ADHD er et handicap – kend dine rettigheder!

On 25. September 2015 by Peter 'ADDSpeaker' Vang

ADHD er et handicap - kend dine rettigheder!

Vigtig forståelse af hvorfor det at have ADHD, er et handicap

Alt for mange mennesker tror fejlagtigt at blot det at man har diagnosen ADHD, er et handicap i sig selv – men det er ikke korrekt!

Man kan altså ikke være handicappet fordi man har ADHD (og nogen anden fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse for den sags skyld), man har et handicap på grund af resultatet af de personlige og sociale konsekvenser af symptomerne, ved at have ADHD man måtte opleve ved mødet med samfundet

Definitionen af hvorfor der er en vigtig forskel mellem forståelsen af “at være handicappet” og hvad det vil sige “at have et handicap”, er defineret af FN således;

 […] handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre […]

FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap

Det Centrale Handicapråd i Danmark beskriver det, at have et handicap, som;

I Standardreglerne og i serviceloven handler handicap altså om konsekvenserne af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, mens vi andre steder bruger betegnelsen handicap. Det er ofte fremhævet, at handicap ikke handler om sygdom: En person, der har en funktionsnedsættelse, er ikke nødvendigvis syg. Personer med funktionsnedsættelser bliver syge og raske på samme måde som andre mennesker.

Det er lidt kringlet beskrevet, men det er vigtigt at være præcis så man forstår forskellen mellem, det at være og det at have, et handicap.

Så det at have ADHD er altså et handicap, og ikke som nogen ynder at sige “blot et udtryk for dårlig opdragelse fra forældrenes side”.

Hvis nogen vil diskutere dette emne yderligere, f.eks. på kommunen, så henvis dem til Højesterets dom 250/2011, hvori de stadfæster er det at have ADHD er et handicap og er beskyttet af alle relevante love i Danmark.

Personligt siger jeg om mit handicap;

Min ADHD er ingen undskyldning for min adfærd, men den er derimod selve årsagen til min adfærd!

Så er den ged vist barberet og begravet – eén gang for alle!


Oct, 19, 2015 – UPDATE:

Don’t miss the new video based articleADHD Parenting 101

 

Den lange forklaring følger …

Hvor mange er vi med ADHD egentligt?

ADHD er et handicap - kend dine rettigheder!

NOTE: Der findes ikke nogen præcis opgørelse over antallet af personer med diagnosen ADHD, så de fleste researchere bruger disse tal omkring medicinforbruget af ADHD medicin fra Statens Serum Institut som reference. Jeg har spurgt en af danmarks førende forskere i psykiatri, Professor Poul Videbech, om hvordan det kan være at vi ikke ved det nøjagtige antal, og da han iøvrigt er et ligeså rart, behageligt, respekteret og vellidt menneske, som han ser ud til at være, så svarede han mig med denne udtalelse;

ADHD er et handicap - kend dine rettigheder!

Kære Peter Vang. Der er masser af sygdomme vi ikke ved præcist hvor mange der er af. Fx cancersygdomme, de psykiske sygdomme osv. Vi ved fx kun at ca 3-4% af befolkningen har en depression, men ikke mere nøjagtigt end det. Det hænger bl.a. sammen med, at psykisk syge og andre behandles mange forskellige steder i forskellige regier og der findes en del udiagnosticerede tilfælde. Så fx ADHD kan tænkes at blive behandlet af praktiserende læger, børnepsykiatere, neurologer, pædiatere, hospitalambulatorier osv osv.
Professor Poul Videbech, Psykiatrisk Center Glostrup

I Lægehåndbogen på sundhed.dk bliver der nævnt at prævalensen for ADHD (altså den statistiske sandsynlighed) ligger på omkring 5% af befolkningen eller ca. 280.000 personer i Danmark alene. Så #ViMedADHD er faktisk et ret stor gruppe af mennesker, relativt set. Du kan også læse min artikel “Alt om ADHD” her på siden for mere information.

Indledning

ADHD er et handicap. Ikke fordi vores psykiske lidelse, ADHD, er selve handicappet, ligesom det at være blind ikke er et handicap i sig selv. Det er den funktionsnedsættelse der følger med lidelsen, der giver os et handicap. For en der er blind er deres handicap således at de ikke kan orientere sig i det offentlige rum, uden auditive hjælpemidler eller en servicehund.

For #ViMedADHD er det vores nedsatte evne til impuls -og selvkontrol der giver os et handicap, idet vi har sværere end andre ved at navigere i et komplekst samfund der bygger på evnen til at kunne udskyde en belønning her og nu, for at få en større belønning senere hen. Vi har f.eks. ekstra svært ved at stå i kø på apoteket, fordi vores hjerne ikke er i stand til at “tale fornuft” til os og berolige os med en indre stemme der sikrer at vi ikke bare maser os op foran og kræver vores ret.

Ikke fordi vi er dårligt opdraget, ubehøvlede eller ondskabsfulde, men simpelthen fordi den “indre dialog eller indre stemme” som man normalt bruger til at begrænse de følelsesmæssige udbrud med, også kaldet impuls -og selvkontrol, i vores psykiske lidelse er selve kernen i vores manglende “stop-klods” for uacceptabel social adfærd, såsom at springe over i køen eller give sin uforbeholdne mening til kende, uanset hvor upassende den end måtte være i den givne kontekst.

Iøvrigt er det at kalde ADHD for en “opmærksomhedsforstyrrelse med eller uden hyperaktivitet” ligeså upræcist som at sige at “hunden bider”, for det kommer jo helt an på situationen om hunden bider eller ej, ikke sandt? #ViMedADHD har egentligt ikke problemer med holde opmærksomhed i sig selv, det grundlæggende problem er mere at vi ikke er i stand til at udelukke alle de mange sanseindtryk vi får hele tiden, som så sætter gang i vores impulsivitet, som så gør at vi springer fra den ene ting eller emne, til et andet, hele tiden.

Oftest er problemet faktisk at vi ikke kan løsrive os fra noget vi er igang med som vi nyder at lave, f.eks. spille computerspil, selvom vi intellektuelt godt ved at vi burde have stoppet for længst, for at nå i skole til tiden. Vi kan altså ikke flytte vores opmærksomhed fra det der føles rart at lave lige nu, til det som er det bedste for os at lave, set i et fremtidigt perspektiv.

Mange af #ViMedADHD har desuden en funktionsnedsat tidsfornemmelse. Vi lever i nuet, uden at kunne se fortiden eller fremtiden for os. Dette skyldes at vi har en manglende evne til at “visualisere” vores fortid og fremtid i billeder, hvilket er et fundamentalt vilkår for at kunne “lære af sine erfaringer”.

Derfor er #ViMedADHD mange der gentager den samme fejltagelse, om og om og om og om og om … igen. Det driver vores omgivelser til kanten af vanvid og os selv til at leve i en konstant tilstand af selvkritisk refleksion, vi skammer os jo også selv over det.

Mit helt personlige og komplet uvidenskabeligt dokumenteret intuitive gæt er, at det er her kilden til al den angst, stress og depression som #ViMedADHD ofte lider af, udspringer, fordi vi lever i en tilstand af kronisk stress og dårlig samvittighed over alt for mange ting i vores liv. Måske er det også her vi finder årsagen til at der er 3 gange så stor risiko for at dø, inden man bliver 45 år gammel, hvis man er en af #ViMedADHD, sammenlignet med befolkningen bredt set, 3 gange så stor risiko for at dø!

Når man så lægger til at vi har en nedsat evne til selvkontrol, så ser man ofte at man bliver fysisk urolig, snakker hurtigt og taler meget (eller skriver alt for meget, som i mit personlige tilfælde), hvilket alt sammen ser ud som om man har en opmærksomhedsforstyrrelse, udefra. Altså bider hunden ja, men kun når den bliver bragt i en situation der kræver at den bider, den render jo ikke rundt og tygger i alle den møder på sin vej, uden nogen form for grund, vel? Det er det samme der gør sig gældende for #ViMedADHD, idet vi jo ikke er symptomatiske al tid, hele tiden, men primært når vi bliver bragt i en situation hvor vores funktionsnedsættelse kommer til udtryk.

Så derfor er vores ADHD er et handicap, fordi #ViMedADHD har sværere ved nogle ting i livet, som befolkningen bredt set ikke har svært ved.

Og lige for at slå den her sejlivede myte ihjel, en gang for alle

Så kan man altså ikke være handicappet, man kan kun have et handicap!

Hvad Vil Det Sige At Have Et Handicap?

I Danmark er der en udbredt misforståelse af begrebet handicap. Fejlagtigt defineres det ofte som værende den fysiske eller psykiske lidelse en person måtte have, som værende personens handicap, men det er ikke korrekt.

Definitionen af hvorfor der er en vigtigt forskel mellem at være handicappet og hvad det vil sige at have et handicap, er defineret af FN således;

handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre,

FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap

Hvorfor Er ADHD Et Handicap?

Børn, unge og voksne med ADHD har vanskeligheder ved eksekutive funktioner, det vil sige, de har problemer med at skabe overblik og struktur samt vanskeligheder med planlægning af aktiviteter. Arbejdshukommelsen er hos de fleste forringet og for mange gælder, at de har en dårlig tidsfornemmelse. Dette gør det svært at planlægge dagligdags aktiviteter. For børn medfører det ofte store indlæringsvanskeligheder og sociale problemer. For unge og voksne betyder det problemer med at holde fast i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Lægehåndbogen på sundhed.dk

Det betyder at #ViMedADHD er underlagt de samme regler og lovgivning på lige vilkår med alle andre med et handicap. ADHD-foreningen er medlem af Dansk Handicap Forbund og Socialstyrelsen har dedikeret et helt afsnit om ADHD under fanebladet Handicap på deres hjemmeside. Vi er ligeledes beskyttet af FN-konventionens artikel 1, stk. 2 i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap der sikrer at vi bliver behandlet på lige vilkår med alle andre mennesker i verden.

ADHD er et handicap - kend dine rettigheder!

Højesteret afsagde i 2013 en dom om uberettiget fyring, i hvilken retten giver anklager medhold i at det er i strid med forskelbehandlingsloven at fyre en medarbejder med begrundelse i at vedkommende har ADHD og dermed blev ADHD anerkendt som et handicap på arbejdsmarkedet.

Historisk dom for vi med ADHD

Torsdag den 13. juni 2013

Dom i sag 250/2011 ved Højesteret

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen rejser navnlig to spørgsmål. For det første om B har tilsidesat en oplysningspligt efter helbredsoplysningslovens § 6. For det andet om bortvisningen af hende begrundet i hendes ADHD-lidelse var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Helbredsoplysningsloven

Højesteret finder, at B har opfyldt en eventuel oplysningspligt efter helbredsoplysningslovens § 6 ved i tilknytning til ansættelsessamtalen den 19. april 2008 at oplyse om sin ADHD-lidelse til advokatsekretærerne C og D, som deltog i ansættelsessamtalen sammen med A. As bortvisning af B under henvisning til, at hun ikke havde opfyldt sin oplysningspligt, er derfor uberettiget, og hun har krav på erstatning for løn og feriegodtgørelse i opsigelsesperioden med i alt 59.346 kr.

Forskelsbehandlingsloven

Efter EU-Domstolens dom af 11. april 2013 i de forenede sager C-335/11, Ring, og C-337/11, Skouboe Werge, skal begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv fortolkes således, at det omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed. Karakteren af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren skal træffe, er ikke afgørende for, om en persons helbredstilstand skal anses for omfattet af dette begreb. – 8 –

Efter bevisførelsen, herunder navnlig de foreliggende lægelige oplysninger, lægger Højesteret til grund, at B led af ADHD i en sådan grad, at hun var omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv.

Hun blev bortvist af A med henvisning til hendes ADHD-lidelse. Der foreligger derfor en direkte forskelsbehandling efter forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 2.

Højesteret finder, at B som følge heraf bør tilkendes en godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 1.I

Læs hele dommen fra Højesteret

Retsgrundlag

EU-Domstolen

ADHD er et handicap - kend dine rettigheder!

http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?docid=136161&doclang=DA

[…] EU-Domstolen har i dom af 11. april 2013 i de forenede sager C-335/11, Ring, og C-337/11, Skouboe Werge, besvaret præjudicielle spørgsmål fra Sø- og Handelsretten om fortolkningen af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2008 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Dette direktiv er gennemført i dansk ret ved forskelsbehandlingsloven […]

Forskelsbehandlingsloven

ADHD er et handicap - kend dine rettigheder!

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=122522

[…] § 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse […]

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap

ADHD er et handicap - kend dine rettigheder!

http://www.dch.dk/content/konventionsteksten

Artikel 1

[…] Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre […]

Artikel 2

[…] betyder ”diskrimination på grund af handicap” enhver sondring, udelukkelse eller begrænsning på grund af et handicap, hvis formål eller virkning er at svække eller ophæve den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, civile eller et hvilket som helst andet område. Dette omfatter alle former for diskrimination, herunder nægtelse af rimelig tilpasning,[…]

Konklusion

Det blev således fastslået at ADHD er et handicap, på lige fod med alle andre former for handicap og skal behandles som sådan, ikke blot juridisk, men i høj grad menneskeligt. Der er desværre fortsat en manglende viden i samfundet om dette og især i mødet med det kommunale system oplever man i overvejende grad at sagsbehandleren ikke er ordentligt uddannet til at servicere og forstå hvilke behov og  hvilket handicap, borgere med ADHD har brug for.

Det er min helt personlige opfattelse og erfaring, efter mit arbejde med at researche i den tilgængelige viden om ADHD og samtidigt være “inde i systemet” som kontanthjælpsmodtager, at der er helt fundamentale udfordringer i det offentlige danske systems forståelse for, opfattelse af og tilgang til, #ViMedADHD, når vi møder det kommunale system.

Hyppigt bliver man mødt med en så høj grad af misinformation og/eller uvidenhed at man skal bruge tid på noget så tåbeligt, som at dokumentere at ADHD er en varig funktionsnedsættelse der ikke forsvinder af sig selv blot fordi man ikke er barn længere, med krav om yderligere en speciallægeerklæring fra en psykiater, udover sin dokumenterede diagnose, før man kan komme i betragtning til at få den hjælp som bl.a. Serviceloven m.v. sikrer mennesker med handicap i Danmark.

Da #ViMedADHD tilmed har svært ved selv at overskue alle disse love og regler, er det nærmest en tikkende bombe, idet man som borger føler sig frustreret over hele tiden at skulle forklare og forsvare sig. ADHD-foreningen har gjort og gør fortsat en stor indsats for at oplyse og uddanne de ansatte i kommunerne, men der er ikke den store velvilje fra beslutningslaget til at bevilge ressourcer til en indsats der står mål med opgavens omfang.

I maj 2012 udkom Socialstyrelsens ” National ADHD handleplan ” til 26 mio. kr. som på mere end 100 velskrevne sider, beskriver de mange tiltag som kommunerne bør implementere, men i skrivende stund, er der ingen kommuner der har gjort en helhjertet indsats og #ViMedADHD er fortsat overladt til tilfældighedernes spil, i mødet med det kommunale Danmark.

 

ADHD er et handicap - kend dine rettigheder!

 

Derfor er der i dag en markant overvægt i antallet af kontanthjælpsmodtagere med ADHD der lever et liv på bunden af samfundet, uden nogen udsigt til en bedre fremtid.

 Ekstra information

logo-adhd2-hr

ADHD-foreningen har lavet en virkelig grundig og brugbar vejledning til sagsbehandlere som du kan finde her:

http://adhd.dk/r/wp-content/uploads/sites/2/2014/12/h%C3%A5ndbog-for-sagsbehandlere.pdf

Hovedpunkterne i vejledning

  • Udredning

    • Udredning af voksne med ADHD foregår i speciallægeregi enten hos privatpraktiserende psykiater, på en psykiatrisk afdeling eller hos en speciallæge i neurologi.
    • Egen læge kan indlede udredningen ved at screene for de almindeligste symptomer på ADHD og udelukke andre psykiske og fysiske lidelser
    • Nogle anvender en ADHD symptom-tjekliste: ASRS (Adult Self Report Scale)
  • Behandling

    • Voksne med ADHD har behov for varierende behandling, hjælp og støtte afhængig af graden af symptomer, tilstedeværelsen af andre samtidige sygdomme og livssituationen
    • Behandlingen altid tilpasses individuelt og reguleres efter behov. Der er ofte behov for at sætte ind med flere forskellige former for behandling
      • Psykoedukation
      • Viden til pårørende
      • Terapeutisk behandling
      • Indlæring af mestringsstrategier
      • Medicinsk behandling (herunder behandling af misbruge)
  • Samarbejde

    • Det kan være en udfordring for en sagsbehandler at sikre et godt samarbejde med en borger med ADHD, og mange har erfaret, at det let ”kører af sporet”
    • Det er vigtigt, at professionelle har indsigt i og forståelse for de vanskeligheder, som er forbundet med ADHD
  • Koordinering

    • Borgere med ADHD har ofte komplekse problemstillinger og kan derfor have behov for hjælp og støtte fra flere forskellige faggrupper
    • Som professionel kan man også være i tvivl om, hvad der foregår i andre afdelinger, og hvem der har ansvaret, når mange er involveret i samme sag
    • Ved komplekse problemstillinger, hvor flere fagpersoner er involveret, er det derfor nødvendigt, at borgerens helhedssituation vurderes, og at der udarbejdes en handleplan
    • Det er endvidere vigtigt, at en professionel påtager sig opgaven at koordinere den samlede indsats for at sikre, at borgeren med ADHD bliver inddraget og kan bevare overblikket, samt for at sikre ansvarsfordelingen og kontinuiteten i forløbet
  • Tværfagligt samarbejde omkring borgeren

    • Da indsatsen over for borgere med ADHD ofte er vanskelig, kan det være svært at sidde alene med en sådan kompleks sag. Tværfaglige møder omkring borgeren kan være fagligt udviklende og give nye og mere nuancerede vinkler på borgerens helhedssituation. Samtidig kan det være rart at dele ansvaret for en svær sag med kolleger
    • Hvis borgeren med ADHD ikke kan holde styr på, hvem han skal gå til i forskellige situationer, kan han miste overblikket, blive forvirret og frustreret
    • Der er derfor god grund til at hjælpe borgeren, dig selv – og samarbejdspartnerne – med at bevare overblikket over kontaktfladerne, så alle ved, hvem der skal spørges om hvad, og hvem der har ansvaret
  • Funktionsevnen

    • Det kan være svært at vurdere funktionsevnen hos en borger med ADHD, da de kognitive vanskeligheder ofte er usynlige ved en almindelig samtale
    • Man kan fejlagtigt få det indtryk, at borgeren kan klare sig selv, fordi vedkommende måske er velformuleret og velbegavet og derfor umiddelbart virker velfungerende
    • Man kan måske tro, at borgeren IKKE VIL eller IKKE GIDER, i stedet for at han IKKE KAN
    • Nogle gange giver borgere med ADHD også udtryk for, at de kan klare mere, end de reelt kan, og mange har vanskeligt ved at beskrive deres ofte komplekse problemstilling over for andre
    • Et fejlagtigt indtryk kan sikkert være en medvirkende årsag til, at mange voksne med ADHD har svært ved at få den hjælp, de har behov for
    • Den funktionsnedsættelse, borgere med ADHD har, skaber ikke i sig selv et handicap. Det er barriererne i samfundet, der gør funktionsnedsættelsen til et handicap.
  • Arbejdsevnen

    • Borgere med ADHD har ofte problemer i forhold til arbejdsmarkedet. De kan fx have svært ved at gennemføre en uddannelse eller at fastholde et job over længere tid. Resultatet bliver, at de ofte står uden for arbejdsmarkedet eller skifter job igen og igen
    • Flere faktorer spiller ind på et velfungerende arbejdsliv. Hvis man – som mange voksne med ADHD – lever et liv i kaos, hvis hjemmet ligner en ruin, fordi man ikke kan overskue og strukturere de daglige opgaver, hvis der er rod i økonomi og parforhold, hvis der ikke er mad i køleskabet eller rent tøj at tage på, så vil det i væsentlig grad reducere borgerens mulighed for også at kunne varetage et job
    • De vanskeligheder en borger med ADHD har i forhold til ét område – fx arbejdsmarkedet – vil med stor sandsynlighed også give vanskeligheder i mange andre af livets forhold!
    • Man kan således ikke vurdere arbejdsevnen hos en borger med ADHD uden også at vurdere, hvordan borgerens hverdagsliv i øvrigt fungerer
    • For at kunne give de rette tilbud til en borger med ADHD, der står uden for arbejdsmarkedet, er det nødvendigt at vurdere, hvilke ressourcer og barrierer borgeren har for at opnå og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet
    • Det vil være en stor hjælp for borgeren med ADHD, der ofte har svært ved at bevare overblikket og se i helheder, hvis der udarbejdes og udleveres en plan for tilbuddet
    • Hvert tilbud bør evalueres med borgeren og arbejdsgiveren, og eventuelle ændringer og nye tiltag skrives ind i planen
    • Brug af arbejdsevnemetoden
      • Arbejdsevnemetoden skal anvendes, når det skal vurderes, om borgeren er berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension
      • Arbejdsevnemetoden kan dog også med fordel anvendes i sager om kontanthjælp, aktivering og sygedagpenge, hvor borgerens arbejdsevne vurderes at være truet
      • Ressourceprofilen
        • Ved brug af arbejdsevnemetoden, udarbejdes en ressourceprofil, der er en beskrivelse af borgerens ressourcer og barrierer med henblik på at komme i arbejde
        • På baggrund af ressourceprofilen udarbejdes en konklusion på borgerens arbejdsevne, interesser og arbejdsmarkedsønsker, og der træffes en beslutning vedrørende borgerens fremtidige muligheder og tilbud
  • Handleplaner

    • § 141 handleplanen
      • Udarbejdelse af handleplaner er et led i at opfylde formålsbestemmelsen i Servicelovens § 81 om at yde en helhedsorienteret og koordineret indsats overfor borgere med funktionsnedsættelse.
      • Efter Servicelovens § 141, stk.2, nr.1 skal kommunen tilbyde at udarbejde en handleplan, når der skal ydes hjælp til borgere med betydelig nedsat funktionsevne
      • Andre borgere med ADHD er i stand til at klare sig med mindre hjælp til fx at strukturere dagligdagen. For dem er der ikke krav om, at kommunen skal tilbyde at udarbejde en handleplan. Disse borgere er omfattet af Servicelovens § 141 stk.1, hvor kommunen skal skønne, om det vil være hensigtsmæssigt at tilbyde en handleplan, når der skal ydes hjælp til en borger efter Afsnit V i Serviceloven
      • Det vil ofte være hensigtsmæssigt at udarbejde en handleplan, når borgeren har kognitive problemer og fx har svært ved at overskue, at se sammenhænge og helheder, at bevare overblik, at huske det, der bliver aftalt etc
    • Handleplanen skal indeholde:
        • formålet med indsatsen
        • hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå målet
        • den forventede varighed af indsatsen
        • andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler mv.
        • § 141 handleplanen for borgeren med ADHD skal ses som en overordnet plan med forgreninger ud til de mere detaljerede personlige eller pædagogiske handleplaner
          • De enkelte bi-handleplaner udarbejdes, i samarbejde med borgeren, af den person eller afdeling, der har ansvar for den støtte, der angives i planen:
            • En personlig handleplan for socialpædagogisk bistand i hjemmet efter Servicelovens § 85
            • En plan for et behandlingsforløb hos psykolog, selvforståelseskursus eller andet efter Servicelovens § 102
            • En pædagogisk handleplan for den indsats, der ydes i et botilbud
            • En plan for den personlige assistance på jobbet eller uddannelsesstedet
            • En plan for kompenserende hjælpemidler
    • Opfølgning
      • Når handleplanen bliver udarbejdet, indgås der aftale med borgeren om, hvornår de enkelte indsatsområder skal vurderes og evalueres
      • Handleplanen skal følges op, når den tidsramme, der er lagt ind i planen løber ud, eller når der sker ændringer i borgerens situation
      • HUSK at få samtykke fra borgeren, når der indhentes oplysninger fra andre forvaltninger til handleplanen
      • Det er ikke altid hensigtsmæssigt, at alle involverede deltager i samme møde, når der skal være opfølgning på handleplanen
      • Det kan for en borger med ADHD være uoverskueligt, hvis der er for mange bolde i luften på én gang.
      • Det vil ofte være sådan, at borgeren, bisidderen og koordinatoren er de gennemgående i et opfølgningsmøde. De øvrige aktører deltager i mødet i det omfang, det er nødvendigt
      • Det bør være koordinatoren, der sammen med borgeren aftaler, hvordan opfølgningen skal foregå
  • Jobplaner

    • Jobplan i forbindelse med tilbud efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (lab-loven)
      • Efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, skal der i en række situationer tilbydes en jobplan, når borgere skal have tilbud efter lovens kapitel 10-12
      • Udgangspunktet for jobplanen er borgerens ønsker og forudsætninger. Der skal tillige tages hensyn til arbejdsmarkedets konkrete behov
      • Det vil være en hjælp for borgeren med ADHD, hvis der altid laves en plan forud for tilbuddene
    • Jobplanen skal være så præcis og klar som muligt og indeholde
      • aftaler, der er indgået
      • formålet med tilbuddet
      • mål og delmål, der søges opfyldt
      • en beskrivelse af den støtte, der skal til, for at borgeren kan nå målet
      • Når der laves jobplan for en borger med ADHD, er det vigtigt, at det sker i sammenhæng med de øvrige tiltag, kommunen iværksætter
      • Mange med ADHD har ressourcer og udholdenhed, når de kan se et fornuftigt formål med at have det. Hvis formålet ikke er synligt, kan det være meget vanskeligt for en person med ADHD at bevare energien og optimismen
    • Evaluering og justering af planen
      • Hvert tilbud evalueres med borgeren og arbejdsgiveren, og eventuelle ændringer og nye tiltag skrives ind i jobplanen
      • Tilbagemeldingerne fra arbejdsgivere og borgeren selv vil være et godt grundlag for at tage stilling til, om arbejdsevnemetoden skal anvendes
      • Når jobplanen skal justeres, bør det være ud fra en helhedsvurdering af, om borgerens helbredsmæssige og andre vanskeligheder kompenseres på rette vis
      • Vær opmærksom på, at mennesker med ADHD ofte har svært ved at beskrive deres egen situation, ligesom de ikke altid har den nødvendige erkendelse af egne vanskeligheder. De kan derfor have en urealistisk forventning om, hvad de kan klare. En del vil have svært ved at se egne muligheder, fordi de tidligere har haft mange nederlag både i uddannelses- og jobmæssig sammenhæng
      • Det er nødvendigt at tage højde for disse vanskeligheder i arbejdet med jobplanen
  • Støtteforanstaltninger

    • Hjælp og støtte i hjemmet kan bevirke, at borgere med ADHD kan få styr på en kaotisk hverdag
    • De efterlyser ofte en slags coach, der kan hjælpe dem med at skabe overblik, planlægge og strukturere daglige opgaver, træne hensigtsmæssige mestringsstrategier og fungere som bindeled til fx arbejdspladsen, kommunen, børnenes skole eller andet
    • Muligheder i Serviceloven
      • § 85 – Socialpædagogisk støtte
        • Mange voksne med ADHD har betydelig nedsat funktionsevne og/eller sociale problemer og vil have behov for socialpædagogisk bistand, som kan bevilges efter § 85
      • § 102 – Tilbud af behandlingsmæssig karakter
        • Nogle mennesker med ADHD har meget komplekse problemstillinger fx som følge af andre samtidige sygdomme, psykiske og sociale problemer, misbrug og kriminalitet
        • Der vil derfor være borgere med ADHD, der har behov for mere intensiv hjælp og behandling i en periode fx i form af adfærdsog kognitiv terapeutisk behandling, psykologsamtaler, deltagelse i netværksgrupper med andre voksne med ADHD, deltagelse i selvforståelseskurser (psykoedukationskurser) eller lignende
        • Indholdet kan bl.a. være at træne borgeren med ADHD i selverkendelse, at finde andre måder at løse konflikter på, at træne hensigtsmæssige mestringsstrategier og at udvikle sociale kompetencer
        • Målet kan ofte være, at borgeren bliver bedre i stand til at tage vare på sig selv
        • Der er mulighed for at vurdere disse tiltag efter Servicelovens § 102, og ofte vil et forløb efter § 102 ses som en opfølgning på eller supplement til socialpædagogisk bistand efter § 85.
      • Bemærk:
        • Kommunen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning
        • Specialundervisning for voksne
          • Nogle institutioner, der tilbyder specialundervisning for voksne, har erfaring med kompenserende undervisning for voksne med ADHD
          • Her kan de voksne målrettet arbejde med de vanskeligheder, ADHD giver dem i hverdagen. Det kan fx være at håndtere konflikter, at planlægge og strukturere daglige opgaver, at styre egen økonomi, at hæmme og styre impulsive handlinger
          • Specialundervisningstilbuddene kan spænde vidt: fra bo- og selvstændighedstræning over undervisning i forskellige fag til specifik undervisning for særlige handicapgrupper
    • § 83 – Hjemmehjælp
      • Borgere med ADHD kan også have så store kognitive funktionsnedsættelser, at de ikke engang med socialpædagogisk støtte efter § 85 kan klare de daglige opgaver i hjemmet
      • Når borgeren har behov for personlig og/eller praktisk hjælp i hjemmet, kan hjælpen vurderes efter Servicelovens § 83 om hjemmehjælp. Det kan fx være hjælp til rengøring, tøjvask, opvask eller indkøb
      • Borgeren skal også her i videst mulig omfang deltage aktivt i udførelsen af opgaverne
    • §§ 112 og 113 – Hjælpemidler
      • Mange mennesker med ADHD vil kunne fungere bedre og blive mere selvhjulpne med hjælpemidler fx til at huske, strukturere, planlægge og indlære
      • Borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få hjælp efter Servicelovens §§ 112 og 113 til at anskaffe sig et hjælpemiddel, hvis det i væsentlig grad vil kunne kompensere eller afhjælpe den nedsatte funktionsevne.
      • Hjælpemidlet skal medvirke til, at borgeren kan leve et så normalt liv som muligt, og skal i videst mulig grad gøre borgeren uafhængig af andres hjælp
      • Der kan være tale om hjælpemidler, som kan lette de daglige opgaver i hjemmet, under uddannelsen eller på arbejdspladsen
      • Er der tale om et hjælpemiddel til den almindelige dagligdag i hjemmet, skal ansøgningen vurderes efter Servicelovens §§ 112 og 113
      • Hvis behovet derimod er forbundet med jobsituationen, skal hjælpemidlet som hovedregel søges efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats
      • Et hjælpemiddel kan dog i nogle situationer vurderes efter § 112, selv om det er til arbejdsbrug
    • §§ 107 og 108 – botilbud
      • Der vil være borgere med ADHD, som ikke er i stand til at klare sig i eget hjem selv med meget støtte
      • Der kan være tale om unge, der skal flytte hjemmefra eller borgere, der gennem årene har forsøgt at klare sig selv og derved har opbrugt alle ressourcer, så de nu ikke magter mere
      • Nogle borgere med ADHD er ikke i stand til at ”økonomisere” med ressourcer og kræfter, og de kan derfor opleve at føle sig brugt op efter at have kæmpet i mange år for at få livet til at fungere
      • Uanset alder eller konkret årsag vil nogle borgere med ADHD have behov for et midlertidigt eller længerevarende botilbud efter Servicelovens §§ 107 og 108
      • Nogle borgere med ADHD har behov for omsorg og støtte hele tiden – andre har behov for botræning med henblik på at komme i egen bolig – eventuelt med § 85-støtte

Som denne artikel også belyser, så er der tale om et meget komplekst lovgrundlag og det anbefales at du får en person til at læse det sammen med dig, så I kan diskutere det igennem og finde ud af hvordan du står stillet i forhold til din situation.

Jeg håber at dette kan medvirke til at øge kendskabet til dine rettigheder.

/Peter