ADHD-medicin er en mirakelkur imod symptomerne, men ikke på dét at leve med ADHD! Fordi ADHD ikke er en sygdom, men en lidelse, og denne lidelse skal behandles med både medicin OG terapi, ellers får man ikke “styr på lortet”, blot “mere lort på styret” … Her forklarer jeg hvorfor det hænger sådan sammen.

Introduktion

Resultatet af at leve uden hæmninger i barndom, ungdom og voksenliv er mangfoldige, og de traumer som ens sociale vanskeligheder har givet en i løbet af et langt liv, ja de kan ej heller medicineres væk. Derfor er det ‘god latin’ at medicinere først, for at nedbringe symptomerne på ADHD, for dernæst at få adgang til at kunne arbejde med den viljestyrede adfærd, der førhen var uden for personen med ADHD’s egenkontrol.

Når vi er børn, så virker vores hæmningskontrol slet ikke, da vores motorkontrol (den der styrer al verbal (tale, lyde) og nonverbal (kropsprog, emotioner, tanker) bliver udviklet FØR den funktion der har til opgave at styrer motorkontrollen, nemlig hæmningskontrollen.

Det gør, at man ikke er i stand til at “udskyde umiddelbare behov”, “holde koncentrationen på éen ting ad gangen” eller “skifte fokus fra noget der er sjovt, til noget der er knap så sjovt – selvom man godt ved at det burde man gøre”. Disse ting er nemlig uden for “viljestyret kontrol”, altså det er ikke noget man GØR, men derimod noget man ER, nemlig hæmningsløs.

Så når du ser et barn (eller en voksen der ikke er på medicin) opføre sig noget impulsivt, og med ringe emotionel selvkontrol, måske endda udvise en risikobetonet adfærd, ja så skyldes det altså ikke at personen ‘bare har valgt at være sådan”, men derimod at det er selve dét der er essensen ved ADHD – manglende hæmningskontrol.

90% af al den aktivitet der foregår i den menneskelige hjerne, handler om at hæmme et respons på et indkommende stimuli, for ellers ville vi jo rende rundt og reagere på alt og alting – hele tiden, ikke? Hovsa, er det ikke det man kender fra ADHD, hmm …?

I vores hjerne er Nej-hatten blevet væk i posten, så den dukker først op omkring 30 års alderen, fordi Post Nord pludseligt har fundet den under noget andet skrald de havde glemt at tage ud, dengang for længe siden.

FAKTA: ADHD-medicin virker, virker sikkert og med få ikke-alvorlige bivirkninger … og uden alvorlige følgevirkninger på længere sigt.

Dette er videnskabeligt evident, unbiased, agenda-frit og peer-reviewed fakta.

Men ikke al ADHD-medicin virker lige godt for alle mennesker. Dette skyldes at vi alle har en unik biologisk profil, og dermed reagerer forskelligt på forskellig medicin, præcis som vi gør med al anden medicin.

Politik bestemmer VORES medicin, ikke hvad der virker bedst!

I Danmark har man vedtaget, at Metylphenidat (Ritalin, Concerta etc.) er ‘førstevalg’, hvilket betyder, at alle der bliver udredt og kommer i medicinsk behandling, skal begynde med denne medicin.

Metylphenidat virker for langt de fleste børn, men da ADHD er en udviklingsforstyrrelse og som sådan betyder at hjernen er 30-40% længere tid om at vokse færdig (en hjerne med ADHD er først ‘færdigbagt’ omkring 30-års alderen, modsat 18-22 års-alderen for personer uden ADHD), så har en hjerne med ADHD et forskelligt behov, alt efter udviklingsstadiet af den fysiske hjerne.

Det betyder, at en ‘voksen’ hjerne med ADHD ser anderledes ud, rent anatomisk og fysiologisk, end en ‘barnehjerne’ med ADHD gør, og derfor typisk har brug for en anden type ADHD-medicin, end den børnene har.

Seneste forskning har påvist, at Lisdexamfetamin (Elvanse) har en langt bedre effekt og virker for langt flere voksne, netop fordi en voksen hjerne ser anderledes ud og dermed også har nogle anderledes udfordringer, end et barns.

Medicin alene, kan ikke fjerne barndommens traumer!

Derudover skal man huske på, at en voksen med ADHD har levet et liv med store sociale- og psykologiske konsekvenser, hvilket gør at 55% af alle med ADHD der først er udredt som voksne, lider af følgetilstandene Angst og Depression (komorbide lidelser).

Det betyder, at voksne har en langt mere kompleks symptomatologi end børn, og derfor i langt højere grad har brug for en medicinsk kombinationsbehandling, da deres opvækst har gjort at deres erfaringer, adfærd, tanker, følelser og emotioner, er langt mere toneangivende for hvilket medicinsk behov de har, modsat børn hvor der endnu ikke er sat så mange ar på sjælen … endnu …

Traumer, det værste af alle ADHD symptomer!

Vi ved, fra personlig erfaring med at hjælpe voksne sen-diagnosticerede, at deres selvværd, selvtillid og selvopfattelse er meget skadet fordi de har levet med skyld og skam, andres fordømmelser og manglende medfølelse, forståelse og accept, gennem det meste af deres liv.

Derfor kan medicin alene ikke løse deres komplekse udfordringer, der kræves en terapeutisk indsats for at få skabt selvindsigt om hvad der skyldes symptomer på medicinsk ubehandlet ADHD, og hvad der skyldes personlighed og viljestyret adfærd.

Traume-terapi uden re-traumatisering!

Hos ADDspeaker har vi, i nu 7 år, arbejdet med at finde en model der kan hjælpe med at få afdækket personens medicinske behov, samt hvilke psykosociale behov personen har, for dermed at optimere personens muligheder for at ‘få et godt liv’.

Vi mener nu at have fundet det som virker og har gennem de seneste 2 år haft adskillige personer igennem VORES tilbud, og det med overvældende positive resulateter, i særdeleshed på det psykologiske plan.

Når man har levet 30 år med JA-hatten på, så har man BARE haft mange spændende oplevelser, og nogen af dem var sågar også af den positive art, men langt hovedparten handlede om at man “med nød og næppe” slap med livet i behold, både bogstaveligt talt, og ligeledes rent psykologisk, for en ting er sikkert, man kommer ikke igennem en barndom med medicinsk ubehandlet ADHD, uden at have dybe ar på sjælen, det viser al erfaring, forskning og almindelig sund fornuft.

Så når medicinen er blevet taget, så “flytter nogle af nisserne altså med”, og det er alle de traumer som man har gennemlevet, men førhen ikke har ‘haft tid til at bemærke’. Når man så bliver udredt og medicineret som voksen, ja så får man pludseligt tid til at sætte sig lidt ned, og tænker måske tilbage på alle de ting som mange har (over)levet med, og det sætter gang i mange følelser, tanker og skyld, skam, selvbebrejdelser, vrede imod ens forældre, skolelærer, læger, tidligere partnere osv osv., for hvorfor var der dog ikke nogen der “så mig, og hjalp mig?”, dengang jeg led så meget som barn …

Derfor er det normalt at man gennemgår en sorgproces når man bliver udredt som voksen, for der er mange ting der pludseligt skal redefineres, for det var jo ikke længere “kun min skyld” det hele, noget af det var rent faktisk en medfødt lidelse, som gjorde at min hjerne ikke virkede som alle andres, og derfor fik jeg så heller ikke lært at håndtere livet på den mest harmoniske måde.

Vi ville gerne, hvis vi kunne!

Vi ved, rent videnskabeligt, at en hjerne med ADHD ikke KAN bruge det man har lært, inden ens krop allerede HAR reageret emotionelt på stimuli udefra. Det er ikke viljestyret men derimod rent anatomisk, fysiologisk og neurokemisk betinget.

Medicinen gør, at man får styrket sin hæmningskontrol, således at man får indlagt en pause mellem ‘det man føler’ og ‘det man så gør’, og i den pause er det at den psykosociale indsats kommer til sin ret.

ADHD-Medicin fjerner ikke VORES ADHD, kun de værste symptomer!

Uanset hvor meget medicin man tager, så forsvinder ens ADHD aldrig … og det gør ens traumer fra barndommen heller ikke! Man kan ikke medicinere ‘dårlige erfaringer i livet’ væk, og man kan ej heller medicinere det dårlige selvværd væk …

Personer med ADHD der først er udredt som voksne har alle samme behov, selvindsigt, selvforståelse, selverkendelse, selvrespekt … og selvomsorg … og den kan du hjælpe dem med at opnå …

ADHD fødes man med, lever og dør med … i gennemsnit 12,7 år tidligere end folk uden ADHD!

Dr. Russell A. Barkley, PhD – verdens førende ADHD-forsker igennem mere end 40 år!

ADHD og konsekvenserne af denne ubehandlede medfødte psykiske lidelse bygger ikke på hverken manglende vilje eller onde hensigter, det er selve lidelsens udtryk. ADHD er ikke baseret på vilje, selvom det ser sådan ud … set udefra …

Tilgivelse, forståelse, anerkendelse, respekt … og omsorg … er det en sen-diagnosticeret har brug for, fra dig …

Min ADHD er ingen undskyldning for min opførsel, den er til gengæld en fandens god forklaring på den!

Peter ‘ADDspeaker’ Vang