ADHD: Infektioner i barndommen giver højere risiko for psykiske lidelser

Vi kigger her på et helt nyt studie fra den danske stjerneforsker, Søren Dalsgaard, Ph.D. (AU) påviser en sammenhæng mellem alvorlig infektion i barndommen der krævede hospitalsindlæggelse, og som han nu har fundet evidens for medfører en 84% forhøjet risiko for udvikling af psykiske lidelser, senere i livet.

Giver infektioner øget risiko for efterfølgende psykiske lidelser under barndommen og ungdommen?

Sådan lød spørgsmålet som Dalsgaard et al., har studeret, og nu er de klar med deres konklusion.

Studiet er lavet på baggrund af data fra det danske Landspatientregister og er af stor international anerkendt kvalitet og interesse.

Mange personer med ADHD har været øre- næse- og halsbørn, selv havde jeg kronisk mellemørebetændelse indtil jeg blev 3 år, og førhen var man ikke så “karry” med at udskrive penicilin til den slags.

I dag ser vi så resultatet af den manglende indsigt dengang i 70’erne, for nu har Dalsgaard kædet disse infektioners behandling og efterfølgende forhøjet risiko for at udvikle en lang række psykisk sygdomme og lidelser, senere i livet.

Mens jeg venter på at få adgang til og læst hele dette nye studie, så har jeg oversat det abstrakt som netop er blevet publiceret til dansk, så flere kan få glæde af den nye viden.

“A Nationwide Study in Denmark of the Association Between Treated Infections and the Subsequent Risk of Treated Mental Disorders in Children and Adolescents.” (Dalsgaard et al., 2018)

Evidens

Dette landsdækkende registerbaserede kohortestudie, der omfattede 1.098.930 individer født i Danmark mellem 1995 og 2012, viste, at alvorlige infektioner, der krævede hospitalsindlæggelse, øgede risikoen for udvikling  af psykiske lidelser med 84% og risikoen for psykotrop medicinering for 42%.

Mindre alvorlig infektion behandlet med antiinfektive midler øgede risici med henholdsvis 40% og 22%.

Risikoen varierede mellem specifikke psykiske lidelser.

Abstrakt

Infektioner er forbundet med øgede risici for mentale lidelser, såsom skizofreni og depression. Forbindelsen mellem alle infektioner, der kræver behandling og den brede vifte af psykiske lidelser, er dog ukendt.

I alt blev 1.098.930 individer (51,3% mænd) fulgt op for 9.620.807,7 personår indtil en gennemsnitlig (SD) alder på 9,76 (4,91) år. Infektioner, der krævede hospitalsindlæggelser, var forbundet med efterfølgende øget risiko for at diagnosticere enhver psykisk lidelse (n = 42.462) ved en HRR på 1,84 (95% CI, 1,69-1,99) og med øget risiko for indløsning af en recept til psykotrop medicin (n = 56.847) ved en HRR på 1,42 (95% Cl, 1,37-1,46).

Infektion behandlet med antiinfektionsmidler var forbundet med øget risiko for diagnose af enhver psykisk lidelse (HRR, 1,40, 95% CI, 1,29-1,51) og med øget risiko for indløsning af en recept til psykotrop medicinering (HRR, 1,22; 95 % CI, 1,18-1,26).

Antibiotisk anvendelse var forbundet med særligt øgede risikovurderinger.

Risikoen for psykiske lidelser efter infektioner steg i en dosis-respons association og med den tidsmæssige nærhed af den sidste infektion.

Specielt var Skizofreni-spektrumforstyrrelser, OCD, personligheds- og adfærdsforstyrrelser, MR, ASF, ADHD, ODD og TICS-lidelser forbundet med de højeste risici efter infektioner.

Konklusion

Selv om resultaterne ikke kan redegøre for årsagssammenhæng, giver disse resultater bevis for involvering af infektioner og immunsystemet i etiologien af en lang række psykiske lidelser hos børn og unge.