Udvikling i forbrug af ADHD medicin

On 6. October 2015 by Peter 'ADDSpeaker' Vang

Udvikling i forbrug af ADHD medicin

Der er en del debat om forbruget af ADHD medicin i Danmark, særligt i forbindelse med den fejlagtige opfattelse af at “vi er gået diagnose amok i Danmark” og derfor har jeg lavet en lille analyse af udviklingen i forbrug af ADHD medicin, i perioden 2004 til 2013. Tallene kommer fra MedStat.dk som er Statens Serum Instituts officielle database for medicinforbrug i Danmark.

Medicin klassificeres efter ATC-systemet. De gældende regler for ATC-systemet (Anatomical Therapeutic Chemical Classification System), er et system til klassifikation af lægemidler efter deres primære indholdsstof samt virkeområde, er defineret af WHO Collaborating Centre for Drug Statistics, Oslo, Norge.

Forbrug af medicin opgøres efter en standard kaldet DDD som betyder “Den definerede døgndosis” som er baseret på de officielle DDD-værdier, som er fastsat af WHO (se WHO´s hjemmeside).

I den følgende tabel, kan du aflæse udviklingen i forbrug af ADHD medicin i perioden 2004 til 2013:

Udvikling i forbrug af ADHD medicin

Det jeg hæfter mig ved når jeg læser analysen er;

  • Methylphenidat er det mest udbredte virksomme stof i ADHD medicin. Det er produktet Ritalin der er mest kendt i denne gruppe. Stoffet er ligeledes førstevalg i behandling af ADHD i Danmark.
  • De andre virksomme stoffer er generelt set ikke anvendt i Danmark.
  • Antallet af personer der indtager ADHD medicin er steget med en faktor 10 over de seneste 10 år.
  • Antallet af DDD er ligeledes steget fra 218 til 368 DDD over samme 10 årige periode.
  • 2008 ser ud til at være året hvor ADHD medicin virkeligt begyndte at blive udbredt i Danmark.
  • Antallet af personer og antallet af DDD ser ud til at have fundet et stagnerende niveau siden 2012.

Konklusion

Danmark har statistisk set (ifølge lægehåndbogen på sundhed.dk) ca. 283.000 personer med ADHD.

Hvor mange der er diagnosticeret vides ikke nøjagtigt, da (ifølge Poul Videbech, Professor, Psykiatrisk Center Glostrup) […] Der er masser af sygdomme vi ikke ved præcist hvor mange der af af. Fx cancersygdomme, de psykiske sygdomme osv. Vi ved fx kun at ca 3-4% af befolkningen har en depression, men ikke mere nøjagtigt end det. Det hænger bl.a. sammen med, at psykisk syge og andre behandles mange forskellige steder i forskellige regier og der findes en del udiagnosticerede tilfælde. Så fx ADHD kan tænkes at blive behandlet af praktiserende læger, børnepsykiatere, neurologer, pædiatere, hospitalambulatorier osv osv. […]

Vi kan se at der i Danmark blot er 6,2% af det statistisk forventede antal med ADHD (45.030 ud af 283.000), der er i medicinsk behandling. Årsagen til denne diskrepans er ikke mig bekendt, men jeg formoder at det bygger på det faktum at rigtigt mange går rundt med en ikke-diagnosticeret og ubehandlet ADHD. Dette viser sig også i de andre former for statistikker der opgøres for ADHD området, bl.a med tal fra Rockwool-fondens 2014 rapport og som det bl.a. kan læses på ADHD-foreningens hjemmeside.

Her er et lille udpluk fra disse data;

  • I Danmark har ca. 66% af mennesker med ADHD ikke et job. (Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2014)
  • I Danmark er den gennemsnitslige årlige lønindkomst for voksne som først blev diagnosticeret med ADHD som voksne 114.000 kr. lavere end befolkningen bredt set. (Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2014)
  • 55% af voksne med ADHD har oplevet at blive fyret fra et job, hvor tallet normalt er på 23%. (Thomsen og Damm, 2011)
  • 31,1% har oplevet en eller flere skilsmisser, mod 11,8% i kontrolgruppen (Klein et al., 2012)
  • Der er 12 gange større risiko for at blive dømt for personfarlig kriminalitet når man har ADHD. (Thomsen og Damm, 2011)
  • Ca. 11% af unge varetægtsfængslede i Danmark har ADHD (Thomsen og Damm, 2011)
  • Der er 12 gange større risiko for at blive dømt for spirituskørsel i Danmark når man har ADHD (Thomsen og Damm, 2011)
  • 40% der har ADHD har haft færdselsuheld mod 6% i kontrolgruppen, 60% af disse uheld medførte personskade mod 17% i kontrolgruppen (Thomsen og Damm, 2011)
  • Op mod 85% af voksne med ADHD har også anden psykisk lidelse (Thomsen og Damm, 2011)
  • Voksne med ADHD har i gennemsnit 2,5 psykiske diagnoser. (Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2014)
  • 27-46% af voksne med ADHD har et misbrug af alkohol, hash eller stoffer (Thomsen og Damm, 2011)
  • 11-35% af voksne med en misbrugsdiagnose opgøres med ADHD (Kalbag & Levin, 2005).
  • 7,2% er døde inden eller i deres 41. år mod 2,8% i kontrolgruppen (Klein et al., 2012)
  • Lidt under 40% af børn med ADHD fortsætter med at have det som voksne. (Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2014)
  • Behandling med medicin hjælper omkring 70 pct. af de voksne med ADHD, så opmærksomhedsforstyrrelsen og hyperaktiviteten mindskes mærkbart (Asherson, 2005)
  • Et voksent menneske med ADHD har knapt 4.000 kr. mindre om måneden efter skat og overførsler, set i forhold til søskende af samme køn. (Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2014)
  • Et voksent mennesker med ADHD koster samfundet godt 100.000 kr. om året sammenlignet med søskende af samme køn. (Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2014)

Som det kan ses af ovenstående er ADHD ikke blot et stort problem for den enkelte men ligeledes også for samfundet. Det mest bekymrende er, at de fleste af ovennævnte statistikker er lavet på baggrund af de, relativt set, få personer der rent faktisk har en diagnose, og ikke på den store gruppe der statistisk set har ADHD.

Hvis tallene fra sundhed.dk og Rockwool-fonden kan antages at være det tætteste vi kommer på en nogenlunde “sandhed” så koster ADHD det danske samfund 100.000 kr for hver af de 283.000 mennsker der formodes at have ADHD eller 28.300.000.000 kr. om året.

Vi ser i dag kun “spidsen af toppen af isbjerget” og fremtiden må vise om vi formår at indse hvilken løsning der er bedst for de fleste.

 

 

Comments are closed.