ASF og PTSD: Hver tredje med ASF opfylder de kliniske kriterier for at have PTSD!

32% med ASF har komorbid PTSD og kvinder med ASF har 11,9 gange højere risiko for at udvikle PTSD, end kvinder uden ASF. Læs her hvorfor og hvad du kan gøre ved PTSD med EMDR, når du har ASF.

32% med ASF har komorbid PTSD og kvinder med ASF har 11,9 gange højere risiko for at udvikle PTSD, end kvinder uden ASF. Læs her hvorfor og hvad du kan gøre ved PTSD med EMDR, når du har ASF.

RESUMÉ

32% af alle med ASF opfylder de kliniske kriterier for PTSD, mod blot 4% i befolkningen bredt set viser nyt studie.

Samme studie viser tilmed, at især kvinder med ASF har en 11,9 gange så høj relativ risiko for PTSD, som kvinder uden ASF har.

For mænd med ASF er den relative risiko på 4,9 gange højere.

Men der er håb forude, for et andet studie har påvist, at EMDR terapi til ASF med komorbid PTSD, kan reducere sværhedsgraden af PTSD symptomerne med 50,6% efter blot én session i 8 uger!

Her kan du læse mere om hvad PTSD er, gør og betyder, for personer med ASF.

HVAD ER ET TRAUME?

Dr. Francine Shapiro, der skabte Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR) terapien tilbage i 1987, opdeler traumer i to varianter: Traumer med STORT “T” og traumer med lille “t”. I nedenstående skema kan du se forskelle og ligheder mellem disse.

DEN DÅRLIGE NYHED

Kvinder med Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) kan være særligt sårbare over for posttraumatisk stress (PTSD), især i form af KompleksPTSD.

Nyt studie viser at personer med ASF har en 8 gange så høj risiko (gennemsnit) for både mænd og kvinder) for at opleve traumatiske hændelser, især social viktimisering.

Social viktimisering refererer til: målrettet adfærd (både verbal, sprogligt og nonverbalt, kropssprogligt), der har til formål at skade en persons sociale status eller relationer, herunder ondsindet sladder, venskabsmanipulation og social udstødelse.

Den relative risiko (hyppigheden af) kliniske PTSD-symptomer er på 4,9x for mænd med ASF og hele 11,9x for kvinder med ASF, sammenlignet med befolkningen bredt set.

I studiet af voksne personer med ASF, har man fundet frem til, at hele 32% viste tegn på PTSD, hvilket er 8 gange så mange som i kontrolgruppen af neurotypiske (4%). Tidligere studie har påvist, at 17,4% af børn med ASF, ligeledes har komorbid PTSD.

Personer med ASF udviste flere symptomer på PTSD, især flashbacks og hyper-arousal, sammenlignet med neurotypiske voksne, selvom hyper-arousal primært var forhøjet hos kvinder med ASF. 

Kvinder med ASF oplever flere negative livsbegivenheder, især negative sociale livsbegivenheder, end neurotypiske voksne. 

Hele 60% med ASF, mod blot 20% neurotypiske, valgte “en social begivenhed” som deres mest traumatiske livsbegivenhed.

Personer med både ASF og komorbid PTSD, udviste ringere sociale færdigheder, end personer med ASF uden komorbid PTSD.

DEN GODE NYHED

Nyt studie i effekten af EMDR terapi til personer med ASF og komorbid PTSD, viser at sværhedsgraden af udvalgte kernesymptomer på PTSD, falder med 50% efter én ugentlig session med EMDR i 8 uger.

Hele 86% af deltagerne udtrykte, at de ville vælge EMDR terapi igen, såfremt de fik muligheden. Jeg har lavet en grafik hvorpå du kan læse de vigtigste tal og empiriske fakta som dette studie har påvist.


KONKLUSION

Der findes, mig bekendt, endnu ingen special-tilpasset EMDR terapi til personer med ASF herhjemme, så jeg har besluttet mig for, at lave en udvidelse til min nuværende SnikSnak terapi, som er specielt udviklet til sen-diagnosticerede kvinder med ADHD+ASF.

Da omkring 2/3 af de kvinder jeg har haft igennem forløb med SnikSnak terapien samtidigt lider af PTSD (primært KompleksPTSD), så har jeg allerede en god indsigt i, hvilke problemstillinger de oftest må (over)leve med.

Derudover er jeg for nu 15 år siden, blevet certificeret som Master Practitioner i NLP, og har praktiseret CBT og adfærdsterapi i de seneste 10 år, fokuseret. Med denne nye indsigt i at EMDR har så høj en “succes-rate” for personer med ASF, så har jeg besluttet mig for, at udvide mine kompetencer til også at indeholde dette skill-set.

Da jeg jo i forvejen kender til teknikkerne omkring Desensitization og Reprocessing fra min NLP Master, så er det blot det procedurale og protekulære i EMDR, jeg skal have dygtiggjprt mig i.

Målet er, at kunne tilbyde denne “EMDR for Autister” til andre terapeuter, således at vi kan få denne viden og teknik udbredt til så mange som muligt, til glæde og gavn for så mange som muligt. Mere om dette projekt efterhånden som jeg får det struktureret.

/ADDspeaker


REFERENCER

Haruvi-Lamdan, N., Horesh, D., Zohar, S., Kraus, M., & Golan, O. (2020). Autism Spectrum Disorder and Post-Traumatic Stress Disorder: An unexplored co-occurrence of conditions. Autism : the international journal of research and practice, 24(4), 884–898. https://doi.org/10.1177/1362361320912143

Lobregt-van Buuren, E., Sizoo, B., Mevissen, L., & de Jongh, A. (2019). Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR) Therapy as a Feasible and Potential Effective Treatment for Adults with Autism Spectrum Disorder (ASD) and a History of Adverse Events. Journal of autism and developmental disorders, 49(1), 151–164. https://doi.org/10.1007/s10803-018-3687-6

Tilføj din kommentar her - Feedback er altid velkomment!