søvn.

Mens vi sover, så holder Allostasis så hele tiden styr på hvad vores ‘søvnpres’ nu ligger på, og når det så falder ned under en eller anden dynamisk grænseværdi, så sender Allostasis så et nyt signal til Homeostasis, denne gang med neurotransmitteren GABA, som dernæst ‘slukker for søvnen’. Dette er årsagen til, at du ikke kan ‘sove på forskud’ og at du ‘altid kommer til at betale prisen for for lidt søvn’.

Søvn er vigtigt for ‘artens overlevelse’ af mange årsager, dem orker vi ikke at gå i dybden med lige nu, så lad os blot konstaterer følgende:

ADHD forværres af at den cirkadiske dysfunktion skaber en kronisk stress-tilstand i vores krop, der så igen gør, at vi aldrig har nok ressourcer, på de rigtige tidspunkter, til at kunne fungere ‘normalt’, ligesom alle andre. Vi er vågne når de er søvnige, og totalt udmattede når de er energiske. Vi er komplet tømt for kognitiv energi (hjernen) når de er i fuld firspring, og helt ustyrligt idérige når de ligger med nathuen på og tomlen i munden – efter kl 22.00 – kort sagt – vi er screwed …

Så når nogen så siger til dig, sikkert din højtuddannede sundhedsprofessionelle, at grunden til at du ‘ikke kan falde i søvn’, så råber du BULLSHIT og stikker personen linket til denne artikel, for så kan du og jeg måske hjælpe ENDNU FLERE med at få den rigtige og nødvendige behandling, ikke blot ift ADHD, men holistisk set over alle dine somatiske og psykiske behov.

OG …

Blot så du også ved det … Hvis du ikke kan falde i søvn, så tag 5 mg Melatonin (find et sted på nettet hvor de koster en bøjet femører, ikke det dyre lort de har nede på apoteket), og så tager du den SENEST kl 20.00! Så kan du nemlig snyde Homeostasis til at tro at Allostasis har giver den ordre til at stille om til nathold. Har du fortsat svært ved at falde i søvn, så prøv at tage en 5 mg Attentin (hvis du kan få den udskrevet), da Dexamfetamin (Attentin) jo både øger produktionen af dopamin og gør at den dopamin der er i forvejen, den forbliver aktiv og brugbar i længere tid, end uden, og hvad får vi så ud af det? Mere dopamin giver mere dopamin til at ‘tænde for søvnen’, remember? og husk på at jeg sagde tidligere, at dopamin virkede forskelligt, alt efter hvilken cirkadisk døgnfase du befinder dig i, så virker dopamin altså søvninducerende efter kl 20.00, og aktiviterende efter kl 04.00 – så enkelt er dét – og selvom det kan virke totalt selvmodsigende, så er det 100% videnskabeligt påvist og ikke min ønsketænkning, men videnskabelig evidens, blot til info 😉

Hvis du gerne vil vide mere om hvad det nyeste danske studie så har fundet ud af, husk på at de udelukkende har undersøgt symptomerne på søvnproblemer, ikke årsagen som jeg har, så kan du læse den engelske beskrivelse og konklusion, samt se udvalgte grafikker fra studiet herunder.

/ADDspeaker

Ps. Min hypotese er blevet ‘forhåndsgodkendt’ af Dr. Russell A. Barkley, PhD, manden der er verdens førende forsker indenfor ADHD (og som har været min uofficielle mentor siden 2015), og jeg afventer nu at finde nogle forskere der vil kaste tid og energi i at videnskabeligt efterprøve om jeg er fuld af lort eller om jeg er et geni – tiden vil vise dette. Hvis du føler behovet for det, så kan jeg med glæde fremvise de referencer jeg har brugt i min research, jeg har et nogenlunde overblik over hvor hvilken viden stammer fra 😉 så kontakt mig.

Sleep Problems in children with ADHD

Hvolby, A., Christensen, J., Gasse, C., Dalsgaard, S., & Dreier, J. W. (2020). Cumulative incidence and relative risk of sleep problems among children and adolescents with newly diagnosed neurodevelopmental disorders: A nationwide register-based study. Journal of sleep research, e13122. Advance online publication. https://doi.org/10.1111/jsr.13122

Abstract

We estimated the absolute and relative risk of sleep problems in children and adoles-

cents with newly diagnosed neurodevelopmental disorders.

This was a population-based cohort study of individuals born in Denmark in 1993–2014 and followed in nationwide registers in 2011–2016.

We estimated the 5-year cumulative incidence of sleep problems in incident cases of attention-deficit/hyperactivity disorder (ADHD;n = 12,844), autism spectrum disorder (ASD; n = 8,073), oppositional defiant disorder/conduct disorder (ODD/CD; n = 2,234) and epilepsy (n = 3,709).

Hazard ratios (HRs) for sleep problems were estimated by Cox regression. The 5-year risk of sleep problems was highest in ADHD (29.2%; 95% CI, 28.4–30.1), ASD (24.2%; 95% CI,23.1–25.3) and ODD/CD (27.1% 95% CI, 25.0%–29.2%) and lowest in epilepsy (11.3%; 95% CI, 10.2%–12.6%).

For ADHD and ASD, sleep problems were more common in females than in males.

Furthermore, sleep problems were predicted by high parental socioeconomic status and varied with the geographical region of residence, suggesting that different clinical practices exist across Denmark and that sleep problems may be more likely to go undetected in families of lower socioeconomic position.

Compared with individuals without these disorders, the likelihood of sleep problem was increased in individuals with ADHD (HR, 33.81; 95% CI, 32.78–34.87), ASD (HR, 16.77; 95% CI, 16.15–17.41), ODD/CD (HR, 14.73; 95% CI, 13.88–15.64) and epilepsy (HR, 6.01; 95% CI, 5.67–6.37).

After mutual adjustment for comorbidity, HRs were attenuated, especially in ASD, ODD/CD and epilepsy when adjusted for ADHD, suggesting that the increased risk of sleep problems in individuals with ASD, ODD/CD and epilepsy is driven largely by comorbid ADHD.

Conclusion

In this population-based study of children with newly diagnosed neurodevelopmental disorders, we found a high incidence of sleep problems in the first 5 years following their diagnosis.

The occurrence of sleep problems varied with characteristics of the child, including sex and age at diagnosis, and with the sociodemographic characteristics of the family, including parental education, income and geographical region of residence.

Our findings give a reason to be more aware of sleep problems in the diagnosing of neurodevelopmental disorder. It seems that especially children with ADHD or ADHD as a comorbid disorder with another neurodevelopmental disorder have sleep problem.

Therefore, there must be extra attention to ADHD symptoms in other neurodevelopmental disorders, when they also present with sleep problems.

However, we need more research on sleep problems in neuro-developmental disorders, especially the role of ADHD symptoms.

Leave a Comment

Recent Posts

Autisme: Mellem 59-83% af alle med Autisme, lider også af ADHD

Seneste videnskabelige evidens (Mayes et al., 2020) påviser, at mellem 59% og 83% af alle med Autisme, samtidigt også lider… Read More

3 weeks ago

ADHD: Inklusion er en kæmpefiasko

NYT dansk studie: 6 ud af 10 børn med ADHD gennemfører IKKE folkeskolen. Vi har længe vidst, at skolegang og… Read More

1 year ago

ADHtisme: Hvad er det?

ADHD med komorbid Autisme har vi valgt at betegne som ADHtisme her hos ADDspeaker. Årsagen er, at mellem 50-70% af… Read More

1 year ago

ADHD-foreningen: “Manglende evidens er ikke ensbetydende med manglende effekt”

Når direktøren for ADHD-foreningen, Camilla Louise Lydiksen, efter år på posten som Danmarks talerør for de knap 300.000 danskere der… Read More

4 weeks ago

ADHD medicin for begyndere

Der findes få emner der er så megen debat om, som ADHD medicin, særligt i forhold til børn. Desværre bygger… Read More

3 years ago

Opdateret anbefaling for valg af ADHD-medicin

Et af de spørgsmål som jeg oftest bliver bedt om at svare på, handler om medicin. Folk ønsker at vide… Read More

11 months ago

ADHD: Jeg ER jo en god mor!

PDA er mere udbredt end de fleste ved, og i denne artikel beskriver hvordan vi sammen med direktør Camilla Skovgård… Read More

5 months ago

ADHD: Breaking the curse of ignorance

#ADHDAWARENESSMONTH - For years now, I've written about the propaganda against ADHD medication, and especially about the misfortunes that the… Read More

2 months ago

ADHD: Medication for Dummies

When you say ADHD, most people automatically turn to the subject of ... meds ... Most people believe that they… Read More

4 months ago

Fakta

ADDspeaker om ADHD

This website uses cookies.