Stress, Angst, Depression og ADHD

On 7. November 2015 by Peter 'ADDSpeaker' Vang

Stress, Angst, Depression og ADHD

Mennesker med ADHD har i 85% af tilfældene også mindst 1 anden diagnose, og i 55% af tilfældende faktisk 2 yderligere diagnoser. De hyppigeste er angst og depression. Læs her mere om ADHD, Angst og Depression!.Årsagen undersøges her i denne artikel.

Hvordan hænger ADHD, Angst og Depression sammen?

ADHD er en forsinket udvikling i hjernen, der giver en umodenhed i vores holistiske mentale kapacitet. Dette skyldes mange forskellige faktorer, hvor af begrebet Executive Functions er den centrale. Kort sagt kan man sige at fordi vores psykiske og mentale udvikling er forsinket, så bliver vores krop udsat for et meget stor pres, for at opveje for manglerne i impuls -og selvkontrol, samt den manglende kognitive evne til at “se” sin fortid i billeder og dermed ej heller i stand til at “forestille” sig fremtiden, og forberede sig på den, ved at analysere og simulere forskellige løsninger på problemet, vi lever kun i nuet.

Det skaber et kronisk forhøjet fysisk stresstilstand i kroppen, der påvirker vores almene velbefindende og påvirker vores psyke i en sådan grad at der kan virke handicappende, f.eks. i sociale situationer.

Dit kropssprog påvirker dit stressniveau

Amy Cuddy fortæller her i denne video om, hvilken betydning din non-verbale kommunikation, dit kropssprog, har for den måde hvorpå du opfattes af andre men måske endnu vigtigere, hvordan dit kropssprog på virker dig selv!

Hvorfor er det vigtigt at vide i forhold til ADHD, stress, depression og angst? Fordi din psyke påvirker din fysik, men din fysik påvirker i ligeså høj grad din psyke! Hjernen kan ikke finde ud af forskellen på fantasi og virkelighed, tag mareridt som eksempel, så hvis du smiler, griner og har en åben kropsholdning, så kan du snyde din hjerne til at blive – glad!

Hvis du derimod sidder sammenkrøbet i et hjørne og kigger skræmt ud på verden, så tror din hjerne at du er i fare, hvilket bevirker at dit stressniveau, hormonet kortisol primært, bliver forhøjet hvilket medfører mange af de symptomer som du kan finde i beskrivelserne nedenfor.

Amy Cuddy er social psykolog med speciale i kropssprog og har studeret dette på videnskabeligbasis, så hun ved hvad hun taler om. Personligt har jeg en Master i NLP hvor en stor del af uddannelsen går ud på at tyde, fortolke og afkode kropssprog, der sammen med den kontekst den opleves i, fortæller en helt utrolig mængde information, som vi ubevidst udveksler mellem hinanden, da 93% af al kommunikation er non-verbal, så betyder det at blot 7% er det du rent faktisk siger!

Tænk over hvor meget vægt, vi med ADHD, lægger i hvad vi siger og hvor lidt tid vi bruger på at forstå vores kropssprog! Der må være noget vi kan lære her, allesammen, mener jeg. Det har ihvertfald hjulpet mig meget med mine egne symptomer på min egen ADHD, så måske kan det også hjælpe dig?

Symptomer på langvarig stress

• Fysiologisk ses bl.a. forhøjet blodtryk, øget pulsfrekvens, øget blodsukker, mindsket insulinfølsomhed, øget mængde af lipider i blodet og hæmning af immunsystemet.

• Cerebralt påvirkes neurotransmitternes stofskifte, og man har hos langvarigt stressede iagttaget skrumpninger i hukommelses -og koncentrationscentrene i hippocampus samt i følelsescentret i amygdala.

• Psykisk kan man bl.a. se ulyst, angst, hjælpeløshed, depressive symptomer, irritabilitet, koncentrationsbesvær, aggressivitet, nervøsitet, nedsat hukommelse, impulsivitet, rastløshed, nedsat sexlyst, forvirring, ubeslutsomhed, nedsat humoristisk sans, humørsvingninger og håbløshed.

• Fysiske klager inkluderer hovedpine, hjertebanken, diarré, svimmelhed, mavesmerter, muskelspændinger og -smerter, træthed, kvalme, åndedrætsbesvær, svedeture, forstoppelse, hyppig vandladning, brystsmerter, sure opstød samt kolde fingre og fødder.

• Adfærdsmæssige forandringer omfatter bl.a. søvnproblemer, øget brug af stimulanser, øget madindtag eller appetitløshed, nedsat fysisk aktivitet, ligegyldighed over for eget udseende, neglebidning, distancering fra andre, øget sygefravær. Langvarig stress er en uhensigtsmæssig tilstand og en risikofaktor for udvikling eller forværring af sygdom.

Alle disse symptomer er med til at forværre vores ADHD symptomer, og så skabes en nedadgående negativ spiral, som kan føre til kroniske tilstande af stress, angst, og depression. Derfor er der så stor en relation mellem ADHD og de andre diagnoser!

Hvad er ADHD?

OFFICIEL DEFINITION

  • Hyperkinetiske forstyrrelser er neuropsykiatriske udviklingstilstande karakteriseret ved kernesymptomerne: opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet
  • Symptomerne debuterer i førskolealderen og skal have været tilstede i mindst 6 måneder
  • Symptomerne skal være tilstede i flere forskellige situationer – skole, hjem og institutioner
  • De skal forårsage betydelig hæmning i social funktion og må ikke skyldes andre tilstande såsom angst, affektive tilstande, autisme eller skizofreni

Børn, unge og voksne med ADHD har vanskeligheder ved eksekutive funktioner, det vil sige, de har problemer med at skabe overblik og struktur samt vanskeligheder med planlægning af aktiviteter. Arbejdshukommelsen er hos de fleste forringet og for mange gælder, at de har en dårlig tidsfornemmelse. Dette gør det svært at planlægge dagligdags aktiviteter. For børn medfører det ofte store indlæringsvanskeligheder og sociale problemer. For unge og voksne betyder det problemer med at holde fast i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Læs mere om ADHD her

NY FORSKNING VISER DOG AT ADHD MERE ER …

ADHD er en neuro-biologisk psykisk lidelse der giver en varig og svært invaliderende nedsat psykisk funktionsnedsættelse, som kommer til udtryk i vores dagligdag, i mødet samfundets krav og normer. Derfor er det et handicap at have ADHD, på lige fod med det det handicap det giver, at have en nedsat fysisk funktionsnedsættelse, f.eks. med udtryk i manglende syns -og høreevne.

ADHD er ikke blot en opmærksomhedsforstyrrelse, i sig selv, men opmærksomhedsforstyrrelse er et af symptomerne på ADHD. Og det dér med – med og uden hyperaktivitet, det er vist også lidt for meget ovre i fortolkningen af symptombilledet, fremfor af selv årsagen. Man er hyperaktiv enten fysisk eller psykisk, fordi man arbejder på højtryk på at minimere det handicap, som vores nedsatte psykiske funktionsnedsættelse, giver os, ikke fordi vi bare ikke kan sidde stille, eller tie stille. Vi viser blot med vores fysik og stemme, den aktivitet som foregår i stilhed og indeni, hos dem der ikke har ADHD. Længere der dén ikke!

Vidste du f.eks. at ADHD medfører at man ikke kan “se” billeder fra sin fortid? Eller hvad med at vi heller ikke kan “høre” vores egen indre dialog?

Det ændrer fundamentalt på præmissen for hvordan vi opfatter ADHD og ikke mindst hvordan vi bedst behandler ADHD, samt hvorfor medicin ikke længere er et andetvalg, men den eneste reelle effektive behandling, vi kender til i dag, og derfor bør være det rigtige førstevalg –  især for børn!

Stress, Angst, Depression og ADHD

Læs mere om ny forskning og ADHD

Hvad er Stress?

Stress defineres som en tilstand karakteriseret ved anspændthed og ulyst hos den enkelte (se figur 1). I daglig tale anvendes begrebet dog mere bredt og ofte synonymt med “at have travlt”.

Stress er en reaktion på ydre fysisk eller psykisk belastning og er altså ikke en sygdom. Omfanget af stress-reaktionen afhænger af, i hvor høj grad belastningen opfattes som truende sammenholdt med de ressourcer, man oplever at have til rådighed til at tackle situationen. Stress-reaktioner kan være psykiske, fysiske eller adfærdsmæssige.

Stress, Angst, Depression og ADHD

Man skelner mellem kortvarig stress-reaktion og langvarig stress-tilstand med hver deres karakteristika og konsekvenser.

Læs mere om stress her

Hvad er Angst?

Det er vigtigt at skelne mellem normal angst og sygelig angst. Frygt og rædsel er normale reaktioner på hændelser, som opleves som truende eller farlige. Udover selve den psykiske angstoplevelse fører sådanne hændelser til, at det såkaldte autonome nervesystem reagerer. Det udløser en lang række symptomer fra kroppen. Hjertet banker, man sveder, er svimmel og har ubehag i maven.

Angst er en meget hyppig lidelse. 5 % af kontakterne til de praktiserende læger i Danmark handler om angst. Mindst hver tiende kvinde eller mand bliver på et tidspunkt i livet ramt af en angsttilstand.

Angsttyper

Angst er en normal tilstand, som alle kender. Det er en ubehagelig tilstand med generende fysiske symptomer, fx hjertebanken, kvalme, svedudbrud, uro, rysten og svimmelhed. Angst er tæt forbundet med situationer, tanker eller forestillinger om noget aktuelt eller fremtidigt usikkert og truende. Handlingslammelse, øget alarmberedskab, flugt eller undgåelse er de typiske adfærdsmæssige reaktionsmønstre ved angst.

Situationer med kortvarig stress udløser ofte angstsymptomer i hverdagen. Langvarig stress er ikke i sig selv en sygdom, men derimod en risikofaktor for udvikling af en lang række fysiske og psykiske sygdomme, herunder angsttilstande [3].

Ved en angsttilstand i psykiatrisk forstand er angstsymptomerne så udtalte, at de fører til betydelig subjektiv lidelse og dårlig funktion i familie- eller arbejdsmæssig sammenhæng. På længere sigt kan førtidspension blive følgen.

Angstsymptomer er uspecifikke, idet de ses ved en række forskellige psykiske og somatiske lidelser. Dette skaber særlige diagnostiske problemer. I 10. udgave af WHO’s internationale sygdomsklassifikation ICD-10 [4] er der opstillet klare beskrivelser og diagnostiske kriterier for de enkelte angsttilstande.

Det fremgår, at angsttilstande dækker over et spektrum af lidelser præget af autonome symptomer og symptomer fra flere organsystemer, oplevelse af angst, katastrofetanker, tvangstanker, tvangsritualer, undgåelse af bestemte situationer eller mere generel undvigelsesadfærd. I svære tilfælde kan eget hjem ikke forlades uden ledsagelse.

Stress, Angst, Depression og ADHD

De specifikke angsttilstande er:

  • Fobiske angsttilstande som optræder i visse veldefi nerede situationer uden reel fare, men med svært fysisk og      psykisk ubehag, udtalt bekymring og forventningsangst og høj grad af undvigeadfærd.
  • Panikangst og generaliseret angst (GAD) er henholdsvis gentagne uforudsigelige akutte anfald med et meget alarmerende fysisk symptombillede og dødsangst – samt en vedvarende, generaliseret, ikke situationsbegrænset bekymrings- og spændingstilstand med nervøsitet for dagligdags begivenheder og problemer samt ængstelse over eget og pårørendes helbred.
  • Obsessive-kompulsive tilstande er karakteriseret ved tilbagevendende, ufrivillige, pinagtige, stereotype tvangstanker og/eller funktionsbegrænsende, meningsløse, ritualer og tvangshandlinger, som opleves uimodståelige pga. imaginær risiko, bundet til handlingerne.
  • Akut og posttraumatisk belastningsreaktion hos voksne opstår som en akut eller forsinket reaktion på en traumatisk begivenhed af katastrofeagtig natur. Den akutte reaktion er præget af angst, forvirring, fortvivlelse m.m. Senere indtræder flashbacks, undgåelse af minder om traumet, øget alarmberedskab, tendens til isolation og risiko for udvikling af depression eller en vedvarende personlighedsændring.
  • Tilpasningsreaktion udløses af en række mindre udtalte belastninger, typisk livsændringer som skolestart, forældrestatus, arbejdsophør og emigration. Symptomerne varierer og omfatter nedtrykthed, angst, bekymring, følelse af magtesløshed etc.

Depression, stof – og alkoholmisbrug samt skizofreni og en række andre lidelser kan også føre til angst. Visse kropslige sygdomme kan også medføre angst, f.eks. hjerterytmeforstyrrelser.

Læs mere om angst her

Hvad er Depression?

Depression er en psykisk sygdom. Den viser sig ved vedvarende nedtrykthed, nedsat lyst og interesse, nedsat energi og øget træthed. Det er en sygelig tilstand, som ikke skyldes dovenskab, personlig svaghed eller mangel på evne til at tage sig sammen. Ting, som tidligere ville gøre en i godt humør og glad, er nu ligegyldige og tomme. Man oplever ingen glæde – hverken i samliv med kæreste eller ægtefælle, ved arbejde eller uddannelse eller i fritidsaktiviteter.

Symptomerne skal have stået på i mindst to uger. Man skelner mellem svære, moderate og lettere depressioner. En særlig tilstand kaldes dystymi, som er karakteriseret ved et mere kronisk forløb over flere år.

Hovedsymptomerne er nedtrykthed, nedsat lyst og interesse, nedsat energi og øget tendens til at blive træt.

Andre symptomer kan være nedsat selvtillid eller selvfølelse, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tanker om død eller selvmord, koncentrationsbesvær, rastløshed, uro eller hæmning, søvnforstyrrelser, nedsat appetit eller vægttab. Forekomsten af depressioner er øget de sidste årtier, specielt de lettere og moderate. Man regner med, at 15-25 % af alle kvinder og 7-12 % af alle mænd får en behandlingskrævende depression i løbet af livet.

Stress, Angst, Depression og ADHD

Hvad er symptomerne på depression?

Mindst 2 ugers varighed af nedenfor nævnte symptomer:

A. Mindst 2 af følgende depressive kernesymptomer:

  1. Nedtrykthed
  2. Nedsat lyst eller interesse
  3. Nedsat energi eller øget tendens til at blive træt

B: Mindst 2 følgende ledsagesymptomer:

  1. Nedsat selvtillid eller selvfølelse
  2. Selvbebrejdelser eller skyldfølelse
  3. Tanker om død eller selvmord
  4. Tænke- eller koncentrationsbesvær
  5. Agitation (dvs. indre uro eller rastløshed) eller hæmning
  6. Søvnforstyrrelser
  7. Appetit- eller vægtændring

Ved svær depression skal alle 3 kernesymptomer under A samt mindst 5 ledsagesymptomer under B være til stede.

Ved moderat depression skal mindst 4 ledsagesymptomer under B være til stede.

Hvad skal du være særlig opmærksom på?

Der er god grund til at søge læge, hvis du i mere end 14 dage har følt dig vedvarende nedtrykt eller påfaldende træt og samtidig har mindst 2 af ovennævnte ledsagesymptomer på depression.

Læs mere om depression her

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: