Stiv pik og håret tilbage

On 14. July 2017 by Peter 'ADDSpeaker' Vang

32% af unge drenge med ubehandlet ADHD, har fået et barn, inden de er fyldt 19 år og 68% af pigerne har været gravide, mindst én gang, inden de fyldte 19 år. Synes du stadig at din teenager ikke skal have medicin?

Jokeren

Stiv pik og håret tilbage …

Stiv pik og håret tilbage, som vi sagde dengang for 25 år siden, da jeg var ung. Det betød at alt man skulle gøre, var at sætte håret, tage sin Lacoste trøje på, ryge en fed og så afsted i byen for at danse til Techno til den lyse morgen. Hvis man var heldig, ja så scorede man også undervejs …

Da far var dreng …

Jeg husker tilbage til de legendariske fester i 90’erne, kaldet Coma og Baby, som var en slags undergrundsklub, hvor alle vi der elskede at stå og danse, natten lang og sammen – helt for os selv, til lyden af Torsten Fenslaug og Kenneth Bager’s nyeste hit.

Jeg husker specielt indtil flere gange, at have oplevet at folk omkring mig, uden nogen form for blufærdighed, indgik ‘erotiske alliancer’  og dermed satte ekstra kolorit på festerne.

Dengang, før Ecstacy blev opfundet, stod menuen på en ‘jordhooker’ før vi tog afsted, samt en bon i toget fra Smørumnedre og så ellers på flaskevand til den lyse morgen. Nogen eksperimenterede med kokain, men decideret narkotika har aldrig sagt mig noget, så jeg holdt mig til hash og vand.

Miljøet var, dengang og som nu, præget af det jeg vil kalde for ‘individuelt fællesskab’. Dette betyder at vi havde et fællesskab, gik til fest sammen, men faktisk tilbragte det meste af tiden, for os selv og med os selv, indhyllet i tonerne til musikken, der som en indiansk stammetromme, fik os til at gå i en trance-tilstand der medførte en ‘ud af kroppen tilstand’ som man kun kunne opleve når man var samlet med andre mennesker, der ‘ravede’ til samme beat.

Senere hen har jeg forstået, at vi mennesker er stærkt påvirket af lyd, særligt i spektret mellem 90 – 120 Hz, som typisk er der hvor Techno/Trance/Electronic osv. musik bevæger sig indenfor.

I dag er der videnskabeligt basis og evidens for, at Binaural Beats gør det muligt, ved hjælp af trance-lignende meditationsmusik, at opnå en fysisk ændring af hjernens svingninger, således at man kommer i ‘frekvens-balance’ omkring 96 Hz, som er hjernens optimale frekvens.

Unge mennesker nu til dags …

I dag er musikken anderledes, men bevæger sig inden for nogenlunde samme frekvensområder, og ecstacy hjælper hurtigt med til at bringe dig i en super behagelig, trancelignende tilstand, hvor dine sanser er hypersensitive og følelserne sidder udenpå tøjet (både positivt og negativt betragtet).

Hvis du så blander alkohol, teenager hormoner, ectacy, hash og lignende ned i en stor pærevælling, så har du kimen til en SUPER FED FEST og nogle enorme moralske tømmermænd, dagen derpå. Ikke nok med at du knap nok kan huske hvad du har lavet, så har du sikkert også kun en svag erindring om HVEM du lavede det med!.

Dengang i 90’erne …

P.s. Har du iøvrigt set mit eget personlige techno hit, som blev spillet af selveste Cutfather og Soulshock på DRP3 helt tilbage i 1991, da jeg var en ung og lovende techno-entutiast?

Ellers kan du høre det her:

Din 16 årige søn er faktisk kun 11 år gammel …

Tilsæt så en 16 årig med ADHD, hvor kroppen rent fysisk er 16 år, men hvor vi videnskabeligt ved, at ens såkaldte ‘Executive Age’ (modenhed på impuls -og selvkontrol, samt eksekutive funktioner) er forsinket i sin udvikling, således at man skal trække hele 30% fra den kronologiske, fysiske alder, for at finde den reelle ‘mentale modenhedsalder’, ikke på intellektuelt plan, men på impuls, selvkontrol og hæmning, samt udsættelse af aktuelle behov til fordel for et bedre fremtidigt resultat, det vi kalder for konsekvens i daglig tale.

Tag eksemplevis en dreng på 16 år med ubehandlet ADHD. Hvis vi trækker 30% fra hans fysiske alder, så er han rent faktisk kun moden på disse områder, på niveau med en der er 11 år gammel, uden ADHD.

Bland så lige ind i billedet at hans seksuelle drifter IKKE er 11 år, men 16 år og hans venner (med og uden ADHD) allesammen også er fyldt med liderlige hormoner og ubegrænset eventyrlyst (gudskelov), så har vi vist fundet kilden til de kedelige statistiske fakta, som jeg her vil gennemgå.

32% af unge drenge med ubehandlet ADHD, har fået et barn, inden de er fyldt 19 år og 68% af pigerne har været gravide, mindst én gang, inden de fyldte 19 år. Ydermere debuterer de et år før deres jævnaldrende og har 10 gange hyppigere sex, oftest ubeskyttet, end deres jævnaldrende kammerater, uden ADHD!

Hvad siger videnskaben?

Få hele forklaringen på alt ovenstående her, i denne 11 min. lange video fra Dr. Russell A. Barkley, Ph. D., som jeg har haft fornøjelse af at både få et venskab med og som har lært mig alt det jeg ikke ved om ADHD, endnu 🙂

Synes du stadig at din teenager med ADHD, ikke skal have medicin?

PEACE!,
/ADDspeaker

Facebook Comments