Om ADHD hos teenagepiger og unge kvinder og vigtigheden af tidlig udredning og medicinering!

Der er stærk evidens for, at børn med ADHD har en vanskelig psykosocial udvikling og derfor også en efterfølgende utilpasset teenage-periode, og at tidlig medicinering reducere risikoen for at din pige udvikler nedenstående symptomer, adfærd og tilstande!

ADHD hos teenagepiger …

Indikationer på en sådan teenage-periode, omfatter dårligere akademisk præstation, vanskeligheder i interpersonelle forhold til familien og jævnaldrende, ulykker/skader og komorbiditet med andre psykiatriske lidelser, primært angst og depression.

Teenagepiger på 15 år har en Hæmningskontrol som en 10-11 årig!

Udviklingen af hjernen, især af frontallappen der er relateret til eksekutive funktionsevner, såsom planlægning og problemløsning, konflikthåndtering og impulskontrol, sker i teenageårene og fortsætter op til 25 års alderen.

Denne forsinkelse gælder primært på Hæmningskontrol, altså ‘fornuft og fremsynethed’, men da pigernes fysiske kroppe jo er udviklet som alle andre 15-årige, så har de jo de samme seksuelle behov og lyster som deres jævnaldrende, men med en evne til at ‘sige fra’ svarende til en på 10-11 år!

Det giver grobund for både uønsket graviditet og seksuelle krænkelser, overgreb og promiskuiøse ‘hookups’, samt kønssygdomme.

Men hos personer med ADHD er udviklingen af ​​denne hjerneregion forsinket med ca. 30%, og som et resultat af manglen på ovenstående færdigheder, opstår angst og aggressiv eller dysfunktionel adfærd.

Letafledelighed, som er det sædvanlige kendetegn hos piger med ADHD, er forbundet med færre disorganiserende symptomer sammenlignet med dem af den hyperaktive undertype, der oftest karakteriserer drenge, og som et resultat forbliver unge piger i deres overvældende flertal udiagnosticerede.

Seksualitet

Desuden omfatter denne periode yderligere udfordringer for pigerne, såsom lavt selvværd, socialt pres, forventninger om modenhed fra forældre og pædagoger og endelig seksuelle bekymringer.

Undersøgelser har vist, at unge piger med ADHD, på grund af lavt selvværd, mange gange har tendens til at søge validering via andres seksuelle opmærksomhed, som kan føre til egenlig promiskuitet.

Derfor har teenagepiger med ADHD en 2 gange højere risiko for at blive gravid sammenlignet med deres jævnaldrende uden ADHD.

Antoniou et al. (2021)

ADDspeaker’s kommentar

Samtidigt med det typiske sociale pres for teenagepiger, så har teenagepiger med ADHD også den dysfunktionelle hormonelle udvikling da deres cyklus påvirker deres ADHD symptomer, og den forsinkede udvikling af eksekutive funktioner, der giver nedsat impulskontrol, samt letafledeligheden som påvirker deres evne til fokus og koncentration.

Summen af dette pres fra alle sider gør, at mange udvikler angst, depression, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd, alhohol- og stofmisbrug og øget promiskuitet, øget risiko for kønssygdomme, øge risiko for uønsket graviditet, med efterfølgende tidlig forældreskab eller abort.

Ydermere har teenagepiger med ADHD også øget risiko for seksuelle overgreb i barndom/ungdom, øget risiko for voldtægt og øget risiko for intim partner vold.

Det er derfor vigtigt at piger med tegn på ADHD bliver taget seriøst af PPR/Børne- og Ungepsykiatrien og samfundet bredt set, idet de menneskelige omkostninger er meget høje, og påvirker adskillige generationer indenfor samme gren af familien, som dermed giver en endnu større samfundsmæssig omkostning på lang sigt, end den øgede omkostning ved udredning koster på kort sigt … for slet ikke at tale om de mange skæbner der kan reddes fra et liv med ringe livskvalitet og negativ indflydelse på samfundets samlede helbredstilstand.

#ADHD #ADDSPEAKER #TEENAGEPIGER

Kilde:
Baseret på evidens fra:
Antoniou, E., Rigas, N., Orovou, E., Papatrechas, A., & Sarella, A. (2021). ADHD Symptoms in Females of Childhood, Adolescent, Reproductive and Menopause Period. Materia socio-medica, 33(2), 114–118. https://doi.org/10.5455/msm.2021.33.114-118

Referencer

Østergaard, S. D., Dalsgaard, S., Faraone, S. V., Munk-Olsen, T., & Laursen, T. M. (2017). Teenage Parenthood and Birth Rates for Individuals With and Without Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Nationwide Cohort Study. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 56(7), 578–584.e3. https://doi.org/10.1016/j.jaac.2017.05.003

Özgen, H., Spijkerman, R., Noack, M., Holtmann, M., Schellekens, A., Dalsgaard, S., van den Brink, W., & Hendriks, V. (2021). Treatment of Adolescents with Concurrent Substance Use Disorder and Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Systematic Review. Journal of clinical medicine, 10(17), 3908. https://doi.org/10.3390/jcm10173908

Brikell, I., Wimberley, T., Albiñana, C., Pedersen, E. M., Vilhjálmsson, B. J., Agerbo, E., Demontis, D., Børglum, A. D., Schork, A. J., LaBianca, S., Werge, T., Mors, O., Hougaard, D. M., Thapar, A., Mortensen, P. B., & Dalsgaard, S. (2021). Genetic, Clinical, and Sociodemographic Factors Associated With Stimulant Treatment Outcomes in ADHD. The American journal of psychiatry, 178(9), 854–864. https://doi.org/10.1176/appi.ajp.2020.20121686

Dalsgaard, S., McGrath, J., Østergaard, S. D., Wray, N. R., Pedersen, C. B., Mortensen, P. B., & Petersen, L. (2020). Association of Mental Disorder in Childhood and Adolescence With Subsequent Educational Achievement. JAMA psychiatry, 77(8), 797–805. https://doi.org/10.1001/jamapsychiatry.2020.0217

Sun, S., Kuja-Halkola, R., Faraone, S. V., D’Onofrio, B. M., Dalsgaard, S., Chang, Z., & Larsson, H. (2019). Association of Psychiatric Comorbidity With the Risk of Premature Death Among Children and Adults With Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. JAMA psychiatry, 76(11), 1141–1149. https://doi.org/10.1001/jamapsychiatry.2019.1944

Fitzgerald, C., Dalsgaard, S., Nordentoft, M., & Erlangsen, A. (2019). Suicidal behaviour among persons with attention-deficit hyperactivity disorder. The British journal of psychiatry : the journal of mental science, 1–6. Advance online publication. https://doi.org/10.1192/bjp.2019.128

Ottosen, C., Larsen, J. T., Faraone, S. V., Chen, Q., Hartman, C., Larsson, H., Petersen, L., & Dalsgaard, S. (2019). Sex Differences in Comorbidity Patterns of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 58(4), 412–422.e3. https://doi.org/10.1016/j.jaac.2018.07.910

Bikic, A., & Dalsgaard, S. (2018). Pharmacological treatment reduces the risk of motor vehicle crashes among men and women with ADHD. Evidence-based mental health, 21(2), 79. https://doi.org/10.1136/eb-2017-102816

Martin, J., Walters, R. K., Demontis, D., Mattheisen, M., Lee, S. H., Robinson, E., Brikell, I., Ghirardi, L., Larsson, H., Lichtenstein, P., Eriksson, N., 23andMe Research Team, Psychiatric Genomics Consortium: ADHD Subgroup, iPSYCH–Broad ADHD Workgroup, Werge, T., Mortensen, P. B., Pedersen, M. G., Mors, O., Nordentoft, M., Hougaard, D. M., … Neale, B. M. (2018). A Genetic Investigation of Sex Bias in the Prevalence of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. Biological psychiatry, 83(12), 1044–1053. https://doi.org/10.1016/j.biopsych.2017.11.026

Ottosen, C., Petersen, L., Larsen, J. T., & Dalsgaard, S. (2016). Gender Differences in Associations Between Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder and Substance Use Disorder. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 55(3), 227–34.e4. https://doi.org/10.1016/j.jaac.2015.12.010

Dalsgaard, S., Leckman, J. F., Mortensen, P. B., Nielsen, H. S., & Simonsen, M. (2015). Effect of drugs on the risk of injuries in children with attention deficit hyperactivity disorder: a prospective cohort study. The lancet. Psychiatry, 2(8), 702–709. https://doi.org/10.1016/S2215-0366(15)00271-0

Dalsgaard, S., Østergaard, S. D., Leckman, J. F., Mortensen, P. B., & Pedersen, M. G. (2015). Mortality in children, adolescents, and adults with attention deficit hyperactivity disorder: a nationwide cohort study. Lancet (London, England), 385(9983), 2190–2196. https://doi.org/10.1016/S0140-6736(14)61684-6