ADHD: Hvorfor pædagogik og adfærdsterapi ikke virker … alene

Hvorfor pædagogik og adfærdsterapi ikke virker … alene. ‘Kampen’ mellem dem der for medicin og dem der imod medicin, bygger på en grundlæggende misforståelse af hvad ADHD og Autisme er i virkeligheden og skyldes.

Forstå hvad vi i virkeligheden taler om

ABA er såkaldt Conditioning, altså Behavorisme a la B.F. Skinner, adfærdsterapi der bygger på belønning/straf. Pædagogik er adfærdsregulerende verbal instruktion af fremtidig ønsket adfærd. Begge er baseret på psykologi.

Grunden til at det IKKE virker ved ADHD og Autisme (ADHtisme) er, at disse to lidelser skyldes FYSIOLOGISKE årsager, altså ufrivillige, ikke-viljestyrede reaktioner på stimuli, hvorimod ABA og pædagogik antager at de skyldes PSYKOLOGISKE årsager, altså frivillige, vilje-styrede årsager.

Så de har grundlæggende, grundet manglende indsigt, simpelthen ikke forstået, at den adfærd som vi har ved ADHtisme, at den IKKE er under vores kontrol og indflydelse alene, men i høj grad bygger på neuroanatomiske faktorer, der ikke kan påvirkes via snak og adfærdsterapi, men kan medieres i nogen grad via medicin.

Du kan ikke ‘snakke’ ADHD symptomer væk

Det er af samme årsag, at pædagogik ikke virker ved ADHD uden forudgående medicinering, da de symptomer som pædagogikken forsøger at ændre på, ikke er vilje-styrede, de er autonome og helt uden for vores kognitive, vilje-styrede kontrol.

Forklaringen er, at ADHD er en fejl i normal udvikling af hæmningskontrol.

Hæmningskontrol er det system som skal begrænse at man reagere på ‘opgave-irrelevante’ stimuli (husk her at tanker og følelser også er stimuli), og da det ‘bor’ i den del af hjernen som er forsinket i sin fysiske udvikling med 30-40%, ift neurotypisk, så er det at den adfærd som vi kan observere hos et barn med medicinsk ubehandlet ADHD altså er på niveau med den forventning af impuls- og selvkontrol, der ville svare til et barn der er 30-40% yngre, i kronologiske aldersmæssig udvikling.

Det medicinen gør er, at den skaber nogle midlertidige synaptiske forbindelser mellem den del af hjerne der styrer vores adfærd (både verbale og nonverbale), som gør, at hæmningskontrollen for et øjeblik, får kontrol over Motorkontrollen (det system der styrer verbal og nonverbal adfærd) for en stund.

Eller sagt populært ‘medicinen gør at man får styr på Pinnochio’s tråde for en stund’ ?

Konklusion

DERFOR virker adfærdsterapi såsom ABA og pædagogik IKKE på os, hvis vi ikke får medicin, for det er ikke vores frivillige adfærd der er årsag til vores symptomer, det er rent neuroanatomiske, neurokemiske og neuropsykologiske årsager i kombination.

MEN da medicin jo ikke kan lærer lille Peter at ‘være en god ven’ så er adfærdsterapi og pædagogik NØDVENDIGT sammen med medicin, for at opnå optimal effekt og dermed bedst mulig livskvalitet, både for personen med ADHD, men fandme også for deres familie!

ABA virker ikke på os, fordi straf ingen effekt har på vores fremtidige adfærd, jf. ovenstående, for hvordan skulle Lille Peter dog kunne styre sin adfærd, pga. ABA (psykologi) når årsagen er uden for hans kontrol (fysiologi)?

DET er forklaringen på, hvorfor det er tortur ift. autisme og ADHD.

Min mening her er baseret på videnskabelig evidens, ikke følelser eller overbevisninger, alene på videnskabelige fakta.

/Peter ‘ADDspeaker’ Vang

Referencer

Jeg har lavet en Research Group på Mendeley som indeholder alle de referencer jeg bruger i mit arbejde, og her kan du søge efter evidensen for de ting jeg her beskriver. Det er simpelt hen for omfattende at linke til hvert enkelt element da det bygger på tusindvis af publicerede studier som jeg har læst og lært fra.

Du finder gruppen her: https://www.mendeley.com/community/f7a21b4a-a955-3afb-9d17-47f819e7d2a6/