ADHD er ikke mit valg, det er til gengæld mit livsvilkår!

ADHD er som vejret, alle taler om det, men kun få forstår hvor komplekst vejret i virkeligheden er. Lad os få rettet den gængse misforståelse om ADHD… én gang alle, OK!?

LÆS DETTE DIGT OG SE MIN FORKLARING EFTERFØLGENDE…

DIGT START

? ADHD ❤️

Tag min hånd og kom med mig,
Jeg vil lære dig om ADHD.

Du skal vide, jeg vil gerne forklare,

Jeg har en meget anderledes hjerne. Sights, lyde, og tanker kolliderer.

Hvad skal man gøre først? Jeg kan ikke bestemme mig.

Vær sød at forstå, at jeg ikke er skyld i det, Jeg kan bare ikke behandle tingene på samme måde.

Tag min hånd og gå med mig,
Lad mig vise dig ADHD.

Jeg prøver at opføre mig ordentligt, jeg vil være god,

Men jeg glemmer nogle gange at gøre som jeg burde.

Gå med mig og gå med mine sko,
Du vil se, at det ikke er den måde, jeg ville vælge.

Jeg ved, hvad jeg skal gøre.
Men min hjerne er langsom til at få budskabet igennem.

Tag min hånd og tal med mig,
Jeg vil fortælle dig om ADHD.

Jeg tænker sjældent før jeg taler,
Jeg løber ofte, når jeg burde gå.

Det er svært at få mit skolearbejde udført,

Mine tanker er ude og have det sjovt.

Jeg ved aldrig, hvor jeg skal starte,

Jeg tænker med mine følelser og ser med mit hjerte.

Tag min hånd og stå ved mig,
Du skal kende til ADHD.

Det er svært at forklare, men du skal vide,

Jeg kan ikke undgå at lade mine følelser vise sig.

Nogle gange er jeg vred, jaloux eller ked af det.

Jeg føler mig overvældet, frustreret og gal.

Jeg kan ikke koncentrere mig og jeg mister alle mine ting.

Jeg prøver virkelig hårdt, men det er aldrig nok.

Tag min hånd og lær med mig,
Vi skal vide mere om ADHD.

Jeg bekymrer mig meget om ikke at misforstå ting,

Alt hvad jeg gør tager dobbelt så lang tid.

Hver dag er trættende for mig…
Ser igennem tågen af ADHD.

Jeg bliver ofte misforstået,
Jeg ville ændre mig i et hjerteslag, hvis jeg kunne.

Tag min hånd og lyt til mig,
Jeg vil dele en hemmelighed om ADHD.

Du skal vide, at der er mere i mig.

Jeg er ikke defineret af det, du ser.

Jeg er følsom, venlig og sjov.

Jeg får skylden for ting, jeg ikke har gjort.,

Jeg er den mest loyale ven du nogensinde vil få.

Jeg har bare brug for en chance til at lade det vise sig.

Tag min hånd og se på mig,
Bare glem alt om ADHD.

Jeg har ægte følelser ligesom dig.
Kærligheden i mit hjerte er lige så sand.

Jeg har måske en hjerne, der aldrig kan hvile,

Men vær sød at forstå, at jeg gør mit bedste.

Du skal vide, jeg har brug for at du ser, at jeg er mere end mærket, jeg er stadig mig!!!!

Forfatter ukendt
————————

DIGT SLUT…

Forklaring af misforståelsen

ADDspeaker kommenterer:

Dette digt fik jeg via min Facebook profil, og er meget fint skrevet, og helt sikkert med de bedste hensigter, uden tvivl!

Desværre medvirker det til at fortsætte den udbredte misforståelse af hvad ADHD skyldes, gør ved vores adfærd og hvordan man bedst lever med det.

Den grundlæggende misforståelse beror på at ADFÆRD er viljestyret ved ADHD.

Det er ikke videnskabeligt korrekt.

Vores (dysfuntionelle) adfærd skyldes én ting og kun én ting: Nedsat aldersvarende udvikling af den fysiologiske funktion der hedder Hæmningskontrol.

Hæmningskontrol er din NEJ-Hat som har til opgave at undertrykke 90% af samtlige stimuli din krop og dit sind modtager, enten udefra via dine sanser eller indefra via dine tanker..

Formålet med denne NEJ-Hat er at sikre at vi ikke bruger unødig energi på at forholde os til til ‘Opgave-irrelevante stimuli’, for at sikre at vi ikke farer rundt og brænder al vores energi af, på tilfældige og oftest formålsløse ting.

Da det er Motorkontrollen (verbal og nonverbal adfærd, Ja-Hatten) der rent praktisk er den funktion som udfører alle vores reaktioner på stimuli, og ADHD jo er en medfødt, specifik udviklingsforstyrrelse der gør at vi udvikler vores Hæmningskontrol med 30-40% forsinkelse ift vores aldersvarende, så ender vi altså med at NEJ-hatten er forsinket, hvorimod JA-hatten er helt normalt udviklet, hvilket så igen ender med, at ingen rigtigt har styr på Pinocchio’s Tråde og det kan enhver jo nok forstå, er en fremragende beskrivelse af et barn med ubehandlet ADHD, ikke!?

Pointe: ADHD handler ikke om VIL ikke… Det handler om KAN ikke…

Myter opstår pga. uvidenhed…

Dét dér bekymrer mig, som den faktuelle autist jeg jo ER… er, at dette digt kan få folk til at tro, at vores symptomer – delvist – skyldes vores egen frie vilje og det er præcis dét der gør, at så mange ender med at få et lavt selvværd og en skidt selvtillid.

Det folk, generelt set, sjældent ved er, at 95% af ADHD symptomerne direkte kan henføres til vores såkaldte phenotype (genotype er racen Homo Sapiens Sapiens, phenotype er så dig som et eksemplar af denne race) skyldes ren genetik, altså ikke fri vilje, men bestemt fra naturens side.

De resterende 5% af vores adfærd skyldes ting som vi enten er vokset op med/i, måden hvorpå vi har oplevet vores eget liv, samt de ting vi har i vores diæt, og de sygdomme vi rammes af.

Min pointe er, at ADHD medfører at vores Hæmningskontrol udvikles med 30% forsinkelse ift vores jævnaldrende, og at den adfærd vi har, skyldes den medfødte, kroniske psykiske lidelse, vi nu engang fik i dåbsgave.

Altså er det mere et spørgsmål om at vi ikke KAN end om vi ikke VIL…

Det er super væsentligt, især for vores selvværd, da den du ER (hårfarve, hudfarve, øjenfarve, højde og drøjde…og ADHD…) ikke er dit valg, det er derimod dit livsvilkår.

Hvorimod det du GØR (verbal og nonverbal adfærd) er 95% genetisk betinget, og de sidste 5% er så det du har indflydelse på, selv!

Så hvad burde denne viden så gøre for vores selvværd!?

Jeg siger jo altid at…

Min ADHD er ingen undskyldning for min adfærd, men den er fandme en god forklaring på den, til gengæld!’

ADDspeaker

Den sætning giver mig ikke et ‘handicap-fripas’, men den giver folk en forklaring på HVORFOR jeg ER som jeg er, samt at jeg tager ansvar for den del af min adfærd, som jeg selv har kontrol over.

Målet er, at folk skal forstå, at ADHD ikke er en adfærdsforstyrrelse (psykologisk betinget), men derimod en udviklingsforstyrrelse (fysiologisk betinget), og derved også forstå, at vi ikke ER nogle hæmningsløse, dovne, overstadige, letafledelige slamberter, men at vores ‘diabetes’ blot bor i vores hjerne og ligesom alm. diabetes kræver sin medicin, så gør vores det også.

Jeg ved godt at det er helt vildt at jeg kan få kogt så meget suppe på sådan en lille ting som denne tekst, men det er vigtigt at få budskabet ud, om at 95% af det som digtet her beskriver, ikke er viljestyret og dermed forhåbentligt skabe forståelse og empati for vi med ADHD, fremfor medynk, latterliggørelse og stigmatisering.

Givet dét mening, for dig!?

/ADDspeaker