ADHD: Dansk topforsker skyld i at børn med ADHD i lavindkomstlande nægtes medicinsk behandling

ADHD: Dansk topforsker indenfor ADHD-forskningen har siden 2015 stået i spidsen for en gruppe ligesindede og har brugt millioner af skattekroner på at fremme ideologiske idealer, via tildelte Cochrane forskningsmidler fra finansloven.

Dansk topforsker indenfor ADHD-forskningen har siden 2015 stået i spidsen for en gruppe ligesindede og har brugt millioner af skattekroner på at fremme ideologiske idealer, via tildelte Cochrane forskningsmidler fra finansloven. Her kigger vi på hvad millionerne så har gavnet danskere med ADHD, samt hvad denne ideologiske magtkamp om Methylphenidat har betydet for børn og unge med ADHD i lav- og mellemindkomstlandes adgang til medicinsk behandling med Methylphenidat.

Læs min fulde gennemgang af hele historien bag “Storebø-effekten” i dette PDF-dokument eller download den fulde version her.

Resumé

Danske forskeres ideologisk korstog mod Methylphenidat har betydet, at børn i lavindkomst- og mellemindkomstlande ikke kan få tilbudt den medicinske behandling, som de 80 medforfattere, fra 27 lande over 6 kontinenter, samt de mere end 400 medunderskrivere af Konsensus-erklæringen om ADHD fra 2021, har vurderet og anbefalet til børn med ADHD!

I 2015 udgav Ole Jakob Storebø sammen med sine kolleger, en stort studie af Methylphenidat, hvori han påpegede at:

Resultaterne tyder på, at methylphenidat blandt børn og unge med en ADHD-diagnose kan forbedre de af læreren rapporterede symptomer på ADHD og generel adfærd samt den af forældrene rapporterede livskvalitet. I betragtning af risikoen for bias i de inkluderede undersøgelser og den meget lave kvalitet af resultaterne er virkningerne dog usikre med hensyn til omfanget. Methylphenidat er forbundet med en øget risiko for ikke-alvorlige, men ikke alvorlige bivirkninger.

I 2016 udgav Dr. Dr. Tobias Banaschewski og kolleger så deres sønderlemmende kritik af Storebø et al., med titlen “Trust, but verify…”:

“Stol på, men kontrollér. Fejl og fejlfortolkninger i Cochrane-analysen af O. J. Storebo og kolleger om effekt og sikkerhed af methylphenidat til behandling af børn og unge med ADHD”

Målsætning: Et nyligt Cochrane review offentliggjort af O. J. Storebo og kolleger (2015) rejste betydelig tvivl om fordelene ved stimulerende medicinering med methylphenidat til behandling af ADHD hos børn på grund af den generelt dårlige kvalitet af studierne. Det systematiske review er således i modstrid med alle tidligere reviews og metaanalyser.

Metode: Vi beskriver her forskellige eksempler på fejl, inkonsekvenser og fejlfortolkninger i reviewet, som førte til falske resultater og utilstrækkelige konklusioner.

Resultater: Vi viser, at udvælgelsen af undersøgelser er mangelfuld og foretaget uden tilstrækkelig videnskabelig begrundelse, hvilket resulterer i en undervurdering af effektstørrelser, som desuden er uacceptabelt klinisk fortolket. Metoden til vurdering af bias og kvalitet er ikke objektiv og kan ikke underbygges af dataene.

Konklusioner: Cochrane-reviews har en høj videnskabelig kvalitet og en betydelig relevans for evidensbaserede kliniske beslutninger. Den systematiske gennemgang af Storebo og kolleger (2015) illustrerer, at selv Cochrane-værker, selv om de overholder strenge standarder og protokoller af høj kvalitet, bør læses kritisk og verificeres, hvilket nogle gange giver overraskende resultater.

(Min oversættelse).

Set i lyset af Banachewski et al.’s kritik, har jeg gennemgået alt hvad jeg har kunnet finde af materiale om Storebø og hans medforfattere, de seneste 10 år. Her præsentere jeg så resultatet af min research.

/ADDspeaker