Anbefalet procedure til sundhedsprofessionelle i diagnosticering af ADHD i den voksne befolkning, baseret på ICD-11, ICF og 25 års empirisk evidens. Som patient kan du bruge denne vejledning til at sikre kvaliteten af din udredning for ADHD.
Anbefalet procedure til sundhedsprofessionelle i diagnosticering af ADHD i den voksne befolkning, baseret på ICD-11, ICF og 25 års empirisk evidens. Som patient kan du bruge denne vejledning til at sikre kvaliteten af din udredning for ADHD.
Set i lyset af, at Sundhedsstyrelsen fortsat ikke har formået at implementere ICD-11 som krævet af både EU og WHO per 1. januar 2022, så har jeg lavet en 7-trins model for udredning af ADHD i den voksne befolkning, der er 100% baseret på videnskabelig evidens og anbefalinger fra de førende forskere indenfor ADHD-forskningen, kombineret med de nye guidelines fra ICD-11. Her kan du læse hvordan vi kan sikre, at voksne med uopdaget og ubehandlet ADHD, kan blive forsvarligt, omfattende og holistisk betragtet, diagnosticeret og behandlet for ADHD.
Såfremt denne anbefalede procedure for udredning af ADHD hos voksne følges trinvist og eksakt, vil kvaliteten og validiteten af diagnosticeringen, sikre en optimal anerkendelse af personens medfødte, biologiske og genetiske, psykiske lidelse af typen ADHD, samt sikre en præcis afdækning og afgrænsning af personens funktionsniveau, handicap og helbredstilstand, til gavn for både borgernes folke- og menneskeretlige bedste, samt for sundhedsvæsenets og samfundets, samlede ressourceanvendelse, til glæde for hele den danske befolkning.
/ Peter ‘ADDspeaker’ Vang (2022)
Følgende 7 trin beskriver de væsentlige og nødvendige områder som bør afdækkes, samt procedurer, begreber, definitioner og metoder, baseret på ICD-11, ICF og videnskabelig litteratur (se under referencer).
Anvend diagnosesystemet ICD-11’s diagnosedefinitioner- og kriterier, og følg ICD-11’s guidelines for diagnosticering nøje.
En kombineret selv- og informantrapporteret symptomatologi, er den mest effektive måde at fastslå om personens symptomer lever op til både diagnosesystemets kriterier, definition og intention, samt opfylder de kliniske cut-off-grænser, for at kunne sikre en valid klinisk diagnose. At inddrage personens familie, partner eller nære bekendte, kan afdække den del af symptomatologien som personen enten ikke selv er bevidst om eller som personen minimere funktionsnedsættelsen af.
ICD-11 kræver, at følgende betingelser er opfyldt: “For at en diagnose kan stilles, skal manifestationer af uopmærksomhed og/eller hyperaktivitet-impulsivitet være tydelige på tværs af flere situationer eller kontekster (f.eks. hjem, skole, arbejde, med venner eller slægtninge), og vil sandsynligvis variere i henhold til strukturen og omgivelsernes krav.”.
Det er derfor væsentligt, at man afdækker personens – specifikke, situationsbestemte og kontekstafhængige – funktionsevne, da symptomernes hyppighed, intensitet, udtryk og konsekvens, afspejles af både den specifikke situation og de personer, omgivelser, forventninger, og krav som situationen betinger, alene giver én manifestation af et givent symptom, fx. i hjemmet eller på arbejdspladsen, som kan manifesteres med en anden hyppighed, intensitet, udtryk og konsekvens, i en anden specifik, situationsbestemt kontekst.
Dette gøres for at sikre at man afdækker personens holistiske, relative funktionsevne, på tværs af alle livsdomæner, familie-, uddannelses- og arbejdsmæssige kontekster.
Ved at indføre en “specifik, situationsbestemt og kontekstafhængig”-regel, så sikrer man at kunne adskille symptomer som opstår i en “specifik situationsbestemt kontekst” (fx. kun i hjemmet, kun i skolen, kun til fodbold etc.), hvor årsagen kan forklares med andre faktorer, end ADHD alene, og så symptomer der manifesteres i flere end blot én situationsbestemt kontekst, fx. letafledelighed i alle livsdomæner.
Ved at indføre reglen om, at symptomet skal kunne manifesteres i alle kontekster, men ikke med samme manifestation i alle kontekster, så opnår man at kunne synliggøre og evaluerer personens nøjagtige funktionsniveau, på tværs af situationer og kontekster.
Anvend WHO’s International Classification for Functioning, Disability and Health (ICF) som værktøj og metodevalg, for både at kunne afdække personens kropslige og funktionelle funktionsniveau, samt afdække det kapacitetsmæssige og præstationsmæssige funktionsniveau, for derigennem at kunne præcist definere personens handicap, i mødet samfundets normer og krav.
ICF er baseret på FN’s definition af begrebet handicap, og er en objektiv vurderingsmetode der er baseret på empirisk evidens, hvilket signifikant reducerer risikoen for falske positive diagnoser, samt bevidst holdningsmæssig bias (pga. politiske, seksuelle, køns-, uddannelses- og racemæssige, etniske, religøse eller socioøkonomiske faktorer) samt ved ubevidst (kognitiv) bias hos den person der udreder.
DEFINITION AF HANDICAP
FN’s HANDICAPKONVENTION (2006)
“personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktions-nedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre”
‘Man kan således ikke VÆRE handicappet, men at man kan derimod opleve at HAVE et handicap, i mødet med samfundets normer og krav’
– Peter ‘ADDspeaker’ Vang (2022)
ADHD er en udviklingsforstyrrelse, hvilket betyder, at symptomernes manifestation vil variere hen over hele personens livsforløb.
Derfor kræver ICD-11 at følgende bliver anvendt under diagnosticeringsforløbet: “Der var betydelige tegn på ikke-alderssvarende uopmærksomheds- og/eller hyperaktivitets-impulsivitetssymptomer før 12-årsalderen, typisk opstået fra tidligt til midt i barndommen, dog med forståelse for, at nogle individer først oplever en klinisk signifikant symptommanifestation, senere i livet. Graden af uopmærksomhed og hyperaktivitet-impulsivitet skal ligge uden for grænserne for niveauet for normalvariation, forventeligt efter alder og niveau af intellektuel funktion.”
Ved at anerkende, at symptom manifestion variere efter alder, intellekt og situationsbestemte, kontekstafhængige krav, opnås mulighed for at kunne videnskabeligt identificere, diagnosticere og kvalificere klinisk ADHD, henover hele personens livsforløb.
ADHD er en biologisk og genetisk betinget, udviklingsforstyrrelse, hvis kernesymptomer på uopmærksomhed (eller letafledelighed), samt hyperaktiv/impulsiv adfærd, manifesteres som symptomer der er sammenlignelige med symptomer på;
hvor manifestationer af symptomer kan synes ensartede, set ude fra, men hvor symptomårsagen skyldes distinkte, adskillige og specifikke neuroanatomiske, neurofysiologiske, neurokemiske og neuropsykologiske årsager.
Derudover er det særligt væsentligt at foretage en vurdering en lang række somatiske lidelser, såsom astma- og allergi, cirkadiske døgnrytmeforstyrrelser, hudlidelser såsom atopisk dermatitis og psoriasis, mave- og tarmlidelser såsom Crohn’s eller IBS, stofskiftesygdomme såsom Grave’s eller Hashimoto, reproduktive lidelser såsom PCO eller infertilitet, samt autoimmune sygdomme såsom diabetes type 2, reumatoid artritis, cøliaki og infektionstendens, og det anbefales yderligere at man foretager en screening for Fibromyalgi (især ved kvinder).
Disse somatiske lidelser er alle signifikant overrepræsenteret som komorbide lidelser og tilstande, i den videnskabelige evidens og empiri for ADHD.
Derudover kan en screening for alkohol-, nikotin– og stofmisbrug, gaming-, gambling– og sex-afhængighed, samt ensomhed og social isolation da disse kan være nyttige, for at afdække personens habituelle livskvalitet, helbredstilstand og livsglæde, for at reducere den 6 -10 gange højere risiko for selvmord og overdødeligheden der for denne gruppe ligger på 50% over befolkningen bredt set.
Da ADHD har en meget høj prævalens for komorbiditet af førnævnte lidelser, er det af signifikant betydning, at det fastslåes om ADHD er den primære lidelse eller om ADHD er komorbid til en af de førnævnte lidelser, for at sikre en klinisk valid, specifik og nøjagtig identifikation af primære og komorbide lidelser, for at sikre optimal symptombehandling og patientsikkerhed i forbindelse med valg af behandlingsform (fx. via psykoedukation, via psykoterapeutiske og/eller farmakologiske behandlingsformer).
Såfremt samtlige betingelser som nævnt under Trin 1 til Trin 6 er opfyldt efter klinisk definerede cut-off-grænser, stilles der en diagnose efter ICD-11 med tilhørende konklusion af funktionsniveau, handicap og helbredstilstand ved at bruge WHO’s ICF som metodevalg i tillæg til ICD-11.
Udover den diagnostiske redegørelse, bedes du derudover dokumentere din begrundelse for at stille eller afvise den diagnose på ADHD, og denne skal være formuleret i et sprog, som er lettilgængelig, dog meningsfyldt detaljeret, og som kan anvendes af både statslige, regionale og kommunale instanser, samt af borgeren selv.
Barkley R. A. (1997). Behavioral inhibition, sustained attention, and executive functions: constructing a unifying theory of ADHD. Psychological bulletin, 121(1), 65–94. https://doi.org/10.1037/0033-2909.121.1.65
Barkley R. A. (2010). Differential diagnosis of adults with ADHD: the role of executive function and self-regulation. The Journal of clinical psychiatry, 71(7), e17. https://doi.org/10.4088/JCP.9066tx1c
Wehmeier, P. M., Schacht, A., & Barkley, R. A. (2010). Social and emotional impairment in children and adolescents with ADHD and the impact on quality of life. The Journal of adolescent health : official publication of the Society for Adolescent Medicine, 46(3), 209–217. https://doi.org/10.1016/j.jadohealth.2009.09.009
Barkley, R. A., & Fischer, M. (2019). Hyperactive Child Syndrome and Estimated Life Expectancy at Young Adult Follow-Up: The Role of ADHD Persistence and Other Potential Predictors. Journal of attention disorders, 23(9), 907–923. https://doi.org/10.1177/1087054718816164
Barkley, R. A., & Dawson, G. (2022). Higher Risk of Mortality for Individuals Diagnosed With Autism Spectrum Disorder or Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder Demands a Public Health Prevention Strategy. JAMA pediatrics, 176(4), e216398. https://doi.org/10.1001/jamapediatrics.2021.6398
Bijlenga, D., Vollebregt, M. A., Kooij, J., & Arns, M. (2019). The role of the circadian system in the etiology and pathophysiology of ADHD: time to redefine ADHD?. Attention deficit and hyperactivity disorders, 11(1), 5–19. https://doi.org/10.1007/s12402-018-0271-z
Dalsgaard S. (2021). More Evidence Linking Autoimmune Diseases to Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. JAMA pediatrics, 175(3), e205502. https://doi.org/10.1001/jamapediatrics.2020.5502
Instanes, J. T., Klungsøyr, K., Halmøy, A., Fasmer, O. B., & Haavik, J. (2018). Adult ADHD and Comorbid Somatic Disease: A Systematic Literature Review. Journal of attention disorders, 22(3), 203–228. https://doi.org/10.1177/1087054716669589
Faraone, S. V., Banaschewski, T., Coghill, D., Zheng, Y., Biederman, J., Bellgrove, M. A., Newcorn, J. H., Gignac, M., Al Saud, N. M., Manor, I., Rohde, L. A., Yang, L., Cortese, S., Almagor, D., Stein, M. A., Albatti, T. H., Aljoudi, H. F., Alqahtani, M., Asherson, P., Atwoli, L., … Wang, Y. (2021). The World Federation of ADHD International Consensus Statement: 208 Evidence-based conclusions about the disorder. Neuroscience and biobehavioral reviews, 128, 789–818. https://doi.org/10.1016/j.neubiorev.2021.01.022
Franke, B., Michelini, G., Asherson, P., Banaschewski, T., Bilbow, A., Buitelaar, J. K., Cormand, B., Faraone, S. V., Ginsberg, Y., Haavik, J., Kuntsi, J., Larsson, H., Lesch, K. P., Ramos-Quiroga, J. A., Réthelyi, J. M., Ribases, M., & Reif, A. (2018). Live fast, die young? A review on the developmental trajectories of ADHD across the lifespan. European neuropsychopharmacology : the journal of the European College of Neuropsychopharmacology, 28(10), 1059–1088. https://doi.org/10.1016/j.euroneuro.2018.08.001
Kooij, J., Bijlenga, D., Salerno, L., Jaeschke, R., Bitter, I., Balázs, J., Thome, J., Dom, G., Kasper, S., Nunes Filipe, C., Stes, S., Mohr, P., Leppämäki, S., Casas, M., Bobes, J., Mccarthy, J. M., Richarte, V., Kjems Philipsen, A., Pehlivanidis, A., Niemela, A., … Asherson, P. (2019). Updated European Consensus Statement on diagnosis and treatment of adult ADHD. European psychiatry : the journal of the Association of European Psychiatrists, 56, 14–34. https://doi.org/10.1016/j.eurpsy.2018.11.001
Loram, G., Silk, T., Ling, M., Fuller-Tyszkiewicz, M., Hyde, C., McGillivray, J., & Sciberras, E. (2021). Associations between sleep, daytime sleepiness and functional outcomes in adolescents with ADHD. Sleep medicine, 87, 174–182. https://doi.org/10.1016/j.sleep.2021.08.021
Plana-Ripoll, O., Musliner, K. L., Dalsgaard, S., Momen, N. C., Weye, N., Christensen, M. K., Agerbo, E., Iburg, K. M., Laursen, T. M., Mortensen, P. B., Pedersen, C. B., Petersen, L. V., Santomauro, D. F., Vilhjálmsson, B. J., Whiteford, H. A., & McGrath, J. J. (2020). Nature and prevalence of combinations of mental disorders and their association with excess mortality in a population-based cohort study. World psychiatry : official journal of the World Psychiatric Association (WPA), 19(3), 339–349. https://doi.org/10.1002/wps.20802
Sibley M. H. (2021). Empirically-informed guidelines for first-time adult ADHD diagnosis. Journal of clinical and experimental neuropsychology, 43(4), 340–351. https://doi.org/10.1080/13803395.2021.1923665
Sun, S., Kuja-Halkola, R., Faraone, S. V., D’Onofrio, B. M., Dalsgaard, S., Chang, Z., & Larsson, H. (2019). Association of Psychiatric Comorbidity With the Risk of Premature Death Among Children and Adults With Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. JAMA psychiatry, 76(11), 1141–1149. https://doi.org/10.1001/jamapsychiatry.2019.1944
World Health Organization (2019). International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (ICD – 11th ed.). https://icd.who.int/
World Health Organization (2001). International Classification of Functioning, Disability, and Health (ICF). https://icd.who.int/dev11/l-icf/en
This website uses cookies.
Tilføj din kommentar her - Feedback er altid velkomment!