Ny anbefalet behandlingsplan for personer med – samtidig – ADHD og Autisme

Ny anbefalet videnskabelig behandlingsplan for personer med ADHD+ASD samtdigt. Dækker både Intuniv, Elvanse og Melatonin!

Gælder for alle over 16 år (eller piger der er begyndt at menstruere). Metoden bygger på videnskabelig evidens, samt klinisk praktisk erfaring fra medlemmer af ADDspeaker fællesskabet og samarbejdende praktiserende psykiatere, under samlet overvågning af Peter ‘ADDspeaker’ Vang fra ADDspeaker, og i tæt dialog med Dr. Russell A. Barkley, PhD, der fungerer som vores videnskabelige fagkonsulent og rådgiver os i vores forståelse af den videnskabelige evidens udelukkende, han har således ingen berøring med vores kliniske praksis eller direkte patientbehandling, hans rolle er at kvalitetssikre vores egen videnskabelige forståelse, samt fortolker den feedback som vi får fra patienter og samarbejdende behandlere.

Formål

Behandlingsplan for personer med ADHD+ASD samtdigt. 
Gælder for alle over 16 år (eller piger der er begyndt at menstruere).

Metode

Metoden bygger på videnskabelig evidens, samt klinisk praktisk erfaring fra medlemmer af ADDspeaker fællesskabet og samarbejdende praktiserende psykiatere, under samlet overvågning af Peter ‘ADDspeaker’ Vang fra ADDspeaker, og i tæt dialog med Dr. Russell A. Barkley, PhD, der fungerer som vores videnskabelige fagkonsulent og rådgiver os i vores forståelse af den videnskabelige evidens udelukkende, han har således ingen berøring med vores kliniske praksis eller direkte patientbehandling, hans rolle er at kvalitetssikre vores egen videnskabelige forståelse, samt fortolker den feedback som vi får fra patienter og samarbejdende behandlere.

Videnskabelig analyse og baggrund

Nedenstående behandlingsplan er baseret på videnskabelig evidens for cirkadisk døgnrytme og dennes indvirkning på effekt og virkning af neurotransmitterene Dopamin, Noradrenalin og Serotonin, samt hormonerne Melatonin og Kortisol, samt på studier af cytochromernes indbyrdes kontraindikationer, samt under hensyntagen til den kvindelige menstruelle cyklus (da Østrogen anvendes til at omdanne Lisdexamfetamin til Dexamfetamin og derfor påvirker effekten af Elvanse’s effekt, henover kvindens menstruelle cyklus (højest Østrogen ved ægløsning, lavest ved menstruering).

Der er således tale om en meget omfattende, holistisk tilgang, der bygger på udvidet forståelse af den komplekse kombination af anatomiske, fysiologiske og psykologiske faktorer, der er årsager til syndromerne ADHD og ASD.

Analysearbejdet og aftestning af denne metode har pågået siden 2016, og er implementeret til aktiv afprøvning, siden 2018. Måleredskaberne har været brug af Systemizer testen der er udviklet af Kirsten Callesen, på baggrund af den videnskabelige forskning af Simon Baron-Cohen. Vi har taget en Systemizer test inden påbegyndelse af iværksætning af denne behandlingsplan, samt efterfølgende lavet intervalsvis indmelding fra deltagerne, hvor vi har gennemgået deres nuværende subjektive følelse af effekt, samt krydsrefereret deres Systemizer score med deres officielle kliniske diagnose(r) fra Psykiatrien.

Efterfølgende er der foretaget en samlet analyse af det videnskabelige grundlag, samt en analyse af effekten af denne behandlingsplan, som vi har gennemgået med flere videnskabelige eksperter indenfor forskning i disse områder, med overordnet kvalificering af vores forståelse af vores analyse, der blev foretaget i foråret 2020 i tæt samarbejde med Dr. Russell. A. Barkley, PhD.

Resultatet af dette omfattende analysearbejde har nu manifesteret sig i denne nedenstående anbefaling til en effektiv og bivirkningsneutral, samlet holistisk behandlingsplan for personer med ADHD + ASD, med særlig fokus på den kvindelige biologi.

Anbefalet behandlingsplan

Nedenstående behandlingsplan er baseret på videnskabelig evidens for cirkadisk døgnrytme og dennes indvirkning på effekt og virkning af neurotransmitterene Dopamin, Noradrenalin og Serotonin, samt hormonerne Melatonin og Kortisol, samt på studier af cytochromernes indbyrdes kontraindikationer, samt under hensyntagen til den kvindelige menstruelle cyklus (da Østrogen anvendes til at omdanne Lisdexamfetamin til Dexamfetamin og derfor påvirker effekten af Elvanse’s effekt, henover kvindens menstruelle cyklus (højest Østrogen ved ægløsning, lavest ved menstruering).

MORGEN – (Mellem kl. 05 og kl. 07):
> 4 uger brug af Intuniv: 1mg Intuniv
30mg Elvanse
+evt. lav dosis af angstdæmpende middel (f.eks. Sertralin eller Venlafaxin).

FROKOST – (Mellem kl. 12 og kl 14):
20mg Elvanse

EFTERMIDDAG – (Mellem kl. 16 og kl. 18):
20mg Elvanse

AFTEN (kl. 18):
5mg Melatonin (ved indsovningsproblemer)

NAT – (Mellem kl. 22 og kl 00:
< 4 ugers brug af Intuniv: 1mg Intuniv
+ evt. 5mg Melatonin (indsovningsproblemer) / Circadin (ved natlige opvågninger)
+ evt. 25mg Quetiapin (ved svære indsovningsproblemer)

Videnskabelig og evidensbaseret forklaring til denne anbefaling

Allostasis: Kroppens “forudseende” system, der har til opgave at regulere vores ressourcer så de matcher det behov som hver cirkadisk fase kræver.

Homeostasis: Kroppens “reaktive” system, der fungerer som leverandør af de ressourcer, som Allostasis har “forudset” at kroppen kommer til at bruge i den pågældende cirkadiske fase + den opkommende cirkadiske fase.

SLEEP/WAKE: Det system som fungerer som en regulator mellem lav arousal (hypoarousal) og høj arousal (hyperarousal), samt som regulator med lav vigilance (hypovigilance) og høj vigilance (hypervigilance), og tilsammen er det balancen mellem disse to systemer, der dikterer vores stressniveau, og dermed balancen mellem SLEEP og WAKE tilstandene.

Cirkadisk døgnrytme: Vores cirkadiske døgnrytme er delt op i 3 faser; kl. 04 til 12, kl. 12 til 20, kl 20 til 04.  Denne reguleres via Process S og Process C, Allostasis og Homeostasis i et kompliceret samspil.

Fase 1 
(Kl. 04 – kl. 12): OPVÅGNINGSFASEN
Dopamin + Serotonin sørger for at at “slukke for søvnen” og “tænde for vågenhed)
(Se SLEEP/WAKE, Process S og Process C for videnskabelige evidens)

Fase 2
(Kl. 12 – Kl. 20): STABILISERINGSFASEN
Dopamin sørger for at stabiliserer balance mellem AROUSAL og VIGILANCE (stressniveauet) (Se Silk et al. 2018, for yderligere forklaring).

Fase 3 
(Kl. 20 – Kl. 04): INDSOVNINGSFASEN og SØVNFASEN
Dopamin sørger for at “tænde for søvnen” og Melatonin sørger for at sende det manglende hormonelle signal fra Pineal-kirtlen til HPT-aksen, som derefter regulere det homeostastiske system til søvnfasen.

Evidensbaseret redegørelse

DOPAMIN
Ved at fordele mængden af Elvanse i flere mindre doser over længere tid, så sikrer vi, at kroppen hele tiden har det mest optimale niveu af dopamin til rådighed til den pågældende fase, UDEN at man oplever de udsving som færre, større doser af medicin oftest medfører.

SØVN
Søvn er en systemisk, autonom proces, der regulerer kroppen ressourceforbrug, med det formål at sikre overlevelse. Søvn systemet kaldes for Sleep/Wake Cycle.

Ved at tilføre Melatonin kl 18, så regulere vi den dysfunktionelle Circadian Disruption (cirkadiske døgnrytmeforstyrrelse) som 80% af alle med ADHD lider af (Bijlenga et al. 2019), hvilket normalt gør, at en person med ADHD har fået forskudt deres naturlige døgnrytme 4 timer (børn med ADHD har først et naturligt tidspunkt for indsovning omkring kl. 22-22.30, altså fire timer SENERE end neurotypiske børn (og voksne).

Derfor tager vi Melatonin FIRE timer FØR vi skal sove, for at hjælpe kroppen med at omstille til “natholdet” omkring kl 22, altså 4 timer senere. For børnene betyder det, at de bedre kan falde i søvn mellem 19-20 som de helst skal, og dermed for en langt bedre søvn (og kognitiv impuls- og selvkontrol dagen efter).

STRESS
Stress er en nødvendig del af menneskets overlevesesmekanisme. Stress er et udtryk for balancen mellem AROUSAL (ophidselse) og VIGILANCE (årvågenhed), altså hvor opmærksomme og aktive vi er.

Søvn er et udtryk for lav AROUSAL + lav VIGILANCE.
Stress er et udtryk for høj AROUSAL + høj VIGILANCE

Målet er, at finde en balance hvor man har det RIGTIGE niveau af AROUSAL + VIGILANCE – alt efter hvilken FASE i vores døgnrytme, vi befinder os i.

INTUNIV (Selektiv α_2A-receptoragonist til behandling af ADHD. Ikke-CNS stimulerende middel)
Intuniv er et stof der hedder Guanfacin og som synteseres af CYP2D6, og som er blevet anvendt til behandling af hypertension siden 1979.

I 2016 blev præparatet Intuniv godkendt til behandling af ADHD, TICS og OCD i EU af EMA.

Da Shire ikke har villet betale for studier af Guanfacin på den voksne population, henviser den kliniske evidens sig på deres kliniske trials for børn og unge, som er godkendt af FDA.

Årsagen til, at Shire ikke ønsker at betale for kliniske trials af Intuniv til den voksne population, er ren økonomisk, da Guanfacin har været anvendt i klinisk praksis til voksne siden 1979 og derfor har en meget velkendt effekt- og bivirkningsprofil for denne gruppe, og da Intuniv blot er en depot-version af Guanfacin, så mener Shire ikke, at der er nogen økonomisk eller medicinsk begrundelse for at foretage nye kliniske trials for den voksne population.

EMA har godkendt Intuniv til brug for børn 6 til 17 år, og har IKKE som mange i den kliniske praksis-sektor i Danmark ser ud til at have misforstået, forbudt brugen af Intuniv hos den voksne population!

Dette har resulteret i en stor forvirring omkring brugen af Intuniv og især set i forhold til muligheden for at søg om enkelttilskud til Intuniv, sammen med at man modtager enkelttilskud på et andet ADHD-middel.

Denne sag kørte fra 2016 til 2018, hvorefter Lægemiddelstyrelsen måtte erkende, at deres forsøg på at afvise samtidigt tilskud til 2 ADHD-midler, var i strid med EMA’s kliniske guideline, og siden da omkring 500 voksne og 500 børn afprøvet Intuniv i kombination med alle de andre ADHD-midler, uden nogen form for negative bivirkninger ved denne kombinationsbehandling.

I USA anno 2020 er der 66% af alle med ADHD der i dag modtager en kombinationsbehandling med Intuniv + Vyvanse (Elvanse i USA), og denne er ligeledes godkendt af FDA som kombinationsbehandling.

Guanfacin er et middel der regulerer vores blodtryk, ved at regulerer på α_2A receptorernes funktion, ved enten at hæmme eller øge kapillærernes regulering af blodgennemstrømning i kredsløbet, samt ved at øge produktionen af Noradrenalin.

Da vores blodtryk reguleres i et center i hjernen der hedder Medial Preotic Nucleus (MnPO), og da MnPO samtidigt er stedet hvor thermoregulering, salt- og væskebalance, reproduktion, søvn, arousal/vigilance, samt den cirkadiske rytme, så har det vist sig, at Intuniv har en medierende og stabiliserende effekt hos mennesker med ADHD+ASD, da disse personer er født med en defekt cirkadisk døgnrytme, der bevirker at 80% lider af en søvnforstyrrelse, og det er her hvor Intuniv hjælper med at få reguleret Allostasis og Homeostasis, og dermed kan sænke kroppens stressniveau.

I de første 2-4 uger, vil patienten opleve at de “føler” sig mere trætte og uoplagte, hvilket på indlægsedlen også er angivet, men uden forklaringen på hvorfra denne “træthed” stammer fra. I virkeligheden er der ikke tale om “træthed” men derimod en følelse af “uoplagthed”.

Denne uoplagthed skyldes igen, at Intuniv regulerer det kronisk forhøjede stressniveau ned, hvilket så gør at kroppen udskiller mindre kortisol, noradrenalin, og dette giver en følelse af “uoplagthed” som kan siddestilles med abstinenser ved andre former for “misbrug”. Denne ‘bivirkning’ (som i virkeligheden er den neurotypiske tilstand for stressniveau) fortager sig efter 2-4 uger, og forsvinder derefter (pga. kroppens evne til Habituation).

Derfor bruger vi – i begyndelsen – Intuniv til natten fordi det regulere denne balance, og da det virker i 22 timer, og kan “føles” udtrættende de første 2-4 uger, så foreslår vi at man tager der kl 20-22 i de første 4 uger, hvorefter man skifter til at tage 1mg Intuniv om morgenen.

Grunden til at vi skifter fra nat til morgen er 2 ting: 

1) Intuniv normalisere vores stressniveau, men da personer med ADHD har levet et helt liv i HYPERAROUSAL+HYPERVIGILANCE så “føles” det udmattet eller røvkedeligt, når kroppen pludseligt ikke får kortisol og adrenalin af stress, og derfor “føles” det sådan lidt “øv” i begyndelsen. Efter 4 uger så har hjernen og kroppen fundet en god balance. 

2) Da Intuniv, rent farmakologisk, har en meget positiv virkning på effekten af Elvanse, når de indtages samtidigt (Intuniv booster effekten af Elvanse med 19%), så skifter vi fra nat til morgen efter 4 uger, for så at få maksimal effekt af begge midler, både på ADHD og på ASD.

ELVANSE (CNS stimulerende Prodrug Lisdexamfetamin til behandling af ADHD)

Elvanse er et prodrug. Dette betyder, at kapslens indhold først bliver omdannet til stoffet Dexamfetamin, når enzymer i mavetarmsystemet laver denne syntesering ved hjælp af CYP3A4.

Dexamfetamin bliver af CYP2D6 dernæst omdannet til det virksomme stof Amfetamin. Amfetamin, i en hjerne med ADHD, har den effekt at den danner en midlertidig forbindelse mellem den forsinkede udviklede hæmningskontrol (impuls- og selvkontrol) og den Motorkontrol som styrer verbal og nonverbal menneskelig adfærd.

Da ADHD medfører en 30-40% forsinkelse i udviklingen af alderssvarende hæmningskontrol, så er symptomatologien som den opleves ved ADHD, med årsag i, at hæmningskontrol ingen effekt har på motorkontrollen, hvilket afstedkommer den hyperaktive/impulsive og letafledelige adfærd der kendetegner ADHD. ADHD medicin har til opgave at skabe en midlertidig forbindelse mellem disse to systemer, således at hæmningskontrollen får kontrol over verbal og nonverbal adfærd.

Neurotransmitteren Dopamin er essentielt for denne midlertidige synoptiske forbindelse, og amfetamin både øger produktion af den vesikulære dopamin, samt hæmmer genoptaget af den ekstra-synaptiske dopamin, hvilket tilsammen giver et højere og længerevarende niveau af dopamin i en hjerne med ADHD, uden at skabe eufori.

Argumentation og afsluttende bemærkninger

ADHD foregår oppe i “knoppen”, hvorimod ASD primært foregår nede i “kroppen”. Men da knoppen (perception)  jo bygger sin virkelighed på det som den modtager fra kroppen (sanserne), så er det særligt udfordrende ved personer med begge lidelser samtidigt, da ASD forvrænger de sanseindtryk som perceptionen så misfortolker på = ADHD+ASD symptomerne.

Derfor er kombinationen af Intuniv til “kroppen” og Elvanse til “knoppen”, så effektiv, da de tilsammen skaber en naturlig SLEEP/WAKE cyklus, altså mindre negativ stress, mere optimal ophidselse+årvågenhed, og ved at vi designer medicin + doser efter vores cirkadiske døgnrytmeforstyrrelse, så opnår vi dermed den optimale HOLISTISKE egentilstand, når vi både har ADHD+ASD.

Referencer

Barkley, R. A. (1997). Behavioral inhibition, sustained attention, and executive functions: constructing a unifying theory of ADHD. Psychological Bulletin, 121(1), 65–94. https://doi.org/10.1037/0033-2909.121.1.65

Barkley, R. A., & Fischer, M. (2018). Hyperactive Child Syndrome and Estimated Life Expectancy at Young Adult Follow-Up: The Role of ADHD Persistence and Other Potential Predictors. Journal of Attention Disorders, 108705471881616. https://doi.org/10.1177/1087054718816164

Barkley, R. A., Smith, K. M., & Fischer, M. (2019). ADHD risk genes involved in dopamine signaling and metabolism are associated with reduced estimated life expectancy at young adult follow-up in hyperactive and control children. American Journal of Medical Genetics, Part B: Neuropsychiatric Genetics, 180(3), 175–185. https://doi.org/10.1002/ajmg.b.32711

Barrett, L. F. (2017). The theory of constructed emotion: an active inference account of interoception and categorization. Social Cognitive and Affective Neuroscience, 12(1), 1–23. https://doi.org/10.1093/scan/nsw154

Bijlenga, D., Vollebregt, M. A., Kooij, J., & Arns, M. (2019). The role of the circadian system in the etiology and pathophysiology of ADHD: time to redefine ADHD?. Attention deficit and hyperactivity disorders, 11(1), 5–19. doi: https://doi.org/10.1007/s12402-018-0271-z

Bijlenga, D., Tjon-Ka-Jie, J. Y. M., Schuijers, F., & Kooij, J. J. S. (2017). Atypical sensory profiles as core features of adult ADHD, irrespective of autistic symptoms. European Psychiatry, 43, 51–57. https://doi.org/10.1016/j.eurpsy.2017.02.481

Borbély, A. A., Daan, S., Wirz-Justice, A., & Deboer, T. (2016). The two-process model of sleep regulation: A reappraisal. Journal of Sleep Research, 25(2), 131–143. https://doi.org/10.1111/jsr.12371

Carmassi, C., Palagini, L., Caruso, D., Masci, I., Nobili, L., Vita, A., & Dell’Osso, L. (2019). Systematic review of sleep disturbances and circadian sleep desynchronization in autism spectrum disorder: Toward an integrative model of a self-reinforcing loop. Frontiers in Psychiatry, 10(JUN). https://doi.org/10.3389/fpsyt.2019.00366

Carpena, M. X., Munhoz, T. N., Xavier, M. O., Rohde, L. A., Santos, I. S., Del-Ponte, B., … Tovo-Rodrigues, L. (2019). The Role of Sleep Duration and Sleep Problems During Childhood in the Development of ADHD in Adolescence: Findings From a Population-Based Birth Cohort. Journal of Attention Disorders. https://doi.org/10.1177/1087054719879500

Chen, Q., Hartman, C. A., Haavik, J., Harro, J., Klungsøyr, K., Hegvik, T.-A. A., … Harro, J. (2018). Common psychiatric and metabolic comorbidity of adult attention-deficit/hyperactivity disorder: A population-based cross-sectional study. Plos One, 13(9), e0204516. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0204516

Chen, Q., & Wei, D. (2015). Human cytochrome P450 and personalized medicine. Advances in Experimental Medicine and Biology, 827, 341–351. https://doi.org/10.1007/978-94-017-9245-5_20

cirkadisk i Dansk Fremmedordbog, 2. udg., Karl Hårbøl, Jørgen Schack og Henning Spang-Hanssen (red.), 1999, Gyldendal. Hentet 14. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57223

Childress, A., Hoo-Cardiel, A., & Lang, P. (2020). Evaluation of the current data on guanfacine extended release for the treatment of ADHD in children and adolescents. Expert Opinion on Pharmacotherapy, 21(4), 417–426. https://doi.org/10.1080/14656566.2019.1706480

Christiansen, H., Hirsch, O., Albrecht, B., & Chavanon, M. L. (2019, March 1). Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD) and Emotion Regulation Over the Life Span. Current Psychiatry Reports, Vol. 21. https://doi.org/10.1007/s11920-019-1003-6

Coogan, A. N., & McGowan, N. M. (2017). A systematic review of circadian function, chronotype and chronotherapy in attention deficit hyperactivity disorder. ADHD Attention Deficit and Hyperactivity Disorders, 9(3), 129–147. https://doi.org/10.1007/s12402-016-0214-5

Cortese, S., Adamo, N., Del Giovane, C., Mohr-Jensen, C., Hayes, A. J., Carucci, S., … Cipriani, A. (2018). Comparative efficacy and tolerability of medications for attention-deficit hyperactivity disorder in children, adolescents, and adults: a systematic review and network meta-analysis. The Lancet Psychiatry, 5(9), 727–738. https://doi.org/10.1016/S2215-0366(18)30269-4

Dalsgaard, S., Ostergaard, S. D., Leckman, J. F., Mortensen, P. B., & Pedersen, M. G. (2015). Mortality in children, adolescents, and adults with attention deficit hyperactivity disorder: A nationwide cohort study. The Lancet, 385(9983), 2190–2196. https://doi.org/10.1016/S0140-6736(14)61684-6

Deboer, T. (2018, June 1). Sleep homeostasis and the circadian clock: Do the circadian pacemaker and the sleep homeostat influence each other’s functioning? Neurobiology of Sleep and Circadian Rhythms, Vol. 5, pp. 68–77. https://doi.org/10.1016/j.nbscr.2018.02.003

Dibner, C. (2019). The importance of being rhythmic: Living in harmony with your body clocks. Acta Physiologica, e13281. https://doi.org/10.1111/apha.13281

Dibner, C., Schibler, U., & Albrecht, U. (2010). The Mammalian Circadian Timing System: Organization and Coordination of Central and Peripheral Clocks. Annual Review of Physiology, 72(1), 517–549. https://doi.org/10.1146/annurev-physiol-021909-135821

Franke, B., Michelini, G., Asherson, P., Banaschewski, T., Bilbow, A., Buitelaar, J. K., … Reif, A. (2018, October 1). Live fast, die young? A review on the developmental trajectories of ADHD across the lifespan. European Neuropsychopharmacology, Vol. 28, pp. 1059–1088. https://doi.org/10.1016/j.euroneuro.2018.08.001

Hegerl, U., & Hensch, T. (2014). The vigilance regulation model of affective disorders and ADHD. Neuroscience and Biobehavioral Reviews, Vol. 44, pp. 45–57. https://doi.org/10.1016/j.neubiorev.2012.10.008

Helfer, B., Cooper, R. E., Bozhilova, N., Maltezos, S., Kuntsi, J., & Asherson, P. (2019). The effects of emotional lability, mind wandering and sleep quality on ADHD symptom severity in adults with ADHD. European Psychiatry, 55, 45–51. https://doi.org/10.1016/j.eurpsy.2018.09.006

Hennissen, L., Bakker, M. J., Banaschewski, T., Carucci, S., Coghill, D., Danckaerts, M., … consortium, A. (2017). Cardiovascular Effects of Stimulant and Non-Stimulant Medication for Children and Adolescents with ADHD: A Systematic Review and Meta-Analysis of Trials of Methylphenidate, Amphetamines and Atomoxetine. CNS Drugs, 31(3), 199–215. https://doi.org/10.1007/s40263-017-0410-7

Hemeryck, A., & Belpaire, F. (2005). Selective Serotonin Reuptake Inhibitors and Cytochrome P-450 Mediated Drug-Drug Interactions: An Update. Current Drug Metabolism, 3(1), 13–37. https://doi.org/10.2174/1389200023338017

Hirsch, O., Chavanon, M. L., & Christiansen, H. (2019). Emotional dysregulation subgroups in patients with adult Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD): a cluster analytic approach. Scientific Reports, 9(1), 5639. https://doi.org/10.1038/s41598-019-42018-y

Houdek, P., & Sumová, A. (2014). In vivo initiation of clock gene expression rhythmicity in fetal rat suprachiasmatic nuclei. PLoS ONE, 9(9). https://doi.org/10.1371/journal.pone.0107360

Instanes, J. T., Klungsøyr, K., Halmøy, A., Fasmer, O. B., & Haavik, J. (2018). Adult ADHD and Comorbid Somatic Disease: A Systematic Literature Review. Journal of Attention Disorders, 22(3), 203–228. https://doi.org/10.1177/1087054716669589

Kiehn, J.-T., Faltraco, F., Palm, D., Thome, J., & Oster, H. (2019). Circadian Clocks in the Regulation of Neurotransmitter Systems. Pharmacopsychiatry. https://doi.org/10.1055/a-1027-7055

Kim, J. H., Cho, H. T., & Kim, Y. J. (2014). The role of estrogen in adipose tissue metabolism: Insights into glucose homeostasis regulation. In Endocrine Journal (Vol. 61). https://doi.org/10.1507/endocrj.EJ14-0262

Kok, F. M., Groen, Y., Fuermaier, A. B. M., & Tucha, O. (2020). The female side of pharmacotherapy for ADHD-A systematic literature review. PLoS ONE, 15(9 September). https://doi.org/10.1371/journal.pone.0239257

Krishnan, S., & Moncrief, S. (2007). An evaluation of the cytochrome P450 inhibition potential of lisdexamfetamine in human liver microsomes. Drug Metabolism and Disposition, 35(1), 180–184. https://doi.org/10.1124/dmd.106.011973

Lu, Y. F., Jin, T., Xu, Y., Zhang, D., Wu, Q., Zhang, Y. K. J., & Liu, J. (2013). Sex differences in the circadian variation of cytochrome p450 genes and corresponding nuclear receptors in mouse liver. Chronobiology International, 30(9), 1135–1143. https://doi.org/10.3109/07420528.2013.805762

Lundström, S., Mårland, C., Kuja-Halkola, R., Anckarsäter, H., Lichtenstein, P., Gillberg, C., & Nilsson, T. (2019). Assessing autism in females: The importance of a sex-specific comparison. Psychiatry Research, 282. https://doi.org/10.1016/j.psychres.2019.112566

Martiny K., Svendsen S.D., Kragh M., Madsen H.Ø., Hafeman I. (2018). Psykiatri og døgnrytmer. Ugeskr Læger 2018;180:V04180278. http://ugeskriftet.dk/psykiatri-og-dognrytmer

Mason, I. C., Qian, J., Adler, G. K., & Scheer, F. A. J. L. (2020, March 1). Impact of circadian disruption on glucose metabolism: implications for type 2 diabetes. Diabetologia, Vol. 63, pp. 462–472. https://doi.org/10.1007/s00125-019-05059-6

McCracken, J. T., McGough, J. J., Loo, S. K., Levitt, J., Del’Homme, M., Cowen, J., … Bilder, R. M. (2016). Combined Stimulant and Guanfacine Administration in Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Controlled, Comparative Study. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 55(8), 657-666.e1. https://doi.org/10.1016/j.jaac.2016.05.015

McKinley, M. J., Yao, S. T., Uschakov, A., McAllen, R. M., Rundgren, M., & Martelli, D. (2015). The median preoptic nucleus: front and centre for the regulation of body fluid, sodium, temperature, sleep and cardiovascular homeostasis. Acta physiologica (Oxford, England), 214(1), 8–32. https://doi.org/10.1111/apha.12487

Moukhtarian, T. R., Mintah, R. S., Moran, P., & Asherson, P. (2018). Emotion dysregulation in attention-deficit/hyperactivity disorder and borderline personality disorder. Borderline Personality Disorder and Emotion Dysregulation, 5(1), 9. https://doi.org/10.1186/s40479-018-0086-8

Mulvihill, A., Carroll, A., Dux, P. E., & Matthews, N. (2019). Self-directed speech and self-regulation in childhood neurodevelopmental disorders: Current findings and future directions. Development and Psychopathology, 32(1), 205–217. https://doi.org/10.1017/S0954579418001670

Ochsner, K. N., Ray, R. R., Hughes, B., Mcrae, K., Cooper, J. C., Weber, J., … Gross, J. J. (2009). Bottom-up and top-down processes in emotion generation: Common and distinct neural mechanisms. In Psychological Science (Vol. 20). https://doi.org/10.1111/j.1467-9280.2009.02459.x

Ortiga-Carvalho, T. M., Chiamolera, M. I., Pazos-Moura, C. C., & Wondisford, F. E. (2016). Hypothalamus-pituitary-thyroid axis. Comprehensive Physiology, 6(3), 1387–1428. https://doi.org/10.1002/cphy.c150027

Popa-Wagner A. (2016). Die Rolle zirkadianer Rhythmik im Alter und bei ADHS – ein Überblick [The Role of Circadian Rhythms in Aging and ADHD]. Fortschritte der Neurologie-Psychiatrie, 84(S 02), S77–S79. doi: https://doi.org/10.1055/s-0042-113959

Potter, G. D. M., Skene, D. J., Arendt, J., Cade, J. E., Grant, P. J., & Hardie, L. J. (2016). Circadian rhythm and sleep disruption: Causes, metabolic consequences, and countermeasures. Endocrine Reviews, Vol. 37, pp. 584–608. https://doi.org/10.1210/er.2016-1083

Ramsay, D. S., & Woods, S. C. (2014). Clarifying the roles of homeostasis and allostasis in physiological regulation. Psychological Review, 121(2), 225–247. https://doi.org/10.1037/a0035942

Rao, R., & Androulakis, I. P. (2019). The physiological significance of the circadian dynamics of the HPA axis: Interplay between circadian rhythms, allostasis and stress resilience. Hormones and Behavior, 110(November 2018), 77–89. https://doi.org/10.1016/j.yhbeh.2019.02.018

Scarpelli, S., Gorgoni, M., D’Atri, A., Reda, F., & De Gennaro, L. (2019). Advances in Understanding the Relationship between Sleep and Attention Deficit-Hyperactivity Disorder (ADHD). Journal of Clinical Medicine, 8(10), 1737. https://doi.org/10.3390/jcm8101737

Sciberras, E., Heussler, H., Berthier, J., & Lecendreux, M. (2019). Epidemiology and Etiology of Medical Sleep Problems in ADHD. In Sleep and ADHD (pp. 95–117). https://doi.org/10.1016/b978-0-12-814180-9.00004-1

Schoretsanitis, G., de Leon, J., Eap, C. B., Kane, J. M., & Paulzen, M. (2019). Clinically Significant Drug–Drug Interactions with Agents for Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. CNS Drugs, 33(12), 1201–1222. https://doi.org/10.1007/s40263-019-00683-7

Silk, T. J. (2019). New Frontiers: Neurobiology of Sleep in ADHD. Sleep and ADHD, 331–353. https://doi.org/10.1016/B978-0-12-814180-9.00013-2

Sokolova, E., Oerlemans, A. M., Rommelse, N. N., Groot, P., Hartman, C. A., Glennon, J. C., … Buitelaar, J. K. (2017). A causal and mediation analysis of the comorbidity between attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) and autism spectrum disorder (ASD). Journal of Autism and Developmental Disorders, 47(6), 1595–1604. https://doi.org/10.1007/s10803-017-3083-7

Spera, V., Maiello, M., Pallucchini, A., Novi, M., Elefante, C., De Dominicis, F., … Perugi, G. (2020). Adult attention-deficit hyperactivity disorder and clinical correlates of delayed sleep phase disorder. Psychiatry Research, 291. https://doi.org/10.1016/j.psychres.2020.113162

Sterling, P. (2012). Allostasis: A model of predictive regulation. Physiology and Behavior, 106(1), 5–15. https://doi.org/10.1016/j.physbeh.2011.06.004

Sterling, P. (2014, October 1). Homeostasis vs allostasis implications for brain function and mental disorders. JAMA Psychiatry, Vol. 71, pp. 1192–1193. https://doi.org/10.1001/jamapsychiatry.2014.1043

Strauß, M., Ulke, C., Paucke, M., Huang, J., Mauche, N., Sander, C., … Hegerl, U. (2018). Brain arousal regulation in adults with attention-deficit/hyperactivity disorder (ADHD). Psychiatry Research, 261, 102–108. https://doi.org/10.1016/j.psychres.2017.12.043

Tan-MacNeill, K. M., Smith, I. M., Jemcov, A., Keeler, L., Chorney, J., Johnson, S., … Corkum, P. V. (2020). Barriers and facilitators to treating insomnia in children with autism spectrum disorder and other neurodevelopmental disorders: Parent and health care professional perspectives. Research in Developmental Disabilities, 107. https://doi.org/10.1016/j.ridd.2020.103792

Weaver, D. R., Rivkees, S. A., & Reppert, S. M. (1992). D1-dopamine receptors activate c-fos expression in the fetal suprachiasmatic nuclei. Proceedings of the National Academy of Sciences, 89(19), 9201–9204. https://doi.org/10.1073/pnas.89.19.9201

Weiss, M. D., Ivanenko, A., & McBride, N. M. (2019). Assessing Sleep Problems in ADHD. In Sleep and ADHD (pp. 195–211). https://doi.org/10.1016/b978-0-12-814180-9.00008-9

Welsh, D. K., Takahashi, J. S., & Kay, S. A. (2010). Suprachiasmatic Nucleus: Cell Autonomy and Network Properties. Annual Review of Physiology, 72(1), 551–577. https://doi.org/10.1146/annurev-physiol-021909-135919

Wiggs, L. D. (2019). Epidemiology and Etiology of Behavioral Insomnias, Circadian Rhythm Disorders, and Parasomnias in ADHD. In Sleep and ADHD (pp. 63–93). https://doi.org/10.1016/b978-0-12-814180-9.00003-x

Young, S., Adamo, N., Ásgeirsdóttir, B. B., Branney, P., Beckett, M., Colley, W., … Woodhouse, E. (2020). Females with ADHD: An expert consensus statement taking a lifespan approach providing guidance for the identification and treatment of attention-deficit/ hyperactivity disorder in girls and women. BMC Psychiatry, 20(1), 404. https://doi.org/10.1186/s12888-020-02707-9

White, T. L., Justice, A. J. H., & De Wit, H. (2002). Differential subjective effects of D-amphetamine by gender, hormone levels and menstrual cycle phase. In Pharmacology Biochemistry and Behavior (Vol. 73). https://doi.org/10.1016/S0091-3057(02)00818-3