ADHD med komorbid Autisme har vi valgt at betegne som ADHtisme her hos ADDspeaker. Årsagen er, at mellem 50-70% af alle personer med en autisme diagnose og 25-35% af alle personer med en ADHD diagnose, rent faktisk lider af begge lidelser. Derfor har jeg lavet et større research arbejde gennem de seneste 2 år og her præsentere jeg så, hvad jeg mener er et meget validt, omend ikke evidensbaseret grundlag for, at vi i dag må have større holistisk fokus, end blot som nu, se hver diagnose adskilt.
ADHD med komorbid Autisme (og omvendt) har vi valgt at betegne som ADHtisme her hos ADDspeaker. Årsagen er, at mellem 50-70% af alle personer med en autisme diagnose og 25-35% af alle personer med en ADHD diagnose, rent faktisk lider af begge lidelser. Derfor har jeg lavet et større research arbejde gennem de seneste 2 år og her præsentere jeg så, hvad jeg mener er et meget validt, omend ikke evidensbaseret grundlag for, at vi i dag må have større holistisk fokus, end blot som nu, se hver diagnose adskilt.
Tag Systemizer testen her og se på tabellen ovenfor om du måske har ADHtisme!
I et stort studie fra 2017 påviste Brookman-Frazee et al., at 92% af alle børn med Autisme (ASD) samtidigt lider af en komorbid lidelse. Studiet viser at 78% har ADHD, 58% har ODD, 56% har Angst lidelse (alle typer), og 30% har en Affektiv lidelse (depression).
Dermed kan man med rette antage, at kun de færreste med en autisme diagnose, alene lider af autisme (8%), og dermed er validiteten for at se på ADHD med komorbid Autisme (og omvendt) særdeles valid.
Et andet studie fra 2017 af Sokolova et al., påviser at mellem 22-83% af alle personer med ASD opfyldte DSM-IV kriterierne for at have ADHD, og at mellem 30-65% af personer med ADHD udviste klinisk signifikante symptomer på ASD.
Sokolova et al. (2017), har fundet 3 overlappende symptom-komplekser, der kan forklare hvorfor denne prævalens er så høj mellem ADHD og ASD.
(1) Link mellem Impulsivitet og Social Akavethed (vanskeligheder med at forstå social information).
(2) Link mellem Hyperaktivitet og vanskeligheder med stereotypisk, repetitiv adfærd.
(3) Link mellem letafledelighed, Social Akavethed (vanskeligheder med at forstå social information) og Verbal IQ.
Sokolova et al. (2017) påpeger ydermere, at relationen mellem ADHD og ASD ser ud til at være mere udtalt i nogle udviklingsperioder end andre, hvor korrelationen mellem ADHD og ASD er stærkest i ungdomsårerne, end den er i barndommen og i voksenlivet.
Dette kan muligvis forklares ved, at ens afhængighed af de sociale kompentence og Eksekutive Funktioner er mere betydelig i ungdomsårerne, end i barndom og voksenliv.
I sit banebrydende studie fra 1997 fremsatte Dr. Russell A. Barkley, PhD.. sin samlede teori for ADHD, hvilken er den nutidens moderne forståelse af ADHD bygger på.
Det centrale i hans teori er, at hyperaktivitet, impulsivitet og letafledelighed skyldes en 30-40% forsinkelse i udviklingen af Hæmningskontrol, det system der har til opgave at instruere Motorkontrollen i, hvilken (verbal og nonverbal) adfærd der skal forblive privat og hvilken der skal frigives til offentligheden.
Barkley påviser evidens for at Hæmningskontrol bygger på vores evne til “indre dialog”, altså det at vi kan tale med os selv indeni hovedet, da denne evne er den der gør at vi kan udvise impuls- og selvkontrol (ved at tale os selv fra visse impulsive handlinger), hvilket igen tjener det formål at vi bedre kan begå os i sociale relationer.
I de senere år har videnskaben påvist at personer med ADHD lider af Emotionel Dysfunktion, hvilket dækker over begreberne Emotionel Selvkontrol (evnen til at hæmme visse emotionelle responser) og Emotionel Selvregulering (evnen til at regulere vores emotioner, f.eks. ved at foretage et mentalt skifte fra en uønsket emotionel tilstand til en anden emotionel tilstand der bedre tjener vores langsigtede mål).
Tanker der leder til tanker der leder til tanker … kaldes for Mind Wandering eller Tankemylder på dansk og er et udtryk for det psykologiske fænomen som betegnes som rumination. At ruminere er at tænke tanker, men hvor disse tanker ikke har noget konkret formål og oftest blot leder til endnu flere tanker, indtil hjernen (sindet) bliver overstimuleret og andre psykologiske fænomener begynder at manifestere sig (stress, angst mv.).
Udover de kendte kernesymptomer på hyperaktiv/impulsiv og letafledelig adfærd, så giver tilføjelsen af ED og MW os et meget mere dækkende billede af årsagerne til de mange andre symptomer, der kendetegner personer med ADHD.
Da både Hæmningskontrol (hyperaktiv/impulsiv/letafledelig) og ED (emotionel ustabil adfærd), samt MW (dagdrømmeri, introvert adfærd, tankemylder) alle er begrundet i anatomiske/fysiologiske og neurokemiske årsager, så er tanken om at ADHtisme er en reel og meget udbredt set kompleks profil, især hos børn og unge mellem 12-17 år.
ADDspeaker modellen herunder, viser hvordan stimuli påvirker kroppen først, og dernæst sindet. Stimuli er sansestimuli; lyd, lugt, smag osv., samt tanker, da tanker også påvirker vores fysiologi og går samme vej som alle andre stimuli.
Da både ADHD og Autisme er meget påvirket af den fysiologiske, dysfunktionelle hæmningskontrol (alle stimuli bliver ‘filtreret’ via hæmningskontrollen, hvoraf 90% bør blive afvist allerede når de ankommer til vores sanser, men da ADHtisme gør, at denne funktion er dysfunktionel, så kan personer med ADHtisme ikke filtrere disse indkomne stimuli i lige så høj grad som en Neurotypisk (normal) person kan.
Dette er den reelle årsag til den ‘sansemæssige overstimulering, som så mange taler om, dog oftest baseret på en misforstået årsag/virkning hvor man antager at personer med ADHtisme skulle være i besiddelse af en ‘Super-sans’ som gør personen mere sensitiv end andre. Dette er ikke tilfældet, det beror på en fundamental manglende indsigt i hvordan menneskelig fysiologi og neuropsykologi rent faktisk fungerer.
Du kan læse mere om modellens videnskabelige basis her: https://addspeaker.net/emotions-are-constructions-of-the-world-not-reactions-to-it/
Vi ved at medicin kan afhjælpe de fleste af ADHD symptomerne, men vi ser også at de der lider af komorbid ASD nu pludselig begynder at udvise en mere rigid, repetitiv og social akavet adfærd.
Årsagen til dette formodes at være, at når ADHD ikke er medicinsk behandlet, så er det dens symptomer der præger den adfærd som personen udviser, men når ADHD er kommet under medicinsk kontrol, så kan personens symptomer på ASD kommer frem i lyset og bliver dermed en lang større del af det der nu præger den adfærd som personen udviser.
Dette har ført til visse misforståelse om at ADHD-medicin skulle ‘gøre’ at nogle personer ‘udvikler’ ASD pga. medicinen, men som tidligere nævnt, så har ASD’en været der hele tiden (både ADHD og ASD er genetiske og medfødte lidelse, som man ikke kan pådrage sig efter undfangelsen), men hvor ADHD har overskygget ASD’en, og nu da disse symptomer er væk, så kan man se de underliggende årsager til mange af de, især sociale vanskeligheder, som personer med ADHD og ASD oplever i stor stil.
Maskering er et velkendt fænomen der oftest ses ved kvinder med ASD. Da drenge har langt mere enkle sociale spilleregler end piger har, så har kvinderne i løbet af barndommen udviklet en særlig evne til at “fake it til you make it”, altså har de “spillet en rolle” for at kunne deltage i Komplekse sociale relationer.
Dette gøres ved at kvinderne; Observerer, Analyserer og Imiterer.
Resultatet er, at kvinderne dermed kan “maskere” der ASD symptomer, og har kvinden ovenikøbet en høj IQ, så kan de blive så dygtige til dette, at de kan gå uopdaget hen lige indtil kravene i deres liv pludselig bliver for store til at denne strategi er mulig længere.
Derfor ser jeg i stigende grad, blandt de kvinder i alderen 25-40 år, som jeg har samtaler med, at når deres ADHD er velmedicineret, så udvikler de angst og depression når de får børn, da de ikke længere er i stand til at både maskere egne symptomer og mediere de symptomer som deres børn også udviser, og så knækker filmen for langt de fleste, hvilket resulterer i en belastningsreaktion og langtids-sygemelding.
Årsagen til at de udvikler denne belastningsreaktion skal findes i den høje genetiske risiko for nedarvning af ADHD og ASD har mere end 50% af disse kvinder fået børn med enten ADHD, ASD eller ADHtisme.
I det research arbejde jeg har lavet og det som ligger til grund for den scoringstabel jeg tidligere har præsenteret, har jeg fået lov at sammenligne disse personers test resultater med deres officielle diagnoser som de har fået stillet i Psykiatrien. Derudover har det også taget en IQ test.
Resultatet var, at ud af de 100 personer (85% kvinder) mellem 18-67 år som jeg analyserede, lå genemsnitsIQ’en på 124 point hvilket er langt over normalt (90-110 point), og at disse kvinder i stort omfang havde oplevet at få en belastningsreaktion som forudset af hypotesen om at når kravene stiger, så kan kvinderne ikke længere maskere deres ASD og derfor udvikler langt hovedparten både angst og depression.
Det er oftest den komorbide angst eller depression som er den diagnose som kvinderne først fik stillet, typisk i form af en belastningsreaktion, og jeg har set indikationer på, at netop uopdaget ASD i barndom og ungdom har store sen-komplikationer for kvinderne, da de allerede tidligt i livet udvikler angst, depression, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd, misbrug og udviser promiskuiøs seksuel adfærd, alt sammen ting der kan tilskrives den indre ubalance, emotionelt og kognitivt, som den komplekse profil ADHtisme medfører.
Ud fra mine erfaringer fra samtaler med kvinder med belastningsreaktioner, så ses der et tydelig mønster i at de kvinder som udvikler en belastningsreaktion som leder til en depression, som igen fører til en udredning og diagnose for ADHD, de kvinder oplever i stigende grad, at når deres ADHD er velmedicineret, så begynder de at opleve nye og anderledes sociale vanskeligheder, end dem de har kendt til fra deres ADHD, og særligt social akavethed er udbredt blandt sen-diagnosticerede kvinder.
Derfor kan jeg kun opfordre til at både patienter og klinikere fremover er mere opmærksomme på denne komplekse profil, og at man tager flere kvinder ind til udredning for komorbid autisme end det er tilfældet nu, hvor man desværre ser at mange får stillet diagnosen Borderline Ustabil Personlighedsstruktur (pga manglende indsigt i ED ved ADHD) og dette fører til en signifikant risiko for at man bliver fejlbehandlet, da Borderline er psykologisk betinget og kan behandles via terapi, hvorimod ADHtisme er medfødt, biologisk og kræver medicinering først med efterfølgende specialtilpasset kognitiv samtaleterapi, for at får symptombehandlet bedst muligt.
/ADDspeaker
Barkley R. A. (1997). Behavioral inhibition, sustained attention, and executive functions: constructing a unifying theory of ADHD. Psychological bulletin, 121(1), 65–94. doi:10.1037/0033-2909.121.1.65
Barrett L. F. (2017). The theory of constructed emotion: an active inference account of interoception and categorization. Social cognitive and affective neuroscience, 12(1), 1–23. doi:10.1093/scan/nsw154
Brookman-Frazee, L., Stadnick, N., Chlebowski, C., Baker-Ericzén, M., & Ganger, W. (2017). Characterizing psychiatric comorbidity in children with autism spectrum disorder receiving publicly funded mental health services. Autism, 136236131771265. doi:10.1177/1362361317712650
Jonkman, L. M., Markus, C. R., Franklin, M. S., & van Dalfsen, J. H. (2017). Mind wandering during attention performance: Effects of ADHD-inattention symptomatology, negative mood, ruminative response style and working memory capacity. PLOS ONE, 12(7), e0181213. doi:10.1371/journal.pone.0181213
Lenzi, F., Cortese, S., Harris, J., & Masi, G. (2018). Pharmacotherapy of emotional dysregulation in adults with ADHD: A systematic review and meta-analysis. Neuroscience and biobehavioral reviews, 84, 359–367. doi:10.1016/j.neubiorev.2017.08.010
Sterling P. (2012). Allostasis: a model of predictive regulation. Physiology & behavior, 106(1), 5–15. doi:10.1016/j.physbeh.2011.06.004
Sokolova, E., Oerlemans, A. M., Rommelse, N. N., Groot, P., Hartman, C. A., Glennon, J. C., … Buitelaar, J. K. (2017). A Causal and Mediation Analysis of the Comorbidity Between Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) and Autism Spectrum Disorder (ASD). Journal of Autism and Developmental Disorders, 47(6), 1595–1604. doi:10.1007/s10803-017-3083-7
This website uses cookies.
Tilføj din kommentar her - Feedback er altid velkomment!