ADHD er en genetisk betinget, psykisk lidelse. Men den er mindst ligeså meget en - somatisk (fysisk) lidelse, et faktum som få forstår og endnu flere misforstår!
ADHD er en genetisk betinget, psykisk lidelse. Men den er mindst ligeså meget en – somatisk (fysisk) lidelse, et faktum som få forstår og endnu flere misforstår!
Denne artikel forklarer hvordan din krop er opbygget, fungerer og hvad det er som er defekt, når man har ADHD.
Som Einstein her så fint beskriver det, så er vores perception (forestilling) af hvad der er virkeligt eller ej, alene baseret på vores interne “illusion”, altså vores subjektive fortolkning af de stimuli som vi bygger vores perception af verden på.
Husk på, at din “virkelighed” ikke befinder sig i ét bestemt organ eller i ét specifikt defineret sted i din knop eller krop …
Din fysiske hjerne bor inde i en mørk tyk hjerneskal og har ingen idé om hvad fanden der foregår udenfor – den kan kun “forestille sig” det, og det gør den via stimuli fra sanserne, følelserne, emotionerne og din tænkning.
Den “virkelighed” du forestiller dig, er den der påvirker hvordan du har det – lige nu – og denne tilstand bestemmes af noget man kalder for din AFFEKT, men da affekt har mange betydninger på dansk og derfor alt for let kan misforstås, så har jeg “omskrevet” det til “egentilstand”, en beskrivelse af alt det du føler, tænker og tror – lige nu => egentilstand.
Din “egentilstand” er den tilstand som du “føler” – lige nu. Denne egentilstand består af den samlede (helkrops)fornemmelse du har – lige nu – både fysisk og psykisk.
Da virkeligheden jo er en illusion, som Einstein lærte os, så er din egentilstand således den måde hvorpå du – oplever – din subjektive illusion af virkeligheden.
Men uden en fysisk krop og knop, så kan du ikke skabe din egentilstand, og derfor er du nød til at kende din knop og krop godt nok til, at du kan få en dybere forståelse for årsagen til at ADHD rent faktisk mere er en fysisk lidelse der giver psykiske symptomer – fremfor som du sikkert har lært, en psykisk lidelse der manifestere sig ved kernesymptomerne; uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
Hvorfor dette ikke blot er ufatteligt simplificeret, og rent faktisk decideret vildledende – det vil jeg nu forklare dig!
I mit arbejde med at formidle information omkring ADHD, er der ofte tale om meget komplekse, medicinske forklaringer som man ikke kan forvente at almindelige mennesker har indsigt i eller kompetence til at forstå.
Derfor har jeg udviklet en model som simplificere det komplekse samspil mellem hjernen, nervesystemet og hormonerne, som er de ting som påvirker din “egentilstand”.
“Knoppen og Kroppen-modellen” beskriver hvordan påvirkninger (stimuli) der enten kommer udefra (sanserne) eller indefra (tanker, følelser, emotioner, smerte osv.) kommer ind i vores bevidsthed, og hvordan stimuli omsættes fra sansning til din perception (forståelse/forestilling) af virkeligheden.
Modellen er så smart, at man kan begynde oppe fra og ned, eller nedefra og op alt, efter hvilket behov man har.
Dette kaldes for “Top-down” eller “Bottom-up” når vi taler om den måde, hvorpå vores “egentilstand” påvirkes af stimuli.
Anatomi er alle de ting som din krop består af, f.eks. arme, ben, øjne, knæ, hjertet, lunger osv.
Fysiologi er den måde som disse anatomiske dele – fungerer – altså måden hvorpå de virker og samarbejder med hinanden.
Psykologi er i øvrigt “den måde hvorpå du i din bevidsthed, forstå, fortolker og fortæller dig selv, hvad der sker, både indeni og udenfor din krop” – lige nu.
CNS er kroppens kontrolcenter. Alle beskeder stammer fra og/eller ender enten i hjernen eller i rygmarven.
Hjernen og rygmarven fortolker også budskaberne og bestemmer kroppens reaktioner.
Hjernen er et stort organ, der spiller en rolle i mange aktiviteter, både mentale og fysiske. For eksempel styrer områder af hjernen kropsfunktioner, såsom vejrtrækning og temperaturregulering, mens andre regioner påvirker gang og andre bevidste aktiviteter.
Storhjernen: Storhjernen (cerebrum), den største del af hjernen, er hvor minder og bevidste tanker opbevares. Den styrer også nogle viljemæssige kropsbevægelser.
FAKTA: Tankemylder, Bekymrings- og katastrofetanker, og fysisk/kropslig uro er alle symptomer på dysfunktion i dette område af hjernen.
Et ydre lag af gråt stof kaldet hjernebarken styrer højere mentale funktioner.
FAKTA: En hjerne med ADHD har oftest en mindre mængde af gråt stof, end aldersmæssigt forventet.
Lillehjernen: Lillehjernen har ligesom den større storhjernen placeret over den, også venstre og højre hjernehalvdel.
Lillehjernen koordinerer frivillige muskelbevægelser og opretholder vores balance.
FAKTA: TICS og Motorisk dysfunktion er forbundet med denne del af hjernen.
Mellemhjernen: Mellemhjernen (diencephalon) er bindeleddet mellem hjernehalvdelene og hjernestammen.
Den indeholder både thalamus og hypothalamus.
Thalamus behandler sensorisk information.
FAKTA: Sansemæssige overstimulering, Nedsmeltning og Stress skyldes dysfunktion i denne del af hjernen.
Hypothalamus koordinerer det autonome nervesystem og hypofysen.
FAKTA: Hypothalamus er ansvarlig for de mest kritiske systemer: den cirkadiske døgnrytme, søvn, væskebalancen, kropstemperatur, blodtryk, kønsidentitet og de reproduktive funktioner såsom menstruationscyklus, samt tidsstyring og timing af fase-opdelte opgave såsom metabolisme.
Det frigiver hormoner, styrer kropstemperaturen og er involveret i humør.
Hjernestammen: Hjernestammen forbinder hjernen med rygmarven.
Den består af mellemhjernen, pons (latin for bro) og medulla oblongata.
Mellemhjernen behandler visuel og hørbar sensorisk information.
Visuel sporing, såsom at flytte øjnene for at læse eller følge et objekt i bevægelse, er et eksempel på en mellemhjernefunktion. Det overfører også høreimpulser til hjernen.
Pons videregiver information til lillehjernen og thalamus for at kontrollere underbevidste aktiviteter såsom regulering af vejrtrækning.
Medulla oblongata sender sensorisk information til thalamus for at styre de autonome funktioner i hjertet, lungerne og andre kropsorganer.
FAKTA: Sansemæssig overstimulering skyldes ikke at man sanser mere eller bedre end alle andre, men at det filter som Medulla Oblongata har, er defekt og ikke får sorteret og prioriteret de sansemæssige stimuli nok, inden de sendes videre i systemet.
De indbyrdes forbundne hulrum i hjernen er ventriklerne.
PNS omfatter 12 par kranienerver og 31 par spinalnerver, der løber langs kroppens periferi.
Kranie– og spinalnerverne formidler instruktioner fra CNS til PNS og fører information fra PNS tilbage til CNS.
PNS styrer skeletmuskulaturen ved hjælp af kranie- og spinalnerverne.
Husk at PNS er opdelt i det somatiske nervesystem og det autonome nervesystem.
Det somatiske nervesystem styrer frivillig bevægelse, hvorimod det autonome nervesystem styrer ufrivillige muskler, de glatte og hjertemuskler og kirtler.
Husk også, at det autonome nervesystem består af sympatiske og parasympatiske opdelinger.
Det sympatiske nervesystem styrer hurtige reaktioner og kaldes ofte “Kæmp, flygt eller frys” systemet, fordi dette system øger hjertefrekvensen og udvider luftvejene i perioder med stress.
Det parasympatiske nervesystem styrer reaktioner, der ikke behøver at være hurtige og kaldes ofte “hvile og fordøje” systemet.
De parasympatiske nerver opvejer sådanne ændringer og bringer kroppen tilbage til en homøostatisk tilstand, når faren er forbi.
FAKTA: Da denne balance mellem kæmp/flygt og hvile/fordøje ikke virker som den skal ved ADHD, så lever man med et kronisk forhøjet stressniveau, som er årsagen til de mange somatiske lidelser der oftest ses sammen med ADHD. (Se listen under afsnittet EPILOG)
FAKTA: Forstyrrelser er fysiologiske, og er det som fører til at man får en ‘funktionsnedsættelse’.
Nogle forstyrrelser af adfærd er relateret til nervesystemet. De kan være forårsaget af fysiske ændringer, stofmisbrug, medicin eller enhver kombination heraf.
Kategorierne omfatter angst, humør og psykotiske lidelser.
Angstlidelser er karakteriseret ved følelser af ængstelse eller uro, nogle gange forbundet med forventning om fare.
Almindelige eksempler omfatter obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD), som kan signaleres af gentagen adfærd; posttraumatisk stresslidelse (PTSD), som er udviklingen af langsigtede symptomer efter en psykologisk traumatisk begivenhed; og de forskellige fobier, som er vedvarende, irrationel frygt for specifikke situationer eller ting.
Humørlidelser er en gruppe af psykiske lidelser, der involverer en forstyrrelse af indre følelsesmæssige tilstande.
De omfatter depression, som er karakteriseret ved tab af interesse eller glæde ved aktiviteter; og bipolar lidelse, som er karakteriseret ved usædvanlige skift i humør, energi og aktivitet.
Psykotiske lidelser er mere alvorlige end angst eller humørforstyrrelser, fordi de har et tab af kontakt med virkeligheden og en forringelse af normal social funktion.
Et eksempel på en psykose er skizofreni, som er karakteriseret ved unormale tanker, hallucinationer, vrangforestillinger og withdrawal (abstinenser ved misbrug).
Paranoia er et andet eksempel karakteriseret ved jalousi, vrangforestillinger om forfølgelse eller opfattelser af trussel eller skade.
Det endokrine system består af kanalløse kirtler og organer, der udskiller hormoner direkte i blodbanen.
Kirtler er cellegrupperinger, der fungerer som et sekretorisk organ.
I tilfælde af det endokrine system kaldes sekretionen et hormon.
Hormoner transporteres i blodbanen for at stimulere specifikke celler eller væv.
I samarbejde med nervesystemet hjælper det endokrine system med at opretholde homeostase (kemisk balance) i hele kroppen.
Nervesystemet bidrager også til denne proces ved enten at stimulere eller hæmme hormonfrigivelse i henhold til feedback-mekanismer.
Flere kirtler udgør det endokrine system. Disse omfatter pineal, hypofyse (forlap, mellem- og baglapp), skjoldbruskkirtel, parathyreoidea (to parrede kirtler, superior og inferior), thymus, binyre (cortex og medulla), bugspytkirtel (pancreas-øer), testikler (hos mænd) og æggestokke (hos kvinder).
Placeret i hjernen er hypofysen, strækker sig fra bunden af hypothalamus.
Hypothalamus koordinerer det autonome nervesystem og aktiviteterne i hypofysen.
Hypofysen styrer aktiviteterne i andre endokrine kirtler ved at frigive specielle hormoner, der regulerer kirtelfunktioner.
FAKTA: Hypothalamus indeholder også den funktion der sørger for at ‘knoppen’ fortæller ‘kroppen’ når det er blevet mørkere udenfor, og dette gøres via hormonet Melatonin.
Hypofysen er opdelt i en forlap eller adenohypofyse og en baglap eller neurohypofyse.
Forlappen udskiller adskillige hormoner, der er afgørende for udviklingen af kønskirtler, muskler, knogler, skjoldbruskkirtlen og andre organer.
Baglappen udskiller to hormoner, der produceres i hypothalamus, antidiuretisk hormon (ADH) og oxytocin (OXT).
ADH hjælper kroppen med at regulere væskebalancen ved at reducere vandladning.
OXT forstærker veerne under fødslen og fremmer mælkefrigivelsen under amning (mælkesekretion).
Under ejakulation hos mænd stimulerer et sprøjt af OXT sammentrækninger af forplantningskanalen for at hjælpe med frigivelse af sæd.
Hos begge køn ser det også ud til at spille en rolle i social binding.
Skjoldbruskkirtlen er en sommerfugleformet kirtel, der ligger foran og til siderne af den øverste del af luftrøret og nederste del af strubehovedet (stemmekassen).
Den udskiller hormoner, der er nødvendige for cellevækst, stofskifte og calciumregulering.
Skjoldbruskkirtelhormoner omfatter triiodothyronin (T3), thyroxin (T4) og calcitonin (CT).
Triiodothyronin (T3) og thyroxin (T4) spiller roller i mange kropsfunktioner, herunder vækst og udvikling, stofskifte, kropstemperatur og hjertefrekvens.
CT hjælper med at kontrollere calciumniveauet i blodet ved at sænke blodniveauet af calcium.
Der er fire biskjoldbruskkirtler bestående af et superior og inferior par, som er placeret på den bagerste overflade af skjoldbruskkirtlen.
Hormonet parathyreoideahormon (PTH), også kaldet parathyrin eller parathormon, hjælper med at opretholde korrekte calciumniveauer i blodet ved at øge blodniveauet af calcium.
Binyrerne, eller suprarenale kirtler, består af to trekantede kirtler, der hver er placeret på den øverste grænse til nyrerne.
Hver binyre er opdelt i en ydre del kaldet binyrebarken og en indre del kaldet binyremarven.
Binyrebarken udskiller steroidhormonerne kortisol, som hjælper kroppen med at klare stress, og aldosteron, som hjælper med natriumreguleringen.
Det producerer også androgener, som bidrager til udviklingen af mandlige kønskarakteristika.
Binyremarven udskiller epinephrin (adrenalin), som stimulerer det sympatiske nervesystem.
Den udskiller også noradrenalin (noradrenalin), et hormon, der strukturelt ligner epinephrin, der også stimulerer det sympatiske nervesystem.
Tegningen her er lavet af min gode ven og (uofficielle) mentor i alt omkring ADHD, Dr. Russell A. Barkley, PhD, der gik på pension i slutningen af 2021, efter mere end 40 års forskning indenfor ADHD, mere end 200 publicerede videnskabelige studier og mere end 20 bøger om ADHD, inklusiv “ADHD-Biblen” som anvendes af de fleste fagfolk der bruger DSM-5, og min yndlingsbog “Taking Charge of Adult ADHD” som er en komplet guide fra A-Z om hvad ADHD er, gør og betyder for dig som person der lever med ADHD.
Den forklarer hvorfor ADHD – ikke – handler om “at man ikke VED hvad man skal GØRE … men at man ikke NÅR at gøre det man VED – før man allerede HAR reageret – impulsivt”.
Som Barkley siger det: “ADHD er at være tidsblind … eller rettere … at være tidsnærsynet … Man ved godt at der er ting som man skal nå, og man ønsker virkeligt at nå dem i tide … men man er fanget i nuets tiltrækningskraft … som fastholder ens opmærksomhed på det man foretager sig – lige nu – og som giver en en eller anden belønning – lige nu – Fremtiden giver ingen belønning – lige nu – og konsekvensen ved ikke at være forberedt på fremtiden – lige nu – den kommer først om lang tid, så den har ingen tiltrækningskraft – lige nu – Derfor er en person med ADHD således “nærsynet i tidsmæssig forstand“. (Dette er min omskrivelse af det videnskabelige argument for denne tegning, selvom den er forsimplet, så er den fortsat videnskabelig korrekt).
Alle ved, at ADHD er en opmærksomhedsforstyrrelse, ikke?
Men det er faktisk ikke selve opmærksomheden der er årsagen til dette symptom – det er retteligt det diamentrale modsatte!
Jeg bruger et andet ord til at beskrive dette symptom – Letafledelighed – fordi det både er videnskabeligt mere korrekt og fordi det rent pædagogisk også giver mere logisk mening, for de fleste.
Når du møder en person med medicinsk ubehandlet ADHD, så har du nok bemærket, at personen oftest er “her og der og allevegne” på en og samme tid, ikke?
De snakker som et vandfald … springer rundt i deres fortællinger, samtidigt med at de farer rundt og igangsætte den ene aktivitet efter den anden … hvoraf kun ganske få bliver færdiggjort, ikke?
Er det fordi de lider at uopmærksomhed? Nej, vel?
De lider sgu da at det modsatte – letafledelighed, ikke!?
Som Barkley forklarede, så medfører ADHD at man bliver tidsnærsynet, og det kommer i den grad til udtryk via letafledeligheden.
Når personer “påbegynder den ene aktivitet efter den anden” så er det et udtryk for, at deres opmærksomhed – lige nu – er flyttet fra dét de foretog sig – lige nu – til at have opmærksomhed på noget de lige har fået “øje på” eller “kom i tanke om” etc.
Så man lider altså ikke af en U-opmærksomhedsforstyrrelse … man lider af en HÆMNINGSKONTROL-FORSTYRRELSE!.
Adfærd opstår, når Hæmningskontrol giver Motorkontrol – lov til – at udføre den fysiologiske handling, som ‘gør tanke til handling’.
Da både verbal og nonverbal adfærd styres ved at Hæmningskontrol ‘slipper foden fra bremsen’ og dermed gør, at Motorkontrol kan sende de hormonelle og neurokemiske signaler, der sendes ud via nervesystemet, til organer (hjerte, lunger, nyrer etc.), muskler (arme, ben, læber og stemmebånd etc.) og kognitive systemer (f.eks. De Eksekutive Funktioner).
Adfærd består af 2 dele: verbal (sproglig) og nonverbal (kropssproglig) adfærd.
Adfærd er betegnelse for den måde hvorpå en handlinger kommer til udtryk på, således at andre kan “se dem” eller “høre dem”.
Adfærd kan være “eksternaliserende” eller “internaliserende”, enten “rettet imod verden udenfor” eller “rettet imod personens indre verden”.
I min model “Knoppen og Kroppen” der bruger jeg nogle begreber til at forklare hvor “noget” opstår og hvor noget kommer til “udtryk”, samt hvad årsagen er til at dette overhovedet har behov for at blive udtrykt, ekstern eller internt.
Jeg bruger en model som jeg kalder for “ER – GØR – KAN – VIL” – modellen til at forklare dette komplekse samspil mellem anatomi, fysiologi, psykologi, hormoner og kemikalier der resulterer i … adfærd …
“Dét du ER definerer dét du KAN, som påvirker dét du VIL og tilsammen er dét du ER + dét du KAN + dét du VIL => dét du GØR!“
ER = Din højde, drøjde, øjenfarve, hårfarve, samt de sygdomme og lidelser du HAR.
KAN = Dine medfødte talenter og tillærte kompetencer som du bruger til at definerer dét du VIL
VIL = Dét du ER + dét du KAN + dét du ØNSKER at opnå i livet
GØR = Den adfærd du udviser, privat (tanker, idéer, værdier og emotioner) eller offentligt (kropssprog, sprog). DERFOR er summen af ER + KAN + VIL => GØR
Som du kan se af denne model, så betyder den vi ER født som, rent anatomisk/fysiologisk, alt for hvordan vi efterfølgende er i stand til at vise hvad vi KAN, samt for at sikre at vi GØR det vi VIL – med vilje!
Vilje betyder at man bevidst har besluttet sig for at et eller andet, og for at gå “fra tanke til handling” så kræves det, at “nogen” har forstået, vurderet, evalueret og forestillet sig, hvilke konsekvenser der kan være, neutrale, positive eller negative, ved den “handling” som man – med vilje – har besluttet sig for at udføre i praksis.
Denne proces foregår i en kognitiv, mental funktion der kaldes for Eksekutive Funktioner (EFs). EFs er den værktøjskasse som mennesker bruger til at udøve selvkontrol, planlægge, “forudse” og “forestille sig” fremtiden og dens konsekvenser.
Selvkontrol består af “evnen til at man – IKKE – foretager sig en handling”, f.eks. ikke tager den Skumfidus der ligger lige foran en – fordi man får hele TO Skumfiduser, hvis man altså kan vente i 2 minutter – uden at æde den man har – lige nu – foran sig!
I Skumfidus-testen kommer ens selvkontrol virkeligt under et voldsomt pres. For at man ikke blot handler – impulsivt – og æder den ene Skumfidus man har – lige nu – så har man brug for at udvise – selvkontrol …
Selvkontrol består af en række såkaldte eksekutive funktioner, som alle er underlagt Hæmningskontrollen.
Det følgende afsnit stammer fra Barkley’s bog “ADHD and The Nature of Self-Control” (Barkley, 1997) som er baseret på hans videnskabelige teori om ADHD, der sidst jeg tjekkede det, er citeret af mere end 80.000 videskabelige studier efterfølgende … altså er hans teori i dag det videnskabelige grundlag hvorpå selve ADHD diagnosens kriterier er udarbejdet efter, både under DSM-5 og ICD-10/ICD-11.
Kort sagt … dette er den videnskabelige “sandhed” som vi i dag bygger vores “indsigt”, “forståelse” og “anerkendelse” af og for – ADHD.
Adfærdshæmning er … defineret som bestående af tre elementer: (1) evne til at hæmme præpotente responser, inden de bliver effektuerede,(2) evne til at hæmme eller afbryde igangværende responsmønstre samt(3) evne til at beskytte den derved skabte responsforsinkelse samt de selvrettede og ofte skjulte eksekutive funktioner, som foregår under denne forsinkelse, mod afbrydelse fra andre eksterne og interne begivenheder (interferenskontrol). Den sidste form for hæmning kan også betegnes som modstandskraft over for distraktion (letafledelighed). (Uddrag fra bogen, Barkley 1997).
Hvis jeg skal omskrive dette til forståeligt dansk, så er det Barkley her forklarer;
“Hvis du vil forsøge at ændre på fremtiden – i nutiden – så er du først nød til at hæmme dine umiddelbare impulser, behov og belønning – ved at ændre på enten; dét miljø du befinder dig i (gå), reducere intensiteten af det stimuli som har vækket din trang (luk øjnene, hold dig for ørerne), og til sidst udvise en adfærd der forhindrer dig i at handle – impulsivt (sæt dig på dine hænder, vend ryggen til, “tænk på noget helt andet”) – således bliver du i stand til at – lige nu – forhindre at du handler impulsivt, og dermed får muligheden for at modtage en større belønning – i fremtiden“.
Prøv lige at se Skum-fidus videoen igen og se om du kan spotte hvordan de forskellige børn anvender variationer af disse strategier, som en del af deres adfærdshæmning – deres Hæmningskontrol 😉
Adfærd består, som du lige har lært, af to ting: verbal og/eller nonverbal adfærd.
Verbal adfærd er “dét du siger – højt” og “dét du du siger til dig selv – indeni“.
Nonverbal adfærd er “dét du GØR med din krop, inklusive din ansigtsmimik” og “dét du føler, tænker og forestiller dig – indeni”.
Når man siger “at gå fra tanke til handling” så taler man faktisk om, hvordan man realisere “dét man har indeni, så det manifesterer sig for folk udenfor”, altså hvordan du går fra at være virkelig sur på Brian til at rent fysisk bevæge dit ben og fod således at du rammer Brians skinneben, mens du råber – NARRØV! – ind i fjæset på ham!
Men det er jo “socialt bekosteligt” og derfor har naturen været så smart, at den har udviklet din egen “hjemmebiograf” indeni dit sind – kaldet Dit Indre Øje. På dette indre biograflærred kan du så nøjes med at “forestille dig” hvordan det måtte føles, at lodse den narrøv til Brian over skinnebenet … uden at gøre det i virkeligheden … men fortsat opnå at få den tilfredshedfornemmelse som dét at lodse ham måtte give dig – hvis du rent faktisk havde gjort det i virkeligheden …
Hjernen er snotdum! Den bor jo, som jeg har forklaret, indeni en tyk skal uden direkte forbindelse til virkeligheden … derfor aner hjernen ikke hvad der er – fantasi og hvad der er virkelighed … så derfor antager hjernen, at alting SKER – lige nu – uanset om det rent faktisk er noget du foretager dig – fysisk – eller blot er noget du – forestiller dig – mentalt.
Hvis du har behov for bevis for at dette er sandt, så tænk på forskellen mellem at opleve noget som skræmmer livet af dig – i vågen tilstand – og på at du har et mareridt hvor du “forestiller dig” at noget skræmmer livet af dig … dét beviser at hjernen er snotdum.
At udsætte et umiddelbart behov er svært. Dété ved enhver der har handlet ind med et barn – uanset om barnet har ADHD eller ej. Overalt i butikken er der placeret fristelser som barnets adfærdshæmning så er på overarbejde med at “behovsudsætte” eller nærmere “selvregulere”.
Selvkontrol og selvregulering er to forskellige men beslægtede eksekutive funktioner. Jeg plejer at kalde Selvkontrol for “NEJ-HATTEN” og Selvregulering for “MÅSKE-HATTEN”.
NEJ-HATTEN har til opgave at forhindre at vi anvender kroppens ressourcer ufornuftigt, med fokus alene på her og nu, for at sikre at vi kan overleve længe nok til at vi kan få børn selv og dermed fortsætte med at sikre artens overlevelse.
MÅSKE-HATTEN har derimod til opgave at finde ud af om der kunne være en belønning at hente, og foretage en cost/benefit analyse af, om de ressourcer det vil koste at opnå denne belønning – er lig med eller mindre end – den energi vil skal bruge for at opnå denne belønning.
“Hvad nu hvis …!?” – Mennesket er i dag, ifølge evidensen, den eneste art der er i stand til at “forestille sig fremtiden”. Evnen til at “simulere” et antal forskellige scenarier, samtidigt og parallelt, for vores Indre Øje, gør os i stand til at “simulere” en tænkt sekvens af handlinger, samt forestille os den belønning det scenarier vil give os kontra hvad det ville koste os, ressourcemæssigt, socialt, emotionelt etc.
Dét er det mennesker GØR når de “tænker sig om”.
ADHD-SIDESPRING: I øvrigt så er jeg personligt meget uenig i, at mennesket er den eneste art der besidder denne evne. I den nye BBC naturfilmserie “Frozen Planet II” (2022), viser de hvordan en folk af Spækhuggere på 4-10 individer, koordinere og kommunikere selve eksekveringen af en af deres unikke jagt-strategier kaldet “wake-washing” hvor de svømmer side om side, hen imod en isflag med en sæl liggende på, og synkronisere deres slag med halen, og timer det således at netop som de dykker ned under isflagen, så slår de samtidigt med halerne og skaber en bølge som skylder hen over isflagen og skylder sælen ned i vandet … så de kan æde den. Dét kan man fandme ikke “bare gøre pludseligt” – det kræver at “nogen” har “forestillet sig” at “hvad nu hvis …!?” og har afprøvet, igen og igen, forfinet strategien og lært flere og flere artsfæller at bruge samme strategi, og har udviklet et sprog der beskriver adfærd, kropssprog og “sælge idéen” til nye artsfæller – ved at få dem til at “forestille sig” hvordan det måtte føles, at få en sæl i belønning for deres deltagelse. I rest my case …
Dét du GØR, skyldes delvist dét du ER født med, og da den du ER, påvirker dét du KAN og dét du VIL – så er det din opgave at lære at forstå forskellen mellem “med vilje” og “ikke med vilje”, ellers får du sgu aldrig “styr på Pinocchio’s Tråde”, matros!
Sagt til en pige på 9 år med ADHD (Peter ‘ADDSPEAKER’ VANG)
Mellem 90-95% af den adfærd som kendetegner ADHD, den kan føres hele vejen tilbage til at være resultatet af genetiske mutationer i personens DNA, som styrer personens – ubevidste og ikke-viljestyrede – adfærd.
Det betyder, at dét du ER født som, det bestemmer hovedparten af dét du GØR, og at dét du GØR ikke er baseret på det du VED/KAN eller hvad du VIL – det foregår “under radaren” og ubevidst.
Nu hvor du har lært alt om “Knoppen og Kroppen”, om “Egentilstand” og om “Hæmningskontrol”, “Selvkontrol” og “Selvregulering” … så er det nu at du først kan forstå denne påstand …
ADHD er – IKKE – en psykisk lidelse der påvirker opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet!
ADHD er – DERIMOD – en genetisk betinget, forsinkelse af den anatomiske og fysiologiske udvikling af selve hjernen, der medfører at de kompetencer som man ville forvente af ethvert andet alderssvarende barn – IKKE – kan forventes af et barn med (medicinsk ubehandlet) ADHD!
Hvis et barn med medicinsk ubehandlet ADHD på kronologisk 10 år bliver sat i en situation hvor det kræver en 10-årigs niveau af Hæmningskontrol for at opnå succes, så udsætter du dette barn for urimelige betingelser, da deres 30% forsinkelse i deres hjernes udvikling gør, at deres Hæmningskontrol er på niveau étmed d déu kan forvente – af et barn på – 7 år!
Alle de ting som jeg har beskrevet ovenfor, de er baseret på – neurotypisk og alderssvarende funktionsniveau … som et barn med ADHD bliver forventet at skulle kunne leve op til og bliver straffet/belønnet ud fra – som om de var 10 år … men de er altså kun 7 år …
Som Barkley siger det, i denne video: “Hvis du, som forælder ikke fatter eller vil acceptere dette – så er det DIG der et mit problem! ikke dit barn der er det!” …
Som konklusion på hele denne lange fortælling, så vil jeg slutte af med en metafor.
“Forestil dig en lampe. Denne lampe har en fin pære som lyser når der kommer strøm til den. Ved siden af denne lampe står der en masse andre lamper og de har allerede lys i pæren … men det har vores lampe ikke … Ved siden af alle lamperne står deres pædagog. Hun roser alle de lamper der allerede har lys i pæren og får pludseligt øje på vores lampe, der ikke har lys i pæren … Pædagogen siger til vores lampe: “Du skal tænde for lyset i din pære, lille Peter-lampe!” … men det virker ikke … så prøver hun med “psykosocial støtte” og siger: “Se bare hvor fint alle de andre lamper kan lyse med deres pærer – det kan du også – hvis du virkeligt gerne vil!” … men det virker ikke … Frustreret begynder pædagogen at true med at: “Hvis du ikke tænder for lyset i din pære NU – lille Peter-lampe – så ryger du på hønsepinden, og så kan du sidde dér indtil du kommer på andre tanker!” … men det virkede heller ikke … Sådan fortsatte det i mange, mange år, indtil en opmærksom person pludseligt opdagede … at ingen havde sat ledningen i stikket og tændt for strømmen … og VUPTI … så kom der pludseligt “lys i pæren” hos lille Peter-lampen …”.
ADHD medicin der både den ledning og den strøm der kan give en person med ADHD – LYS I PÆREN – fordi det medicinen gør er at den skaber nogle midlertidige forbindelser mellem den del af hjernen der er 30% forsinket i sin udvikling og den del af hjernen som gør “tanke til handling”, hvilket GØR, at personen med ADHD – lige nu – selv kan bestemme, om dét de GØR, baseret på alt det de KAN og VIL, er dét som tjener deres bedste, på både kort og langt sigte – eller sagt med andre ord …
FRIHED FRA FORDØMMELSE, NEDGØRELSE, LATTERLIGGØRELSE OG FREMMEDGØRELSE!
Tak for din tid!
/Lille Peter-lampe
Som sagt mange gange i denne artikel, så er ADHD næsten mere en somatisk lidelse end en psykisk lidelse, og fordi vores adfærdsmæssige dysfunktioner skyldes den vi ER, så er årsagen til at vi også må leve med 15-20 gange højere risiko for denne lange og triste liste af følgesygdomme og tilstande, som de gener som følger med ADHD – også – er ansvarlige for at man udvikler eller er født med …
ADHD er ikke – bare – et adfærdsmæssigt problem der giver personen sociale problemer og handicap i mødet med samfundets normer og krav … hvert år dør der 10 gange flere af ADHD-relaterede dødsårsager end der dør i trafikken!
ADHD giver 43% flere skadestuebesøg, 6-10 gange højere risiko for selvmord, 50% overdødelighed ift. befolkningen bredt set og så giver et liv med medicinsk ubehandlet ADHD – en 12,7 år reduktion i den forventede middellevetid ift. personer med ADHD der har været i kontinuerlig medicinsk behandling fra 4 års alderen og frem til midten af 30’erne, samt ift. personer uden ADHD.
This website uses cookies.
Tilføj din kommentar her - Feedback er altid velkomment!