ADHD-anarki: Årelangt anarki blandt landets førende ADHD-eksperter Niels Bilenberg, Per Hove Thomsen, og RADS er årsag til, at Danmark nu har måtte udskyde implementeringen af ICD-11 - på ubestemt tid!
ADHD-anarki: Årelangt anarki blandt landets førende ADHD-eksperter Niels Bilenberg, Per Hove Thomsen, og RADS er årsag til, at Danmark nu har måtte udskyde implementeringen af ICD-11 – på ubestemt tid!
En gennemgang af de officielle udgivelser omhandlede ADHD fra Sundhedsstyrelsen og faglitteraturen, påviser nu at landets ledende ADHD-eksperter i årevis blot har opfundet sine egne kriterier for ADHD og defineret sværhedsgrader af funktionsnedsættelse – uden evidens!
I dag hersker der komplet anarki i Psykiatrien. Patienter får tildelt officielle diagnoser med diagnosekoder som ikke findes under ICD-10, WHO’s diagnosesystem som Danmark er forpligtet til at anvende kva vores medlemsskab af EU.
Ikke nok med at man har opfundet sine egne diagnoser, man har også opfundet såkaldte ‘sværhedsgrader’ af lidelsen alvorlighed – “uden evidensbaserede redskaber til vurdering af sværhedsgraden af ADHD” som det fremgår af baggrundsnotatet fra Rådet for Dyr Sygehusmedicin (RADS), der er den øverste faglige instans med ansvar for at kortlægge og klarlægge den videnskabelige evidens som Sundhedsstyrelsens “Nationale Kliniske Retningslinje for udredning og behandling af ADHD” (NKR) bygger sine anbefalinger på baggrund af!
Det er en indspist gruppe af den gamle garde der sidder og dikterer “parti-parolen” efter forgodtbefindende, samtidigt med at de besidder samtlige beslutningsposter indenfor godkendelse af Sundhedsstyrelsens regulativer!
På trods af at RADS selv anerkender at der under ICD ikke findes nogen definition af ‘sværhedsgrad’, så vælger man at henvise til DSM-5, og tager derfra blot den anvendte definition fra DSM-5 og bruger denne som det grundlæggende kriterium for deres anbefalinger af medicinsk behandling af ADHD i Danmark!
Som RADS selv indrømmer det, så skriver de følgende:
“Det er ikke muligt at fastsætte et specifikt antal af symptomer som udtryk for graden af funktionsnedsættelse, hvilket er en af konklusionerne i NICE guidelines. “
På Medicin.dk kan man læse følgende, skrevet af Danmarks førende ADHD-ekspert i ADHD, med særligt fokus på børn – og ungepsykiatrien:
"ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse med forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Lidelsens symptomer og følgevirkninger er under forskellige benævnelser beskrevet i lægelige skrifter siden 1775. I Europa bruges benævnelsen hyperkinetisk forstyrrelse efter WHO’s klassifikation ICD-10. I resten af verden bruges benævnelsen ADHD efter det amerikanske diagnosesystem DSM-5. Hyperkinetisk forstyrrelse er den sværest ramte undergruppe af ADHD: ADHD af kombinationstypen. Mellem 4 og 8 % af alle børn og unge og 2,5-5 % af voksne har ADHD. Færre studier har undersøgt forekomsten af hyperkinetisk forstyrrelse hos børn og unge, men der regnes med, at 1-2 % af alle børn og unge har lidelsen. Sygdommen diagnosticeres dobbelt så hyppigt hos drenge som hos piger og hos voksne er forholdet mellem mænd og kvinder 1,6 til 1. Drenge henvises også langt oftere til udredning og behandling for ADHD end piger. Piger har oftere undertypen opmærksomhedsvanskeligheder uden hyperaktivitet samt et ko-morbiditetsmønster præget af angst og depression, mens drenge oftere har oppositionel, trodsig adfærdsforstyrrelse eller usocialiseret adfærdsforstyrrelse. "
Han fortsætter med at definere DSM-5 kriterierne for ADHD som værende noget der stammer fra ICD-10 – hvilket tangerer direkte vildledning og videnskabelig uredelighed!
HYPERKINETISK FORSTYRRELSE er – IKKE – den sværest ramte undergruppe af ADHD! Hyperkinetisk forstyrrelse er ICD-10 betegnelse for den lidelse som deler mange symptomer med lidelsen ADHD – men der – IKKE – defineret nogensteder, og tilmed tilføjer han så “ADHD af kombinationstypen”, som slet ikke findes i ICD-10, men derimod i DSM.5 (og i dag i ICD-11).
ADHD er ikke en SYGDOM – men derimod en LIDELSE. Forskellen er, at en LIDELSE er medfødt og livslang, hvorimod en SYGDOM er pådraget og potentielt tidsbegrænset. En SYGDOM kan potentielt helbredes, det kan en LIDELSE – IKKE – og derfor er der en væsentlig forskel, især fordi det signalerer at “ADHD er noget man kan få”, hvilket igen åbner op for alverdens spekulationer og skaber yderligere forvirring blandt folk.
PIGER HAR OFTERE undertypen “opmærksomhedsvanskeligheder uden hyperaktivitet”, hvilket han absolut INTET videnskabeligt evidens har for at påstå! Desuden så hentyder han til det begreb som man kalder for “ADD” i folkemunde, endnu et begreb som slet ikke findes i ICD-10 overhovedet! og som er forsvundet fra DSM-5 med indførelsen tilbage i 2013!
Her kan du så se hvordan han vildleder folk til at tro at nedenstående stammer fra ICD-10, men som enhver der har set DSM-5 øjeblikkeligt kan genkende som blot værende en oversættelse til dansk af DSM-5-kriterierne.
BEMÆRK: For at opfylde kriterierne for hyperkinetisk forstyrrelse (se tabel 1) (jf. ICD-10) skal symptomerne optræde i en grad, der ikke er alderssvarende, og som interfererer negativt på sociale, uddannelses- og arbejdsmæssige aktiviteter.
Professor Per Hove Thomsen, er ligesom Prof. Niels Bilenberg, anset som en af landets førende ADHD-eksperter og tilmed Peer-Review eksperten der godkender NKR for Sundhedsstyrelsen!
Lægehåndbogen på Sundhed.dk tager Niels Bilenberg’s indledende introduktion af begrebet “ADD” fuldt ud, og har sågar opfundet deres egen ICD-10 diagnosekode til deres selvopfundne “ADD”, nemlig F98.8C … der OVERHOVEDET IKKE FINDES!
Fordi “de” mangler en kode for deres selvopfundne, ikke-videnskabelige begreb, så tillader de sig at opfinde deres eget – officielle – danske diagnosekode, hvilket har betydet at mange, mange patienter i dag har en officiel diagnose på F98.8C med betegnelsen “ADD af mild sværhedsgrad” stående i deres eJournal!
"Gennem de seneste år har forskning bekræftet, at ADHD-symptomer i barndommen persisterer op i voksenalderen for op til to tredjedeles vedkommende og kan vanskelig gøre uddannelse, arbejds- og familieliv samt øge risikoen for at udvikle andre psykiske lidelser, især angstlidelser, bipolar sindslidelse, depressioner, misbrug og personlighedsforstyrrelser. Sværhedsgraden af ADHD-symptomer varierer over et spektrum, og det kan være vanskeligt at stille diagnosen i den milde ende, for hvor svære skal symptomerne være, før man kan begrunde diagnosen ADHD? ICD-10-kriterier for ADHD: I Danmark anvender vi officielt WHOs diagnoseklassifikation ICD-10, men i klinisk praksis forholder man sig også til den amerikanske diagnoseklassifikation DSM-5. Det skyldes bl.a., at de anbefalinger, der fremgår af officielle kliniske retningslinjer, alle er baseret på forskning ud fra de amerikanske DSM-kriterier. Der er klare forskelle på ICD-10-kriterier og DSM-5-kriterier for ADHD, bl.a.: I ICD-10 kræves det, at symptomer på ADHD skal have været til stede fra før syv årsalderen. I DSM-5 har man senest valgt at hæve alderen til 12 år, og visse steder er indført eksempler målrettet voksne. ADHD er i sit udgangspunkt en børnediagnose. I DSM-5 er antallet af kriterier for ADHD, som skal være opfyldt, sat ned for børn i adolescensen og for voksne til fem, hvor børn skal opfylde mindst seks kriterier. I ICD-10 kræves det, at symptomer på såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet skal være til stede hos personen. I DSM-5 har man valgt at definere tre typer af ADHD: en type, hvor personer især har opmærksomhedsforstyrrelse, en type med især hyperaktivitetssymptomer og en type med både-og. ICD-10 definerer således kun personer, der både har opmærksomhedsforstyrrelse og hyperaktivitet/impulsivitet som havende ADHD. Personer med opmærksomhedsforstyrrelser, der ikke kan opfylde de specifikke krav i nogen af de andre diagnoser, kan rubriceres under ICD-10: F98.8 (andre adfærdsmæssige og emotionelle forstyrrelser). Disse opmærksomhedsforstyrrelser er dermed ikke sikkert defineret som tilhørerende ADHD-typen af opmærksomhedsforstyrrelse, men kan bunde i andre former for opmærksomhedsforstyrrelse. I ICD-10 findes en diagnose for børn, der både har ADHD (F90) og udviser vedvarende dyssocial, aggressiv adfærdsforstyrrelse (F91) under opvæksten. Her anvendes samlediagnosen F90.1 Hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse. Hos voksne med både ADHD og adfærdsforstyrrelse vil man i stedet vælge at bruge både F90 ADHD og at tilføje diagnosen F60.2 Dyssocial personlighedsforstyrrelse. Sundhedsstyrelsen har i 2015 udgivet National klinisk retningslinje for ADHD hos voksne, som tager udgangspunkt i ICD-10-kriterier. "
Ligesom det er tilfældet med Niels Bilenberg og Per Hove Thomsen, så mener Erik Simonsen også at han er i sin gode ret til at definere sin egen virkelighed, og ikke nok med at de ting han påstår er faktuelt ikke-videnskabeligt evident, så gør han det velvidende, at han opfordrer fremtidens psykiatere til at fortsætte af samme spor! Dette er altså den lærebog som fremtidens “fagfolk” bliver uddannet og eksamineret efter!
Når vi skal vurderer konsekvenserne af alle de ting jeg har forklaret ovenfor, så er det i NKR vi kan finde de endelige retningslinjer som landets fagfolk er forpligtet til at følge. Det er her vi kan se skadevirkningen af al den anarki, for som du kan se, så er kriterierne for at man er berettiget til at modtage medicinsk behandling for sin medfødte, kroniske, neurofysiologiske psykiske lidelse altså baseret på “at eksperterne mener at vide bedre end den videnskabelige evidens” …
Når man ser på hvad Niels Bilenberg, Per Hove Thomsen, Erik Simonsen sammen har formået igennem deres lange karrierer indenfor Psykiatrien, så har vi meget at takke dem for!
I dag er der så meget rod i måden hvorpå vi udreder og behandler personer med ADHD på, at Sundhedsstyrelsen har måtte udskyde at implementere den seneste version af ICD-11 som de er forpligtet til at have per 1/1/2022, fordi man ikke er i stand til at “opgradere” det nuværende sundhedssystem, med følgende begrundelse fra Sundhedsdatastyrelsens foranalyse:
For en gang skyld vil jeg mene at jeg her kan udtale mig som en – faglig kompetent ekspert – eftersom jeg inden min pensionering har arbejdet indenfor IT i knap 25 år, de seneste år indenfor IT Governance Consulting (som er den funktion som rådgiver topledelsen omkring alt indenfor IT), og jeg har således ikke blot “teoretisk viden” men derimod konkret praktisk erfaring indenfor netop det som her omtales – Migrering og Implementering af IT systemer. Min sidste større opgave var at være øverste tekniske projektleder for flytningen af PharmaNet og ReceptServer for Danmarks Apotekerforening, da de outsourcede driften til Novo Nordisk IT hvor jeg var ansat. Så når jeg nu udtaler mig om “hvad meningen bagved ordene” er, så gør jeg det med min faglige vægt bag.
Dét som Sundhedsdatastyrelsen udtaler i deres foranalyse er, at Psykiatrien har lavet så mange “tilretninger” at det vil være en meget lang og meget ressourcetung opgave at forsøge at migrere fra ICD-10/SKS til ICD-11, fordi man har anvendt egne definerede diagnosekoder med egne begreber, som kræver at patienterne bliver re-diagnosticeret før man kan tildele dem den korrekte diagnose og diagnosekode under ICD-11!
Det er en – SKANDALE – at man har tilladt folk at “rette på standarden” i et officielt diagnosesystem som Danmark er – FORPLIGTET – til at anvende via EU Kommisionens forordninger for “fri bevægelighed” og “ligestilling af retten til sundhedsydelser”, samt “indberetning af sundhedsmæssige statistikker” – og da EU har valgt at bruge ICD-11 og har fulgt WHO’s lancering af dette per 1/1/2022, så er Danmark nu i den situation, at jeg kan referere til et utal af EU forordninger som ikke overholdes, samt det faktum at der i ICD-11 er kommet helt nye definition og kriterier for diagnoserne ADHD og Autisme, hvilket gør, at vi som borgere med ADHD i Danmark, hermed stilles ringere end borgere med ADHD i resten af EU, samt at der er tale om diskriminerende forskelsbehandling når der foreligger en international videnskabelig evident foreskrift som Danmark – SKAL – følge, og som vi som borgere med ADHD i Danmark – IKKE – har adgang til at benytte os af, som led i vores rettigheder ifølge Sundhedsloven, EU Menneskerettigheder og FN’s Handicapkonvention! Skal jeg blive ved, eller har “de” mon fattet pointen efterhånden!?
Når man tillader en indspist gruppe af såkaldte eksperter, at løbe spidsrod med lovgivningen, diagnosekriterierne og folks helbred, blot fordi disse “mener at vide bedre” end hvad den validerede evidensbaserede videnskabelig anbefaling påviser, så åbner man op for at havne i netop den situation hvori vi i dag befinder os!
Fordi vi har tilladt nogle få “eksperter” at besidde samtlige væsentlige poster i vores regulerende organer, så kan de mere eller mindre bevidst, koordinerer deres subjektive agendaer og således sørge for at ‘deres virkelighed” bliver den definition som jeg og alle andre med ADHD så bliver “påtvunget” og som de så ovenikøbet har den frækhed at opfinde specifikke ‘sværhedsgrader’ til, der virker som en stopklods for hvorvidt man er “berettiget” til at modtage den medicinske behandling, som den overvældende videnskabelig evidens har påpeget – ER – den optimale behandling af ADHD, så er det altså et udtryk for ren anarki, grænsende til videnskabelig uredelighed og med garanti i et lovbrud på vores rettigheder på både de sundhedsmæssige- og socialretslige områder, da Serviceloven jo ligeledes anvender “varig og væsentlig funktionsnedsættelse” som begrundelse for at yde økonomisk bistand til borger med funktionsnedsættelser der medfører et handicap i mødet med samfundets normer og krav.
Så til dig der “ikke kan se det store problem i at man kan få en ADD af mild sværhedsgrad, så kunne du måske overveje hvad det ville give dig at se dette i en lidt større forståelsesramme, ikke?
/ADDspeaker
This website uses cookies.
Tilføj din kommentar her - Feedback er altid velkomment!