ADHD: 5x højere risiko for fængselsstraf

At have en nedsat hæmningskontrol medfører ikke blot fysisk hyperaktiv/impulsiv adfærd og letafledelighed. Et overset symptom ved ADHD er den Emotionelle Dysfunktion som følger med ADHD. Vi kigger nærmere på hvorfor personer med ADHD har 5x højere risiko for at begå kriminalitet der ender i en fængselsstraf.

FAKTA

ADHD kendetegnes ved kernesymptomerne hyperaktivitet, impulsivitet og letafledelighed. ADHD er en medfødt genetisk (ca. 70) eller neurobiologisk (ca. 30%), psykisk lidelse der giver alvorlige sociale, helbredsmæssige og intrapersonelle handicap, i mødet med samfundets normer og krav.

FOREBYGGELSE

I dag ved vi, at man ved at kombinere medicinsk og psykosocial støtte, kan reducere både nuværende og fremtidige konsekvenser af at leve med denne lidelse, samt at det er anbefalet at påbegynde denne behandling allerede fra 4-års alderen (Barkley et al. 2015).

Dette gøres fordi ADHD er en neurobiologisk lidelse, ligesom diabetes, og præcis som en person med diabetes ikke selv producere nok insulin, således producere en hjerne med ADHD ikke nok af neurotransmitteren Dopamin. Uden et normalt niveau af dopamin, der er hjernens naturlige belønningsstof, så udvikles barnets hømningskontrol ikke efter den normative, forventede tidshorisont (Barkley et al. 2015).

Dette medfører en ca. 30% forsinkelse i udviklingen af hæmingskontrol, impuls- og selvkontrol, samt emotionel selvkontrol og emotionel selvregulering. Konsekvensen af denne forsinkelse er, at barnet virker hyperaktiv/impulsiv både verbalt og nonverbalt, samt har en høj grad af emotionel ustabilitet med hyppige udbrud af frustration og aggression (Barkley et al. 2015).

NATURE vs NURTURE

Man troede i mange år, at dette skyldtes manglende vilje eller dårlig opdragelse, men i dag ved vi fra videnskaben, at der er tale om ren neurokemi, forstået således at barnets hjerne simpelthen ikke producere nok dopamin, og dermed bliver de synapser der skal forbinde hjernens forskellige “styresystemer” ikke koblet korrekt sammen, hvilket igen medfører den observerede adfærd. Der er altså ikke tale om manglende vilje eller dårlig opdragelse, men derimod om en fysisk defekt der gør at barnet udviser en sådan adfærd (Barkley et al., 2012).

Den seneste forskning og de nyeste internationale guidelines for udredning og behandling af ADHD har fastslået at medicinsk behandling af ADHD i kombination med pædagogiske støtteværktøjer og psykosocial støtte, kan nedbringe risikoen for at barnet udvikler komorbiditet, angst, depression, ODD i barndommen, samt nedsætter risikoen for at barnet udvikler anti-social og kriminel adfærd, alkohol- og stofmisbrug, seksuel risikobetonet adfærd (uønsket graviditet, kønssygdomme, social stigma) i ungdommen(Dalsgaard et al., 2016, Franke et al. 2018).

Samtidigt viser nyeste forskning at ubehandlet ADHD markant nedsætter både den forventede middellevealder (8-12 år kortere) (Barkley et al., 2018), medfører en 2-4x forøget risiko for ulykker i barn- og ungdom, samt en overdødelighed på 50% i voksenlivet, set i forhold til befolkningen bredt set (Dalsgaard et al., 2016).

Derfor anbefales det at man påbegynder medicinsk behandling for ADHD allerede ved 4-års alderen, da man ønsker at hjælpe barnets fysiske udvikling af synapser i hjernen med tilførsel af dopamin, samt ønsker at modvirke at barnet udvikler ODD som en konsekvens af medicinsk ubehandlet ADHD i kombination med psykosociale forhold i barnets miljø. (Barkley et al. 2015)

Ubehandlet ODD i barndommen fører ofte til Conduct Disorder (adfærdsforstyrrelse) i ungdommen, hvor anti-social adfærd bliver mere fremtrædende, og hvor de unge finder sammen med andre unge med lignende adfærd, f.eks. i kriminelle bander, rocker-miljøet, hooligan-miljøet og lignende. Såfremt denne adfærd ikke er korrigeret i barndomsårerne, er sandsynligheden for at nogen form for behandling senere i livet har nogen blivende effekt, under 5% (Barkley 2015).

KONSEKVENS

Nyeste studie fra forskerne, viser at 25,5% af alle med ADHD har en forhøjet risiko for at modtage en frihedsberøvende straf, fængsel, imod 5% risiko for befolkningen bredt set (Baggio et. al, 2018). Det betyder at blot det at have ADHD medfører en 25,5% højere risiko for at ende i fængsel (Baggio et. al, 2018).

Ser man på de børn der ikke har modtaget den anbefalede behandling i barndommen, så har forskerne fastslået at risikoen ligger på 41,1% for at barnet senere vil blive straffet for frihedsberøvende kriminalitet (Baggio et. al, 2018).

Udover den forhøjede risiko for kriminel adfærd, så har et endnu ikke publiceret studie “ADHD and Adult Estimated Life Expectancy” af Barkley et al. 2018, som vi hos ADDspeaker har fået adgang til, før publiceringen, at ADHD har massive implikationer for middellevetiden (Estimated Life Expectancy – ELE), helbreds- og livskvaliteten (Disability Adjusted Life Years (DALY, Health Adjusted Life Years (HALY)), altså antallet af forventede år med normal funktionsevne kontra forventede år med nedsat funktionsevne (handicap), der tilsammen viser at blot det at have ADHD forkorter den forventede levetid med mellem 8-12 år. Dette studie bekræfter en meta-studie/review fra foråret 2018, der gennemgår den tilgængelige videnskabelige evidens for ADHD-området, set ud fra livstidsperspektivet ved at leve med ADHD (Franke et al., 2018)

Dertil skal man så lægge de 25-50% af alle med ubehandlet ADHD der lider af alkohol- og stofmisbrug (selvmedicinering), de 25-40% der lider af komorbid angst, 20-35% der lider af komorbid depression, de 20-50% der lider af komorbid Autisme, samt de 60-80% der lider af komorbid ODD, som voksne …

Socialt medfører ubehandlet ADHD en ledighedsgrad på 80-90%, at 1/3 ikke fik afsluttet Folkeskolen med en eksamen, samt de 25-35% der fik børn inden de fyldte 19 år, er blevet skilt mere end 1 gang og tegner sig for over 50% af alle på Sygedagpenge pga belastningsreaktion, stress og livstilssygdomme. (Socialpolitisk redegørelse 2017, Regerings Psykiatriudvalgsrapport 2013, Rockwool-rapporten, 2012).

KONKLUSION

Jeg ved udemærket at du som er jævnlig besøgende her på vores blog, måske føler at jeg sidder fast i samme rille og bevidst leder efter alt det dårlige der er ved at have ADHD, måske endda for at