ADD findes ikke længere

ADHD: ADD findes ikke … længere og har aldrig gjort det under ICD, som er det vi bruger i Danmark. Men Psykiatrien bruger det alligevel, så nu er der en udbredt (mis)forståelse i samfundet.

ORIGINAL ARTIKELTEKST

Det emne der kan få flest folk med ADHD op af stolene, er når jeg siger at ADD ikke findes. Jeg tror at den udtalelse nok kræver en uddybning, da mange så tolker det som at jeg mener at de der har diagnosen, så hellere ikke længere findes, og det er iKKE hvad jeg siger! Diagnosen ADD har aldrig været en del af ICD-10 som vi bruger i Danmark, den stammer fra DSM-IV (USA). Jeg forklarer her hvordan det hele hænger sammen.

Resumé af historikken for diagnoserne

Introduktion

ADD (Attention Deficit Disorder) var en betegnelse som man anvendte i USA indtil 2012, til at beskrive den subtype af personer med ADHD, der ikke havde hyperaktiv/impulsiv adfærd som deres primære symptom, men derimod have letafledelighed (uopmærksomhed) som primært symptom.

I EU, og derfor også i Danmark, anvender vi ikke DSM (USA), men derimod ICD (WHO), og i dette diagnosesystem har diagnosen ADD aldrig eksisteret, men man havde en anden betegnelse for stort set samme symptomatologi, kaldet F98.8c – Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet.

I det danske sundhedsvæsen har man udviklet sin egen metodik til udredning og klassificering af ADHD, som er blevet en blandning mellem DSM-IV, DSM-5 og ICD-10, hvilket har afstedkommet komplet forvirring blandt patienterne (og i særdeleshed også hos sundhedsvæsenet selv).

Denne autonome klassificering går på at man diagnosticere folk med ADHD og giver dem en diagnosekode fra ICD-10, kaldet F90.0, men for de personer som ikke har iøjnefaldende hyperaktive symptomer, vælger man så at benævne deres unikke præsentation af symptomer, som ADD.

Ydermere begår sundhedsvæsenet så endnu en fejl, nemlig det at de også tillægger personens symptomer med en sværhedsgrad, mild, middel eller svær grad. Denne graduering findes ikke og har aldrig eksisteret i ICD-10, og stammer fra DSM-5 (der afløste DSM-IV, den med ADD, i 2012).Denne praksis har så yderligere vanskeliggjort den efterfølgende behandling af personens ADHD, idet der i National Klinisk Retningslinje for ADHD (NKR) nu står at:

Resultatet af denne sammenblandning af diagnostiske kriterier, gør at der i dag i Danmark hersker udbredt misforståelse af hvad der er gældende efter diagnosesystemet som vi SKAL anvende herhjemme (ICD), kva vores medlemsskab af EU, og så den praksis som benyttes i sundhedsvæsenet i dag.

Konsekvens

Konsekvensen af dette gør, at personer med ADHD uden synlig non-verbal hyperaktivitet i dag stilles ringere end de der har synlige nonverbale symptomer, i det de har sværere ved at få anerkendt deres lidelse som værende af en sådan grad, at den kræver medicinsk behandling.

Det paradoksale er, at de som har denne subtype rent faktisk også har hyperaktivitet, dog af den ikke direkte observérbare art, og i dag er der udbredt konsensus om at ADHD diagnosen mangler 2 nye kernesymptomer, udover hyperaktivitet, impulsivitet og opmærksomhedsforstyrrelse – og disse kaldes for Mind Wandering (tankemylder) og Emotional Dysregulation (følelsesmæssig dysfunktion).

Begge af disse kernesymptomer er de som man typisk vil se hos de personer som tidligere blev givet en ADD diagnose, da de ikke har synlige symptomer på hyperaktivitet (hvilket er grunden til at H’et fjernes).

Du kan læse meget mere om disse nye symptomer på vores blog, jeg har skrevet adskillige indlæg om disse gennem tiden.

Fremtiden

I 2018 blev WHO’s nye diagnosesystem, ICD-11, offentliggjort og det betød et paradigmeskifte i måden hvorpå vi fremover vil diagnosticere ADHD, og indfører samtidigt nogle nye og langt mere brugbare diagnosticeringsværktøjer og betegnelser.

Jeg har skrevet en udførlig forklaring på disse som du kan læse her: https://addspeaker.net/adhd-icd-11-dansk-version/

Konklusion

ADD findes ikke … længere … og har aldrig eksisteret i ICD-10, da den stammer fra DSM-IV, som i 2013 blev afløst af DSM-5, som valgte at ændre ADD til ADHD-PI (ADHD Predominately Inattentive Presentation), som man i ICD-11 har valgt også at bruge som betegnelse for denne præsentation (subtype) af ADHD.

Så ADD findes ikke … længere … og har aldrig gjort det i Danmark! Det samme gælder sværhedsgrad, som aldrig har været defineret i ICD-10 og ej heller bliver det i ICD-11.

MEN det betyder jo ikke, at de har har fået en diagnose på ADD så ikke længere lider af ADHD-PI, de har bare fået en umådelig idiotisk diagnose i det danske sundhedsvæsen, som ikke bygger på noget evidensbaseret og primært bygger på subjektive observationer og bedømmelse fra den person som udreder.

Dette er også kerneproblemet ift. den udbredte diskrimination af piger med ADHD, hvor der i dag udredes halvt så mange piger med ADHD, som der udredes drenge, upåagtet at ADHD er en overvejende genetisk lidelse som man bliver født med, ikke udvikler og hvilket så gør at lige mange piger og drenge burde være ramt af ADHD, hvilket videnskaben også har påvist er tilfældet.

Der hvor forskellen opstår, er alene i den måde hvorpå vi ser på symptomer på ADHD, hvor drenge typisk har den mere hyperaktive/impulsive præsentation (ADHD-PHI) og hvor pigerne oftest har den mere letafledelige (ADHD-PI).

Når børnene så bliver 18 år og dermed bliver betragtet som voksne, så kan vi se at de der får medicinsk behandling for deres ADHD består af 55% mænd og 45% kvinder, hvilket er den klare bevis på at der er noget komplet galt, når vi i Danmark kan se at der er 72% drenge imod 28% piger i medicinsk behandling i alderen 0-17 år.

SÅ … ADD findes ikke … længere … og burde aldrig have gjort det i Danmark!

Opfordring

Nu er mit håb så at ADHD-foreningen vil bidrage til at få denne skadelige praksis afskaffet og erstattet med en der både er videnskabelig korrekt og tjener deres egne medlemmers bedste, fremfor stædigt at fastholde at ADD findes, som du kan se her på billedet af ADHD-foreningens direktør, Camilla Louise Lydiksen (2019).