ADHD er hjernens Diabetes!

ADHD og Diabetes deler stort set samme type af årsagskompleksitet og alle ved at det er livsnødvendigt at symptombehandle Diabetes for at undgå fremtidige komplikationer. ADHD medfører en overdødelighed på 50% (risiko for at lide en unaturlig tidlig død) ift befolkningen bredt set. Alle ved at det er tvingende nødvendigt at forebygge potentielt fremtidige negative konsekvenser af ubehandlet Diabetes, jeg spørger her i denne artikel om, hvorfor samme hensyn, forståelse og forebyggende indsats ikke naturligt også vises til folk med ADHD?

Indledning

En sygdom er en pludseligt opstået tilstand af ubalance i kroppen, en lidelse er derimod noget som man er født med, oftest genetisk og kronisk. Både Diabetes og ADHD er medfødte, genetiske og kroniske og begge kræver medicinsk hjælp udefra til symptombehandling, der har til formål at reducere risikoen for fremtidige komplikationer. Begge kræver medicinsk hjælp i hverdagen for at sikre en god livskvalitet og funktionsevne.

Alle ved, at en person med Diabetes har brug for sin medicin for at undgå fremtidige komplikationer af medicinsk ubehandlet Diabetes. ADHD er den mest udbredte psykiske lidelse, og rammer omkring 5% af en befolkning, ca. 60.000 børn, 180.000 voksne og 60.000 ældre i Danmark alene.

Denne befolkningsgruppe modtager kun i ringe grad nogen form for støtte i samfundet der har til formål at behandle fremtidige komplikationer. Resultatet af medicinsk ubehandlet ADHD er veldokumenteret og medfører en 12,7 år reduktion i den forventede middellevetid, sammenlignet med befolkningen bredt set. Af de ca. 300.000 danskere der lever med ADHD, lider 80% af disse også mindst én anden psykisk lidelse, og hele 55% lider af ADHD + mindst 2 yderligere psykiske lidelse (oftest angst og depression).

Disse komorbide lidelser kunne have været undgået, såfremt man havde sat ind med tidlig udredning, medicinering og psykosocial støtte allerede fra 4 års alderen. Modsat al videnskabelig evidens, så har vi i Danmark valgt at udskyde udredningen af børn med ADHD indtil det er 7-8 år gamle og da selve udredningen er en lang og udmattende proces gennem PPR, BUC og Inklusion, så udvikler alt for mange børn (især piger der er så oversete, at 50% færre piger bliver opdaget, udredt og medicinsk behandlet i barndommen).

Når alle statistikker omhandlende livsvilkår for personer med ADHD taler sit tydelig sprog (50% overdødelighed, 43% flere ulykker, 80-90% arbejdsløshed, 33% uden folkeskole eksamen, 25-30% udvikler et misbrug og 25% af alle indsatte lider af ubehandlet ADHD … og når Dødsårsagsregisteret viser, at der dør 10x flere – om året – af ubehandlet ADHD – end der dør i trafikken, så kan det undrer mig, at samfundet ikke forstår at; ADHD er hjernens Diabetes og kræver samme status, forebyggende arbejde og social accept, alt andet er uværdigt, urimeligt og groft diskriminerende!

Diabetes

Diabetes findes i to typer, I og II, den ene er aktiveret fra barndommen, den anden aktiveres i løbet af livet efterhånden som personen påvirkes af fysiske og psykiske faktorer. Diabetes kræver insulin udefra for at behandle sine symptomer. Diabetes har en høj risiko for fremtidige komplikationer, såfremt denne efterlades medicinsk ubehandlet. Diabetes behandles optimalt ved et samspil mellem kost, motion og medicin.

ADHD

ADHD findes i en type, men med 3 subtyper (ADHD-C, ADHD-PHI og ADHD-PI) der alle er aktiveret fra fødslen. Efterhånden som personen påvirkes af fysiske og psykiske faktorer gennem barn – og ungdom, udvikles såkaldte komorbide lidelser til medicinsk ubehandlet ADHD, oftest angst, depression, ODD og Emotionel Dysfunktion. ADHD kræver bl.a. dopamin udefra for at behandle sine symptomer. ADHD har en høj risiko for fremtidige komplikationer, såfremt denne efterlades medicinsk ubehandlet. ADHD behandles optimalt ved et samspil mellem kost, motion, psykosocial støtte og medicin.

Sammenligning mellem Diabetes og ADHD

Både ADHD og Diabetes er genetisk bestemt, nedarvet fra forældre og bedsteforældre. Diabetes Type I og ADHD er man født med og allerede fra dag 1 er man påvirket af sin lidelse. Diabetes Type II er ligeledes genetisk, men er ikke aktiveret ved fødslen, og bliver det oftest omkring 40+ år, derfor kaldes denne oftest for ‘Gammelmands-sukkersyge’. ADHD kan ikke aktiveres eller udvikles efter fødslen, da det er en fysisk betinget udviklingsforstyrrelse i hjernens udvikling der gør at barnet udvikles, rent hjernemæssigt (ikke intellektuelt) med en ca. 30% forsinkelse i impuls- og selvkontrol, sammenlignet med jævnaldrende børn.

Diabetes gør at kroppen ikke selv er i stand til at producere nok af hormonet Insulin der er en essentiel del af den menneskelige metabolisme. Derfor tilføres der Insulin udefra for at styrke kroppens funktionsevne (metabolismen).

ADHD gør at kroppen ikke producere nok af neurotransmitteren Dopamin, der er en essentiel del af hele den menneskelige overlevelse, idet dopamin styrer det menneskelige belønningssystem der gør at vi søger efter mad, ly, sikkerhed og sex. Når kroppen ikke får nok dopamin, så svækker det både evnen til at ‘tage sig sammen og komme i gang’, samt evnen til at ‘udskyde at tilfredsstille et umiddelbart behov, her-og-nu, til fordel for en større beløning ud i fremtiden’. ADHD-medicin styrker både produktionen af dopamin i kroppen, samt forbedrer den måde hvorpå kroppen forbruger den tilgængelige dopamin.

Medicinsk ubehandlet ADHD forkorter i gennemsnit personens liv med 12,7 år, medfører en overdødelighed på 50%, medfører en forøget risiko for ulykker på 43%, samt medfører at der hvert år dør flere af ADHD-relaterede dødsårsager (ulykker, selvmord, livsstilssygdomme) end der bliver dræbt i trafikken – rent faktisk omkring 10x så mange som i trafikken!

Forskellen er ens!

Når nu vi er så gode til at støtte op om en somatisk lidelse, Diabetes, som vi er, så undrer det mig at den psykiske lidelse, ADHD, der deler stort set samme problematik i forhold til forebyggelse af fremtidige komplikationer, ikke får den samme opmærksomhed i sundhedsvæsenet (eller i samfundet generelt for den sags skyld).