Hvorvidt du er en ugle eller en lærke har særlig stor betydning for personer med ADHD, viser ny forskning. Den cirkadiske rytme, den funktion der synkroniserer kroppens aktivitetsniveau med døgnets faseopdelte rytmer, er nu påvist at spille en betydelig rolle i forbindelse med en lang række af de velkendte komorbide (følgesygdomme) til ADHD, såsom angst, depression, diabetes type-2, stofskiftesygdomme, og søvnforstyrrelser. Vi bringer den seneste viden fra forskningens verden og afslører samtidigt, hvad vi selv har arbejdet med, i det skjulte ...
Hvorvidt du er en ugle eller en lærke har særlig stor betydning for personer med ADHD, viser ny forskning. Den cirkadiske rytme, den funktion der synkroniserer kroppens aktivitetsniveau med døgnets faseopdelte rytmer, er nu påvist at spille en betydelig rolle i forbindelse med en lang række af de velkendte komorbide (følgesygdomme) til ADHD, såsom angst, depression, diabetes type-2, stofskiftesygdomme, og søvnforstyrrelser. Vi bringer den seneste viden fra forskningens verden og afslører samtidigt, hvad vi selv har arbejdet med, i det skjulte …
FAKTA: På dansk kalder vi Lark (lærke) for A-mennesker (tidligt i seng, tidligt op) og Owl (ugle) for B-mennesker (sent i seng, står sent op).
ADHD er stærkt forbundet med udskudt søvnfase forstyrrelse, en cirkadisk rytme søvnforstyrrelse, som forekommer hos 73-78% af børn og voksne med ADHD (Bijlengen et al., 2019).
ADHD er enten årsagen eller konsekvensen af søvnforstyrrelser, eller de kan have en fælles ætiologisk og genetisk baggrund (Bijlengen et al., 2019).
Bijlengen et al., 2019 forklarer forbindelsen mellem ADHD-symptomer og udskudt søvn, lige fra genetik, adfærdsmæssige aspekter, dagslys eksponering, til øjets funktion.
Den cirkadiske rytme synes at spille en vigtig rolle i udviklingen og symptomatologien af ADHD, som det følgende overblik viser.
Forskelle i den cirkadiske rytme kan manifestere sig i en præference for bestemte tider af dagen eller natten, samt til søvnforstyrrelser (Popa-Wagner A., 2016).
Der findes en lang række studier der påviser en forbindelse mellem dysfunktion i den cirkadiske rytme og psykiske/fysiske lidelser, som i forvejen ved er komorbide til ADHD, f.eks. angst, depression, bipolar lidelse, samt diabetes type-2, stofskiftesygdomme, Crohn’s sygdom, spiseforstyrrelser m.fl.
Ligeledes er der fundet en forbindelse mellem cirkadisk dysfunktion og en øget risiko for at udvikle kræft, særligt i forbindelse med natarbejde.
Om ADHD, med så høj en komorbiditet med søvnforstyrrelser som nævnt ovenfor, er enten årsagen til eller resultatet af cirkadisk dysfunktion, er i øvrigt noget som vi hos ADDspeaker har kastet os ud i at forsøge at påvise, rent videnskabeligt, i samarbejde med nogle af verdens førende forskere inden for ADHD-området, som hjælper os med at forstå det komplicerede genetiske aspekt, samt som reviewere af vores hypotese, et arbejde vi har været i gang med siden nytår, og som vi forventer at kunne offentliggøre i efteråret 2019.
Undersøgelser viser, at omkring 10,8% af befolkningen bredt set tilhører kronotypen Ugle og derfor er mere tilbøjelige til at være aktive om aftenen og om natten og foretrækker at stå op sent op om morgenen (Popa-Wagner A., 2016).
Derimod har 40,2% af befolkningen bredt set en præference for morgentimerne og foretrækker tidlig sengetid og at stå tidligt op, altså kronotypen lærke (Popa-Wagner A., 2016).
Undersøgelser af ADHD-patienter viser derimod, at disse personers adfærd er nøjagtigt det modsatte. ADHD er forbundet med præference for Owl (40%) og kun ca. 18,5% beskriver sig selv som en Lark (Popa-Wagner A., 2016).
Personer med ADHD af kronotypen Ugle har større vanskeligheder med at opretholde opmærksomhed og udviser en mere impulsiv adfærd. Et søvnunderskud kan være forbundet med dette, da kronotypen Ugle også er forbundet med en kortere sovetid (Popa-Wagner A., 2016).
Melatonin er et hormon der udskilles naturligt i kroppen og som har til opgave at signalere et cirkadisk faseskift fra lys (dag) til mørke (nat), hvilket gør at hjernen synkronisere den ydre tid (Spacetime) med vores indre tid (Cirkadisk tid/rytme).
Dette instruere således kroppens (autonome) nervesystem til omstille sin funktion (regulering af organernes aktivitet) fra fokus på at finde føde og partnere til reproduktion, til fordøjelse og restituering.
Undersøgelsen viser ligeledes, at et indtag af Melatonin fører til et fald i søvnforstyrrelser hos børn og unge med ADHD (Popa-Wagner A., 2016).
FAKTA: Læs vores artikel om Melatonin for mere information …
Sådanne resultater er væsentlige, i betragtning af, at søvnforstyrrelser fører til kognitive og dermed funktionsevne-relaterede problemer samt begrænsninger af de eksekutive funktioner i alle aldersgrupper (Popa-Wagner A., 2016).
Forbedring af søvnkvaliteten kan ikke kun forbedre dette problem, men fører også generelt til positive virkninger på adfærden og en bedre livskvalitet for de berørte (Popa-Wagner A., 2016).
Derudover findes der allerede såkaldt Chrono-Pharmacological Treatments (medicin), der er udviklet og specifikt designet til at forbedre den cirkadiske dysfunktion, f.eks har midlet Suvorexant, der netop er blevet godkendt af FDA i USA, påvist signifikant effekt på både hurtigere indsovning, længere sammenhængende søvnperiode, og regulering af blodsukkeret i løbet af natten, uden at have nogen risiko for afhængighed, modsat benzodiazepiner, da det ikke er vanedannende. Desværre er Suvorexant ikke godkendt i EU og dermed ej heller tilgængeligt i Danmark.
Bijlengen et al., 2019 foreslår en ny synsvinkel på ADHD, hvor en del af ADHD symptomerne er resultatet af kroniske søvnforstyrrelser, med de fleste tegn på den forsinkede cirkadiske rytme som den underliggende mekanisme. Denne betydelige undergruppe skal modtage behandling af søvnforstyrrelsen ud over ADHD-symptombehandling.
I sidste ende er hovedspørgsmålet retteligt: om det måske ikke er tid til at ADHD skal omdefineres?
/ADDspeaker
Bijlenga, D., Vollebregt, M. A., Kooij, J., & Arns, M. (2019). The role of the circadian system in the etiology and pathophysiology of ADHD: time to redefine ADHD?. Attention deficit and hyperactivity disorders, 11(1), 5–19. doi:10.1007/s12402-018-0271-z
Popa-Wagner A. (2016). Die Rolle zirkadianer Rhythmik im Alter und bei ADHS – ein Überblick [The Role of Circadian Rhythms in Aging and ADHD]. Fortschritte der Neurologie-Psychiatrie, 84(S 02), S77–S79. doi:10.1055/s-0042-113959
This website uses cookies.
Tilføj din kommentar her - Feedback er altid velkomment!