Unique visitors since 2015:

  • 221,849 people

Sådan ser en typisk ADHD + ASF profil ud!

Efter at have foretaget en analyse af mere end 220 unikke personers videnskabelige og evidensbaserede test-resultater, kan jeg hermed afsløre, hvordan " sådan nogen med ASF og ADHD - som os, så ser ud ..." OFTEST!..

Share

Efter at have foretaget en analyse af mere end 220 unikke personers videnskabelige og evidensbaserede test-resultater, kan jeg hermed afsløre, hvordan ” sådan nogen med ASF og ADHD – som os, så ser ud …” OFTEST!..


Sådan ser en personlighedsprofil ud, for en person med ADHD+ASF (ADDspeaker, 2021)

Hvad fortæller det os så?

ADDspeaker Rating Score Card (ARSC) er vores eget udviklede scoringssystem, der bygger på de to mest anerkendte og anvendte psykologiske test, både i videnskabelig forskning, men også klinisk praksis, overalt i verden.

Den består til dels af den mest brugte, moderne test til at screene for mulige tegn på Autisme spektrum forstyrrelse (ASF), kaldet Systemizer, samt “The Big Five Personality Traits” (B5PT).

Systemizer er udviklet af Psykologog Kirsten Callesen, på baggrund af de 4 videnskabelige test-værktøjer kaldet Autism Quotient (AQ), Social-Sensory-Sensitivity Quotient (SSQ), Empathy Quotient (EQ), og Systemizing Quotient (SQ), der alle er skabt af Simon Baron-Cohen, PhD.

Systemizer er usædvanligt nøjagtig og særdeles god til at spotte de underliggende fysiologiske faktorer, der fører til den psykologiske præsentation, som vi i dag kalder for ASF.

Den anden test vi anvender kaldes for B5PT og er de-facto standarden indenfor personligheds-analyse, og denne anvendes overalt i verden til at afdække hvilke karakter- og personlighedstræk en person måtte besidde.

Ved at bede mine respondenter om at udfylde begge tests, og efterfølgende give mig deres resultater, har jeg kunnet udvikle en kombineret scoringsmodel, der består af to selvstændige, men videnskabeligt valide, tests, hvorefter jeg har udviklet en algoritme der bygger på Simon Baron-Cohen’s model fra et nyligt publiceret studie, hvori han forsøger at afdække forskelle i disse test-resultater, med det formål at kunne adskille hvordan en person med ASF alene, en person med Borderline Personality Disorder (BPD) alene, samt hvordan en person med BPD+ASF scorer på disse to test.

Resultatet er, at jeg nu kan præsentere den første, til mit kendskab, algoritme der med stor videnskabelige nøjagtighed og validitet, kan afdække om en persons adfærd og symptomer, skyldes FYSIOLOGISKE (ASF) eller PSYKOLOGISKE (BPD) faktorer!

Som en bonus har jeg under min 3 år lange research ydermere erfaret, at man også tydeligt kan se om en persons test-resultater viser tegn på at personen ingen dysfunktion har og derfor er Neurotypisk (NT), om personen viser tegn på sub-klinisk ADHD, Angst, Depression, og hvorvidt en person opfylder de diagnostiske kriterier for at få en diagnose på ADHD.

I de følgende afsnit vil jeg forklare hver enkelt score én efter én, og forklarer hvad de mange informationer på ADDspeaker Rating Score Card så betyder og forklarer hvordan hver enkelt faktorer så manifesterer sig i vores adfærd, samt forklarer hvad den underliggende årsag er, til at personen udviser netop dette træk.

Så velkommen til mit univers af “introspektion” … spænd hjelmen, vi skal dyb ned i dybet af det menneskelige sind 😉


Gennemgang af ARSC

Screeningens vurdering af personens profil.

Dit resultat er det samlede resultat af screenings-algoritmen.

Hjernetypen bygger på Baron-Cohen’s teori om “Den ekstreme mandlige hjerne ved Autisme”, som kan fortælle om personens empatiske profil er primært Affektiv eller Kognitiv.

Scorer man en høj positiv score på denne faktor (f.eks. scorer jeg personligt +11,0) så er personens empatiske profil overvejende Medforstående (Kognitiv Empati) kontra personer der scorer en høj negativ score på denne faktor (f.eks. -11,0) hvilket betyder at personen er primært Medfølelende (Affektiv Empati). En Neurotypisk person vil scorer mellem -2,5 og +2,5 på denne skala, og får betegnelse Balanceret.

Empati kan opdeles i to modsatrettede dimensioner; medfølende og medforstående.

Medfølelende betyder, at man er i stand til at blive affektsmittet, altså at de følelser som modparten har og udviser, bliver modtaget af personen, nonverbalt og ubevidst, hvorefter personen så genskaber disse følelser affektivt, i sig selv og af selv, i et forsøg på at udvise empatisk, social reciprok adfærd.

Medforstående betyder, at man er i stand til IKKE at blive affektsmittet, altså således at de følelser som modparten har og udviser, bliver modtaget af personen, nonverbalt og ubevidst, hvorefter personen så analyserer og anerkender disse følelser, kognitivt, i et forsøg på at udvise empatisk, social reciprok adfærd.

Der er en udbredt misforståelse om personer med autisme og empati, og den går på at man antager, at en person med en høj score på kognitiv, medforstående empati, ikke udviser “ægte” empati … er følelseskold, grænsende til psykopati.

Denne antagelse er videnskabelig ikke-korrekt, idet man videnskabeligt ved, at ægte empati består af BÅDE medfølen og medforståen og at en høj score på affektiv eller kognitiv empati alene er et udtryk for diversiteten i den menneskelige population, ikke kvalitativt afgørende for hvorvidt en person er “empatisk” eller ej!

Type EType SType BEx TYPE EEx TYPE S
55%18%4%15%8%
Således fordeler respondenternes hjernetype sig.
Som det tydeligt kan ses, så fordeler empati-profiler for personer med ASF sig efter en normativ Bell kurve, hvilket understøtter, at personer med ASF er præcis ligeså empatiske, som resten af baggrundsbefolkningen. (ADDspeaker, 2021)

Kognitiv funktionsevne og temperaments-profilering

Faktum er, at ALLE med Autisme lider af dysfunktion på Kognitiv Fleksibilitet, og man kan påvise i hvilken grad ved at beregne det via OCEAN personlighedstesten, man har enten en lav, middel eller høj grad af dysfunktion, alt efter hvor mange symptomer man udviser.

Sådan fordeler personerne jeg har testet på Kognitiv Fleksibilitet
Kognitiv Fleksibilitet, Stabilitet, og Effektivitet

Nedenstående skema belyser hvilke funktionsområder af kognitiv funktion der er berørt ved dysfunktion, som f.eks. ved ASF eller ADHD.

Bedømmelsen af LAV, MIDDEL eller HØJ under faktorerne Fleksibilitet, Stabilitet, og Effektivitet bygger på den samlede funktionsevne, altså er en HØJ score lig med at man besidder mange af nedenstående kompetencer, en MIDDEL score at man besidder de fleste af nedenstående kompetencer, hvorimod en LAV score er en indikation for, at man har betydelige og omsiggribende funktionsnedsættelser på nedenstående kompetencer.

Dette kan IKKE tolkes som et udtryk for en persons intelligenskvotient!

Disse faktorer indikere udelukkende i hvor høj grad personen oplever vanskeligheder indenfor disse funktionsområder, og bør bruges til at give personen en øget selvindsigt i egne handicap, i mødet med samfundets normer og krav for social kommunikation og social interaktion.

Konvergent tænkning

Funktionsområder
  • Ræsonnere/Inferere
  • Analysere
  • Klassificere
  • Integrere
  • Sætte i rækkefølge
  • Skelne vigtigt fra uvigtigt
  • Theory of Mind (tage en andens perspektiv)
Funktioner
  • Tage en andens perspektiv – Kompleks forståelse
  • Forstå humor
  • At perseverere
  • Fortolke hovedideen i samtalen
  • Trække information ud af situationen
  • Følge instruktioner (fx på job)
  • Få information ud af skrevne dokumenter
  • Resumere et møde
  • Forberede kommunikation (skriftligt eller mundtligt)
  • Skrive noter
  • Opretholde sin tankerække imens man kommunikerer
  • Få fat I pointen
  • Finde hovedtankegangen mens man læser
  • Integrere forskellige informationer til en enhed
  • Bruge tidligere viden og ny information sammen
  • Følge logiske rækkefølger, der er nødvendige for aktiviteter (læse)
  • At kunne kommunikere i mere komplekst kontekst (bestille taxa, snakke i telefonen…)
  • Sammenligne
  • At prioritere
  • Udfylde formularer
Symptomer på dysfunktion
  • Reagerer inadækvat på nonverbal kommunikation, kropssprog-ansigtsudtryk og gestik
  • Udfører ikke sociale ritualer som at hilse, sige farvel osv.
  • Springer i kronologisk rækkefølge i en fortælling
  • Taler som om modparten har mere information end i realiteten
  • Reagerer inadækvat på humor, metaforer og ordsprog
  • Overholder ikke tur-tagning i samtale
  • Initierer ikke en samtale
  • Afslutter ikke en samtale
  • Ser ikke pointen i en samtale
  • Stiller ikke opklarende spørgsmål eller beder om gentagelse ved usikkerhed
  • Kan ikke genfortælle en samtale, læst tekst eller oplevelse
  • Opholder sig ved detaljer
  • Drager andre konklusioner
  • Genfortæller ikke pointen
  • Formulerer sig selvmodsigende
  • Forstår ikke kommunikationspartnerens hensigter
  • Bruger ikke den korrekte rækkefølge i en problemløsningssituation

Divergent Tænkning

Funktionsområder
  • Tænke i helheder
  • Bruge fantasi
  • Tænke kreativt
  • Se forskellige muligheder
  • At folde ud eller uddybe og gå videre til lignende nye emner
  • At udvise fleksibilitet
  • At generere ideer i en kommunikation
Problemløsning og eksekutive funktioner
  • Overblik
  • Abstraktion
  • Problemløsning
  • Fleksibilitet
  • Social/følelsesmæssig adfærds regulering
  • Reduceret initiativ
  • Impulskontrol
  • Egocentrerethed
Funktioner
  • Planlægge og forandre diskurs
  • Monitorere hvad man skal sige i forskellige sociale sammenhænge
  • Planlægge en præsentation/foredrag eller samtale
  • Evne til at lægge en passende plan og evaluere resultatet (egen sikkerhed, sociale situationer)
  • Overføre det man har lært i undervisning til dagligdagen
  • Tage en andens perspektiv
  • At tænke abstrakt mens man samtaler
  • At være fleksibel i en samtale
  • Tage beslutninger
  • At kunne tilpasse sig til samtalepartneren
  • Kontrol over følelser og meninger
  • Kontrol over adfærd
  • Pragmatik og social kommunikation
  • Igangsætte og generere svar i en kommunikation
  • At være hyperaktiv i kommunikationen
  • At tage initiativ til kommunikation
  • Overpersonalisering
  • At kunne selvmonitorere
Symptomer på dysfunktion
  • Har svært ved at svare på et åbent spørgsmål
  • Har svært ved at generere nye ideer/løsninger
  • Snakker om det samme emne igen og igen
  • Har svært ved at udtrykke egne meninger, valg, begrundelser
  • Har kun få forestillinger om tingenes sammenhæng (fx: at kunne forestille sig forskellige grunde til at en situation er som den er)
  • Går i stå og kan ikke komme videre
  • Bruger mere tid til at forstå opgaven
  • Har svært ved at beskrive symptomer på sygdom og medicinsk tilstand her og nu
  • Taler meget konkret
  • Stiller kun få eller ingen spørgsmål til andre
  • Afbryder hyppigt
  • Har svært ved at opsummere og beslutte i en samtale
  • Kan ikke fortælle om fremtidige planer og mål
  • Har svært ved at argumentere/diskutere
  • Har svært ved at risikovurdere
  • Har svært ved at se sammenhæng mellem en øvelse og problemstilling i det virkelige liv
  • Tilpasser ikke sin tale/sprog til den kontekst man er i
  • Respekterer ikke de sociale regler for tur-tagning
  • Reagerer impulsivt
  • Er passiv i en samtale
  • Tænker og taler mest om sig selv
  • Bruger ikke nonverbal kommunikation som nik mm.
  • Holder ikke passende øjenkontakt i en samtale

Temperaments-profilering

“De Fire Temperamenter” stammer fra old-gammel græsk forståelse af det menneskelige temperament. I dag anvendes disse fire temperamenter til at grov-sortere i en persons temperaments-profil, fordelt på 4 overordnede typer af grupperet adfærd.

Flegmatiker (Phlegmatic)

Karaktertræk der præger denne profil: Introvert-Stabil

  • Rolig
  • Godmodig
  • Ansvarlig
  • Kontrolleret
  • Fredsskabende
  • Eftertænksom
  • Forsigtig
  • Passiv
Melankoliker (Melancholic)

Karaktertræk der præger denne profil: Introvert-Ustabil

  • Stille
  • Asocial
  • Reserveret
  • Pessimistisk
  • Ædruelig
  • Rigid
  • Ængstelig
  • Humørsyg
Sangviniker (Sanguine)

Karaktertræk der præger denne profil: Extrovert-Stabil

  • Lederskab
  • Ubekymret
  • Livlig
  • Stille og rolig
  • Lydhør
  • Snaksalig
  • Udadvendt
  • Social
Koleriker (Choleric)

Karaktertræk der præger denne profil: Extrovert-Ustabil

  • Aktiv
  • Optimistisk
  • Impulsiv
  • Foranderlig
  • Begejstret
  • Aggressiv
  • Utålmodig
  • Nærtagende

Empati-profilering

Opdeles i Medfølende (Affektiv Empatisk) og Medforstående (Kognitiv Empatisk). Se ovenstående forklaring om hjernetyper for yderligere forklaring.


Karakter- og Personlighedstræk

Karakter- og personlighedstræk er opdelt i 4 dimensioner:

  1. Hvordan personen reagerer på stimuli udefra (perception).
  2. Hvordan personen reagerer på stimuli indefra (tænkning)
  3. Hvilke funktionsområder/funktioner personen primært anvender i sin tænkning.
  4. Hvordan personen reagerer på følelser (emotioner)
  5. Hvordan personen reagerer på emotioner – set udefra (adfærd).

Det er summen af hele denne analyse der medvirker til at belyse de dysfunktioner/funktionsområder som en person med ASF+ADHD oftest oplever.


Sidste del af Score Card indeholder de faktuelle tal indenfor hver kategori, samt referencen til den videnskabelige evidens der ligger bag disse beregninger og vurderinger.

ADDspeaker OCEAN Scoring

OCEAN kaldes også for The Big Five Personality Traits eller på dansk Fem Faktor Modellen. Jeg bruger akronymet OCEAN for at bedre kunne huske hvad der er hvad og hvilke personligheds og karaktertræk der hører til hvor.

Oversat til dansk bliver det så til:

O = Openness to Experience (Åbenhed)
C = Conscientiousness (Samvittighedsfuldhed)
E = Extroversion (Introvert vs Extrovert)
A = Agreeableness  (Venlighed)
N = Neuroticism (Neuroticisme (Emotionalitet))

Openness to Experience (Åbenhed)

Beskrivelse: Personlighedstrækket åbenhed indebærer personens tendens til at være åben og nysgerrig i forhold til såvel omverdenen som sig selv. Heri ligger en villighed til at reflektere, komme på nye påfund og opsøge nye og anderledes oplevelser. Også en aktiv fantasi, æstetik, introspektion, intellektuel nysgerrighed og selvstændig dømmekraft er en del af dette personlighedstræk. Samtidig kan åbne individer have en tendens til at mærke følelser stærkere end lukkede individer – det vil sige personer, der scorer lavt på åbenhed. Det er vigtigt at pointere, at lukkethed ikke er lig med intolerance. 

Meget lav score: Du sætter stor pris på det traditionelle og konventionelle, og du kan lide at gøre tingene, som du plejer. Du vælger helst det velkendte og har intet behov for at kaste dig ud i det ukendte eller for at udtrykke dine følelser med store armbevægelser. Desuden er du meget sikker i dit verdenssyn og dine holdninger, som for nogen kan forekomme konservative.

Lav score: Du vælger som regel den velkendte over den eksotiske ret på menukortet, og du har det fint med rutiner og hjemmevante omgivelser. Du kan godt lide at gøre tingene på traditionel vis og har ikke brug for konstant at genoverveje eller stille spørgsmål til tingene.

Middel score: Mens du suger viden og oplevelser til dig med åbne arme, føler du dig samtidig ret jordbunden og er god til at stå ved dine holdninger. Du har ikke det store behov for nye oplevelser hver eneste dag og ved, at det ikke er alting, man behøver stille spørgsmål til eller tænke for meget over.

Høj score: Du er villig til at overveje andreledes måder at se tingene på og kaster dig velvilligt ud i nye udfordringer. Du er god til at tilegne dig viden og egenskaber, hvilket kan komme dig til gode i forhold til arbejds- og uddannelsesmuligheder.

Meget høj score: Du er super nysgerrig på dig selv og verden og opsøger konstant nye oplevelser. Du sætter spørgsmålstegn ved alt, måske også autoriteter og normer, og kan sommetider have så mange nye idéer og kreative påfund, at det kan blive svært at finde rundt i. Samtidig kan du opleve, at dine følelser er meget stærke. Nogle vil måske beskrive dig som ret ukonventionel.

Conscientiousness (Samvittighedsfuldhed)

Beskrivelse: Faktoren samvittighedsfuldhed, som også er blevet kaldt ”viljen til præstation” indeholder ansvarsfuldhed og pligtopfyldenhed og omfatter mønstre i planlægning og organisering. Det betyder, at man med en høj grad af samvittighedsfuldhed kan beskrives som mere disciplineret og viljestærk, hvorfor dette personlighedstræk også korrelerer med toppræstationer i forskellige henseender – både i forhold til akademiske præstationer og inden for sport og diverse erhverv. Både overdrevent høje og lave scorer på denne faktor kan dog føre til uhensigtsmæssige mønstre såsom på den ene side perfektionisme og på den anden side underpræstation.

Meget lav score: Du tænker ikke så meget over deadlines og orden, og du kommer formentlig ofte for sent. Desuden kan du have tendens til kun at gøre tingene halvt, hvilket kan have negative konsekvenser for din præstation i forskellige sammenhænge. Det er muligt, at du i højere grad prioriterer nydelse og velvære i øjeblikket end etik og moral.

Lav score: Du er ikke så nøjeregnende med moralske principper og tager det ikke så tungt, om du kommer et par minutter for sent. Din arbejdsgang kan for nogle virke en smule ustruktureret, og der kan sommetider smutte et par detaljer i processen.

Middel score: Du har styr på de ting, der skal være styr på, og tager det roligt med de mindre vigtige ting. Du går ikke så meget op i at organisere hvert et aspekt af dit liv, så længe der er orden på det vigtigste.

Høj score: Du betragtes af de fleste som beslutsom og karakterstærk og er god til at få gjort de ting, du skal – også til tiden. Af denne årsag er du formentlig en god studerende eller medarbejder og en, som man kan regne med.

Meget høj score: Du holder dig selv i kort snor og udfører dine opgaver målrettet og præcist. Man kan stole på, at du møder op til tiden, og at du gennemfører de mål, du sætter dig for. Der er god sandsynlighed for, at du klarer dig godt akademisk eller erhvervsmæssigt, men samtidig skal du passe på, at din disciplin ikke tangerer til usund perfektionisme eller arbejdsnarkomani.

Extraversion

Beskrivelse: Ekstroversion er på dansk meget lig begrebet udadvendthed og indebærer således personens villighed til at omgås med og involvere sig i andre mennesker. Udover det sociale aspekt, dækker trækket dog også over graden af aktivitet, dominans og stimulationsbehov. Personer, der scorer højt på ekstroversion i personlighedstesten, kan altså siges at være mere selskabelige, aktive og energiske. Scorer man lavt, kan man i højere grad beskrives som indadvendt, hvilket skal forstås som fraværet af ovenstående ekstroverte udslag og ikke som modsætningen hertil. Indadvendte individer er altså nærmere reserverede, uafhængige og tilfredse med deres eget selskab end uvenlige, dovne eller generte, som mange tror.

Meget lav score: Det er muligt, at du beskriver dig selv som indadvendt eller genert, men at du bare har det bedst i dit eget selskab. Du afholder dig for det meste fra selskaber og opfattes som reserveret. Selvom din introverthed kan være en udfordring, når det kommer til at komme frem i verden, har du ikke det samme behov for stimulation som mange andre og er måske ret tilfreds med din uafhængighed.

Lav score: Du har ikke det store behov for, at der skal være fest og fart over feltet, og du bryder dig ikke synderligt om store forsamlinger. Du finder værdi i alenetid og rolige omgivelser, og du kan lide at tage tingene i dit eget tempo.

Middel score: Du begår dig godt blandt andre mennesker og tager som regel hverken rollen som den stille mus i hjørnet eller festens midtpunkt. Selvom du nyder at omgås andre, finder du også stor glæde i til tider at være alene.

Høj score: Du er et udadvendt og energisk individ, og du føler dig godt tilpas blandt andre mennesker. Du vil hellere være i gang end sidde stille og har generelt en optimistisk tilgang til tingene. Din produktivitet og socialitet kan være en fordel på arbejdspladsen.

Meget høj score: Blandt dine bekendte er du formentlig kendt som den sprudlende, muntre og aktive. Du elsker selskaber og har intet imod at være midtpunkt. Din festlige og energiske attitude er som skabt til erhverv, hvor initiativtagen og produktivitet er i højkurs. Omvendt kan nogle mennesker måske blive en smule overvældede af din dominans og selvsikkerhed.

Agreeableness (Venlighed)

Beskrivelse: Venlighedsfaktoren omfatter frem for alt personens interpersonelle mønstre, hvor venlighed implicerer en uselviskhed og imødekommenhed i forhold til andre mennesker. Herudover implicerer venlighed en tiltro til, at andre mennesker vil en det bedste. Omvendt omfatter en lav score, det vil sige uvenlighed , en tendens til at konkurrere frem for samarbejde, skepsis over for andres hensigter samt en vis selviskhed. Selvom venlighed umiddelbart lyder bedre – og venlige mennesker er da også mere populære – er der en fordel i at være parat til at kæmpe for egne interesser samt besidde en sund mængde skepsis.

Meget lav score: Du bekymrer dig ikke så meget for andre mennesker og har ofte dig selv i fokus. Nogle vil måske beskrive dig som uvenlig eller antagonistisk, og det kan være, at du ikke er lige populær hos alle. På den anden side er du parat til at kæmpe for egne interesser og til at stille dig kritisk, hvilket kan være en fordel i eksempelvis en retssal, i videnskabelig forskning eller på slagmarken.

Lav score: Du er usikker på, om folk nu vil dig det bedste, og kan derfor forekomme en smule skeptisk og kritisk over for andre mennesker. Du tager for det meste vare på dine egne interesser og har tendens til at være konkurrerende frem for samarbejdsvillig. Mens det kan være en ulempe at virke usympatisk, kan det inden for visse karrierespor være en fordel at være kritisk tænkende.

Middel score: I de fleste situationer er du venlig og imødekommende, og du kan lide at være hjælpsom. Du har tillid til andre mennesker, men glemmer ikke at stille dig kritisk, og du sørger for at tage vare på dine egne og andres behov i ligelige mængder. 

Høj score: Du forsøger for det meste at sætte andre mennesker over dig selv og har en grundlæggende tro på, at andre mennesker vil dig det godt. Derfor kommer du generelt godt ud af det med de fleste og er god til at mærke, hvordan andre har det. Dette gør dig populær blandt dine medmennesker, som oplever dig som venlig og behagelig at være sammen med.

Meget høj score: Du sætter andre menneskers velvære langt over dit eget og er ofte ekstremt hjælpsom – nogle gange så meget, at du glemmer dig selv eller får svært ved at stå ved dine egne værdier. Samtidig kan du have tendens til at være overdrevent tillidsfuld og kan risikere at blive udnyttet. For det meste er din venlighed dog en fordel, og du er formentlig særdeles vellidt blandt dine medmennesker.

Neuroticisme

Beskrivelse: Neuroticisme-trækket dækker i sin kerne over en tendens til at være følelsesmæssigt ustabil og til at opleve negative følelser; herunder angst, tristhed, pinlighed, vrede, skam og væmmelse. Man kan med andre ord beskrive neuroticisme som påvirkelighed over for psykisk belastning, hvor individer, der scorer højt på dette personlighedstræk, er mere følelsesmæssigt ustabile, mens mennesker, der scorer lavt, er følelsesmæssigt stabile, afslappede og bedre i stand til at håndtere belastning. En høj score på neuroticisme er korreleret med forhøjet risiko for at udvikle en række psykiske lidelser såsom angst og depression.

Meget lav score: Du er enormt stabil i dit følelsesliv og bliver sjældent påvirket af stress eller belastning. Nogle gange kan du måske endda være lidt for afslappet – eksempelvis kan du komme til at underspille dine egne eller andres problemer eller reagere for sent på faresignaler.

Lav score: Du er en rolig og afslappet person, som sjældent bliver irritabel eller impulsiv. Du er god til at håndtere pres og føler dig sjældent ”ved siden af dig selv”. Der skal meget til at slå dig ud af kurs, hvilket kan være en fordel i et arbejdsmiljø med høje stressniveauer.

Middel score: Selvom du for det meste er rolig og afslappet, kan du godt blive påvirket af stress eller negative følelser – dog i rimelige proportioner i forhold til situationen. 

Høj score: Du bliver en smule lettere følelsesmæssigt påvirket end de fleste, hvis du udsættes for stress eller belastning, og du kan til tider være ret selvbevidst. Følelser som frygt, vrede, skyld eller tristhed melder sig regelmæssigt, og nogle gange kan de spænde ben for din tilpasningsevne.

Meget høj score: Du bliver nemt overvældet af negative følelser og har tendens til at overreagere samt opleve humørsvingninger. Nogle gange kan du have svært ved at håndtere stress eller impulser. Måske har du desuden tendens til at være selvbevidst og overanalyserende.


Referencer

Baron-Cohen S. (2009). Autism: the empathizing-systemizing (E-S) theory. Annals of the New York Academy of Sciences1156, 68–80. https://doi.org/10.1111/j.1749-6632.2009.04467.x

Baron-Cohen S. (2002). The extreme male brain theory of autism. Trends in cognitive sciences6(6), 248–254. https://doi.org/10.1016/s1364-6613(02)01904-6

Greenberg, D. M., Warrier, V., Allison, C., & Baron-Cohen, S. (2018). Testing the Empathizing-Systemizing theory of sex differences and the Extreme Male Brain theory of autism in half a million people. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America115(48), 12152–12157. https://doi.org/10.1073/pnas.1811032115

Dudas, R. B., Lovejoy, C., Cassidy, S., Allison, C., Smith, P., & Baron-Cohen, S. (2017). The overlap between autistic spectrum conditions and borderline personality disorder. PloS one12(9), e0184447. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0184447

Baron-Cohen, S., Wheelwright, S., Skinner, R., Martin, J., & Clubley, E. (2001). The autism-spectrum quotient (AQ): evidence from Asperger syndrome/high-functioning autism, males and females, scientists and mathematicians. Journal of autism and developmental disorders31(1), 5–17. https://doi.org/10.1023/a:1005653411471

Baron-Cohen, S., & Wheelwright, S. (2004). The empathy quotient: an investigation of adults with Asperger syndrome or high functioning autism, and normal sex differences. Journal of autism and developmental disorders34(2), 163–175. https://doi.org/10.1023/b:jadd.0000022607.19833.00

Baron-Cohen, S., Richler, J., Bisarya, D., Gurunathan, N., & Wheelwright, S. (2003). The systemizing quotient: an investigation of adults with Asperger syndrome or high-functioning autism, and normal sex differences. Philosophical transactions of the Royal Society of London. Series B, Biological sciences358(1430), 361–374. https://doi.org/10.1098/rstb.2002.1206

Taylor, E., Holt, R., Tavassoli, T., Ashwin, C., & Baron-Cohen, S. (2020). Revised scored Sensory Perception Quotient reveals sensory hypersensitivity in women with autism. Molecular autism11(1), 18. https://doi.org/10.1186/s13229-019-0289-x

BEMÆRK:
Listen over Konvergent & Divergent Tænkning (Kognitiv Fleksibilitet) stammer fra den definition, som er beskrevet af Danske Tale-, Høre-, og Synsinstitutioner, i “Vejledning i udredning af kognitive vanskeligheder og kognitive kommunikationsvanskelighederhttps://dths.dk/UserFiles/Vejledning_i_udredning_af_kognitive_vanskeligheder_og_kognitive_kommunikationsvanskeligheder_November_2016.pdf

Test regiment

Systemizerhttps://systemizer.dk/test/

Personlighedstesthttps://www.pjkp.dk/tests/personlighedstest-voksne/

Leave a Comment

Recent Posts

ADHD: Medicin er ikke en mirakelkur!

ADHD-medicin er en mirakelkur imod symptomerne, men ikke på dét at leve med ADHD! Fordi ADHD ikke er en sygdom,… Read More

11 hours ago

ADHD: PILLER OP, PILLER NED …

Fantastisk beskrivelse af hvordan en hjerne med ADHD + Autisme “ser ud - følt indefra” - beskrevet af en kvinde… Read More

1 month ago

Forstå din OCEAN personlighedstest

Som led i vores research arbejde anvender vi den anerkendte Big 5 Personality Traits (OCEAN) test, da den er meget… Read More

2 months ago

Theory of Mind, ASF og Kognitiv Fleksibilitet

Theory of Mind og Kognitiv Fleksibilitet er det der skaber en korrekt forståelse af andre. ToM er essentielt for succesfuld… Read More

2 months ago

ADHD, ASF, angst og skolegang

ADHD+ASF: Nyt svensk tvillingestudie påviser, at 89% af de faktorer der bestemmer din uddannelsespræstation skyldes genetik og internaliseringsproblemer (angst) og… Read More

3 months ago

ADHD: ICD-11 Dansk Version

ADDspeaker præsenterer her den første DANSKE oversættelse af den nye ADHD diagnose fra ICD-11, der bliver indført 1- januar 2022.​ Read More

3 months ago

ADHD: Nyeste fakta 2021

I et nyligt publicerede meta-studie om ADHD har mere end 70 topforskere fra hele verden der påviser, faktuelt, hvilke 208… Read More

3 months ago

ADDspeaker – hvem fanden tror du at du er – en ADHD guru?

En artikel om personen bag ADDspeaker - Peter Vang - og om hans motivation for at kæmpe kampen for de… Read More

4 months ago

9 ud 10 forældre mener Inklusion har ført til forringet livskvalitet!

I ADDspeaker’s omfattende research af konsekvenserne af Folkeskolereformen, har vi spurgt et bredt udvalg af forældre om deres vurdering af… Read More

4 months ago

Fakta

This website uses cookies.

%%footer%%