Theory of Mind og Kognitiv Fleksibilitet er det der skaber en korrekt forståelse af andre. ToM er essentielt for succesfuld social interaktion, netop det personer med ASF har så svært ved at opnå.
Man ved ikke meget omkring de komplekse kognitive processer der skaber en korrekt forståelse af en anden persons tanker og emotioner, kendt som Theory of Mind (ToM). Man ved dog at ToM er essentielt for succesfuld social interaktion, netop det personer med ASF har så svært ved at opnå. Her forklarer jeg, i detaljer, hvad ToM rent faktisk ER og GØR, samt hvordan det kan forståes i en autisme-relateret kontekst.
Autisme spektrum forstyrrelse (ASF) er karakteriseret af vedvarende nedsat funktionsevne til at initiere og vedligeholde gensidig social interaktion og social kommunikation, samt ved en række begrænsede, repetitive, og ufleksible adfærdsmønstre, interesser eller aktiviteter der tydeligt er atypiske eller overdrevne for individets alder og sociokulturelle kontekst.
Lidelsens opståen sker oftest under den udviklingsmæssige periode, typisk i tidlig barndom, men symptomer kan først blive fuldt ud manifesterede/synlige senere i livet, når sociale krav overstiger begrænsede kapacitetsmæssige evner.
Funktionsevnenedsættelsen er tilpas alvorlig til at skabe forringelse af personlige, familiære, sociale, uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige eller andre betydelige livsområder, og er oftest et omsiggribende træk i individets funktionsevne observeret i alle livsområder, selvom graden af funktionsnedsættelse kan variere i forhold til social, uddannelsesmæssige eller anden kontekst.
Individer på dette spektrum udviser en bred vifte af intellektuel funktionsevne og sproglige evner. (ICD-11, 2022, tilpasset til dansk forståelse af ADDspeaker 2021).
Kognitiv fleksibilitet defineres som: “evnen til at kunne forestille sig hvad modparten forestiller sig og tænker, samt at kunne forstå og/eller mærke hvad modparten føler”.
Denne evne kræver to eksekutive funktioner; Task Switching (opmærksomhedsskift mellem eget og modpartens perspektiv) og Cognitive Shifting (perspektiveringsskift mellem egen perception og modpartens perception), alt efter om der er tale om bevidst (Task Switching) eller ubevidst (Cognitive Shifting) kognitiv fleksibilitet. (Green et al. (2020, tilpasset til dansk forståelse af ADDspeaker 2021).
Theory of Mind (ToM) henviser til en persons evne til at kunne tilskrive mentale tilstande (forestillinger), såsom ønsker (motivation), overbevisninger (tro), følelser (fysiologiske), emotioner (psykologiske) eller intentioner (bevæggrunde) (Green et al. 2020).
Hos personer med autisme spektrum forstyrrelse (ASF) ses en udpræget funktionsnedsættelse af kognitiv fleksibilitet, arbejdshukommelse, verbal- og nonverbal adfærdshæmning (alle eksekutive funktioner), og dette medfører svære handicap i forhold til social interaktion, social kommunikation, og ikke mindst social imagination (ToM).
Dette gør sig gældende både internt i personen selv (til selvet) og hos modparten (til andre), såvel som evnen til forklare og forudsige en andens adfærd, baseret på deres underliggende mentale tilstande.
En veludviklet ToM er afgørende for effektiv kommunikation og empati under hverdagens sociale interaktioner i skolen, arbejde og med venner og familie.
ToM er kernen i social kognition, som er evnen til at det at forstå sociale situationer og interpersonel interaktion, samt adfærd og handlinger baseret på verbal og nonverbal adfærd hos andre, såsom gestus, ansigtsudtryk, øjenkontakt, tone af stemme og kropssprog.
Under neurotypisk udvikling, sker udviklingen af ToM via en natural progression af udviklingstrin.
Omkring 4-5 års-alderen kan de fleste børn bestå den traditionelle “first-order” (personens eget perspektiv) ToM test, og småbørn helt ned til 33 måneder gamle, kan bestå simplificerede version af denne test.
Disse tests kræver at personen kan forudse andres tanker og handlinger, baseret på et “false belief” (falskt bevis).
Den mest anvendte first-order false belief test kaldes for “Sally-and-Anne test” (1985) og er udviklet af pioneren indenfor autismeforskning, Dr. Emeritus Uta Frith, i samarbejde med verdens nuværende mest anerkendte forsker indenfor autismeforskningen, hendes PhD-studerende, Dr. Simon Baron-Cohen.
Denne test indeholder en historie om to karakterer; Sally og Anne.
Sally placere en glaskugle i en kurv og forlader dernæst rummet. Mens Sally er væk, tager Anne glaskuglen og gemmer den i en kasse med låg på.
Nu spørges forsøgspersonen så: “Hvor tror du, at Sally vil lede efter sin glaskugle, når hun kommer tilbage?”
For at bestå denne test må forsøgspersonen være i stand til at “forestille sig hvad modparten kan forestille sig”, samtidigt med at forsøgspersonen kan redegøre for, at Sally har en false belief om hvor glaskuglen befinder sig (i kurven, modsat hvor den jo er, i kassen med låg på).
First-order false (FOFB) kan beskrives som:
“Jeg ved, at du ikke ved, hvad jeg ved!”
Omkring 5-6 års-alderen kan et barn med en neurotypisk udvikling succesfuldt løse denne test.
Denne evne kaldes for second-order false belief.
Second-order false belief (SOFB) kan beskrives som:
“Jeg ved, hvad du ikke ved, du ikke ved!”
FOFB og SOFB anvender antagelser omkring modpartens tanker eller følelser i forhold til modpartens mentale tilstand (ToM).
Mere avancerede ToM processer inkluderer forståelse af ironi, sarkasme, og faux pas (uheldig handling hvormed man krænker nogen), og disse udvikles senere i udviklingsforløbet.
Man ved ikke i dag med sikkerhed præcis hvornår disse aspekter af ToM udvikles rent aldersmæssigt.
Studier af de mere avancerede ToM evner hos børn i folkeskolealderen har produceret blandede resultater, hvilket kan tyde på, at ToM er afhængig af og bygger på andre underliggende kognitive processer.
Ydermere kan en korrekt testning af avancerede ToM evner være meget vanskeligt, da mange tests bygger på tilpasninger af almindelige kognitive test af børn, og som derfor muligvis kan være ikke-sensitive overfor mindre funktionsnedsættelser i ToM.
“Faux Pas-testen” (Simon Baron-Cohen) er et eksempel på en avanceret ToM test. De består af sociale scenarier og samtaler, der skildrer akavede eller pinlige møder med andre, der afspejler hverdagssituationer, og som deraf følgende er mere socialt- og kognitivt krævende end false-belief testene.
ToM bruger en bred vifte af psykologiske processer indenfor den sociale kontekst, f.eks. identifikation og genkendelse af emotioner, empati, mental tilstand ræsonering (modpartens intention og motivation), samt Eksekutive Funktioner (EFs).
På tværs af mange forskningsområder har forskere udviklet modeller der har til formål at beskrive og definere disse ToM evner. En af de mest anvendte [Bradford, Jentzsch, & Gomez, 2015; Hughes, 1998a; Ozonoff, Pennington, & Rogers, 1991], synliggør og fremhæver relationerne mellem ToM og EFs.
EFs er higher-order kognitive processer der kræves for at kunne udføre mål-drevne opgaver (behovsudsættelse er et godt eksempel her).
Disse processer inkludere planlægning, problemløsning, opmærksomhedsstyring, og konceptualisering, og regulere lower-order kognitive funktioner (hæmnings- og motorkontrol er gode eksempler på disse).
På trods af, at mange studier anvender false-belief tests, så fremkommer der stigende grad af videnskabelig evidens fra adfærdsstudier der har til formål at synliggøre specifikke sub-komponenter af ToM der anvender unikke kognitive processer.
Ahmed and Miller [2011] undersøgte hvordan normalt fungerende voksne klarede sig på forskellige ToM tests, og EFs blev målt efter D-KEFS (Delis–Kaplin Executive Function System).
Deltagerne blev bedt om at tage Faux Pas-testen, der netop kræver evnen til at abstrahere og ræsonere omkring modpartens mentale tilstand (forestilling), såvel som emotionel empati og social etikette.
Forudsigelser omkring performance på Faux Pas-testen kan bedst ske på baggrund af sprogmæssigt-medieret kognitiv fleksibilitet (Indre Stemme), hæmningskontrol, verbal og nonverbal adfærdshæmning (evnen til at hæmme motorkontrollen, f.eks. privat/offentlig tale og/eller nonverbal adfærd), såvel som problemløsnings- og sorteringsevner (prioritering, konsekvensberegning etc.)
Vores nuværende indsigt i den funktionelle modulære opbygning af ToM kan udbygges ved at studere kliniske befolkningsgrupper der udviser en afvigende funktionsevne på ToM.
Funktionsnedsættelse på ToM kan føre til misforståelser af andre personers intentioner og motivationer, hvilket kan lede til nedsat evne til at skabe og vedligeholde sociale relationer, og kan føre til social ensomhed, angst og depression.
Funktionsnedsættelse af ToM er identificeret som en del af symptomatologien i lidelser såsom skizofreni, bipolar lidelse, og autisme spektrum forstyrrelse (ASF).
Børn med ASF er forsinket i deres udvikling af false-belief indtil de sprogmæssigt har udviklet til et niveau svarende til et neurotypisk udviklet børn på 11-12 år.
Studier af avancerede ToM evner hos skolessøgende børn- og unge med højtfungerende autisme (HFA, IQ > 70) har påvist blandede resultater, hvor nogle studier finder funktionsnedsættelser, sammenlignet med alderssvarende neurotypisk udviklende børn, og andre studier finder at der ingen forskel kan påvises.
Ved voksenalderen kan hovedparten af personer med ASF består både FOFB og SOFB tests. De har dog fortsat vanskeligheder i forhold til de mere avancerede ToM tests, der kræver evnen til at forstå sarkasme, ironi, og bluff (løgn).
Personer med ASF udviser oftest funktionsnedsættelse i EFs, typisk på hæmningskontrol og kognitiv fleksibilitet, som videnskabelig evidens foreslår kan henføres til funktionsnedsættelser af ToM.
Geurts, H. M., Corbett, B., & Solomon, M. (2009). The paradox of cognitive flexibility in autism. Trends in cognitive sciences, 13(2), 74–82. https://doi.org/10.1016/j.tics.2008.11.006
Dajani, D. R., & Uddin, L. Q. (2015). Demystifying cognitive flexibility: Implications for clinical and developmental neuroscience. Trends in neurosciences, 38(9), 571–578. https://doi.org/10.1016/j.tins.2015.07.003
Green, C. C., Brown, N. J., Yap, V., Scheffer, I. E., & Wilson, S. J. (2020). Cognitive processes predicting advanced theory of mind in the broader autism phenotype. Autism research : official journal of the International Society for Autism Research, 13(6), 921–934. https://doi.org/10.1002/aur.2209
This website uses cookies.
Tilføj din kommentar her - Feedback er altid velkomment!