“Er du i lommen på industrien? “ - sådan tiltales formanden for ADHD-foreningen, Manu Sareen, fordi han anbefaler voksne med ADHD at blive medicinsk behandlet. Jeg kigger nærmere på status på hetzen imod ADHD.
“Er du i lommen på industrien? “ – sådan tiltales formanden for ADHD-foreningen, Manu Sareen, fordi han anbefaler voksne med ADHD at blive medicinsk behandlet. Jeg kigger nærmere på status på hetzen imod ADHD.
Misbrug af ADHD-medicin er det store samtalemne blandt modstandere af ADHD-medicin. Især ynder modstandere at fremhæve Ritalin som den store synder., fordi det jo er AMFETAMIN man giver til børnene!
Derudover bruges ADHD-medicin som begrundelse for at man ikke kan deltage i samfundet på lige vilkår og lige fod med alle andre borgere, f.eks. vil FORSVARET ikke have os, vores kørekort er begrænset til 2 års gyldighed ad gangen, vi kan ikke få Generelt Tilskud efter kroniker ordningen som man får ved Insulin til Diabetes, med begrundelsen: at folk med ADHD nok er så impulsive at de bare sælger deres medicin på gaden eller ikke kan håndtere at følge lægens instrukser. Listen er endeløs desværre, men jeg har fundet lidt eksempler der belyser problematikken.
Jeg forklarer her hvordan ADHD-medicin bliver “misbrugt” som argument for at man straffrit kan diskriminere personer med ADHD.
Skal vi lige se hvad vi taler om …
Fornyligt udtalte formanden for ADHD-foreningen, Manu Sareen, at “det er naturligt at salget af ADHD-medicin stiger” og at årsagen var, at “Mange voksne med ADHD føler sig ofte misforståede eller undervurderede og kan have følt sådan i mange år. Ved at tage ADHD-medicin kan de få den hjælp, de har brug for, for at fungere bedre og opleve mere succes i deres liv.“.
Det medførte en voldsom reaktion hos personer med Anti-ADHD-Medicin agendaer og de kastede sig over Manu med beskyldninger om at han havde “prostitueret” sig og at han “var i lommen på industrien”.
Ydermere havde modstanderne travlt med at gentage de gode gamle floskler og når man så forsøger at indlede en faktabaseret dialog med disse folk, så bliver man mødt med ting såsom:
Helle Oldefar:
ADDspeaker
Du er jo paranoid.
Der er sikkert en medicin til dig, som din psykiater gerne udskriver!
Eller :
Psykolog Regitze Berg: Ja men al medicin har bivirkninger…jeg tilbyder mindfulness og åndedræts terapi til personer med ADD/ADHD…det har bedre effekt end medicin og ingen bivirkninger… kærlig hilsen psykolog Regitze Berg 😊🙏❤️
Eller:
Jan Sofus Præst Olsen: Vil alle ikke kunne mærke "forbedringer" hvis de tager amfetamin. Slå methylphenidathydrochlorid op. Startede på 80 mg. Hvad er salget af Tramadol steget med?
Eller:
Åndedrættet.nu - Lotte Pårup: undskyld men det er simpelthen for handicappet og et alt for godt billede på tidens afsporede måde at håndtere udfordret adfærd på 😞 TRIST er det, at det på denne måde skal markedsføres, at diagnoser vejen frem, og at medicin er fantastisk 😢 Jeg syntes ganske enkelt, at kroppen og nervesystemet helt er sendt ud på et sidespor her… Er man udfordret kan man hjælpe sig selv SÅ MEGET, hvis bare der var nogen derude, som ville dele ud af og være med til at ndre paradigmet. TRIST 🙁 Heldigvis er det enkelte menneske dog i stand til selv at gå sin egen vej, men det kræver indsigt og mod ❣
Eller:
Carsten Pehrsson: Tænker straks Cbd..
ADDspeaker: Carsten Pehrsson
Hvad er det som CBD kan, som den medicin der er udviklet til specifikt at behandle de helt specifikke dysfunktioner, som man har ved ADHD, ikke kan? og af hvilken grund mener du at CBD er er bedre alternativ!? Jeg er bestemt ingen modstander af CBD, jeg har set det gøre positiv forskel hos personer med angst og depression, der er blot ingen videnskabelig evidens (eller logik) der understøtter CBD til ADHD. ADHD er en neurofysiologisk lidelse, præcis som Diabetes er det. Ved Diabetes ved man at insulin afhjælper den fysiologiske dysfunktion, ved ADHD ved man at ADHD medicin afhjælper den neurofysiologiske dysfunktion - forskellen er ens …
Carsten Pehrsson: Jeg gemmer ikke alle de undersøgelser , alt for stor en opgave . Jeg vil hellere snakke ud fra personlig erfaring med mennesker jeg møder på vejen. Som skrevet, prøv det cbd, det værste der kan ske er at du spilder 150kr, det bedste er hvis det virker for dig . Tjek oilsbysimpson .dk de har olierne , og en facebookside med 15.000 følger der deler deres personlige erfaringer . Der kan du snakke om evidens baseret viden first hand. Det bedste er at prøve dig frem og teste om det virker for dig selv 🙋♂️
Disse citater er alle offentligt tilgængelige på Manu Sareen’s Facebook, hvis du ikke tror på dine egne øjne, i øvrigt!
Ovenstående citater viser med al tydelighed, at myter, fordomme og decideret had imod personer med ADHD og især deres lægeordinerede receptpligtige medicin.
Havde du erstattet emnet fra ADHD til Diabetes og fremturet med sådanne udtalelser omkring Insulin, så ville de fleste nok kunne se det tragi-komiske i hele denne svada af beskyldninger, ikke!?
Men fordi ADHD åbenbart er et “legalt mål for Hate Speech” uden konsekvenser, så får følelserne frit løb som du kan se.
Hvorfor er det i orden at bruge Hate Speech overfor personer med en medfødt psykisk lidelse, når det nu er strafbart overfor en person der identificerer sig som LBGTQ+?
Det er desværre ikke kun på Facebook at personer med ADHD bliver udsat for grov diskrimination.
Der findes utallige eksempler fra offentlige myndigheders omtale af personer med ADHD der klart overskrider FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN og FN’s Handicapkonvention, både på skrift og i den måde hvorpå personer med ADHD og deres familier bliver tiltalt og omtalt af myndighedspersoner.
Medierne er også med på vognen og bruger ofte ADHD-medicin som click-bait, hvorefter de tordner frem med overskrifter såsom ‘Eksplosion i antallet af børn på psykofsrmaka’ eller ‘Er det for nemt at få en ADHD diagnose, så man kan få ADHD-medicin!?’
[…] Som eksempler på diagnoser, hvor forståelsen over tid har ændret sig, kan nævnes ADHD og depression. Da ADHD ved symptomer og adfærd blev afgrænset som diagnose i 1970’erne, var der en biomedicinsk forståelse af årsager, herunder tidligt erhvervet mindre hjerneskade, benævnt minimal brain disease (MBD). Da man imidlertid senere erfarede, bl.a. via den almindelige sundhedspleje, at børn med MBD, respektive ADHD, der voksede op i såkaldte risikofamilier, i stor udstrækning vedblev med at have symptomer, men børn med ADHD, der voksede op i såkaldte normalfamilier, i stor udstrækning fik kompenseret deres symptomer, måtte der være nogle sociale forklaringer. ADHD blev herefter opfattet som en socialpædiatrisk sygdom, der kunne kompenseres i normalfamilier. Da datidens normalfamilier var præget af struktur, forudsigelighed og normer for opdragelse, kunne principper herfra måske anvendes ved behandling af ADHD-børnene, herunder som principper i fritidsinstitutioner og skoler. ADHD-børn udgjorde allerhøjest 0,5 % af skolebørnene. I løbet af ganske få år skete der imidlertid et radikalt skift i forståelsen og behandlingen af ADHD hos børn. Methylphenidat er en amfetaminlignende medicin, der havde været kendt i en længere årrække. Medicinen kan bl.a. fremme koncentration, opmærksomhed og velbefindende samt reducere sult. Methylphenidat blev godkendt og markedsført som ADHD-medicin til børn. Som konsekvens af denne markedsføring steg hyppigheden af ADHD eksplosivt, nogle steder så meget, at der fx i en skoleklasse i USA kan være op til 25 % af børnene, der får ADHD-medicin. Den sociale forståelse, respektive konstruktion, af ADHD-sygdommen, har således over få generationer ændret sig fra en relativt sjælden sygdom, først organisk begrundet og siden socialpædiatrisk, der kunne kompenseres med struktur, forudsigelighed m.v., til en meget hyppig sygdom, hvor der fordres langvarig medicinsk behandling for at kunne tilpasse sig nutidens normalfamilie og skole. […]Side 727 i Grundbog i Psykiatri (Simonsen & Møhl, 2017)
Følgende citater er hentet fra Kapitel 29, side 609 – 620 i Grundbog i Psykiatri (Simonsen & Møhl, 2017)
[...] Gennem de seneste år har forskning bekræftet, at ADHD-symptomer i barndommen persisterer op i voksenalderen for op til to tredjedeles vedkommende og kan vanskeliggøre uddannelse, arbejds- og familieliv samt øge risikoen for at udvikle andre psykiske lidelser, især angstlidelser, bipolar sindslidelse, depressioner, misbrug og personlighedsforstyrrelser. [...]
[...] Sværhedsgraden af ADHD-symptomer varierer over et spektrum, og det kan være vanskeligt at stille diagnosen i den milde ende, for hvor svære skal symptomerne være, før man kan begrunde diagnosen ADHD? [...]
[...] ICD-10-kriterier for ADHD: I Danmark anvender vi officielt WHO's diagnoseklassifikation ICD-10, men i klinisk praksis forholder man sig også til den amerikanske diagnoseklassifikation DSM-5. Det skyldes bl.a., at de anbefalinger, der fremgår af officielle kliniske retningslinjer, alle er baseret på forskning ud fra de amerikanske DSM-kriterier. [...]
[...] Der er klare forskelle på ICD-10-kriterier og DSM-5-kriterier for ADHD, bl.a.:I ICD-10 kræves det, at symptomer på ADHD skal have været til stede fra før syv årsalderen. I DSM-5 har man senest valgt at hæve alderen til 12 år, og visse steder er indført eksempler målrettet voksne. ADHD er i sit udgangspunkt en børnediagnose. I DSM-5 er antallet af kriterier for ADHD, som skal være opfyldt, sat ned for børn i adolescensen og for voksne til fem, hvor børn skal opfylde mindst seks kriterier. I ICD-10 kræves det, at symptomer på såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet skal være til stede hos personen. I DSM-5 har man valgt at definere tre typer af ADHD: en type, hvor personer især har opmærksomhedsforstyrrelse, en type med især hyperaktivitetssymptomer og en type med både-og. ICD-10 definerer således kun personer, der både har opmærksomhedsforstyrrelse og hyperaktivitet/impulsivitet som havende ADHD. Personer med opmærksomhedsforstyrrelser, der ikke kan opfylde de specifikke krav i nogen af de andre diagnoser, kan rubriceres under ICD-10: F98.8 (andre adfærdsmæssige og emotionelle forstyrrelser). Disse opmærksomhedsforstyrrelser er dermed ikke sikkert defineret som tilhørerende ADHD-typen af opmærksomhedsforstyrrelse, men kan bunde i andre former for opmærksomhedsforstyrrelse. I ICD-10 findes en diagnose for børn, der både har ADHD (F90) og udviser vedvarende dyssocial, aggressiv adfærdsforstyrrelse (F91) under opvæksten. Her anvendes samlediagnosen F90.1 Hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse. Hos voksne med både ADHD og adfærdsforstyrrelse vil man i stedet vælge at bruge både F90 ADHD og at tilføje diagnosen F60.2 Dyssocial personlighedsforstyrrelse. Sundhedsstyrelsen har i 2015 udgivet National klinisk retningslinje for ADHD hos voksne, som tager udgangspunkt i ICD-10-kriterier. [...]
[...] Psykosociale risikofaktorer: Det kan være svært at skelne mellem årsag og virkning i familier, hvor der er mange konflikter i hverdagen. I familier, hvor ét eller flere medlemmer har ADHD, kan konflikter være udtryk for forældres frustration over et motorisk uroligt barn, som ikke lytter til, hvad der bliver sagt. Konflikter og stress i familien mindskes, når behandling virker på ADHD-symptomerne. Undersøgelser har fundet, at der blandt diagnosticerede med ADHD er en overhyppighed af uspecifikke psykosociale risikofaktorer, såsom forældres skilsmisse, lav økonomisk status, vold og kriminalitet på faderens side og psykisk sygdom hos moderen. Dette kan skyldes, at især børn fra belastede miljøer og med komorbide adfærdsforstyrrelser bliver henvist til undersøgelse og behandling. Et barn med ADHD kan igangsætte et destruktivt mønster i forældrenes adfærd, som vil forværre forløbet af ADHD hos barnet. Der er også indikation på, at børn med ADHD er karakteriseret ved utrygt tilknytningsmønster, men om det er en risikofaktor eller en konsekvens, er stadig uafklaret. [...]
[...] I DSM-5 opererer man med begrebet ADD (Attention Deficit Disorder), dvs. ADHD uden hyperaktivitet og impulsivitet. Det synes at være en heterogen gruppe, hvor mange siden barndommen har haft symptomer i form af hæmmet spontan tale, tilbageholdende adfærd samt vanskeligheder med at indgå i social interaktion. Flere studier peger på, at der kan være tale om tilstedeværelse af andre typer af udviklingsforstyrrelser end ADHD, fx højt fungerende autisme, kaldet autismespektrumforstyrrelse i DSM-5. En del af dem, der er diagnosticeret som havende ADD, synes at have begrænset effekt af ADHD-medicin samt en højere forekomst af bivirkninger. Ved ADHD i moderat og svær grad medfører symptomerne, at personer i omgivelserne belastes af personens nedsatte funktionsniveau. Det kan være svært at vedligeholde positive relationer på job og i omgangskredsen. Hos personer med ADHD og udtalt impulskontrolforstyrrelse er det påvist, at der er en overhyppighed af fartbøder og af alvorlige trafikuheld. [...]
Disse citater, der stammer fra den lærebog som samfundets psykologer, psykiatere m.v. bliver uddannet og eksamineret efter, er så smækfyldt med ikke-videnskabelige antagelser, der på ingen måde formår at lægge skjul på forfatternes subjektive og tilsyneladende og skræmmende nok i sig selv – Scientology inspirerede – formuleringer og definitioner på ADHD, er en skændsel og en skamplet for måden hvorpå ‘systemet’ beskriver personer med ADHD på, og så til studerende!
Alene det at forfatterne ikke formår at adskille en ‘sygdom’ fra en ‘lidelse’, samt konsekvent hentyder til at ADHD primært skyldes ringe forældreevne, dårlig opdragelse, tilknytningsforstyrrelse eller decideret personlighedsforstyrrelse, er hovedrystende ignorant!
En SYGDOM er en temporær tilstand som – potentielt kan kureres – hvorimod en – lidelse – er kronisk og uhelbredelig! Der er fandwns til forskel, ikke!?
Danmark har via sit medlemsskab af EU forpligtet sig til kun at anvende WHO’s ICD som officielt diagnosesystem, men som du kan læse af ovenstående, så opfordrer man til at bruge definitioner på ADHD der stammer fra DSM-5 – velvidende om at det er i strid med Sundhedsloven!
Denne praksis har i dag afstedkommet at Danmark endnu ikke engang har så meget sim en plan for hvornår ICD-11 kan blive implementeret herhjemme, da Sundhedsdatastyrelsen har udtalt at man ikke er i stand til at opgradere IT-systemerne, fordi “tilpasningerne og tilretninger i Psykiatrien gør, at det vil være tids- og ressourcemæssigt bekosteligt”.
Det betyder, at Danmark nu er i strid med både WHO, EU og FN, fordi der i ICD-11 er kommet meget væsentlige nye definitioner på både ADHD og Autisme diagnoserne, der bl.a. – endeligt – tilgodeser piger og kvinders præsentation med ADHD. Det medfører derved at Danmark forskelsbehandler personer med ADHD ved ikke at følge resten af verden der som aftalt har taget ICD-11 i brug 1/12022. Det er blot endnu en overtrædelse af vores udvidede menneskerettigheder jf FN’s Handicapkonvention!
I 2013 skrev Forsvarsministeren i sit svar om mulighederne for at blive ansat i FORSVARET såfremt man havde ADHD.
I svaret til Folketingets Forsvarsudvalg (spg. 162, 2013) skriver FORSVARSMINISTER NICK HÆKKERUP således:
“Sessionslægerne arbejder ud fra et ensartet sæt retningslinjer for, hvordan lidelser klassificeres. Nogle få af disse retningslinjer er ultimative, men for langt de fleste sygdomme vil lægens bedømmelse af den værnepligtiges egnethed afhænge af et konkret lægefagligt skøn.“
“ADHD (Attention deficit hyperactivity disorder) er en psykisk lidelse karakteriseret ved forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD forekommer i forskellige sværhedsgrader og ledsages ofte af andre psykiske symptomer.”
“Sessionslægen vil vurdere egnetheden for værnepligtige med ADHD med udgangspunkt i de gældende retningslinjer ud fra en sammenfatning af karakterer på en skala fra 0-4, hvor 0 er helbredsmangler, der medfører uegnethed, og 4 er helbredsmangler, der medfører ringe funktionsnedsættelse og ingen hensyntagen. Med udgangspunkt i denne vurdering kan værnepligtige med lette tilfælde af ADHD uden behandlingsbehov igennem længere tid blive bedømt egnet, mens sværere tilfælde og fortsat behandling vil medføre uegnethed.”
“Det kan oplyses, at ud af ca. 40.000 personer sessionsbehandlet i 2011 blev diagnosekoden for ADHD registreret 1177 gange. Heraf blev i alt 1010 bedømt uegnet - de 859 uden møde og 151 efter møde på Forsvarets Dag.”
[1.177 ud af 40.000 svarer til 2,9%, og 1.010 ud af 1.177 svarerende til 85, 8%, heraf 68,6% uden fremmøde og 12,9% efter fremmøde. Ud af 40.000 ansøgere i alt, blev 167 (0,4%) med ADHD tilsyneladende godkendt (14,2%,af alle med ADHD) men disse tilfælde redegøres der ikke for i svaret]
“Specifikt for sygdommen ADHD vil der ske udelukkelse fra militær ansættelse, såfremt lidelsen er af en grad som kompromitterer funktionsevnen eller på anden vis er invaliderende, eller er i en form, der medfører væsentlige ulemper for omgivelserne. Ligeledes vil brug af medicin til behandling af ADHD medføre udelukkelse, da den nødvendige adgang til medicin ikke kan garanteres kontinuerligt under en udsendelse i en international mission.”
“Det er derfor fast procedure at bede om en psykiatrisk vurdering ved en speciallæge, såfremt en ansøger til en frivillig militær uddannelse har oplyst at lide af ADHD, og denne i øvrigt er medicinfri, som følge af endt behandlingsforløb. Denne dokumentation vil derefter - såfremt ansøgeren vurderes at kunne indkaldes til en afprøvning - indgå i den undersøgelse og samtale, som foretages af en læge og en psykolog ved Forsvarets Rekruttering. Dette sker for at sikre en kvalitativ vurdering af den enkelte ansøger”
Som om dette ikke skulle være slemt nok, så se hvor ‘langt’ FORSVARET er kommet i deres faglige, faktuelle og videnskabelige indsigt, samt hvilken komplet mangel på evidensbaseret begrundelse, anno 2023 blot er blevet yderligere stigmatiserende, ignorante og ikke mindst groft lovovertrædende diskrimininerende!
Forsvarets uddannelser sætter krav til dit helbred.
Konkrete eksempler:
Som udgangspunkt kan kun tidligere, meget milde tilfælde af opmærksomhedsforstyrrelse helbredsgodkendes.
Aktuelle diagnoser kan ikke godkendes.
I forbindelse med Medicintilskudsnævnets revurdering af Generelt vs. Enkelt tilskud på ADHD, 7. april 2016, formulerede de sig både ignorant, uvidenskabeligt og groft diskriminerende.
Generelt tilskud betyder at man blot får tilskud automatisk fordi der er medicin til en kronisk lidelse og livslangt.
Enkelttilskud skal man ansøge om specifikt og det er tidsubegrænset.
Som du kan læse af deres indledende forslag, så påstår Lægemiddelsstyrelsen at “misbrugsrisikoen er særligt problematisk for denne patientgruppe, der har udfordringer med impulsivitet.”
Dette er groft diskriminerende da der ikke findes ét eneste videnskabelig bevis der understøtter denne fordom, tværtimod viser al forskning at tidlig behandling med ADHD-medicin reducerer risikoen for senere udvikling af misbrug med 50%!
Ydermere viser den videnskabelige evidens at 50% af dem der lider af et heroinmisbrug, også lider af medicinsk ubehandlet ADHD!
OPRINDELIGT FORSLAG LØD SÅLEDES:
De centralstimulerende midler er afhængighedsskabende, og der er risiko for misbrug samt risiko for videresalg. Vi mener, at misbrugsrisikoen er særligt problematisk for denne patientgruppe, der har udfordringer med impulsivitet. Der er kun begrænset dokumenteret viden om effekt og bivirkninger ved farmakologisk langtidsbehandling af ADHD (5). På den baggrund samt for at understøtte, at patienterne bliver grundigt udredt i psykiatrisk regi samt at behandlingen er en del af et omfattende behandlingspro- gram, mener vi, at tilskud til lægemidler mod ADHD bedst administreres via enkelttilskudsordningen.
Efter deres beslutning var sendt i høring, påpegede jeg at deres formuleringer i deres begrundelse for at afvise at give Generelt tilskud til ADHD var formuleret groft diskriminerende, har Lægemiddelstyrelsen rettet den endelige version jf. dette svar til mig i den endelige version:
Misbrugsrisiko for de centralstimulerende midler
En part mener, at visse konkrete formuleringer i indstillingen er diskriminerende over for personer med ADHD. De konkrete formuleringer, som parten henviser til og desværre opfatter som diskriminerende, har vi ikke medtaget i vores endelige indstilling for at undgå misforståelser, og da de er uden betydning for begrundelsen for vores indstilling. Vi begrunder fortsat vores indstilling med, at de centralstimulerende lægemidler er afhængighedsskabende, og der er risiko for misbrug. Det er i henhold til medicintilskudsbekendtgørelsens2 § 1, stk. 3, nr. 7 et af de forhold, vi skal vurdere i tilskudssammenhæng. Når vi anfører, at de centralstimulerende lægemidler er afhængighedsskabende, og der er risiko for misbrug, er det udelukkende med henvisning til egenskaber ved de pågældende lægemidler og ikke i forhold til den konkrete patientgruppe.
DEN ENDELIGE VERSION LYDER SÅLEDES
De centralstimulerende midler er afhængighedsskabende, og der er risiko for misbrug. Der er kun begrænset dokumenteret viden om effekt og bivirkninger ved farmakologisk langtidsbehandling af ADHD (6).
På baggrund af overstående mener vi ikke, at de lægemidler, der er omfattet af denne revurdering, bør have generelt tilskud eller generelt klausuleret tilskud.
Afsluttende bemærkninger
Med denne indstilling lægger vi ikke op til, at der bør ske ændringer i tilskudsstatus for lægemidler mod ADHD. Vi mener fortsat, at tilskuddene bør administreres via enkelttilskudsordningen. Vi håber, at denne indstilling kan være medvirkende til at støtte, at farmakologisk behandling af ADHD og narkolepsi sker i overensstemmelse med de gældende retningslinjer og vejledninger på området.
Hvad rager det offentligheden, at jeg er født med en genetisk betinget, neurofysiologisk psykisk lidelse, som grundet en defekt i min hjernes udvikling kræver at jeg modtager den godkendte, receptpligtige og speciallæge-udstedte MEDICIN til at behandle mine symptomer!?
Bare fordi folk er så uinformerede at de ikke aner at 90% af de myter og argumenterne for dem stammer fra et interview med en læge fra Scientology, som raser mod alt ADHD, især at ‘det slet ikke er en valid diagnose’, at det skyldes ‘manglende forældreevne’, samt at det kun findes fordi ‘Psykiaterne’ og ‘Big Pharma’ er i ledtog af økonomiske grunde etc. etc.
https://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/medicating/interviews/baughman.html
Som du kan se af kommentarerne jeg har fremlagt ovenfor fra Facebook og sågar citaterne fra Grundbog i Psykiatri, så bygger de i bund og grund på den propaganda som Scientology har fremturet med siden år 2000.
Hvad fanden rager min lidelse en pseudo-religiøs kult!? Og hvorfor fanden kan folk ikke fatte at de blot er ‘Useful Idiots’ der hjernedødt er med til at deres lort efter mere end 20 år, og utallige videnskabelige modbeviser, fortsat er det der cirkulerer i vores samfund i dag!?
LUK RØVEN OG PAS JERES EGET – TAK!
/ADDspeaker
This website uses cookies.
Tilføj din kommentar her - Feedback er altid velkomment!